Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

2006 - Tilsynsafgørelser - varme

  • Sdr. Herreds Kraftvarmeværk - opkrævning af depositum hos lejere
    Dato: 27.11.2006Journalnr.: 4/0603-0200-0005
    Energitilsynet vedtog, at det ansås for urimeligt jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Kraftvarmeværket generelt stiller krav om depositum hos lejere som sikkerhed for betaling. Sekretariatet bemyndigedes til forhandling med Dansk Fjernvarme om en tilføjelse til foreningens vejledning om, at krav om depositum forudsætter individuel bedømmelse i hvert tilfælde.
  • Fri og bunden kapital efter varmeforsyningsloven
    Dato: 30.10.2006Journalnr.: 4/0920-0200-0064
    Energitilsynet tilkendegav, at opgørelse af fri og bunden kapital efter varmeforsyningsloven skulle tage udgangspunkt i værdiansættelsesprincipperne fra elforsyningsområdet. Drøftelser skulle indledes med virksomhederne og Dansk Fjernvarme om at opstille standarder for værdiansættelser på varmeforsyningsområdet.
  • VEKS' støtte til fjernvarmeselskabers lokale kampagner
    Dato: 26.06.2006Journalnr.: 4/0920-8901-0023
    Energitilsynet vedtog, at udgifter til informationskampagner, kan anses som indregningsberettigede omkostninger, forudsat energispareaktiviteterne er omfattet af bek. nr. 816 17.09.01, og ikke-kommercielle samt tilbydes forbrugerne vederlagsfrit. Varmeforsyninger skal modregne støtten i sine energispareaktiviteter. Støtten skal ligeledes fremgå af VEKS´ budgetter og regnskaber.
  • I/S Fasan - modregning i varmeprisen af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion
    Dato: 26.06.2006Journalnr.: 4/0920-8901-0031
    Energitilsynet vedtog, at modregning med overskydende CO2-kvoter i varmeprisen skal ske i overensstemmelse med bek. nr. 950 af 11.10.05. I/S Fasan pålægges at overføre de CO2-kvoter fra år 2005 til Næstved Varmeværk, medmindre parterne aftaler jf. § 8, at indregning i varmeprisen skal ske på anden måde. Parternes evt. aftale skal være anmeldt senest 1. september 2006.
  • E.ON Varme - opfyldelse af varmeforsyningslovens § 23 h
    Dato: 26.06.2006Journalnr.: 4/0920-0101-0010
    Energitilsynet vedtog, at E.ON´s ændring af sine vedtægter efter omdannelse til anpartsselskab, anses for at opfylde Varmeforsyningslovens § 23 h, således at de berørte kommuner udpeger repræsentanter til selskabets bestyrelse. Energitilsynets kompetence til afgørelser er fremadrettet. E.ON Varme anmodes om en tidsplan for gennemførelsen af valget af forbrugerrepræsentanter.
  • Haderslev Kraftvarmeværk A/S - klager fra Sydjysk Affaldsvarme I/S og Haderslev Fjernvarme A.m.b.A.
    Dato: 24.04.2006Journalnr.: 4/0920-0102-0001
    Beslutning fra Gas og Varmeprisudvalget fra 1997 om ved affaldsvarme max. at indregne 60% af fællesomkostningerne i varmeprisen. Energitilsynet vedtog at en voldgiftssag vedrørende betaling for affaldsforbrænding er en særomkostning for varmesiden. I fællesomkostninger må kun indregnes nødvendige omkostninger til indvejning og bortskaffelse af affald.
  • Vejen Kraftvarmeværk A/S - afregning med substitutionspriser til Vejen Varmeværk AmbA
    Dato: 27.02.2006Journalnr.: 4/0920-0102-0002
    Substitutionsprisprincippet finder anvendelse mellem to værker hvor der er aftagepligt. Afregning skal ske til den laveste af to priser enten leverandørens omkostningsbestemte pris eller aftagerens substitutionspris. Substitutionsprisen skal opgøres som aftagerens omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra leverandøren og opgøres som de totale gennemsnitlige omkostninger.
  • Energigruppen Jylland Varme - klage fra Ejendomsselskabet af 05.03.2003 over opkrævning af byggemodningsbidrag
    Dato: 30.01.2006Journalnr.: 4/0920-0101-0003
    Opkrævning af anmeldt byggemodningsbidrag ved fjernvarmetilslutning ved bebyggelse af en grund, og ikke ved erhvervelsen af den, er ikke i strid med varmeforsyningsloven. Opgørelsen af de gennemsnitlige omkostninger på baggrund af udstykningsarealet findes at være rimeligt, da det øger gennemsigtigheden, og reducerer de administrative omkostninger.
  • Præstø Kraftvarmeværk - klage fra Præstø Fjernvarme over omkostninger til husleje, renter og afskrivninger i regnskabet for år 2002 fra Præstø Kraftvarmeværk
    Dato: 30.01.2006Journalnr.: 4/0920-0102-0003
    Indtægter og udgifter skal henføres til det regnskabsår de vedrører. Husleje, renter og afskrivninger der er udgiftsført i 2002, kan derfor indregnes i fjernvarmepriserne uden at være i strid med varmeforsyningsloven.
  • Præstø Fjernvarme - køb af Præstø kommunes fjernvarmetransmissionsledning
    Dato: 30.01.2006Journalnr.: 4/0920-8901-0003
    Prisfastsættelse af transmissionsledning skal ske på markedsvilkår. Fradrag i købsprisen for allerede indregnede renter og afskrivninger i fjernvarmeprisen er et rimeligt vilkår i købsaftalen.
  • Se hvem der er billigst på el, gas og varme
    ENAO