Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Prismæssige overvejelser ved etablering af anlæg

Af Marianne Larsson, fuldmægtig i Energitilsynets sekretariat

Bragt i Danske Kraftvarmværkers Forenings blad i januar 2014

Formålet med denne artikel er, ud fra Energitilsynets erfaring, at give en kort vejledning om, hvad man skal være opmærksom på ved etablering af anlæg, der planlægger at levere fjernvarme/biogas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Artiklen gør ikke krav på at være udtømmende, og det må derfor stærkt anbefales at søge professionel vejledning hele vejen igennem ved etableringen af anlægget.

Hvis det pågældende biogasanlæg er planlagt til at enten selv at levere fjernvarme/gas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand eller at levere fjernvarme/gas til et distributionsanlæg (fjernvarmeværk), der levere varmt vand til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand, er anlægget et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 med senere ændringer), jf. § 2, stk. 1, 1,) der fastslår, at også ”anlæg til fremføring af andre brændbare gasser end naturgas”, der har til formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand, er kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven.

Godkendelse af biogasværket

Kollektive varmeforsyningsanlæg er omfattet af reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 2 om kommunal varmeplanlægning og af reglerne i Energistyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013) og Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 og tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Og så naturligvis af varmeforsyningslovens prisbestemmelser i lovens kapitel 4.

Det er kommunerne, der skal godkende projektforslag om oprettelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Det fremgår af bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, hvilke krav projektforslaget skal opfylde. Energistyrelsen er vejledende myndighed på dette område.

For kollektive varmeforsyninger er det vigtigt, at kommunen som led i projektforslaget træffer beslutning om, hvor stor en del af anlæggets produktion fjernvarmeværket er forpligtet til at aftage. Hvis dette er fastlagt i det vedtagne projektforslag, har anlægget den sikkerhed, at en ændring af aftageforpligtelsen vil kræve forelæggelse og vedtagelse af et nyt projektforslag.

Prisfastsættelse – lovbestemmelser

Et anlæg der er omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven er omfattet af lovens generelle prisbestemmelse om, at priser skal være omkostningsmæssigt bestemt. Lovens § 20, stk. 1, opregner udtømmende, hvilke omkostninger kollektive varmeforsyninger kan indregne priserne.

Finansieringsudgifter ved etableringen af biogasanlægget kan indregnes i priserne. Renteudgifter dækkes gennem afskrivninger på anlægget i henhold til Energistyrelsen bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning med senere ændringer.. 

Udover den omkostningsbestemte pris kan anlæg, der leverer biogas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg indkalkulere et reguleret overskud i priserne for levering til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Energitilsynet har kun i enkelte sager taget stilling til spørgsmålet om størrelsen af dette overskud, der kan fastsættes som en forrentning af den indskudte kapital. Ved tilsynets behandling den 24. september 2007 af Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.s & DONG VE A/S´ - samarbejdsaftale vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi ved Sønderborg godkendte Energitilsynet en forrentning af indskudskapitalen på 8%. Energitilsynet vil dog altid efterfølgende kunne gribe ind, hvis en forrentning findes urimelig.

Der vil således kun kunne påregnes et mindre overskud end hvad ejeren af anlægget selv har beregnet. Ved overskuddets størrelse skal det imidlertid tages i betragtning, at med hjemmel i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, er biogasanlægget sikret dækning af sine omkostninger.

Substitutionsprisprincippet

I henhold til Energitilsynets praksis er modtageren af fjernvarmen/biogassen , der skal anvendes til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand, aldrig forpligtet til at betale mere for den leverede varme end den laveste af to priser:

1.      Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris fastsat i henhold til varmeforsyningslovens kapitel 4, eller

2.     den pris varmemodtageren selv kunne have produceret til på faktisk eksisterende anlæg ved lovligt brændsel, eller som varmemodtageren kunne have købt varmen til hos en anden (faktisk eksisterende) leverandør.

Hvis varmemodtageren således har en kapacitet på eksisterende anlæg til fuldt at dække sit behov, vil leverandørens pris således skulle fastsættes som den laveste af enten leverandørens  omkostningsbestemte pris eller modtagerens produktionspris på eget anlæg/køb fra tredjemand.

Hvis varmemodtagerens egenproduktionspris/køb fra tredjemand er højere end leverandørens  omkostningsbestemte pris, er det således den omkostningsbestemte pris leverandøren (biogasanlægget) kan afregne til.

Det er derfor ikke i overensstemmelse med substitutionsprisprincippet, hvis der aftales, at leverandøren fastsætter en pris ”der altid er f.eks. 10% lavere end modtagerens egenproduktionspris”. Hvis egenproduktionsprisen er højere ens leverandørens omkostningsbestemte pris, er det den omkostningsbestemte pris hos leverandøren, der skal afregnes til.

Hvis varmemodtagerens egenproduktionspris/køb fra tredjemand er lavere end leverandørens  omkostningsbestemte pris vil dette betyde, at leverandøren  i en kortere eller længere periode ikke vil kunne få dækket sine omkostninger, herunder det lovligt beregnede overskud.

Den herved opståede underdækning vil efterfølgende ikke kunne indregnes i priserne.

Privatretlige prisaftaler i leveringskontrakter

Ved Energitilsynets behandling af spørgsmål om rimeligheden af prisen imellem fjernvarme/biogasleverandøren og det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil Energitilsynets bedømmelse alene ske i henhold til reglerne i varmeforsyningsloven. Hvis bestemmelser i privatretlige kontrakter, der er indgået imellem leverandøren  og modtageren af fjernvar-men/biogassen  er i modstrid med bestemmelserne i varmeforsyningsloven, vil Energitilsynet tilsidesætte disse privatretlige aftaler.

De mulige følger af denne tilsidesættelse i form af eventuelt erstatningskrav fra aftaleparter er Energitilsynet uvedkommende, men kan efter tilsynets erfaring føre til et meget dårligt samarbejdsklima.

Det må derfor anbefales, at det i leveringskontrakten fastsættes, at priserne for levering fastsættes i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven og Energitilsynets praksis.

Det må også anbefales, at der i kontrakten indsættes bestemmelser om opsigelse og genforhandlingsklausuler og eventuelle voldgiftbestemmelser, således at der allerede ved udfærdigelsen af leveringsaftalen tages højde for, at der kan opstå uenighed imellem parterne.

Dispensationsadgang for leverancer af biogas

Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 133 af 2. december 2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning giver mulighed for, at leverancer af biogas kan undtages  fra prisbestemmelserne under visse betingelser.

Betingelserne for at opnå dispensation er:

1.      Biogasanlægget er et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til reglerne i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

2.     levering skal ske til det indenlandske marked til en virksomhed, der har en anden aftagemulighed.

3.     med anden aftagemulighed menes, at aftageren har mulighed for at dække sit energibehov uden at aftage biogas fra det anlæg, der søger dispensation.

Såfremt disse betingelser til stede, skal Energitilsynet give dispensation.   

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO