Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Vejen Kraftvarmeværk A/S - afregning med substitutionspriser til Vejen Varmeværk AmbA

Dato: 27.02.2006Journalnr.: 4/0920-0102-0002

Resume Substitutionsprisprincippet finder anvendelse mellem to værker hvor der er aftagepligt. Afregning skal ske til den laveste af to priser enten leverandørens omkostningsbestemte pris eller aftagerens substitutionspris. Substitutionsprisen skal opgøres som aftagerens omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra leverandøren og opgøres som de totale gennemsnitlige omkostninger.

Resumé

1.       Ved brev af 25. januar 2005 har Vejen Varmeværk AmbA klaget over den pris på affaldskraftvarme, som varmeværket betaler til Vejen Kraftvarmeværk A/S i 2004/5. Varmeværket peger på, at afregningsprisen til kraftvarmeværket overstiger substitutionsprisen.

2.       Sagen vedrører tre spørgsmål:

·        For det første: Er betingelserne for at anvende en substitutionspris ved beregningen af varmeprisen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S til Vejen Varmeværk AmbA til stede?

·        For det andet: Skal en eventuel substitutionspris beregnes som prisen for en produktion, der erstatter hele varmeproduktionen ? eller er det i overensstemmelse med substitutionsprisprincippet kun at substituere en del af varmeleverancen (delvis substitution), nemlig den del der kan produceres på varmeværkets billigste kedel?

·        For det tredje: Skal substitutionsprisen opgøres på grundlag af en gennemsnitsberegning af omkostningerne på de forskellige brændselskedler inklusive kapitalomkostningerne eller som en marginalpris, dvs. eksklusive kapitalomkostningerne?

3.       Substitutionsprisen er varmeværkets hypotetiske pris for egenproduktion af den nødvendige mængde varme. Efter praksis kan der afregnes til substitutionsprisen, hvis den er lavere end varmeleverandørens (Vejen Kraftvarmeværk A/S) omkostningsbestemte pris.

Ad første spørgsmål

4.       Vejen Varmeværk AmbA er efter varmeplanen forpligtet til købe den varme som det affaldsbaserede Vejen Kraftvarmeværk A/S kan producere op til knap 60.000 MWh årligt.

5.       Varmeværket har et stort nyt flisanlæg, som kun p.t. producerer varme i halvdelen af året. Derudover har værket to naturgasfyrede anlæg samt en oliekedel, der benyttes ved spidsbelastninger og som reservekapacitet.

6.       Varmeværket har med flisanlægget samt naturgas- og oliekedlerne tilstrækkelig kapacitet til selv at producere al varmen og dermed til at substituere hele kraftvarmeværkets produktion. Herved er lagt til grund, at flis­an­læggets mærkepladeeffekt er på 7 MW.

7.       Vejen Kraftvarmeværk A/S afviser, at substitutionsprisprincippet kan bruges i det konkrete tilfælde. Der peges bl.a. på, at det vil være i strid med varmeplanlægningen at producere andet end spids- og reservelast på varmeværket.

8.       Sekretariatet finder, at det kan tiltrædes, at substitutionsprisprincippet bruges ved Vejen Kraftvarmeværk A/S' leverancer til Vejen Varmeværk AmbA. Der er herved lagt vægt på, at det er et eksisterende anlæg, som ønskes brugt ved beregningen af substitutionsprisen, og at det har en tilstrækkelig kapacitet. Det er derimod ikke en forudsætning for brug af substitutionsprisprincippet, at varmeværket kun - som følge af varmeplanlægningen - har tilladelse til at producere spids- og reservelast.

Ad andet spørgsmål

9.       Vejen Varmeværk AmbA ønsker imidlertid kun delvis substitution, nemlig for den del, som kan erstattes med varme fra flisanlægget, der er den billigste varmekilde. Dvs. at ca. ¼ af den hidtidige leverance fra kraftvarmeværket ikke ønskes afregnet til substitutionspris, men efter kraftvarmeværkets omkostningsbestemte pris. Heri indgår flisanlægget med en kapacitet på 9 MW.

10.   Vejen Kraftvarmeværk A/S finder, at der ikke kan være tale om delvis substitution, men at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af Vejen Varmeværk AmbA's omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med varme fra de forskellige kilder, som varmeværket råder over.

11.   Sekretariatet finder, at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af Vejen Varmeværk AmbA's omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med varme fra de forskellige kilder, som varmeværket råder over. Heri indgår flisanlægget med en kapacitet på 7 MW. Der kan ikke foretages delvis substitution.

Ad tredje spørgsmål

12.   Vejen Varmeværk AmbA ønsker desuden, at substitutionsprisen skal beregnes på grundlag af de marginale omkostninger ved den hypotetiske produktionsudvidelse på varmeværket.

13.   Ved opgørelsen af substitutionsprisen er det formålet at finde frem til den pris, som fremkommer ved en hypotetisk situation, hvor varmemodtageren selv producerer den pågældende varmeleverance.

14.   Kraftvarmeværket afviser, at prisberegningen kan ske på baggrund af de marginale omkostninger. Prisen skal efter kraftvarmeværkets opfattelse baseres på gennemsnittet af varmeværkets totale produktionsomkostninger inklusive kapitalomkostningerne for hele den substituerede mængde.

15.   Sekretariatet finder, at substitutionsprisen skal opgøres som de totale gennemsnitlige omkostninger, dvs. inklusive kapitalomkostninger (renter og afskrivninger) ved en produktion, som erstatter hele varmeproduktionen fra kraftvarmeværket.

16.   Energitilsynet skal ikke tage stilling til den konkrete opgørelse af substitutionsprisen. Parterne skal på grundlag af de principper, som er fastlagt i afgørelsen, optage "bona fide"-forhandlinger om den konkrete opgørelse af substitutionsprisen. Eventuelle tvistepunkter vil herefter kunne forelægges for tilsynet.

17.   Energitilsynets afgørelse har virkning fra og med varmeåret 2004/5.

Afgørelse

18.   Det meddeles Vejen Varmeværk AmbA og Vejen Kraftvarmeværk A/S, jf. varmeforsyningslovens §§ 20, stk. 1 og 2, og 21, stk. 4, at Energitilsynet finder

at substitutionsprisprincippet kan bruges ved afregningen for varmeleverancer fra kraftvarmeværket til varmeværket. Dvs. at der skal afregnes til den laveste pris, enten til den omkostningsbestemte pris på Vejen Kraftvarmeværk A/S eller til Vejen Varmeværk AmbA's substitutionspris..

at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af Vejen Varmeværk AmbA's omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med varme fra de forskellige kilder, som varmeværket råder over. Heri indgår flisanlægget med en kapacitet på 7 MW. Der kan ikke foretages delvis substitution.

at substitutionsprisen skal opgøres som Vejen Varmeværk AmbA's gennemsnitlige omkostninger inklusive kapitalomkostninger ved en produktion, som erstatter hele varmeproduktionen hos Vejen Kraftvarmeværk A/S. Opgørelsen foretages på årsbasis.

Sagsfremstilling

19.   Ved brev af 25. januar 2005 har advokat Eigil Worm på vegne af Vejen Varmeværk AmbA klaget over den pris på affaldskraftvarme for 2004/5, som varmeværket betaler til Vejen Kraftvarmeværk A/S. Varmeværket peger på, at afregningsprisen overstiger substitutionsprisen.

20.   Vejen Varmeværk AmbA's advokat har sendt supplerende indlæg dateret den 15. april 2005, den 26. september 2005 og den 23. januar 2006. Herudover er modtaget en række priskalkulationer.

21.   Parterne har sammen med indlæggene sendt et betydeligt antal underbilag. Disse er kun vedlagt i det omfang, de i notatet direkte anvendes som dokumentation.

22.   Ved e-post af 31. januar 2006 har advokat Worm også rejst spørgsmål om prisberegningen for 2005/6. Vejen Varmeværk AmbA har omlagt en kedel til biologisk olie, som ønskes taget med i beregningen af substitutionsprisen. Denne del af sagen indgår ikke i nærværende sag. Sekretariatet vil på grundlag af Energitilsynets afgørelse for 2004/5 træffe afgørelse om 2005/6.

23.   Notatet har været i høring hos parterne. Vejen Varmeværk AmbA's bemærkninger, der er modtaget ved e-post af 7. februar 2006 og Vejen Kraftvarmeværk A/S' bemærkninger, som er modtaget ved brev af 8. februar 2006 er indarbejdet i notatet.

Sagens parter

24.   Vejen Kraftvarmeværk A/S er ejet af Elsam A/S og producerer varme fra et affaldskraftvarmeværk. Værket leverer al den producerede varme til Vejen Varmeværk AmbA. Affaldet kommer fra Sydjysk Miljøfællesskab I/S, som er et fælleskommunalt affaldssamarbejde (Bramming, Brørup, Helle, Holsted, Ribe og Vejen kommuner).

25.   Vejen Varmeværk AmbA er et forbrugerejet kollektivt varmeforsyningsselskab, som dels køber varme hos Vejen Kraftvarmeværk A/S, dels selv producerer varme på eget flisværk.

Varmeproduktionen

26.   Vejen Kraftvarmeværk A/S er et affaldsfyret kraftvarmeanlæg med en varmeeffekt på ca. 8 MV og en leveringsmulighed på op til ca. 6.500 MWh per måned. Kraftvarmeværket har efter varmeplanlægningen førsteprioritet hos varmeværket. Der leveres i størrelsen knap 60.000 MWh om året. Den samlede produktion er 68.000 MWh. Overskuddet bortkøles.

27.   Vejen Varmeværk AmbA har først og fremmest et flisfyret varmeanlæg med en mærkeeffekt på 7 MW. Leverandøren har oplyst, at anlægget ved drift med et normalt homogent brændsel uden problemer vil kunne yde 8,5 MW konstant. Ved en testkørsel har anlægget vist en kapacitet på ca. 9,4 MW.  Miljøgodkendelsen tillader kørsel på op til 9 MW. Flisanlægget har en betydelig uudnyttet kapacitet, som vil kunne substituere en del af affaldsvarmen.

28.   Herudover har Vejen Varmeværk AmbA to naturgasfyrede reservelastcentraler med en effekt på 10 MW og 5 MW, samt en oliekedel på 5 MW. Desuden kan Plus A/S, der producerer udendørsmøbler mv., levere industriel overskudsvarme til varmeværket med 1 MW.

Vejen Varmeværk AmbA's påstand

29.   Vejen Varmeværk AmbA anfører, at det for varmeforbrugerne relevante substitutionsbillede vil være, at substituere varme fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med den uudnyttede kapacitet på flisvarmeværket i videst muligt omfang. Substitutionen ønskes gjort gældende inden for flisanlæggets uudnyttede restkapacitet, dvs. at der er tale om delvis substitution.

30.  I oversigten er vist fordelingen af varmeproduktionen, således som den faktisk har været i 2004/5. Hvis der i stedet blev disponeret ud fra en økonomisk prioritering ville hovedparten af varmen blive produceret på Vejen Varmeværks flisvarmeværket. Da flisvarmeværket har prioritet efter affaldskraftvarmeværket, kører det i øjeblikket kun i ca. seks måneder om året. Produktionsforholdene er illustreret nedenfor.


31.   Vejen Varmeværk AmbA finder, at flisanlæggets kapacitet skal opgøres til 9 MW. Værket har sendt dokumentation for, at flisværket ved en testkørsel har vist en samlet kapacitet på 9,4 MW. Ved beregningerne af substitution og substitutionspriser er lagt en kapacitet på 9 MW til grund, svarende til varmeværket miljøgodkendelse. Varmeværket anfører, at der derfor altså er tale om et faktisk eksisterende og benyttet produktionsanlæg, som det kræves ved brug af substitutionsprisprincippet.

32.   Værket anfører, at der er varmeplanmæssige bindinger - men der peges på, at Energitilsynet (og tidligere Gas- & Varmeprisudvalget) har set bort fra sådanne bindinger. Det er ikke en betingelse for brugen af princippet, at varmekilden uden videre skal kunne benyttes efter den almindelige varmeplanlægning. Hvis det var tilfældet kunne varmeværket jo blot gøre det, og princippet ville være overflødigt. Substitutionsprisprincippet er efter varmeværkets opfattelse netop nødvendigt i de tilfælde, hvor varmeplanlægningen afskærer varmemodtageren fra at bruge varme fra en billigere varmekilder.

33.   Vejen Varmeværk AmbA's flisanlæg er et varmeplanmæssigt opført anlæg, som producerer den varme, som ikke kan leveres fra Vejen Kraftvarmeværk A/S. Der er ikke i projektansøgningen/godkendelsen angivet noget om, at dette medfører at flisanlægget er et spids- eller reservelastanlæg. Der er kun den varmeplanmæssige binding på anlæggets anvendelse. Der peges på, at det forhold, at varmeplanlægningen afskærer Vejen Varmeværk AmbA fra at disponere økonomisk forsvarligt, netop gør det relevant at bruge substitutionsprisprincippet

34.   Vejen Varmeværk AmbA anfører desuden, at substitutionsprisen vil kunne variere efter omfanget af den varmemængde, som vil kunne substitueres. Varmeværket finder desuden, at substitutionsprisen alene skal beregnes på baggrund af de variable omkostninger ved merproduktion på flisanlægget (dvs. en marginalberegning). I beregningerne indgår ikke den såkaldte Mannehøjcentral, som er et selvstændigt distributionsnet adskilt fra varmeværkets øvrige net.

35.   Argumentationen i forbindelse med beregningen af substitutionsprisen er nærmere omtalt i et særligt afsnit nedenfor.

36.   Endelig finder varmeværket, at der i Vejen Kraftvarmeværk A/S' beregning af den omkostningsbaserede varmepris indgår for store udgifter til administration. Administrationsomkostninger indgår i den omkostningsbestemte pris efter en koncernintern aftale mellem Elsam A/S og Vejen Kraftvarmeværk A/S. Det oplyses, at varmeværket er ved at udarbejde en selvstændig klage over dette punkt. Spørgsmålet indgår derfor ikke i nærværende sag.

Vejen Kraftvarmeværk A/S' bemærkninger til klagen

37.   Klagen har været i høring i Vejen Kraftvarmeværk A/S. Ved brev af 16. marts 2005 har advokat Per Hemmer, Bech-Bruun Advokatfirma, sendt kraftvarmeværkets bemærkninger. Bemærkningerne falder i følgende fire afsnit:

·        Konsekvenser for affaldsbehandlingspriserne.

·        Forudsætningerne for projektgodkendelsen af flisanlægget

·        Afvisning af at flisanlægget kan anvendes som substitutionsmulighed for Vejen Kraftvarmeværk A/S

·        Afvisning af beregning af substitutionspris på grundlag af en marginalprisberegning.

38.   Vejen Kraftvarmeværk A/S' advokat har sendt supplerende indlæg den 31. august 2005 og 7. december 2005.

Konsekvenser for affaldsbehandlingspriserne.

39.   Kraftvarmeværket indgik tidligere i I/S Skærbækværkets samlede hvile-i-sig-selv-økonomi. Efter værkets udskillelse i et selvstændigt selskab optog værket forhandlinger med både affaldssiden og varmesiden om et nyt sammenhængende aftalesæt. I 2002 gik parterne over til at afregne efter det ny aftalesæt. Efter varmeværkets indsigelser er parterne gået tilbage til afregning efter de gamle aftaler. Efter disse udgør varmeprisen i 2005 245,70 kr. per MWh, hvortil kommer 46,44 kr. i affaldsvarmeafgift. Den samlede varmepris bliver således 292,14 kr. per MWh. Dette svarer til en omkostningsfordeling med 63 pct. til varmesiden og 37 pct. til affaldssiden.

40.   Hvis Vejen Varmeværk AmbA's beregnede substitutionspris lægges til grund, vil det medføre en prisforhøjelse for affaldsbehandlingen fra 153,46 kr. per ton til 291,49 kr. Dette betyder samtidig, at omkostningsfordelingen ændres til 46 pct. til varmesiden og 54 pct. til affaldssiden. Herved vil det blive affaldsleverandørerne i de 6 tilsluttede kommuner, som kommer til at betale for en lavere varmepris i Vejen by.

41.   I den forbindelse oplyser kraftvarmeværket, at de tilsluttede kommuner ikke kan acceptere en højere affaldsbehandlingspris, og at kommunernes affald derfor vil blive afbrændt på et andet anlæg, hvis Vejen Varmeværk AmbA får medhold i sin klage. Kraftvarmeværket vil efter det oplyste ikke kunne skaffe affald i Danmark, men må gå over til import af affald eller til brug af et andet brændsel.

Forudsætningerne for projektgodkendelsen af flisanlægget

42.   Vejen Kommune har givet tilladelse til, at Vejen Varmeværk A.m.b.a. erstattede et nedslidt gasturbineanlæg til spids- og reservelast med en ny fliskedel. Det fremgår af projektforslaget, at "Da Elsams Affaldskraftvarmeværk er hovedleverandør af varme til Vejen Varmeværk, vil der på det nye værk kun blive tale om produktion i vintermånederne. En produktion, som på årsbasis vurderes til ca. 20.000 MWh. Nærværende projekt vil ikke fortrænge varme fra Elsams Affaldskraftvarmeværk". Vejen kommunes godkendelse er baseret på disse oplysninger og er dermed - efter kraftvarmeværkets opfattelse - begrænset til det ansøgte.

43.   Kommunen har bekræftet dette i januar 2005. Varmeværket vil - efter kratvarmeværkets opfattelse - ikke kunne få tilladelse til en produktion på mere end 20.000 MWh.

Afvisning af at flisanlægget kan anvendes som substitutionsmulighed for Vejen Kraftvarmeværk A/S

44.   Vejen Kraftvarmeværk afviser, at flisanlægget kan bruges som substitutionsmulighed.

45.   Kraftvarmeværket henviser i den forbindelse til Gas- & Varmeprisudvalgets "Orienterende notat vedrørende substitutionspris - omkostningsbestemt pris" af 25. oktober 1995. Notatet opstiller følgende betingelser for brug af substitutionsprisprincippet

·        eksisterende (der er et fysisk anlæg)

·        faktisk (af tilstrækkelig kapacitet)

·        muligt (kan der opnås tilladelse til produktion udover spids- og reservelast)

·        lovligt (må det overhovedet bruges)

·        realistisk (kan der skaffes brændsel)

46.   Vejen Varmeværk vil ikke lovligt kunne overtage varmeproduktionen, da det ikke har tilladelse til produktion ud over spids- og reservelast. Det afvises derfor, at den af Vejen Varmeværk påberåbte substitutionsmulighed er mulig eller lovlig.

47.   Samtidig gør kraftvarmeværket gældende, at Vejen Varmeværk ikke handler økonomisk uansvarligt ved at købe varmen til en højere pris hos Vejen Kraftvarmeværk, da der er tale om nødvendige omkostninger, jf. lovens § 20, stk. 1. Efter denne bestemmelse, kan der indregnes omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser. Værket anfører, at brændselsvalget på kraftvarmeværket er en følge af en offentlig forpligtelse og derfor indregningsberettiget.

48.   Hvis Vejen Varmeværk AmbA's flisanlægs kan bruges i en substitutionsprisberegning, finder Vejen Kraftvarmeværk A/S, at kapaciteten skal opgøres til 7 MW i overensstemmelse med den oprindelige projektgodkendelse.

49.   Endelig peges på, at den måde Vejen Varmeværk AmbA opgør substitutionsprisen på er i strid med Energitilsynets praksis, jf. nedenfor.

Opgørelse af substitutionsprisen

50.   Vejen Varmeværk AmbA's beregning af substitutionsprisen efter oplyste udført med udgangspunkt i det aflagte regnskab for 2004/5. Beregningerne er udført såvel eksklusive finansielle omkostninger (marginalprisberegning) som inklusive de finansielle omkostninger (gennemsnitsberegning).

51.   Beregningerne fører frem til følgende substitutionspriser for 2004/5 ved den af Vejen Varmeværk AmbA ønskede delvis substitution:

Udgiften per produceret MWh ved fulddrift

Eksklusive kapitalomkostninger

Inklusive kapitalomkostninger

180,86 kr. per MWh

190,48 kr. per MWh

52.   Vejen Varmeværk AmbA finder, at prisen skal beregnes eksklusive kapitalomkostninger. Varmeværket anfører: "Når man har et flisfyr i forvejen, som leverer en mærkbar del af varmemængden, er omkostningerne ved at fremskaffe den del af varmemængden, der yderligere ville kunne produceres på flisfyret, i sagens natur kun de meromkostninger, der vil være forbundet med øget produktion." Kapitalomkostningerne er allerede betalt over den faktiske produktion, der foregår på varmeværket.

53.   Vejen Kraftvarmeværk afviser dette synspunkt. Værket finder, at en eventuel substitutionspris skal beregnes som Vejen Varmeværk AmbA's gennemsnitlige pris ved en produktion, som erstatter hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med produktion fra de forskellige varmekedler, som varmeværket råder over. Substitutionsprisen skal således efter værkets opfattelse beregnes inklusive dækning af den restproduktion på kraftvarmeværket på ca. ¼ af den hidtidige leverance, som varmeværket ikke ønsker substitueret.

54.   Desuden anfører kraftvarmeværket, at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af en gennemsnitsberegning, dvs. at også kapitalomkostningerne på de forskellige produktionsenheder skal indgå i beregningen.

Begrundelse

Lovgrundlaget

55.   De kollektive varmeforsyningsanlæg mv. kan efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 2, indregne nærmere fastsatte omkostninger i varmepriserne. Det drejer sig bl.a. om nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital mv. Desuden kan indregnes driftsmæssige afskrivninger og med Energitilsynets tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. afskrivningsbekendtgørelsen (nr. 175 af 18. marts 1991).

56.   Vejen Kraftvarmeværk A/S er et affaldsforbrændingsanlæg, der i forenet produktion producerer tre ydelser/produkter: forbrænding af affald, elektricitet og fjernvarme. Det er ikke muligt ved forenet produktion at fastlægge det enkelte produkts omkostninger entydigt. Der vil være en del særomkostninger, som kan henføres til de enkelte ydelser. Praksis viser imidlertid, at den overvejende del af omkostninger, som alene kan fordeles efter relevante nøgler. I beregningerne er omkostningerne ved elproduktionen sat lig med indtægterne, således at elsiden er neutraliseret.

57.   For det meste løses omkostningsfordelingen ved "bona fide"-forhandlinger mellem varmesiden og affaldssiden som ligeværdige parter. Til brug i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed mellem parterne, har det tidligere Gas- & Varmeprisudvalg udviklet det såkaldte substitutionsprisprincip. Dette princip tager udgangspunkt i varmeforsyningslovens § 20 om indregning af nødvendige omkostninger i varmeprisen. Efter substitutionsprisprincippet er det ikke en nødvendig omkostning for et fjernvarmeværk, at betale mere for varmen fra en varmeleverandør (fx et affaldsforbrændingsanlæg), end det vil koste fjernvarmeværket selv at producere varmen eller at købe den hos tredjemand.

58.   Det betyder, at der skal opgøres en substitutionspris for fjernvarmeværket, som viser produktionsprisen, hvis fjernvarmeværket selv producerer varmen på det anlæg, som affaldsvarmen har fortrængt, eller som er til rådighed for fjernvarmeværket. Denne pris vil herefter kunne indgå i Energitilsynets vurdering efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, af om der er tale om en rimelig varmepris. Da hele affaldsforbrændingsanlægget er omfattet af varmeforsyningslovens "hvile i sig selv"-princip, skal affaldsbehandlingsprisen også indgå i vurderingen.

59.   Substitutionsprisprincippet har været brugt i en lang række sager. Der henvises til det ovenfor nævnte notat, hvori der til Gas- & Varmeprisudvalget er redegjort for brugen af substitutionsprisprincippet.  Energitilsynet har i en række sager lagt princippet til grund for afgørelser. Princippet er stadfæstet i Energiklagenævnet og tidligere i Monopol-ankenævnet og Konkurrenceankenævnet. Sidst i notatet er omtalt Energitilsynets hidtidige afgørelser om brug af substitutionsprisprincippet.

60.   Energitilsynet skal ikke tage stilling til den konkrete opgørelse af substitutionsprisen. Parterne skal på grundlag af de principper, som er fastlagt i afgørelsen, optage "bona fide"-forhandlinger om den konkrete opgørelse af substitutionsprisen. Eventuelle tvistepunkter vil herefter kunne forelægges for tilsynet.

Betingelserne for brug af substitutionsprisprincippet

61.   Vejen Kraftvarmeværk A/S har en varmeeffekt på ca. 8 MW og leverer årligt knap 60.000 MWh til Vejen Varmeværk AmbA. 

62.   Ved substitutionsprisprincippet er formålet, at varmekunderne ikke kommer til at betale for meget for varmen. Varmekunderne forsøges stillet, som om varmen fortsat produceres på varmeværket uden den fortrængning, som er sket ved etableringen af et affaldskraftvarmeværk.

63.   Ved den kommunale varmeplanlægning efter varmeforsyningslovens kapitel 2 har kommunalbestyrelserne bl.a. mulighed for at bestemme, hvorledes de kollektive varmeforsyningsanlæg skal indrette deres produktionsanlæg, herunder hvilke brændsler som kan anvendes i produktionen.

64.   Det kan derfor ikke være nogen betingelse for at substitutionsprisprincippet kan anvendes, at benyttelsen af den pågældende produktion ikke er i strid med varmeplanlægningen. Det ville jo betyde, at princippet ikke ville få nogen praktisk betydning. Hvis der ikke var nogen varmeplanlægning i det pågældende område, var der ikke behov for substitutionsprisprincippet, da der så kunne produceres varme i overensstemmelse med almindelige driftsøkonomiske regler.

65.   Derimod skal den anvendte brændsel naturligvis overholde de miljømæssige regler for lovligt brændsel.

66.   Energitilsynet har ikke tidligere taget selvstændig stilling til spørgsmålet om varmeplanlægningens eventuelle indflydelse på brugen af substitutionsprisprincippet. Det ligger imidlertid i de tidligere afgørelsers manglende vægt på spørgsmålet, at kommunernes varmeplanlægning ikke er vurderet som en hindring for brugen af princippet.

67.   På denne baggrund indstiller sekretariatet, at Energitilsynet finder, at substitutionsprisprincippet kan bruges ved afregningen for varmeleverancer fra kraftvarmeværket til varmeværket. Dvs. at der skal afregnes til den laveste pris af den omkostningsbestemte pris på Vejen Kraftvarmeværk A/S og Vejen Varmeværk AmbA's substitutionspris.

Delvis substitution

68.   Vejen Varmeværk AmbA ønsker, at en del af den varme, som varmeværket modtager fra Vejen Kraftvarmeværk A/S prisberegningsmæssigt skal erstattes (substitueres) af egenproduceret varme fra flisanlægget. Vejen Kraftvarmeværk A/S' varmeeffekt er på ca. 8 MW. Heroverfor står, at Vejen Varmeværk AmbA har en kapacitet på maksimalt 9 MW på flisanlægget og herudover en spids- og reservelastkapacitet på 15 MW på naturgasfyrede kedler samt en oliekedel på 5 MW.

69.   Vejen Varmeværk AmbA har først og fremmest et flisfyret varmeanlæg med en mærkeeffekt på 7 MW. Leverandøren har oplyst, at anlægget ved drift med et normalt homogent brændsel uden problemer vil kunne yde 8,5 MW konstant. Ved en testkørsel har anlægget vist en kapacitet på ca. 9,4 MW.  Miljøgodkendelsen tillader kørsel på op til 9 MW. Flisanlægget har en betydelig uudnyttet kapacitet, som vil kunne substituere en del af affaldsvarmen

70.   Det fremgår imidlertid - som anført af Vejen Kraftvarmeværk A/S - af projektgodkendelsen, at godkendelsen alene omfatter en kapacitet på 7 MW.

71.   Flisanlægget producerer til lavere priser end kraftvarmeværket, mens produktionen på de naturgasfyrede kedelcentraler ligger noget højere end priserne for leverancer fra kraftvarmeværket. Flisanlægget producerer kun i vinterhalvåret - ca. 6 måneder årligt. Varmeværket finder, at den ledige kapacitet bør indgå i prisberegningen, således at forbrugerne også får fordel af flisanlæggets lavere produktionspriser i den periode, hvor der ikke producere på anlægget.

72.   Selv om Vejen Varmeværk AmbA har kapacitet til at substituere den samlede leverance fra Vejen Kraftvarmeværk A/S, ønsker varmeværket en delvis substitution, hvor den størst mulige produktion fra flisanlægget i prisberegningen erstatter dyrere varme fra kraftvarmeværket.

73.   Energitilsynet har ikke tidligere truffet egentlige afgørelser om delvis substitution, men spørgsmålet har været berørt. I afgørelsen om Reno Syd - Skanderborg Fjernvarmes klage over afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003, mødet den 25. august 2003, blev anført:

" Men selv om muligheden skulle antages at eksistere, vil varmen fra et evt. træpilleanlæg alligevel ikke kunne anvendes til en beregning af substitutionsprisen. Skanderborg Fjernvarme modtager 40 pct. af sit varmeforbrug fra Århus kommunale værker. Dette svarer til den maksimale produktion på 68.000 MWh fra træpilleanlægget efter en ombygning. Da fjernvarmeværket ud fra en omkostningsoptimering først skal erstatte varmen fra den dyreste leverandør, er der ikke fornøden kapacitet til fortrængning af varme fra I/S Reno Syd. Substitutionsmuligheden er derfor heller ikke af denne grund realistisk."

74.    Der var tale om, at Skanderborg Fjernvarme havde to leverandører: Århus Kommunale Værker og I/S Reno Syd. Fjernvarmeværket var utilfreds med I/S Reno Syds prisberegning og ønskede afregningen hertil baseret på substitutionsprisen fra et anlæg baseret på afbrænding af træpiller. Tilsynet fandt, at der ikke var tilstrækkelig kapacitet i anlægget til, at I/S Reno Syds leverancer kunne substitueres.

75.   Som det fremgår af Gas- & Varmeprisudvalgets notat af 25. oktober 1995 om substitutionspriser, skal der være tilstrækkelig kapacitet for, at princippet kan anvendes.

76.   Vejen Varmeværk AmbA har dokumenteret varmeværkets kapacitet med en udtalelse fra leverandøren. Det fremgår heraf, at anlægget er leveret med en mærkekapacitet på 7 MW. Det fremgår imidlertid også, at leverandøren finder, at anlægget ved drift med normalt homogent brændsel uden problemer vil kunne yde 8,5 MW i konstant drift.

77.   Forudsætningen for at omkostningerne ved varmeproduktionen på flisanlægget indregnes ved fastsættelsen af substitutionsprisen, må således være, at Vejen Varmeværk AmbA's substitutionspris beregnes ud fra varmeværkets samlede omkostninger ved at erstatte hele produktionen fra kraftvarmeværket med varme fra de forskellige varmekilder, som varmeværket råder over.

78.   Ved opgørelsen af anlæggets kapacitet, må tilsynet lægge vægt mærkepladeeffekten, der tillader en kapacitet på 7 MW.

79.   På denne baggrund indstiller sekretariatet, at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af Vejen Varmeværk AmbA's omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med varme fra de forskellige kilder, som varmeværket råder over. Heri indgår flisanlægget med en kapacitet på 7 MW i overensstemmelse med mærkepladen. Der kan ikke foretages delvis substitution.

Prisberegningen

80.   Varmeforsyningsvirksomheder skal efter substitutionsprisprincippet betale den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller den alternative pris, som virksomheden enten selv kunne have produceret varmen til eller have købt den for hos tredjemand.

81.   Ved opgørelsen af substitutionsprisen er det formålet, at finde frem til den pris, som fremkommer ved en hypotetisk situation, hvor varmemodtageren selv producerer den pågældende varmeleverance. Dette vil som hovedregel betyde, at substitutionsprisen skal opgøres som de totale gennemsnitlige omkostninger, dvs. inklusive kapitalomkostninger (renter og afskrivninger mv.).

82.   Varmeværket finder, at en opgørelse af substitutionsprisen inklusive kapitalomkostninger betyder, at varmekunderne kommer til at betale kapitalomkostningerne to gange - både i varmeprisen for flisanlægget, og i substitutionsprisen. Sekretariatet finder, at substitutionsprisen skal indeholde samtlige varmeværkets omkostninger og altså også kapitalomkostningerne, således at varmeleverandøren også får dækning for sine kapitalomkostninger.

83.   Vejen Varmeværk AmbA's substitutionspris vil således være varmeværkets samlede omkostninger ved produktionen af den samlede varmeleverance, som Vejen Kraftvarmeværk A/S leverer til varmeværket. Ved denne opgørelse skal ud over produktionsomkostninger og kapitalomkostninger for den mængde varme, som kan produceres på flisanlægget også indgå produktionsomkostninger og kapitalomkostninger for varme produceret på spids- og reservelastkedlerne for den produktion, som er nødvendig for, at Vejen Varmeværk AmbA kan substituere den samlede varmeleverance fra Vejen Kraftvarmeværk A/S.

84.   Varmeforsyningslovens prisbestemmelser praktiseres i form af årligt fastsatte priser på baggrund af budgetterede omkostninger. Eventuelle overdækninger/underdækninger ved den regnskabsmæssige eftervisning reguleres i det efterfølgende regnskabsår. Der vil derfor ikke skulle justeres i substitutionsprisen efter omfanget af den substituerede varmemængde.

85.   På denne baggrund indstilles, at Energitilsynet finder, at substitutionsprisen skal opgøres som Vejen Varmeværk AmbA's gennemsnitlige omkostninger inklusive kapitalomkostninger ved en produktion, som erstatter hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S. Opgørelsen foretages på årsbasis.

Energitilsynets praksis om substitutionsprisprincippet

86.   I parternes indlæg henvises til en række tidligere sager om brug af substitutionspris og beregning af selve substitutionsprisen. Energitilsynet har behandlet 5 sager om prisberegningen, herunder brug af substitutionsprisprincippet, i forbindelse med affaldsforbrændingsanlæg. Ved afgørelserne har Energitilsynet videreført den praksis, som ligger fra det tidligere Gas- & Varmeprisudvalg:

87.   Den 28. oktober 2002 Aars Varmeværk: Fordeling af fællesomkostninger med Renovest I/S:

88.   Sagen drejede i første række om fordelingen af fællesomkostningerne. Aars Varmeværk klagede over, at varmeforsyningen fik henført knap 93 pct. af fællesomkostningerne. Ved afgørelsen bestemtes, at fordelingen skulle ændres således, at der maksimalt henførtes 75 pct. af fællesomkostningerne til varmesiden. Tilsynet finder desuden, at substitutionsprisen skal beregnes på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger, dvs. en opgørelse inkl. kapacitetsomkostninger.

89.   Den 26. maj 2003 Leverandørforeningen af 1990 ? klage over pris på affaldsvarme leveret til Esbjerg Kommunes forsyningsvirksomhed:

90.   Sagen drejede sig i dels om omkostningsfordelingen, dels om beregningen af substitutionsprisen. Tilsynet fandt en fordeling med henføring af 55 pct. af fællesomkostninger til varmesiden rimelig efter varmeforsyningsloven. Der blev endvidere vurderet en række beregninger af substitutionsprisen opgjort ud fra forskellige forudsætninger. Ved afgørelsen er ordet marginalpris anvendt i en lidt anden forbindelse end normalt. Sagen indeholder desuden meget komplicerede konkrete forhold.

91.   Den 25. august 2003 I/S Reno Syd - Skanderborg Fjernvarmes klage over afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003:

92.   Klagen fra Skanderborg Fjernvarme blev afvist, da tilsynet dels ikke fandt, at der forelå en realistisk alternativ leveringsmulighed, da det flisanlæg, som ønskedes anvendt ved beregningen af substitutionsprisen, ikke var i driftsklar tilstand, dels at den varme der ønskedes substitueret ikke var den dyreste leverandør. Afgørelsen fastslår, at substitutionsrækkefølgen er, at fjernvarmeværket ud fra en omkostningsoptimering først skal erstatte varmen fra den dyreste leverandør.

93.   Den 25. august 2003 Skagen Forbrænding - prisfastsættelsen på affaldsvarme til Skagen Varmeværk:

94.   Sagen lå i forlængelse af en række tidligere afgørelser i Gas- & Varmeprisudvalget og i Konkurrenceankenævnet om beregningen af substitutionsprisen for leverancer af varme fra Skagen Forbrænding. Afgørelsen lyder: "at substitutionsprisen i overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. april 1997 skal fastsættes ud fra, hvad Skagen Varmeværks samlede varmeproduktionspris under de givne forudsætninger ville have været, såfremt hele produktionen skete på Skagen Varmeværk, at dette betyder, at substitutionsprisen fastsættes som gennemsnitsprisen ved at producere den samlede varmemængde på Skagen Varmeværk"

95.   Den 30. maj 2005 Slagelse Kraftvarmeværk - klage fra SK Varme A/S over afregningsprisen. Denne sag drejer sig om indregning af konkrete omkostningsposter i I/S KAVO's prisberegning og har der ikke nogen relevans i forhold til nærværende sag.

96.   Desuden har Energitilsynet i to andre sager truffet afgørelser om substitutionsprisprincippet. Det drejer sig om Arbejdernes Andels Boligforening afd. 39 Hjortekær - klage over varmeprisen hos NESA A/S (mødet den 27. februar 2002). I denne sag indgår beregning af substitutionsprisen på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger. Det samme gælder den anden sag Hanstholm Kraftvarmeværk  - brug af substitutionspris for leverancer til Hanstholm Varmeværk (mødet den 31.januar 205). I afgørelsen anføres: "Det meddeles videre Elsam A/S og Hanstholm Varmeværk Amba, at substitutionsprisen skal beregnes på grundlag af Hanstholm Varmeværk Ambas gennemsnitlige omkostninger ved den nuværende produktion".

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme