Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Sdr. Herreds Kraftvarmeværk - opkrævning af depositum hos lejere

Dato: 27.11.2006Journalnr.: 4/0603-0200-0005

Resume Energitilsynet vedtog, at det ansås for urimeligt jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Kraftvarmeværket generelt stiller krav om depositum hos lejere som sikkerhed for betaling. Sekretariatet bemyndigedes til forhandling med Dansk Fjernvarme om en tilføjelse til foreningens vejledning om, at krav om depositum forudsætter individuel bedømmelse i hvert tilfælde.

Resumé

På baggrund af en klage fra en forbruger er sekretariatet blevet opmærksom på, at Sdr. Herreds Kraftvarmeværk på Mors generelt stiller krav om depositum som sikkerhed for betaling i de tilfælde, hvor forsyningen to gange tidligere har konstateret et tab hos kunder på den pågældende adresse.

Et sådant generelt krav strider mod Energitilsynets praksis om, at depositum forudsætter en individuel bedømmelse i hvert enkelt tilfælde. Mindstekravet for at opkræve depositum fra private forbrugere, og som hovedregel fra erhvervsvirksomheder, er at den pågældende inden for en nær fortid gentagne gange har overskredet de almindelige betalingsfrister

I den konkrete klagesag er klagen frafaldet, idet sagen blev løst til kundens tilfredshed. Da værket imidlertid opererer med et generelt krav i tarifbladet - og da der er klaget herover - skal spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse kan anses for urimelig, behandles af Energitilsynet.

For så vidt angår erhvervsvirksomheder har Konkurrenceankenævnet, der indtil 1. januar 2000 var klageinstans for energiprisudvalgene, anlagt en mere lempelig praksis, når det drejer sig om skærpede krav om depositum. Således at hvis der er en nærliggende risiko for, at forsyningen vil lide tab ved leveringen til samme type erhvervsvirksomhed på adressen, kan kravet knyttes til lokaliteten. På denne baggrund har sekretariatet godkendt, at der kan stilles krav om depositum overfor visse erhvervsvirksomheder på visse adresser. Kravet om depositum knyttes i disse tilfælde til lokaliteten og ikke til (erhvervs)forbrugeren.

Sagens principielle spørgsmål er, om en skærpende regel fra en varmeforsynings side med krav om depositum alene knyttet til lokaliteten ? dvs. genstanden, der opvarmes ? kan udstrækkes til at gælde for levering til private forbrugere i bestemte typer ejendomme. Berettiger muligheden for et tab for de øvrige forbrugere tilknyttet fjernvarmeværket et indgribende tiltag overfor en beboer i en ejendom alene begrundet i den pågældendes adresse? Sekretariatets finder, at det ikke er tilfældet, og det er sekretariatets opfattelse, at tilsynets faste praksis om individuel bedømmelse over den enkelte forbruger ikke bør fraviges i den konkrete sag fra Sdr. Herreds Kraftvarmeværk.

Begrundelse for forelæggelse

Sagen forelægges til beslutning, idet der er tale om en klage over en leveringsbetingelse, jfr. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, med følgende:

Afgørelse:

Energitilsynet vedtog:

at meddele Sdr. Herreds Kraftvarmeværk, at det må anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at kraftvarmeværket generelt stiller krav om betaling af depositum overfor forbrugere på ejendomme, med henvisning til, at forsyningen tidligere (minimum to gange) har lidt tab ved levering til den pågældende ejendom,

at bemyndige sekretariatet til at indlede forhandlinger med Sdr. Herreds Kraftvarmeværk om ændring af bestemmelserne, således at disse bringes i overensstemmelse med Energitilsynets praksis på området, og til såfremt disse forhandlinger ikke fører til noget resul­tat at give Sdr. Herreds kraftvarmeværk pålæg om ændring af bestemmelserne, jfr. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,  og,

at bemyndige sekretariatet at optage forhandling med Dansk Fjernvarme med henblik på, at der indarbejdes en bestemmelse i Dansk fjernvarmes vejledning om leveringsbetingelser, at krav om depositum forudsætter en individuel bedømmelse i hvert enkelt tilfælde, og til hvis forhandlingerne ikke giver resultat at udstede pålæg om indarbejdelse af en sådan bestemmelse, jfr. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Sagsfremstilling

I august 2006 klagede en privat forbruger under Sdr. Herreds Kraftvarmeværk til Energitilsynet over et stillet krav om betaling af depositum som sikkerhed for fremtidig betaling af varme.

Kraftvarmeværkets begrundelse for at stille krav om depositum var, at forbrugeren var lejer i en ejendom, hvor forsyningen havde erfaring for, at lejerne var dårlige betalere.

Klageren havde før kravet blev stillet betalt to månedlige acontoregninger før forfaldsdato, og han klagede derfor over, at blive benævnt som en dårlig betaler.

Da sekretariatet henvendte sig til Sdr. Herreds Kraftvarmeværk med anmodning om en redegørelse i sagen, oplyste forsyningen, at man havde frafaldet kravet om depositum overfor klageren.

Kraftvarmeværket ønskede imidlertid ikke at ændre sin generelle regel om krav om depositum. Reglen er indeholdt i værkets takstblad og lyder:

Ved gentagne (min 2) uerholdelighed fra ejendomme opkræves depositum svarende til 3 acontorater. 

Der er således tale om en leveringsbestemmelse, der fremstår som en generel regel om, at der stilles krav om depositum i alle tilfælde, hvor der to gange har været konstateret tab ved levering til den pågældende ejendom uden, at der er foretaget en individuel bedømmelse i den konkrete sag.

Da der er tale om stillingtagen til rimeligheden af en forsyningsleveringsbestemmelse eller en praksis, skal spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse kan anses for urimelig behandles af Energitilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

I henhold til kraftvarmeværkets redegørelse af 5. november 2006  har forsyningen gennem de senere år oplevet et stigende problem med tab på forbrugere, der er lejere i et mindre antal udlejningsejendomme. Der er tale om dårligt vedligeholdte ejendomme med et forholdsvis stort energiforbrug. Disse ejendomme udlejes typisk til socialt dårligt stillede familier. Lejerne i disse ejendomme bliver typisk kun boende i kort tid.

Værket oplyser, at de øvrige forbrugere for øjeblikket betaler ca. 200 kr. årligt for tab på debitorer. Dette tal vil stige yderligere, hvis værket ikke længere har mulighed for at stille krav om depositum overfor lejerne i de pågældende ejendomme.

Kraftvarmeværket administrerer reglen om depositum således, at depositum opkræves straks ved lejerens indflytning. Depositum svarer til 3 acontorater. Depositum tilbagebetales, hvis lejeren igennem et år har betalt forfaldne rater rettidigt.

I sit høringssvar til sekretariatet af 12. november 2006 har kraftvarmeværket uddybet, hvorledes reglen administreres.

Værket oplyser, at der altid sker en individuel bedømmelse af forbrugerne. Er forbrugeren tidligere kendt af værket som en god betaler, stilles der ikke krav om depositum. Er der derimod tale om såkaldt "sociale nomader", som i forvejen er kendt af værket, være sig som tidligere kunder eller kendt af værkets advokat eller gennem RKI, stilles der krav om depositum.

Depositum tilbagebetales, hvis forbrugeren gennem et år har betalt rettidigt.

Begrundelse

Praksis vedrørende krav om depositum

1.     Private forbrugere

I henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, kan Energitilsynet gribe ind, hvis priser eller leveringsbetingelser må anses for urimelige. Energitilsynet vil således kunne gribe ind, hvis Sdr. Herreds Kraftvarmeværks krav om betaling af depositum ved tidligere tab på den pågældende ejendom må anses for urimelig.

Energitilsynet behandlede på sit møde den 28. januar 2002 spørgsmålet om rimeligheden af Nesa´s regler for opkrævning af depositum.

I notatet til tilsynsmødet var redegjort for den praksis, der er fastlagt af Monopol-ankenævnet og Konkurrenceankenævnet.

I henhold til denne praksis skal der altid foretages en individuel bedømmelse, inden der stilles krav om depositum, og som mindstekrav skal forbrugeren umiddelbart forud for kravets stillelse gentagne gange have overskredet de almindelige betalingsfrister.

I henhold til Konkurrenceankenævnets praksis kan en ekstern kreditanmærkning ikke i sig selv begrunde krav om betaling af depositum overfor private forbrugere.

På mødet besluttede Energitilsynet at bemyndige sekretariatet til at optage forhandlinger med Nesa med henblik på at bringe forsyningens regler om, hvornår der kan stilles krav om depositum i overensstemmelse med Monopol-ankenævnets og Konkurrenceankenævnets praksis.

Sekretariatet forhandlede efterfølgende med Nesa, som herefter anmeldte ændrede regler, der var i overensstemmelse med de nævnte retningslinier. Disse ændrede regler blev på møde den 17. juni 2002 taget til efterretning af Energitilsynet med bemærkning om, at tilsynet fremtidig kunne gribe ind, hvis reglerne har urimelige virkninger.

2.    Erhvervsmæssig virksomhed

Konkurrenceankenævnet har accepteret, at betingelserne for hvornår en forsyningsvirksomhed kan stille krav om betaling af depositum er lempeligere, når der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

På denne baggrund har sekretariatet i konkrete tilfælde accepteret, at der er blevet stillet krav om depositum overfor en nyetableret erhvervsvirksomhed, når det gentagne gange har vist sig, at det er urentabelt at drive den pågældende form for virksomhed på en bestemt lokalitet, og forsyningsvirksom­heden gentagne gange har lidt tab ved levering til disse virksomheder.

Det har typisk drejet sig om små erhvervsvirksomheder med stort strømforbrug, (pizzariaer og solcentre), som ofte skifter ejer. Sekretariatet har fastholdt reglen om, at hvis samtlige forfaldne regninger igennem et år er betalt til tiden, skal det stillede depositum som hovedregel tilbagebetales.

Ovennævnte praksis er knyttet til bestemte loka­li­te­ter, hvor det erfaringsmæssigt er urentabelt at drive denne form for virksomhed. Kravet om deposi­tum kan, som anført, i disse tilfælde stilles overfor indehavere af erhvervsvirksomheder, uden at der sker en individuel bedømmelse i den konkrete sag, og selvom indehaveren ikke tidligere har været i restance. 

3.     Krav om depositum overfor lejere

Sekretariatet modtager ofte telefoniske henvendelser fra el- og varmeforsyningsvirksomheder, der ønsker at stille krav om depositum overfor lejere i bestemte boligtyper eller at stille krav om, at det er ejeren af de pågældende ejendomme og ikke lejerne, der hæfter for varmeforbruget.

De forsyningsvirksomheder, der har henvendt sig med spørgsmålet er typisk mindre forsyningsvirksomheder, der er følsomme overfor tab. Det er forsyningernes erfaring, at beboerne i disse ? ofte forfaldne ejendomme ? ofte er dårlige betalere, og at det kan være meget vanskeligt at afbryde for forsyningen til de pågældende ejendomme, idet forbrugerne modsætter sig lukning. Hertil kommer, at de pågældendes økonomiske situation ofte gør, at forsyningerne må opgive at inddrive de pågældende beløb.

Sekretariatet oplyser i disse tilfælde om tilsynets praksis vedrørende depositum med tilføjelse om, at et generelt krav om depositum overfor beboere i disse ejendomme ikke kan anses for forenelig med denne praksis. Sekretariatet har ved disse henvendelser tilrådet forsyningerne at overgå til månedsafregning ? hvilket Sdr. Herreds Kraftvarmeværk har gjort ? idet dette minimerer tabet og stiller alle forbrugere lige.

4.     Krav om at tredjemand hæfter for lejers forbrug

Sekretariatet modtager ofte telefoniske forespørgsler om, hvorvidt varmeforsyninger kan stille krav om, at udlejer hæfter for lejers restancer i tilfælde som det foreliggende med spekulationsmæssig udlejning af saneringsmodne ejendomme.

I henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, skal levering af varme i tilfælde, hvor det er teknisk muligt, ske i et direkte kundeforhold.

I de tilfælde hvor det er teknisk muligt, at lejere er direkte kunder hos forsyningsvirksomhederne, kan disse derfor ikke afslå at registrere lejere som direkte kunder.

I henhold til Energiprisudvalgenes ? nu Energitilsynets ? praksis hæfter den enkelte forbruger for de omkostninger, der forbundet med hans forbrug.

Det må således efter fast praksis anses for urimeligt, at ejere af faste ejendomme, ejerlejlighedsforeninger og andelsboligforeninger m.v. hæfter som selvskyldnerkautionist for lejers/beboers forbrug.

Forsyningerne har mulighed for at begrænse deres tab ved at overgå til månedlige afregninger og ved at vurdere, om det er muligt at effektivisere deres restanceinddrivelsesprocedure. Endvidere har forsyningerne mulighed for at begrænse deres tab ved at overgå fra bagudbetaling til forudbetaling.

Det må således i henhold til Energitilsynets praksis anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at indføre en regel om, at ejere af fast ejendom hæfter for lejeres forbrug i tilfælde, hvor lejerne er direkte kunde hos forsyningen.

Forsyningerne må henvises til at inddrive deres fordringer efter dansk rets almindelige inddrivelsesmidler.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværks bestemmelse om krav om depositum overfor lejere

Sdr. Herreds Kraftvarmeværk har ikke ønsket at ændre sin bestemmelse om, at der opkræves depositum af lejere, såfremt forsyningen tidligere to gange har lidt tab ved leveringen af varme til den pågældende adresse.

Værket oplyser, at reglen administreres således, at der altid foretages en individuel bedømmelse af forbrugeren. Har denne tidligere været en god betaler i værkets område, stilles der ikke krav om depositum. Er der derimod tale om en forbruger, der af værkets advokat og/eller gennem RKI er kendt som en dårlig betaler, stilles der krav om depositum.

Værket finder således, at det foretages en individuel bedømmelse i overensstemmelse med kravet i Energitilsynets praksis.

Værkets praksis er derimod ikke i overensstemmelse med kravet om, at forbrugeren umiddelbart forud for kravet stillelse skal have overskredet de almindelige betalingsfrister.

Spørgsmålet er, om der er baggrund for, at de skærpede regler om depositum overfor visse typer erhvervsvirksomhed på visse adresser bør udstrækkes til at gælde lejere i visse typer at ejendomme, hvor der erfaringsmæssigt sker udlejning til dårlige betalere.

En regel om, at der kan stilles krav om depositum overfor en beboer, begrundet i den pågældendes adresse, må anses for meget indgribende i den pågældende beboers personlige forhold og må antages at kunne virke mere krænkende overfor den enkelte end reglen om, at der kan opkræves depositum overfor bestemte typer erhvervsvirksomhed på bestemte steder. Den sidstnævnte regel henføres til de erhvervsmæssige muligheder på stedet, hvorimod forbrugeren i det sidste tilfælde kan føle, at der bliver rejst tvivl om hans betalingsevne eller betalingsvilje.

Heroverfor står hensynet til de forbrugere, der betaler rettidigt og som belastes med et tab på debitorer, som i Sdr. herreds tilfælde har været stigende indenfor en årrække, og som må antages at stige yderligere, hvis værket ikke kan stille krav om depositum overfor de forbrugere, som værket betegner som "sociale nomader".

I henhold til Energitilsynets praksis om krav om depositum overfor private forbrugere, er der efter sekretariatets opfattelse ikke mulighed for, at Energitilsynet kan anse det for rimeligt, at der stilles krav om depositum overfor en privat forbruger, der alene er begrundet i, at forsyningen har lidt tab ved forsyning til tidligere forbrugere på den pågældende adresse.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme