Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Regulering

Kontrol af priser og leveringsbetingelser

I henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, kan Energitilsynet gribe ind, hvis priser eller betingelser er urimelige.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, opregner udtømmende, hvilke omkostninger der af kollektive varmeforsyninger kan indregnes i priserne. Såfremt en varmeforsyning ved varmeårets slutning har oparbejdet en over – eller underdækning, skal denne indregnes i det følgende års varmepriser. Energitilsynet kan, tillade, at indregningen sker over en længere periode. Der henvises til Energitilsynets Vejledning om afvikling af over- og underdækning.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvordan varmeforsyningernes tarifering skal tilrettelægges. Reglerne herom er fastlagt i Energitilsynets og Energiklagenævnets praksis. I henhold til denne praksis bør der tilstræbes en kostægte tarifering, således at den enkelte forbruger betaler de omkostninger, der er forbundet med hans forbrug.

Energitilsynet kan, som anført, gribe ind hvis leveringsbetingelser kan anses for urimelige. Regler om hvornår en leveringsbetingelse kan anses for urimelig er fastlagt i Energitilsynets praksis. Som eksempler på praksis vedrørende leveringsbetingelser kan nævnes: krav om depositumsstillelse, restanceinddrivelse, udtrædelsesgodtgørelse. 

Prisloftregulering

Energitilsynet melder i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, prislofter for affaldsvarme ud den 15. oktober hvert år. Den 1. januar 2013 trådte bekendtgørelse nr. 1213 af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg i kraft (prisloftbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen ophævede den tidligere prisloftbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006), og medfører, at der kun udmeldes ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg uanset anlæggenes placering efter de energipolitiske retningslinjer (det nye prisloft). Der er imidlertid overgangsbestemmelser i bekendtgørelsens §§ 7-8, så der i en periode frem til 2016 fortsat udmeldes tre prislofter – ét for hvert af de energipolitiske områder. Energitilsynet beregner de tre prislofter ved at indeksere de for 2013 udmeldte prislofter.
Det nye prisloft er baseret på varmepriserne fra de centrale kraft-varme-anlæg. Der tages udgangspunkt i de senest anmeldte priseftervisninger, herunder de anmeldte produktionsomkostninger. Prisloftet aktualiseres ved at Energitilsynet i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 3, tillægger eller fratrækker eventuelle senere afgiftsændringer.

Affaldsforbrændingsanlæg producerer varme (og el) ved forbrænding af affald. Prisen for affaldsvarme skal være i overensstemmelsen med "hvile i sig selv" princippet i varmeforsyningslovens § 20, hvorefter de nødvendige omkostninger kan indregnes i prisen. Affaldsvarmen må ifølge dette princip ikke koste mere end den varme, som varmemodtageren selv kan producere varmen til eller købe fra tredjemand (substitutionsprincippet).

Affaldsvarme er en del af en forenet produktion, hvor affald forbrændes, og der produceres varme og el. Det er derfor nødvendigt, at der sker en fordeling af affaldsforbrændingsanlæggets omkostninger mellem affald, varme og el, for at de nødvendige omkostninger til varmeproduktionen kan findes. Derved fastlægges den omkostningsbestemte pris.

Fællesomkostningerne kan kun fordeles ved brug af en fordelingsnøgle - dvs. et skøn. For at forhindre, at varmesiden kommer til at bære omkostninger, som skulle høre til affalds- eller el-siden, er der med prisloftreglerne fastsat et loft for videresalgsprisen på den varme, som affaldsforbrændingsanlægget sælger. Prisloftet sikrer således, at varmeforbrugerne alene bærer de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.

Det nye prisloft skal samtidig understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren, og modvirke konkurrencevridning mellem affaldsforbrændingsanlæggene. Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen (vejledning nr. 9083 af 26. februar 2013). Derfor fastsættes ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, uanset beliggenhed. Prisloftet fastlægges til gennemsnitsprisen for opvarmet vand produceret på et centralt kraft-varme-anlæg. Prisloftet er således ens for alle og rimelig lavt idet de centrale kraft-varme-anlæg generelt har lave varmepriser.

I henhold til reglerne skal affaldsvarmeprisen være den laveste af henholdsvis den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet. Substitutionsprisen, er egenproduktionsprisen, eller den pris, som varmeværket alternativt kan købe varmen til.

Der henvises til Energitilsynets udmelding af prislofter for de enkelte år under 'Prislofter'

 

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme