Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Regnskabsforhold i Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS)

Dato: 26.02.2007Journalnr.: 4/0920-8901-0017

Resume Selskabets forrentning af indskudskapital er sket i strid med varmeforsyningsloven, da der ikke er søgt om forudgående godkendelse. Selskabet skal dog ikke tilbagebetale til forbrugerne eller modregne forrentningen af indskudskapitalen i priserne, såfremt interessenterne giver endeligt afkald på forrentningen, og selskabet foretager de fornødne regnskabsmæssige omposteringer.

Resumé

1.       VEKS er et transmissionsselskab, der forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme på Vestegnen i Hovedstadsområdet. Selskabet er organiseret som et fælleskommunalt interessentskab ejet af 11 kommuner. Det årlige varmesalg andrager ca. 8.000 TJ og bruttoomsætningen er ca. 880 mio.kr. Indskudskapitalen udgør pr. 31. december 2004 23,7 mio.kr. I forbindelse med etableringen af VEKS foretog interessentskabet i slutningen af 80-erne og i begyndelsen af 90-erne milliardinvesteringer i transmissionsnet. Sigtet er, at lånene til finansiering af investeringerne skal være afviklet inden udgangen af 2009.

2.       Sagen drejer sig hovedsagelig om hvorvidt VEKS har akkumuleret en overdækning i strid med varmeforsyningsloven, med den virkning at denne skal tilbageføres til forbrugerne.

3.       En forbruger har rejst sagen på baggrund af oplysninger i VEKS's årsrapporter.

4.       Klageren har rejst følgende konkrete spørgsmål:

a)    Om udgifter til aktiviteter som bl.a. Geotermisk Samarbejde, fjernkøling og forskellige internationale aktiviteter må indregnes i varmepriserne,

b)   om overført resultat på 621.430.000 kr. ikke skal tilbagebetales til forbrugerne,

c)    om det er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, at de materielle anlægsaktiver afskrives som en indekseret annuitet, og

d)   om driftsmidler, herunder inventar, må omkostningsføres i anskaffelsesåret.

5.       Vedrørende pkt. a bemærker sekretariatet, at alle udgiftsposterne vedrører aktiviteter, der har naturlig sammenhæng med driften af en varmeforsyningsvirksomhed af VEKS' art og størrelse, og at det samlede beløb er beskedent i forhold til VEKS's samlede omsætning. Sekretariatet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at disse udgifter indgår i beregningen af priserne.

6.       Sekretariatet har behandlet hovedspørgsmålet om egenkapitalen - pkt. b - i to dele. Første del vedrører et beløb på 18.476.241,30 kr., der er den akkumulerede årlige forrentning af indskudskapitalen i perioden 1984 til 2004. VEKS anfører, at forrentningen er sket i overensstemmelse med interessentskabets vedtægter, som er godkendt af tilsynsrådene for Københavns og Roskilde Amter. VEKS betragter dermed forrentningen som godkendt af myndighederne.

7.       Det har siden 1982 været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven at indregne en forrentning af indskudskapital i priserne, forudsat at der var indhentet en forudgående godkendelse heraf fra Gas- og Varmeprisudvalget, i dag Energitilsynet.

8.       Kommunen må heller ikke anvende sine skatteindtægter til at give tilskud til brugerne af forsyningsydelsen. Dette vil være tilfældet dersom en kommune stiller kapital til rådighed for en forsyningsvirksomhed uden at kræve kapitalen forrentet på et niveau, der svarer til hvad forsyningsvirksomheden skulle have betalt for en tilsvarende og passende lånekapital, men det forudsætter som nævnt, at der indhentes forudgående godkendelse fra Energitilsynet.

9.       Det fremgår af sagen, at VEKS aldrig har søgt Energitilsynet om godkendelse af forrentningen. Sekretariatet konstaterer derfor, at forrentningen af indskudskapitalen er sket i strid med varmeforsyningsloven.

10.   VEKS har fremlagt nye regnskabsoplysninger under sagens behandling, der viser, at den regnskabsmæssigt bogførte forrentning, som fortsat indestår i VEKS, på nuværende tidspunkt ikke har været opkrævet over priserne.

11.   Den anden del af hovedspørgsmålet om egenkapitalen er spørgsmålet om det overførte resultat som i årsrapport 2004 andrager et beløb på 621.430.000 kr. Beløbet stammer fra VEKS?s årsrapport, som det oplyses er tilstræbt opstillet med størst mulig sammenfald med formen i årsregnskabslovens bestemmelser.

12.   Spørgsmålet er om VEKS's priser har været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser.

13.   VEKS har oplyst, at renter og afdrag på lån har indgået i priserne i hele perioden, og at der årligt er sket en genberegning. Det fremgår af Energitilsynets seneste vejledning, at det ikke er i strid med reglerne, at afskrivningerne tilrettelægges således, at de passer til afdragene på lånene, hvis afskrivningsbekendtgørelsen i øvrigt overholdes.

14.   VEKS har oplyst, at det årsregnskabsmæssigt afskriver efter en anden profil end den valgte afskrivningsprofil efter varmeforsyningsloven. Det indebærer ifølge VEKS, at der på nuværende tidspunkt årsregnskabsmæssigt er afskrevet mindre på anlæggene, end der er afskrevet efter varmeforsyningsloven. Således har de varmeprismæssige afskrivninger ifølge VEKS indtil nu samlet set været større end de årsregnskabsmæssige afskrivninger. Da der derfor via varmepriserne indtil nu er indtægtsført flere afskrivninger end der i årsrapporten er udgiftsført, har VEKS i årsrapporterne akkumuleret en egenkapital, som der i årsrapporterne ikke er redegjort nærmere for.

15.   VEKS har oplyst, at de budgetterede varmeprismæssige afskrivninger fra 2001 til og med 2009 bliver mindre end de årsregnskabsmæssige afskrivninger. Det betyder ifølge VEKS, at der bliver tale om årsregnskabsmæssige underskud. I perioden frem til udgangen af år 2009 går egenkapitalen mod 180 mio. kr. samtidig med, at VEKS er gældfri ultimo 2009.

16.   Der er således forskel på det budgetterede afskrivningsbeløb, som er indregnet i varmepriserne, og de afskrivninger, som er indregnet i resultatopgørelsen i årsrapporten opgjort efter anden lovgivning. Årsagen er forskelle i anvendt regnskabspraksis for indregning af afskrivninger.

17.   Varmeforsyningslovens afskrivningsregler i afskrivningsbekendtgørelsen er ikke til hinder for, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg indregner de faktiske afdrag på gælden i priserne som afskrivninger, forudsat at dette sker indenfor bekendtgørelsens rammer, d.v.s. især at det ikke sker med mere end 20 % af det enkelte aktivs værdi om året, jf. afskrivningsbekendtgørelsen.

18.   Sammenfattende er det Energitilsynets sekretariats vurdering, at VEKS's varmepriskalkulation - bortset fra den i pkt. 9 nævnte forrentning - er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og afskrivningsbekendtgørelsen.

19.   Det forudsættes, at gælden, som oplyst af VEKS, de facto er afviklet ved udgangen af 2009. Sekretariatet agter at følge udviklingen i VEKS med henblik på at føre tilsyn med, at dette sker.

20.   Afslutningsvis bemærkes, at de regnskaber, VEKS løbende har anmeldt til Energitilsynet, ikke har været tilstrækkelige som eftervisning af virksomhedens priser efter varmeforsyningsloven. Regnskaber udarbejdet efter årsregnskabsloven eller efter de kommunale regnskabsregler kan ikke anvendes som eftervisning af priserne, da reglerne for aflæggelse af disse regnskaber ikke er sammenfaldende med varmeforsyningslovens regler. Energitilsynets sekretariat har derfor ved sagens behandling indhentet supplerende regnskabsoplysninger fra VEKS.

21.   VEKS har især ikke ved regnskabsårenes afslutning fremsendt regnskabsmæssig eftervisning til Energitilsynet.

22.   Med hensyn til pkt. c og d finder sekretariatet ikke grundlag for at kritisere VEKS' indekserede afskrivninger i årsrapporten eller anvendelse af straksafskrivning.

23.   Carsten Berger har i brev af 5. februar 2007 bl.a. anført, at ikke alle klagerens argumenter er gengivet i dette notat, at det er en krænkelse af klagerens menneskerettigheder, at klagerens henvendelser til Skattevæsenet ikke er behandlet, og at Energitilsynets sekretariat ikke har behandlet alle klagerens klagepunkter. Klageren finder henset hertil, at Energitilsynets sekretariat har udvist en usædvanlig og fordrejende sagsbehandling i strid med god forvaltningsskik.

24.   Sekretariatet har gennemgået Carsten Bergers høringssvar af 30. november 2006 og 5. februar 2007 (se bilag 1). Sekretariatet mener, at de for sagen relevante argumenter fra såvel VEKS som fra klageren er gengivet i dette notat. Sekretariatet finder, at den generelle udtalelse, som Carsten Berger har indhentet fra Skattecenter Nærum ikke har relevans for denne sag, og sekretariatet finder på denne baggrund ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950 er overtrådt. Sekretariatet har i notatet behandlet alle klagepunkter, som Energitilsynet efter varmeforsyningsloven har hjemmel til at behandle, og dette er sket i overensstemmelse med tilsynets hidtidige praksis med hensyn til såvel sagsbehandlingen, som til sagens materielle spørgsmål. Dog behandles spørgsmål om ind- og udlån fra VEKS i en særskilt sag. Energitilsynets sekretariat finder derfor ikke, at sagsbehandlingen har været usædvanlig eller fordrejende eller i strid med god forvaltningsskik.

Afgørelse

25.   Det meddeles VEKS:

at    forrentningen af indskudskapitalen på kr. 18.476.241,30 ikke kræves modregnet i priserne, såfremt VEKS kan dokumentere, at interessenterne i VEKS giver endeligt afkald på krav om udbetaling af forrentning af indskudskapitalen for perioden 1984 til 2004, og såfremt VEKS herefter foretager de fornødne regnskabsmæssige omposteringer i anledning heraf.

at    såfremt VEKS ikke opfylder ovenstående punkt, kræves forrentningen af indskudskapitalen på kr. 18.476.241,30 modregnet i priserne, eller tilbagebetalt på anden måde til kunderne,

at    sekretariatet bemyndiges til at forhandle med VEKS om en tidsplan for gennemførelse af ovenstående og,

at    sekretariatet bemyndiges til, om fornødent, at give pålæg om ændring af tarifferne, såfremt forhandlingerne ikke er afsluttet med et tilfredsstillende resultat senest den 1. juni 2007, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, samt

at    det indskærpes, at anmeldelser af budgetter og regnskaber skal opfylde varmeforsyningslovens bestemmelser, herunder særligt § 21, stk. 1, og afskrivningsbekendtgørelsen.  

26.   Klageren har ved høringssvar af 30. november 2006 og igen 5. februar 2007 anført, at der også er klaget over udlånsvirksomhed til Albertslund Kommune, lån fra Solrød Kommune, og salg af energidistrikt E50 til Brøndby Fjernvarme. Sekretariatet bemærker, at disse punkter ikke var nævnt i klagen af 3. januar 2006. Disse spørgsmål behandles i en særskilt sag. Med hensyn til de øvrige punkter nævnt i bilag 4 til Carsten Bergers brev af 30. november 2006 vil disse indgå i det løbende tilsyn med VEKS.

Sagsfremstilling

27.   Sagen er rejst for Energitilsynet ved brev af 3. januar 2006 af Carsten Berger, som er forbruger i Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Klagen vedrører spørgsmål om Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S' (VEKS) årsrapport 2004.

28.   Klageren har rejst følgende spørgsmål for Energitilsynet:

a)      VEKS' årsrapport 2004 omtaler en række aktiviteter, som ifølge klageren ikke er omfattet af varmeforsyningsloven. Det drejer sig bl.a. om Geotermisk Samarbejde, fjernkøling, rådgivning i Kina og Samarbejde med Mongoliet. Klageren beder Energitilsynet forholde sig til, om et eventuelt underskud på disse aktiviteter ville kunne indregnes i varmeprisen.

b)      Det fremgår af VEKS' årsrapport 2004, at der er et overført resultat på kr. 621.430.000. Klageren finder, at dette skal føres tilbage til forbrugerne, og anmoder Energitilsynet om en vurdering af forholdet.

c)      Det fremgår af selskabets årsrapport, at de materielle anlægsaktiver afskrives som en indekseret annuitet over perioden frem til 2009. Klageren finder ikke, at der må foretages indeksering af aktiver og/eller afskrivninger, og anmoder Energitilsynet om en vurdering af forholdet.

d)      Det fremgår af selskabets årsrapport, at driftsmidler, herunder inventar, omkostningsføres i anskaffelsesåret. Klageren finder at lovens minimumsafskrivningsperiode derved ikke er opfyldt, og anmoder Energitilsynet om en vurdering af forholdet. 

29.   Energitilsynets behandling af sagen vedrører tiden fra stiftelsen af VEKS til og med regnskabsåret 2004, medmindre andet er anført.

30.   Nedenfor følger sagsfremstilling for hvert af punkterne a-d, og dernæst følger sekretariatets vurdering af de enkelte punkter.

Ad a) Er et eventuelt underskud indregningsberettiget?

31.   Klagerens henvendelse vedrører tre forsknings- og udviklingsprojekter og fem projekter med rådgivning udenfor landets grænser, der er omtalt i selskabets årsrapport 2004 side 10-13.

32.   I første gruppe findes:

·        Deltagelse i Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) bl.a. med formål at sætte et allerede etableret geotermisk anlæg ved Amagerværket i kommerciel drift. I samarbejdet deltager, ud over VEKS, DONG, CTR, Københavns Energi og Energi E2.

·        Deltagelse i et netværkssamarbejde om benchmarking og brug af nøgletal i fjernvarmesektoren. Projektet er styret af Carl Bro A/S, Teknologisk Institut og den polske energistyrelse og primært finansieret af EU.

·        Udarbejdelse af artikler, deltagelse i samarbejdsgrupper og deltagelse i konferencer for udbredelse af kendskabet til teknologier om fjernkøling.

33.   Den anden gruppe om rådgivning uden for landets grænser vedrører følgende aktiviteter:

·        VEKS har indgået en aftale med COWI om at deltage i to besøg, hvis hovedtema har været at gå fra produktions- til forbrugsstyrede fjernvarmeforsyninger.

·        VEKS er dansk repræsentant i IEA?s District Heating and Cooling, Executive Committee, og har arbejdet med formulering af forsknings- og udviklingsområder for fjernvarme og fjernkøling.

·        VEKS har ledet et projekt om fjernvarmeaktiviteter, som var finansieret af Energistyrelsen.

·        VEKS har deltaget i en arbejdsgruppe i Euroheat & Power, som er den europæiske paraplyorganisation for de nationale fjernvarmeforeninger. Gruppen har arbejdet med forskning og udvikling.

·        Endelig har VEKS som et led i et DANIDA Fellowship program været vært for to praktikanter fra fjernvarmeselskabet i Ulaan Baatar i Mongoliet.

34.   VEKS har fremsendt nedenstående oversigt over økonomien i projekterne:

35.   Punkterne 9, 10 og 12 har ekstern finansiering, og er således udgiftsneutral for VEKS.

36.   VEKS har oplyst, at aktivitet nr. 7 ikke vedrører VEKS' samarbejder i ind- og udland, og er opført på listen ved en fejl. Nettoudgiften er således 267.905 kr.

37.   Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) har i 2005 orienteret Energitilsynets Sekretariat om aftaler med bl.a. VEKS om levering af varme fra HGS. Sekretariatet tog aftalerne til efterretning og lagde især vægt på, at der var tale om et projekt med en overordentlig beskeden betydning på det samlede storkøbenhavnske fjernvarmemarked, samt at varmeforsyningsloven bl.a. har som formål at fremme miljøvenlig anvendelse af energi. Sekretariatet orienterede Energitilsynet herom på dettes møde den 30. marts 2005.

Ad b) Overført resultat på kr. 621.430.000

38.   Klageren har ved rejsning af sagen fremsendt regnskabsoplysninger for VEKS for flere år til Energitilsynet, herunder for 2004.

39.   Klageren anmoder på baggrund af regnskabets egenkapitalopgørelse Energitilsynet om at vurdere, om det overførte resultat ultimo 2004 på kr. 621.430.000 skal tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af priserne i det efterfølgende varmeår.

40.   Regnskabet er anmeldt til Energitilsynet i overensstemmelse med § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

41.   Egenkapitalopgørelsen er i VEKS' regnskab for 2004 således:

 

31-12-2004

1000 kr

Indskudskapital primo

23.693

Overført resultat

621.430

Egenkapital i alt

645.123

 

 

42.   Sekretariatets sagsbehandling i nærværende sag vedr. dette spørgsmål har dels omhandlet den årlige forrentning af indskudskapitalen, og dels den del af egenkapitalen, der er overført resultat.

Årlig forrentning af indskudskapitalen - sagsfremstilling

43.   Interessenternes oprindelige indskud ved selskabets etablering i 1984 udgør kr. 5.217.133, som i perioden frem til 2004 er forrentet med i alt kr. 18.476.241,30, således at indskudskapital inkl. forrentning pr. 31/12 2004 udgør kr. 23.693.374,30. Forrentningen har de enkelte år andraget mellem 2,76 % og 19,19 %. Den gennemsnitlige årlige forrentning over hele perioden udgør ca. 6,5 %.

44.   Det fremgår af sagen, at forrentningen af indskudskapitalen ikke er udbetalt til interessenterne, men fortsat indestår i interessentskabet.

45.   VEKS henviser til interessentskabets vedtægter § 7, stk. 3 hvoraf fremgår:
"De indskud, som interessentkommunerne har foretaget i Planlægningsselskabet, overføres til interessentskabet og forrentes og tilbagebetales efter bestyrelsens bestemmelse herom. Indskud i Planlægningsselskabet, som måtte være foretaget af kommuner, der ikke underskriver nærværende aftale, tilbagebetales ikke."

46.   Indskudskapitalen tillagt foregående års forrentning er siden VEKS' etablering i 1984 blevet forrentet med en rente, der for hvert år svarer til årsgennemsnittet af den rente, som VEKS skulle have betalt ved træk på en kassekredit jf. aftale med VEKS? bankforbindelse. Rentesatsen er fastsat af VEKS' bestyrelse i møde den 6. december 1985 i overensstemmelse med ovennævnte vedtægtsbestemmelse.

47.   VEKS oplyser, at vedtægterne er godkendt af tilsynsrådene for Københavns og Roskilde amter, og at VEKS dermed betragter forrentningen som godkendt af myndighederne.

48.   VEKS har i de enkelte år anmeldt to budgetter. Ét opstillet som svarende til årsrapporterne, og ét på de af Energitilsynet (og tidligere Gas- og Varmeprisudvalgene) udsendte skemaer til brug for beregning af det kommende års priser. I anmeldelsen af revideret budget for 2004 af 4. juni 2004 fremgår det f.eks. af note til konto 71 på side 9, at den budgetterede forrentning af interessenterne indskud har en likviditetsmæssig virkning, idet beløbet for 2004 (budget) påvirker den budgetterede kassebeholdning.

49.   VEKS har ved brev af 30. november 2006 anført, at den forrentning, som fremgår af regnskaberne (årsrapporterne), ikke er indregnet i priserne overfor forbrugerne på nuværende tidspunkt. VEKS anførte, at interessentskabet har fremsendt årlige budgetter over det kommende års varmepriser, og at disse ikke indeholdt angivelse af, at en forrentning af indskudskapitalen er indregnet som omkostning i priserne. VEKS anførte videre, at da forrentningen af indskudskapitalen er akkumuleret på indskudskapitalen, og dermed ikke er udbetalt til interessenterne, så er forrentningen ikke indregnet i varmepriserne. VEKS finder derfor, at der ikke er grundlag for at stille krav om at forrentningen skal føres tilbage til forbrugerne.

50.   VEKS har på et møde den 3. januar 2007 med Energitilsynet udleveret regnskabsmateriale, der skematisk forklarer hvorledes forrentningsbeløbet regnskabsmæssigt er behandlet i selskabets årsrapporter. Det fremgår af materialet, at der i årets løb udgiftsføres (debiteres) et beløb i forrentning med modpostering (kreditering) under egenkapital, således at egenkapitalen stiger med det udgiftsførte beløb i forrentning i resultatopgørelsen. Ved årets afslutning tilbageføres (krediteres) udgiftsførslen i resultatopgørelsen med modpostering (debitering) under overført resultat. Ifølge VEKS viser konteringerne, at der bogholderimæssigt sker en forøgelse af interessentskabets gæld til interessenterne, og at bogføringen ingen likviditetsmæssige virkninger har.

Overført resultat - sagsfremstilling

51.   Det overførte resultat andrager kr. 621.430.000.

52.   Om prisberegning, afskrivninger og egenkapital har VEKS til Energitilsynet oplyst:

53.   VEKS' faste afgifter beregnes i VEKS' økonomimodel på baggrund af de faste omkostninger, herunder omkostninger til renter og afdrag på lån. Modellen beregner den samlede sum, der skal opkræves i faste afgifter fra budgetperiodens start i 1984 og frem til ultimo 2009. Den herved beregnede sum fordeles ligelig på de enkelte år, dog således at en indeksering medfører en stigning på pt. 1 % p.a.

54.   VEKS rekalkulerer den faste afgift en gang om året for at sikre, at den faste afgift dækker de faste omkostninger, herunder også renter og afdrag på lån, så det sikres, at VEKS er gældfri ultimo 2009.

55.   VEKS anvender således ikke de i årsrapporterne registrerede afskrivninger som grundlag for prisfastsættelsen efter varmeforsyningsloven, men anvender i stedet de faste omkostninger, herunder de konkrete betalinger af renter og afdrag på interessentskabets lån.

56.   VEKS redegør i brev af 20. marts 2006 for, at der i overensstemmelse med selskabets til Energitilsynet anmeldte budgetforudsætninger i hele perioden bliver indregnet afskrivninger i fjernvarmepriserne, der afspejler afdragsprofilen på selskabets lån. Ifølge det oplyste afskriver VEKS årsregnskabsmæssigt efter en anden afskrivningsprofil end den valgte efter varmeforsyningsloven. Det indebærer ifølge VEKS, at der på nuværende tidspunkt årsregnskabsmæssigt er afskrevet mindre på anlæggene end der er afskrevet efter varmeforsyningsloven. Således har de varmeprismæssige afskrivninger ifølge VEKS indtil nu samlet set været større end de årsregnskabsmæssige afskrivninger, og da der derfor via varmepriserne indtil nu er indtægtsført flere afskrivninger end der årsregnskabsmæssigt er udgiftsført, har VEKS i årsrapporterne akkumuleret en "egenkapital", som der i årsrapporterne ikke er redegjort nærmere for.

57.   Af forklaringerne fra VEKS fremgår, at de varmeprismæssige afskrivninger fra nu af bliver mindre end de årsregnskabsmæssige afskrivninger. Det betyder ifølge VEKS, at der fra nu af bliver tale om årsregnskabsmæssige underskud. I perioden fra nu af og til udgangen af år 2009 går egenkapitalen mod 180 mio.kr., samtidig med at VEKS er gældfri ultimo 2009.

58.   De 180 mio.kr. redegøres der for nedenfor i punkt 67ff

59.   Til belysning af de årsregnskabsmæssige konsekvenser ved at indregne afskrivninger i fjernvarmepriserne med en anden afskrivningsprofil end afskrivningsprofilen i årsrapporterne, har VEKS ved brev af 7. september 2006 fremsendt en samlet opstilling over den regnskabsmæssige udvikling i selskabets årsrapporter fra 1984 til og med budgetperioden 2006-2009. Opstillingen viser sammenhængen mellem indtægter og driftsmæssige afskrivninger, resultat og egenkapital samt gældsnedbringelsen. Opstillingen er vist i uddrag i tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1. Uddrag af årsrapporter fra V

VEKS

1985

1992

1995

1998

2001

2004

2005

2007

2008

2009

 



 

Mio.kr.

 



 

 



 

 



 

 



 

 



 

 



 

 



 

budget

budget

budget

1)

Årets regnskabsmæssige afskrivninger

0

0

19

58

144

181

208

256

282

311

2)

Årets budgetterede afdrag = afskrivninger i fjernvarmeprisen

6

28

80

119

127

179

194

192

106

212

1-2

Merafskrivninger i fjernvarmeprisen

6

28

61

61

-17

-14

-2

-64

-176

-99

3)

Regnskabsmæssigt resultat

-12

63

89

95

13

-32

-138

-70

-90

-115

4)

Langfristet gæld ultimo

180

2.601

2.486

2.076

1.396

846

700

318

212

    0

5)

Anlægsaktiver ultimo

  22

2.330

2.343

2.238

1.868

1.373

1.164

678

396

  85

6)

Regnskabsmæssig egenkapital ultimo

-19

-75

     40

  369

  556

  645

  506

385

295

180

I perioden 1985-92

- foretager VEKS anlægsinvesteringer

- som lånefinansieres

- hvorved gælden stiger

I perioden fra 1992

- anlæg afskrives årsregnskabsmæssigt

- gældsafvikling

- afskrivninger efter varmeforsyningsloven indregnes i priserne

- afskrivninger efter varmeforsyningsloven svarer ikke til afskrivninger i årsrapporter

Se teksten for nærmere gennemgang af tabel 1

 

60.   For forståelsen af opstillingen skal opmærksomheden henledes på,

-         at der er tale om beløb fra VEKS's årsrapporter, det vil sige regnskaber, som ligger uden for Energitilsynets indgrebsbeføjelse efter varmeforsyningsloven, og at klagen vedrører disse årsrapporter

-         at indtægterne via de budgetterede varmepriser indeholder afskrivninger opgjort efter varmeforsyningsloven,

-         at de driftsmæssige afskrivninger bygger på andre regnskabsprincipper end varmeforsyningslovens, og

-         at årsresultaterne og den dermed forbundne udvikling i egenkapitalen derfor principielt viser forskellene mellem afskrivningerne opgjort efter varmeforsyningsloven og afskrivningerne i årsrapporterne, når der ses bort fra de påvirkninger af årsresultaterne, som omkostningsudviklingen medfører.   

61.   VEKS har i perioden frem til 1992 foretaget store anlægsinvesteringer, som er lånefinansierede. VEKS opbygger derved i denne periode en langfristet gæld. VEKS påbegynder årsregnskabsmæssige afskrivninger på anlæggene fra og med 1993 samtidig med, at selskabet påbegynder gældsafviklingen. Likviditeten til gældsafviklingen fremskaffer VEKS ved at indregne afskrivninger i fjernvarmepriserne. Afskrivningerne i fjernvarmepriserne sættes efter afdragsprofilen på lånene, mens afskrivningerne i årsrapporterne har en anden profil.

62.   Da afdrag på gælden i form af prismæssige afskrivninger efter varmeforsyningsloven påvirker indtægterne i årsrapporterne, og fra 1993 til 2000 er større end de driftsmæssige afskrivninger i årsrapporterne i samme periode, akkumulerer VEKS årsregnskabsmæssigt en kapital, som selskabet vælger at placere under betegnelsen egenkapital i årsrapporterne.

63.   Den talmæssige sammenhæng i tabellen er som anført, at VEKS i perioden indtil 2000 budgetterer med afskrivninger i fjernvarmeprisen (2), der er højere end afskrivningerne i årsrapporterne (1). Forskellen (1-2) viser mer­afskriv­ningerne i fjernvarmepriserne, der via indtægter i årsrapporterne og resultatmæssige disponeringer medfører, at VEKS i perioden indtil 2005 akkumulerer en årsregnskabsmæssig egenkapital på 506 mio.kr. (6), selv om indtægterne efter varmeforsyningsloven sættes efter omkostningerne.

64.   Fra 2001 er de driftsmæssige afskrivninger i årsrapporterne større end de indtægtsførte prismæssige afskrivninger efter varmeforsyningsloven. Det medfører resultatmæssige underskud i årsrapporterne (3) indtil egenkapitalen er nedbragt til skønnet 180 mio.kr. ultimo 2009. Denne kapital er som nævnt ikke udtryk for en opsamlet kapital over fjernvarmepriserne.

65.   Som nævnt sættes de indregnede afskrivninger i varmepriserne efter afdragene på lånene i henhold til VEKS's budgetforudsætninger. Ultimo 2009 er gælden (4) nedbragt fra 2,5 mia. kr. til budgetteret 0 kr. Samtidig bliver anlægsaktiverne (5) årsregnskabsmæssigt ved afskrivninger nedbragt til budgetteret knap 0,1 mia.kr. Da afskrivningerne i fjernvarmepriserne i perioden indtil 2005 har været højere end de årsregnskabsmæssige afskrivninger, er anlæggene varmeprismæssigt nedskrevet med større årlige beløb end i årsrapporterne.

66.   Klageren bemærker, at VEKS ikke årligt har indsendt regnskaber aflagt efter varmeforsyningsloven. Klageren finder, at Energitilsynet derfor må bedømme sagen ud fra de indsendte årsrapporter udarbejdet efter anden lovgivning.

Budgetteret egenkapital ultimo 2009 på 180 mio. kr.

67.   VEKS har specificeret den egenkapital på 180 mio. kr., der budgetteres med ultimo 2009 således:

 

Mio.kr.

Beskrivelse

Budget 2009

Kassebeholdning

89

Brændselsbeholdninger

9

Reservedele lagerbeholdning

15

Tilgodehavender

160

Saldo på VEKS udlån

5

Uafskrevne investeringer

32

Gæld til leverandører m.v.

-130

Lånegæld

0

Egenkapital ultimo 2009

180

68.   VEKS er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006, og § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 12. december 2006 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Efter sidstnævnte må kassekreditten for bl.a. interessentskaber med bestemmende kommunal indflydelse maksimalt andrage 50 kr. pr. indbygger.

69.   VEKS har oplyst, at det derfor har tilladelse til at trække maksimalt 18,5 mio.kr. på en kassekredit, og derfor har behov for en kassebeholdning af en vis størrelse.

70.   Klageren finder, at behovet for en kassebeholdning er udtryk for at VEKS ikke har orden i de likviditetsmæssige forhold, og finder at kassebeholdningen er tilvejebragt uretmæssigt ved opkrævning hos forbrugerne. [akt 101, brev af 19. jan. 2007]

71.   Af hensyn til forsyningssikkerheden har VEKS rådighed over en række spids- og reservelastanlæg, som sættes i drift, når det er nødvendigt i særligt kolde perioder, eller ved nedbrud i grundlastanlæg. Brændselsbeholdninger på disse anlæg er opført som et aktiv i årsrapporterne, og er i budgettet for 2009 posteret under egenkapitalen.

72.   Klageren finder at posteringen er udtryk for at VEKS ikke har styring på, eller ikke har ønske om ligevægt i dets likviditetsstrøm. Klageren finder ligeledes, at dersom VEKS ønsker at have en brændselsbeholdning, må selskabet selv finde finansiering heraf.

73.   Driften af VEKS's transmissionssystem nødvendiggør, at VEKS har et lager af komponenter, som ikke er almindelige handelsvarer i Danmark. Værdien af dette lager er opført som et aktiv i årsrapporterne, og er i budgettet for 2009 posteret under egenkapitalen.

74.   Klageren betegner det som helt uforsvarligt, at VEKS?s virksomhed alene baseres på en indskudskapital på ca. 5,2 mio.kr. , og at posteringen af varelageret er etableret ved at VEKS har opkrævet for meget for varme, og i øvrigt er sket uden at spørge forbrugerne.

75.   VEKS posterer tilgodehavender og gæld til leverandører på egenkapitalen. Afhængig af posternes størrelse den 31. december det enkelte år, vil disse påvirke egenkapitalen positivt eller negativt.

76.   Klageren anfører, at enhver virksomhed må afstemme kredittid til debitorer og kreditorer, så disse er i balance. Klageren finder, at posteringerne den budgetterede egenkapital ultimo 2009 er udtryk for, at VEKS har valgt at få balance ved at snyde tidligere forbrugere.

77.   VEKS oplyser, at selskabet har tilladelse til at yde lån til dækning af slutbrugeres omkostninger, der er forbundet med konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme.

78.   Klageren finder at VEKS snyder tidligere forbrugere for de penge de har betalt for meget ved at drive udlånsvirksomhed. Klageren beder Energitilsynet om at føre det i lovgivning for finansielle virksomheder forudsatte tilsyn med VEKS. Klageren har ved brev af 17. januar 2007 anmodet Finanstilsynet om at oplyse, om VEKS udlånsaktiviteter er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

79.   Endelig posterer VEKS endnu uafskrevne investeringer på egenkapitalen.

Ad c og d) Afskrivning af materielle anlægsaktiver og omkostningsføring i anskaffelsesåret

80.    Det fremgår af VEKS' årsrapport for 2004, at de materielle anlægsaktiver afskrives som en indekseret annuitet over perioden frem til 2009.

81.   VEKS har til tilsynet oplyst, at afdragene på VEKS' lån antager stigende værdier, og hvilket medfører årligt stigende afskrivninger.

82.   Klageren finder, at dette ikke er lovligt.

83.   Ved den af VEKS anvendte metode tilvejebringes den fornødne likviditet til de løbende afdrag.

84.   Det fremgår videre af VEKS' årsrapport for 2004, at driftsmidler, herunder inventar, håndværktøj og biler, omkostningsføres i anskaffelsesåret.

85.   Klageren finder, at lovens minimumsafskrivningsperiode derved ikke er opfyldt.

Retsgrundlag og vurdering

86.   Energitilsynet forudsætter, at de regnskaber som VEKS har anmeldt til tilsynet (og tidligere til Gas- og Varmeprisudvalget) alene omfatter aktiviteter omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser.

87.   Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktion på energiområdet jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 163 af 26/2 2000 om Energitilsynets opgaver, mens tilsynet ikke udfører egentlig revision af energiforsyningsvirksomheders regnskaber. Tilsynet prioriteres ud fra en væsentlighedsvurdering, herunder under hensyntagen til, om tilsynet vurderer, at en nærmere undersøgelse vil afdække forhold, der vil give anledning til at udstede pålæg efter § 21, stk. 4. Dette gælder for såvel sager, der er rejst for tilsynet ved en henvendelse fra en forbruger, som for sager rejst på tilsynets eget initiativ.

88.   Tilsynet kan vurdere hvilke omkostningsarter, der kan indregnes i prisen som nødvendige, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Tilsynet har derimod intet grundlag for at vurdere hvorvidt størrelsen af de enkelte omkostninger er rimelige. Tilsynet går f.eks. som udgangspunkt ikke ind i en vurdering af, hvorvidt en omkostning kunne være nedbragt ved andre dispositioner.

89.   Denne kontrol kan ske ved værkets revision eller ved generalforsamlingen. Dersom en kontrol ikke sker i dette regi vil tilsynet dog med hjemmel i § 20, stk. 1, kunne gribe ind over for helt eksorbitante poster, dersom disse indregnes i priserne. Denne praksis er tiltrådt af Energiklagenævnet bl.a. ved afgørelse af 4. november 2004 i en sag vedr. Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. i j.nr. 21-223.

Ad a) Er et eventuelt underskud indregningsberettiget?

90.   Kollektive varmeforsyningsvirksomheder kan i priserne for levering af opvarmet vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. § 20 i varmeforsyningsloven, jf. senest bekendtgørelse nr. 347 af 17. marts 2005 af lov om varmeforsyning.

91.   Punkterne 9, 10 og 12 i oversigten i pkt. 34 over projekter er udgiftsneutrale for VEKS, hvorfor projekterne ikke har haft indflydelse på priserne.

92.   Med hensyn til de øvrige projekter må det vurderes, om udgifterne hertil er nødvendige, og dermed kan indregnes i priserne.

93.   Sekretariatet bemærker, at alle udgiftsposterne - både deltagelsen i det nationale samarbejde om fjernvarme og deltagelsen idet internationale samarbejde om fjernvarme - har naturlig sammenhæng med driften af en varmeforsyningsvirksomhed af VEKS? art og størrelse, og at det samlede beløb er beskedent i forhold til VEKS?s samlede omsætning. Sekretariatet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at disse udgifter indgår i beregningen af priserne.

Ad b) Overført resultat på kr. 621.430.000 - retsgrundlag og vurdering

94.   VEKS er som kollektiv varmeforsyningsvirksomhed undergivet varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip.

95.   Hvile-i-sig-selv-princippet har typisk været anvendt som reguleringsmetode ved den kommunale drift af forsyningsområderne. Princippet er primært begrundet ud fra kommunalretlige og konkurrencemæssige hensyn.

96.   I energilovgivningen har hvile-i-sig-selv-princippet været gældende fra 1977 til 1999 på elområdet, og blev indført i 1981 på varmeområdet, hvor det fortsat er gældende.

97.   Princippet indebærer, at den pris, som forsyningsvirksomheden opkræver for ydelsen, skal modsvare de faktiske og nødvendige omkostninger, som virksomheden har ved at producere eller levere ydelsen. Prisen skal med andre ord være omkostningsægte således, at udførelsen af forsyningsopgaven hverken indebærer en indirekte beskatning eller subsidiering af brugerne. Kommunen må derfor ikke forøge sine indtægter igennem forsyningsvirksomheden, idet dette ville blive betragtet som en skat på forbruget af forsyningsydelsen.

98.   Omvendt må kommunen heller ikke anvende sine skatteindtægter til at give tilskud til brugerne af forsyningsydelsen, jf. § 20 a, stk. 6, i varmeforsyningsloven. Dette vil være tilfældet dersom en kommune stiller kapital til rådighed for en forsyningsvirksomhed uden at kræve kapitalen forrentet på et niveau, der svarer til hvad forsyningsvirksomheden skulle have betalt for en tilsvarende og passende lånekapital.

99.   Princippet vil ydermere sikre, at en forsyningsvirksomhed ikke udnytter sin monopolsituation på et forsyningsområde til at opkræve en urimelig avance blandt brugerne af forsyningsydelsen.

100.            Princippet gælder, uanset den kommunalretlige oprindelse, for alle kollektive varmeforsyningsanlæg, uanset ejerskab eller organisationsforhold.

101.            VEKS er en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, som denne er defineret i § 2, stk. 1, nr. 2, i varmeforsyningsloven.

102.            Hvile-i-sig-selv-princippet kommer til udtryk i især §§ 20 og 20a i varmeforsyningsloven, hvorefter kollektive varmeforsyningsanlæg i priserne kan indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne.

103.            Dersom en virksomhed, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg et år opkræver et beløb over priserne, som dækker mere end de nødvendige udgifter jf. § 20, stk. 1 er der tale om overdækning, som efter tilsynets praksis skal føres tilbage til forbrugerne f.eks. gennem en efterfølgende nedsættelse af priserne. I tilfælde af underdækning skal der ske en efterfølgende forøgelse af priserne.

Årlig forrentning af indskudskapitalen - vurdering

104.            Som modifikation af hvile-i-sig-selv princippet følger det dog af lovens § 20, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler, om at forrentning af indskudskapital kan indregnes i priserne.

105.            Hjemmelen er udnyttet i § 6 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning (afskrivningsbekendtgørelsen), hvorefter Energitilsynet kan tillade, at der i priser for levering af opvarmet vand, tillige kan indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital.

106.            Bestemmelsen fandtes tilsvarende i tidligere gældende afskrivningsbekendtgørelser i § 6 i bekendtgørelse 648/1985, og i § 7 i bekendtgørelse 589/1982. I vejledning til bek. 648/1985 af 30. januar 1986 fremgår, at indregning af en sådan forrentning kun må foretages efter Gas- og Varmeprisudvalgets (nu Energitilsynets) forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

107.            I tilknytning til den første afskrivningsbekendtgørelse (nr. 56 af 26. februar 1982) blev der udstedt en "vejledning om anvendelse af reglerne om afskrivninger, henlæggelser og om forrentning af indskudskapital", som er optrykt i Monopoltilsynets meddelelser nr. 13 fra 1982, side 694-695.

108.            Det fremgik af vejledningen, at "[s]å længe virksomhederne følger de almindelige regler i bekendtgørelsens §§ 1-2 og 4-6 med de anvisninger og fortolkninger hertil, som udvalget angiver, skal de ikke forudgående indhente udvalgets tilladelse til indregning af afskrivnings- og henlæggelsesbeløb. Derimod må indregning af en forrentning af indskudskapital (§ 7) indtil videre kun ske efter forudgående tilladelse fra udvalget." (kursiveret her)

109.            Gas- og Varmeprisudvalget vedtog den 30. januar 1986 en ny vejledning om anvendelse af reglerne om afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital.

110.            Vedrørende spørgsmålet om forrentning var der anført følgende: "Bekendtgørelsens § 6 bestemmer, at udvalget kan tillade, at der i priserne indregnes en forrentning af indskudskapitalen. Indregning af en sådan forrentning må kun foretages efter udvalgets forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde." (kursiveret her)

111.            I tilsynets seneste vejledning af 31. oktober 2006 om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen hedder det, at forrentning af indskudskapital kræver forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde, at tilladelsen kun gælder for det ansøgte år, og at tilladelser ikke gives med tilbagevirkende kraft for tidligere regnskabsår.

112.            Energitilsynet har i en afgørelse af 20. januar 2005 vedr. forrentning af indskudskapital i Naturgas Fyn (j.nr. 3/1321-8901-0049) konkluderet, at kravet om Gas- og Varmeprisudvalgets tiltræden må forstås som et krav om forudgående godkendelse af den pågældende forrentning.

113.            Det fremgår af nærværende sag, at VEKS ikke har ansøgt om tilsynets godkendelse af forrentning i perioden 1984-2004. VEKS har derimod anset tilsynsrådenes godkendelse af vedtægterne - hvori metoden for fastsættelse af forrentningssats fremgår - som en tilstrækkelig myndighedsgodkendelse af den gennem årene foretagne forrentning.

114.            Energitilsynets sekretariat bemærker, at tilsynsrådene for Københavns og Roskilde amter ikke er, og heller ikke i 1984 var, kompetente til at dispensere fra varmeforsyningslovens bestemmelser, eller til at dispensere afskrivningsbekendtgørelsen jf. dennes § 8.

115.            Som anført fører Energitilsynet tilsyn med VEKS's priser, og ikke med regnskaber udarbejdet efter anden lovgivning. Da forrentningen fortsat indestår i VEKS er spørgsmålet således, om forrentningen - som anført af VEKS - ikke er opkrævet over priserne.

116.            VEKS har anført, at interessentskabet har fremsendt årlige budgetter over det kommende års varmepriser, og at disse ikke indeholdt angivelse af, at en forrentning af indskudskapitalen er indregnet som omkostning i priserne. Dette er korrekt.

117.            VEKS har imidlertid også fremsendt årlige budgetter opstillet som svarende til årsrapporterne. Af disse fremgår, dels at der budgetteres med en forrentning, og dels at denne forrentning har en likviditetsmæssig virkning.

118.            Dertil har VEKS på mødet den 3. januar 2007 udleveret regnskabsmateriale, der for en dels vedkommende ikke tidligere havde været fremsendt til Energitilsynet. Ifølge VEKS viser konteringerne i det nye materiale, at der bogholderimæssigt sker en forøgelse af interessentskabets gæld til interessenterne, og at bogføringen ingen likviditetsmæssige virkninger har.

119.            Henset til de nye regnskabsoplysninger VEKS har fremlagt finder sekretariatet, at det kan lægges til grund, at forrentningen endnu ikke er opkrævet gennem varmepriserne. 

120.            Det bemærkes, at uanset ovenstående har interessenterne i VEKS efter VEKS?s vedtægter § 7, stk. 2, et retskrav på at få den foretagne forrentning udbetalt. I det øjeblik en udbetaling sker, vil dette være i strid med varmeforsyningsloven, idet den udbetalte forrentning alene kan være tilvejebragt gennem VEKS virksomhed, som i sin helhed er omfattet af varmeforsyningsloven.

121.            Det må endvidere vurderes, om bestemmelsen i § 20 a, stk. 6, i varmeforsyningsloven om at kommuner ikke må yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg skal tillægges en sådan vægt, at tilsynet med virkning for årene 1984 til 2004 alligevel bør anerkende den foretagne forrentning.

122.            Det bemærkes, at det forhold, at VEKS er organiseret som et interessentskab med kommuner som interessenter ikke ændrer ved at VEKS er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser.

123.            Energitilsynet har ved afgørelse af 20. januar 2005 (j.nr. 3/1321-8901-0049) truffet afgørelse i en sag, hvor Naturgas Fyn I/S ønskede tilsynets godkendelse af forrentning af indskudskapital i perioden 1982 til 2000. Naturgas Fyn I/S havde alene kommuner som interessenter. Energitilsynet meddelte Naturgas Fyn I/S, at det ikke kunne godkende forrentningen for perioden 1982 til 2000, med henvisning til, at selskabet ikke havde søgt om tilsynets forudgående godkendelse heraf. Afgørelsen er påklaget til Energiklagenævnet den 16. februar 2005, hvor den behandles som j.nr. 31-14. Energiklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

124.            De kollektive varmeforsyningsvirksomheder i Danmark er selskabsretligt organiseret forskelligt. Der findes aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskaber, andelsselskaber og varmeforsyningsvirksomheder, der drives som en integreret del af en kommunes øvrige virksomhed. Af de fire førstnævnte findes både virksomheder med og uden kommunal deltagelse.

125.            Dersom Energitilsynet i denne sag tillagde § 20 a, stk. 6, betydelig vægt og f.eks. tillod en forrentning af indskudskapitalen ved en efterfølgende bagudrettet godkendelse, ville det være ensbetydende med, at varmeforsyningsvirksomheder med kommunal deltagelse ville blive behandlet meget mere lempeligt end varmeforsyningsvirksomheder uden kommunal deltagelse, med hensyn til adgangen til forrentning af indskudskapital. Således ville alene forsyninger uden kommunal deltagelse skulle følge den gældende praksis om forudgående godkendelse.

126.            Sekretariatet finder ikke, at en sådan forskelsbehandling ville være rimelig. Sekretariatet finder at § 20 a, stk. 6, giver en kommune en pligt til at sikre, at varmeforsyningsvirksomhed, som den har indskudt kapital i, løbende søger Energitilsynet om godkendelse af forrentning af denne indskudskapital, således at kommunen ikke stiller kapital gratis til rådighed, og derved yder et tilskud til varmeforsyningsvirksomheden. Men proceduren for ansøgninger fra varmeforsyninger med kommunal deltagelse må være den samme som for forsyninger uden kommunal deltagelse. Energitilsynet kan i forbindelse med en godkendelse af en forrentning påse at kommunen får forrentet sin indskudskapital svarende til hvad forsyningsvirksomheden skulle have betalt for en tilsvarende lånekapital.

127.            Det er herefter sekretariatets opfattelse, at den forrentning af indskudskapitalen, der er sket i årene siden interessentskabets stiftelse og frem til 2004 ikke har været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.

128.            Det er Energitilsynets hidtidige praksis, at overdækning såvel som underdækning skal udlignes i priserne hurtigst muligt - efter praksis kun sjældent over mere end 5 år. Formålet med at udstrække en udligning over flere år er ønsket om at jævn prisudvikling, således at forbrugerne ikke får "falske" prissignaler.

129.            Sekretariatet indstiller, at forrentningen af indskudskapitalen på kr. 18.476.241,30 ikke kræves modregnet i priserne, såfremt VEKS kan dokumentere, at interessenterne i VEKS giver endeligt afkald på krav om udbetaling af forrentning af indskudskapitalen for perioden 1984 til 2004, og såfremt VEKS herefter foretager de fornødne regnskabsmæssige omposteringer i anledning heraf.

130.            Såfremt VEKS ikke opfylder dette, indstiller sekretariatet, at forrentningen af indskudskapitalen på kr. 18.476.241,30 kræves modregnet i priserne, eller tilbagebetalt på anden måde til kunderne.

131.            Sekretariatet indstiller videre, at tilsynet bemyndiger sekretariatet til at forhandle med VEKS om en tidsplan for gennemførelse af ovenstående og til, om fornødent, at give pålæg om ændring af tarifferne, såfremt forhandlingerne ikke er afsluttet med et tilfredsstillende resultat senest den 1. juni 2007, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Overført resultat - retsgrundlag og vurdering

132.            Energitilsynet fører tilsyn med, at priserne er beregnet i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser, mens tilsynet ikke har beføjelse til at føre tilsyn med, eller gribe ind overfor, regnskaber aflagt efter f.eks. årsregnskabsloven.

133.            Spørgsmålet er derfor om VEKS?s priser har været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser.

134.            Det følger af § 21, stk. 1, at tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b omfattede ydelser med angivelse af grundlaget herfor skal anmeldes til Energitilsynet.

135.            De anmeldte priser kan tidligst træde i kraft på tidspunktet for anmeldelse, jf. lovens § 21, stk. 3. Priserne fastsættes på baggrund af de budgetterede omkostninger, afskrivninger og henlæggelser, som også skal anmeldes til Energitilsynet.

136.            Ved afslutning af regnskabsåret skal kollektive varmeforsyningsanlæg anmelde en regnskabsmæssig eftervisning. Hvis der i løbet af året er opkrævet et beløb, der dækker mere end de nødvendige budgetterede udgifter, så skal overdækningen tilbageføres til forbrugerne i det efterfølgende år. Dette kan ske ved udbetaling i forbindelse med årsafregningen, eller ved en nedsættelse af priserne i det budgetår, der følger umiddelbart efter der år, hvor overdækningen har fundet sted. Hvis der derimod i løbet af året er opkrævet et beløb, der dækker mindre end de nødvendige budgetterede udgifter, så skal underdækningen opkræves hos forbrugerne i det efterfølgende år gennem en forhøjelse af priserne.

137.            Regnskaber udarbejdet efter årsregnskabsloven eller efter de kommunale regnskabsregler kan ikke anvendes som eftervisning af priserne, da reglerne for aflæggelse af disse regnskaber ikke er sammenfaldende med varmeforsyningslovens regler, jf. vejledning af 30. oktober 2006 om indregning afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen.

138.            Sekretariatet konstaterer, at de regnskaber, som VEKS hidtil har sendt til tilsynet - herunder årsrapport for 2004 - ikke tjener som tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for den regnskabsmæssige eftervisning af VEKS' priser.

139.            Det indskærpes derfor overfor VEKS, at anmeldelser af såvel budgetter og regnskaber skal opfylde varmeforsyningslovens bestemmelser, herunder særligt § 21, stk. 1, og afskrivningsbekendtgørelsen. Dette sikres bedst ved at anvende de af Energitilsynet udarbejdede skemaer for anmeldelse af hhv. budget og regnskab.

140.            Varmeforsyningsloven bestemmer i § 20, stk. 1, at der i varmeprisen kan indregnes nødvendige udgifter til dækning af de i bestemmelsen oplistede udgiftsarter. Den leverede varme afregnes på baggrund af budgetterede priser, og priserne skal eftervises, når budgetåret er gået, ved anmeldelse af regnskabsmæssige eftervisninger. § 20, stk. 2, tillader, at der kan indregnes afskrivninger i varmepriserne.

141.            Varmeforsyningslovens prisbestemmelser er ikke regnskabsbestemmelser som eksempelvis årsregnskabslovens bestemmelser. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser og anmeldelsesbekendtgørelsens bestemmelser sigter til Energitilsynets tilsyn med prisdannelsen på varmeomådet. Det ses blandt andet af, at Energitilsynet på nuværende tidspunkt ikke efter varmeforsyningsloven kræver anmeldelse af egentlige balanceopgørelser. Årsregnskabsloven derimod stiller form- og specifikationskrav til resultat- og balanceopgørelser m.v., som varierer alt efter, hvilken regnskabsklasse virksomhederne tilhører.

142.            Da varmeforsyningslovens prisbestemmelser og regler udstedt i henhold til disse bestemmelser vedrører priserne, kan der alt efter bestemmelserne i den lovgivning, som de kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. aflægger officielle regnskaber efter, være store forskelle mellem over-/underdækningerne opgjort efter varmeforsyningslovens bestemmelser, og over- /underskuddene i de officielle regnskaber eller årsrapporter efter årsregnskabsloven.

143.            Det typiske eksempel er, som det på baggrund af oplysningerne fra VEKS findes godtgjort i den foreliggende sag, at der er forskel på det budgetterede afskrivningsbeløb som er indregnet i varmepriserne, og de afskrivninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg indregner i resultatopgørelsen i årsrapporten opgjort efter årsregnskabslovens bestemmelser. De overskud eller underskud, der uden korrektioner m.m. optræder i årsrapporterne kan ikke tages som udtryk for over- eller underdækninger i varmeforsyningslovens forstand.

144.            De nærmere regler om afskrivninger efter varmeforsyningsloven findes i seneste bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger m.v. Reglerne er, at afskrivningsperioden skal være på minimum 5 år og maksimalt 30 år. I det enkelte år i afskrivningsperioden kan der maksimalt afskrives 20 pct. af anlægssummen. Reglerne er ikke til hinder for, at fjernvarmeforsyningerne i afskrivningsperioden vælger anden afskrivningsprocent end den hidtil anvendte. Bekendtgørelsen er videre ikke til hinder for at mindre investeringer straksafskrives.

145.            Her overfor står blandt andet årsregnskabslovens regel om, at anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over anlæggets brugstid.

146.            Det fremgår af Energitilsynets vejledning af 30. oktober 2006, at det ikke er i strid med reglerne, at kollektive varmeforsyningsanlæg tilrettelægger afskrivningerne således at de passer til afdragene på lånene, hvis afskrivningsbekendtgørelsen i øvrigt overholdes.

147.            Sekretariatet bemærker, at det fremgår af de budgetter, som VEKS løbende har anmeldt til tilsynet, at selskabet har indregnet afskrivninger i de budgetterede varmepriser. Tilsynet lægger til grund, at afskrivningerne, som oplyst af VEKS beløbsmæssigt har fulgt afdragsprofilen på selskabets gæld.

148.            Det findes også godtgjort på baggrund af oplysningerne fra VEKS, at de driftsmæssige afskrivninger i selskabets årsrapporter har haft en anden profil, således at årets resultater i årsrapporterne har været og i en periode fremover vil være afhængig af disse forskelle mellem de indtægtsførte afskrivninger opgjort efter varmeforsyningsloven og afskrivningerne i årsrapporterne, fordi indtægterne i årsrapporterne afspejler afskrivningerne i fjernvarmepriserne. Det er der intet urimeligt i efter varmeforsyningsloven, så længe afskrivningerne i fjernvarmepriserne er opgjort efter varmeforsyningslovens bestemmelser. VEKS har oplyst, at de indregnede afskrivninger i fjernvarmepriserne overholder afskrivningsreglerne i bekendtgørelse nr. 175.

149.            Det er som tidligere anført heller ikke urimeligt efter varmeforsyningsloven, at et kollektivt varmeforsyningsanlægs årsrapport, der er udarbejdet efter anden lovgivning end varmeforsyningsloven, giver et andet resultat end det prismæssige resultat efter varmeforsyningsloven, så længe fjernvarmepriserne er beregnet og eftervist efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

150.            De resultater, som fremkommer i årsrapporterne fra VEKS som følge af forskelle i afskrivningerne opgjort efter varmeforsyningsloven og afskrivningerne i årsrapporterne, har selskabet valgt at placere under egenkapital i årsrapporterne uden nærmere information til regnskabslæserne. Informationsværdien af VEKS's årsrapporter kan på den baggrund diskuteres. Dog ligger det uden for Energitilsynets opgaver efter varmeforsyningsloven at bedømme informationsværdien af VEKS?s årsrapporter.

151.            Imidlertid ændrer det ikke ved, at der på trods af mangelfulde budgetter og regnskabsmæssige eftervisninger fra VEKS til Energitilsynets register ikke på baggrund af oplysningerne fra VEKS er fundet grundlag for efter varmeforsyningsloven at gribe ind over for de forudsætninger, som selskabet lægger til grund for beregningen af fjernvarmepriserne i den omhandlede periode, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

152.            Sekretariatet lægger til grund, at de anvendte regnskabsprincipper som oplyst af VEKS indebærer, at "egenkapitalen" i VEKS's årsrapporter fra nu af og til udgangen af år 2009 går mod 180 mio. kr. samtidig med, at VEKS på det tidspunkt er gældfri og anlægsaktiverne er nedskrevet til tilnærmelsesvis 0 kr. VEKS har dermed afskrevet anlæggene over en periode på 17 år (1993-2009), hvilket ligger inden for rammerne af afskrivningsbekendtgørelsen.

153.            Sekretariatet bemærker, at afskrivningspligtige anlæg, der idriftsættes senere end fem år før den 31-12-2009 skal afskrives ud over dette tidspunkt, i overensstemmelse med § 4, stk. 1, i afskrivnings­bekendt­gørelsen.

154.            Sammenfattende er det Energitilsynets sekretariats vurdering, at baggrunden for den årsregnskabsmæssigt opgjorte egenkapital i årsrapporterne fra VEKS skal findes i de regnskabsprincipper, som VEKS gennem årene har valgt at anvende ved udarbejdelsen af årsrapporterne, og som ikke vedrører fjernvarmepriserne. At VEKS gennem årene fejlagtigt eller ved misforståelse af varmeforsyningslovens anmeldelsesregler har anmeldt ufuldstændige regnskabsmæssige eftervisninger af fjernvarmepriserne til Energitilsynets register ændrer ikke ved denne vurdering, da selskabets budgetforudsætninger beskriver de grundlæggende og væsentlige principper for beregningen af fjernvarmepriserne. Princippet om at de afskrivninger, der indregnes i fjernvarmepriserne, sættes efter afdragene på lånene på en sådan måde, at VEKS er gældfri ultimo 2009, er ikke i strid med varmeforsyningsloven eller afskrivningsbekendtgørelsen.

Energitilsynets bemærkninger til VEKS? beregning af varmepriserne:

155.            Sekretariatet konstaterer, at VEKS har tilrettelagt de afskrivninger, der er indgået i prisberegningerne, således at de passer til afdragene på lånene. Det fremgår af tabel 1 hvor meget VEKS har afskrevet ved beregning af priserne i udvalgte år.

156.            Sekretariatet konstaterer videre, at det fremgår af de af VEKS anmeldte budgetter, at de budgetterede faste afgifter er kalkuleret på baggrund af VEKS?s faste udgifter suppleret med forudsætningen om, at VEKS skal være gældfri ved udgangen af 2009.  (bl.a. side 6 i Budget 2004 dateret 13. juni 2003)

157.            Sekretariatet konstaterer på baggrund af de oplysninger, VEKS har givet til Energitilsynet under sagens behandling, at afskrivninger er tilrettelagt således at disse passer til afdragene, hvilket er sket indenfor bekendtgørelsens rammer, herunder at indregning ikke er sket med mere end 20 % af det enkelte aktivs værdi om året, jf. § 4, stk. 1, og i øvrigt jf. 2. tekstboks på side 3 i Energitilsynets vejledning af 30. oktober 2006. Det fremgår af tabel 1 hvor meget VEKS har afskrevet ved beregning af priserne i udvalgte år.

158.            Der er således ikke tale om, at VEKS - m.h.t. dette forhold ? har opkrævet beløb over priserne, som ikke var i overensstemmelse lovens prisbestemmelser, men alene om at VEKS først ved behandling af denne sag har fremsendt grundlaget for beregningen af tarifferne.

159.            Som anført ovenfor burde dette grundlag klart have fremgået af de regnskaber VEKS gennem årene har anmeldt til Energitilsynet.

160.            Det er herefter sekretariatets vurdering, at VEKS's prisberegningsmodel har været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.

161.            Det tilføjes, at kunderne således i perioden mellem VEKS's idriftsættelse og udgangen af 2009 ville have betalt det samme efter den afskrivningsprofil, som VEKS har valgt ved beregningen af priser, som hvis VEKS havde anvendt afskrivningsprofilen i årsrapporterne.

Budgetteret egenkapital ultimo 2009 på 180 mio. kr. - vurdering.

162.            Indledningsvis bemærkes, i) at der er tale om et budget, og ii) at dette er opstillet som årsrapporterne, og ikke et budget for priserne i år 2009. Energitilsynet har således ikke indgrebsbeføjelser i forhold til budgettet. Sekretariatet vil imidlertid knytte enkelte bemærkninger til dele af klagerens synspunkter og til VEKS oplysninger om den budgetterede egenkapital pr. ultimo 2009. Der henvises til tabellen i punkt 67 og den ledsagende tekst.

163.            Der findes ikke bestemmelser i varmeforsyningsloven om størrelsen af indskudskapital, og tilsynet finder det ikke urimeligt efter varmeforsyningsloven, at VEKS budgetterer med en kassebeholdning. Denne kassebeholdning kan således kun komme fra VEKS's indtægter, d.v.s. kundernes betaling for varmeleverancer.

164.            Tilsynet finder det ikke urimeligt at VEKS nødvendigvis ligger inde med brændselsbeholdninger til spids- og reservelastanlæg. Tilsynet ville tværtimod finde det betænkeligt, hvis spids- og reservelastanlæg ikke kunne idriftsættes med kort varsel på grund af manglende brændsel, da VEKS også har en forsyningsforpligtelse. Endvidere bemærkes, at i et regnskab udarbejdet i størst mulig overensstemmelse med årsregnskabsloven, skal eventuelle varelagre - også brændsel og reservedele - opføres som aktiver. Dette gælder uanset hvorledes de enkelte aktiver er finansieret. Endelig er udgifter til etablering af brændsels- og reservedelsbeholdning en nødvendig udgift, jf., § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

165.            Endelig finder tilsynet det ikke urimeligt, at der ikke det enkelte år er balance mellem tilgodehavender og gæld til leverandører m.v.

166.            Som det fremgår af punkt 26 behandler Energitilsynet udlån fra VEKS til interessenter og/eller slutbrugere i en særskilt sag.

Ad c og d) Afskrivning af materielle anlægsaktiver og omkostningsføring i anskaffelsesåret

167.            Som det fremgår af punkt 142, er der forskelle mellem driftsmæssige afskrivninger i årsrapporten og de prismæssige afskrivninger efter varmeforsyningsloven.  115

168.            Der findes ikke bestemmelser i varmeforsyningsloven eller tilhørende bekendtgørelser om straksafskrivning af aktiver eller driftsmidler (svarende til en omkostningsføring i anskaffelsesåret), hverken hvad angår arten af disse eller beløbsgrænser herfor. Energitilsynet har ikke tidligere truffet afgørelse herom.

169.            Til sammenligning gælder efter afskrivningslovens, (lovbekendtgørelse nr. 856 at 8. august 2006 om skattemæssige afskrivninger) § 6, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed skattemæssigt kan straksafskrive aktiver med en anskaffelsessum på 11.300 kr. eller derunder i indkomståret 2006. For indkomståret 2004 var beløbet på 10.800 kr.

170.            Dog kan udgifter til ombygning eller forbedringer straksafskrives, dersom udgiften ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget af det oprindelige aktiv, jf. § 18, stk. 2, i afskrivningsloven.

171.            Henset til,

·        at de aktiver VEKS straksafskriver har en beskeden værdi set i relation til den samlede værdi af VEKS's aktiver,

·        at straksafskrivninger ikke er reguleret i varmeforsyningsloven eller tilhørende bekendtgørelser, og til

·        at bestemmelserne i afskrivningsloven om skattemæssige afskrivninger ikke findes at kunne anvendes analogt ved opstilling af beregningsgrundlag for priser efter varmeforsyningsloven,

finder sekretariatet ikke at der er grundlag for at kritisere VEKS's anvendelse af straks­afskrivning af driftsmidler ved beregning af priser efter varmeforsyningsloven.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt