Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Dansk Fjernvarme - forslag til ændring af standardinvesteringsbidrag

Dato: 31.10.2005Journalnr.: 3/1322-8901-0272

Resume Energitilsynet vedtog, at et stigningsniveau på op til 20 % for standardinvesteringsbidragene kan være rimeligt jf. VFL § 21, stk. 4. Fjernvarmeforsyningerne skal ved anmeldelser oplyse om, der anvendes vejledende standardinvesteringsbidrag eller opkræves faktiske omk. ved tilslutning. Energitilsynet kan efterfølgende gribe ind overfor urimelige investeringsbidrag

Resumé

1.                Dansk Fjernvarme (DFJ) har fremsendt forslag til ændring af organisationens vejledende standardinvesteringsbidrag for 2005. Investeringsbidraget er en del af det engangsbeløb som en fjernvarmekunde kan blive opkrævet i tilslutningsbidrag.

2.                   De nugældende standardinvesteringsbidrag blev tidligere taget til efterretning af Gas- og Varmeprisudvalget. I henhold til dette udvalgs praksis bør størrelsen af standardinvesteringsbidrag ligge i underkanten af de faktiske omkostninger, da dette bl.a. vil tilskynde til effektivisering.

3.                   Ifølge forslaget skal de nye standardinvesteringsbidrag fastlægges som en indeksmæssig opskrivning af de eksisterende standardinvesteringsbidrag, som DFJ tidligere har anmeldt til Energitilsynet. DFJ ønsker, at standardinvesteringsbidragene kan opskrives med en faktor 1,221, svarende til ca. 25%. Sekretariatet er indstillet på en opskrivning på op til 20%.

4.                   Energitilsynet skal på den baggrund træffe afgørelse om, hvorvidt tilsynet kan imødekomme DFJs forslag til standardinvesteringsbidrag gældende fra år 2005 og frem.

5.                   På tilsynsmødet den 26.09.05 tog Energitilsynet stilling til gebyrstørrelserne på el-, gas- og varmeområdet. Disse gebyrer indbefattede ikke standardinvesteringsbidrag.

Afgørelse

Det meddeles Dansk Fjernvarme,  

6.                   at Energitilsynet finder, at et rimeligt stigningsniveau for standardinvesteringsbidragene kan udgøre op til 20%, afrundet til nærmeste hundrede kroner for hver kategori, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4;

7.                   at disse standardinvesteringsbidrag vil være gældende indtil Energitilsynet igen modtager fornyet henvendelse fra brancheorganisationen og herefter tager standardinvesteringsbidragene op til revurdering, jf. varmeforsyningslovens § 22 a;

8.                   at fjernvarmeforsyningerne i forbindelse med anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal oplyse, hvorvidt der anvendes vejledende standardinvesteringsbidrag, tariferet bidrag eller evt. i specielle tilfælde opkræves faktiske omkostninger ved tilslutning af boliger;

9.                   at det bør tilstræbes, at fjernvarmeforsyningerne anmelder enten tariferede eller standardiserede investeringsbidrag til Energitilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, og at brugen af faktiske omkostninger kun finder anvendelse i særlige tilfælde, idet fjernvarmekunderne har et berettiget og rimeligt krav på at være bekendt med det aktuelle niveau for betaling af investeringsbidrag, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4;

10.               at Energitilsynet anbefaler, at DFJ på baggrund af det betragtelige tidsrum siden tilslutningsbidragene sidst har været justeret, iværksætter en undersøgelse af niveauet for tilslutningsbidragene, således at store spring i tilslutningsinvesteringsbidragene undgås fremover;

11.               at Energitilsynet senere kan tage stilling til om et standardinvesteringsbidrag kan anses for at være urimeligt, hvorved tilsynet fortsat kan give pålæg om, at forsyningerne foretager ændring af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Sagsfremstilling

Lovgrundlag

12.               Efter varmeforsyningslovens bestemmelser kan kollektive varmeforsyningsanlæg i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Dette omfatter også driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser, jf. stk. 2.

13.               Efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b omfattede ydelser med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. De nærmere regler fremgår af bek. nr. 1070 af 04.12.00 om regler for anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt hel eller delvis salg af ejerandele i varmeforsyningsvirksomheder.

14.               Efter lovens § 21, stk. 4, kan Energitilsynet gribe ind såfremt tilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i h.t. loven. Også vedtægtsbestemmelser er omfattet heraf, jf. nærmere lovens § 21, stk. 6.

15.                Efter lovens § 22a kan energibranchens organisationer udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser for de af §§ 20 og 20 b omfattede ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet. Standardinvesteringsbidrag er netop en sådan vejledning.

Dansk Fjernvarmes vejledende bestemmelser

16.               Dansk Fjernvarmes tarifvejledning fra 1997, som blev opdateret i 2001, anviser, at tilslutningsbidrag er engangsbetalinger, hvor formålet er at opkræve kapital til dækning af en del af værkets engangsomkostninger (anlægsomkostninger). Dette bidrag modregnes i værkets afskrivningsgrundlag og den resterende del af værkets engangsomkostninger dækkes gennem forbrugernes løbende betalinger. Tilslutningsbidraget kan bestå af op til tre dele: Investeringsbidrag, stikledningsbidrag og evt. et byggemodningsbidrag.

17.               Investeringsbidrag dækker over, at en del af værkets omkostninger investeres i produktionsanlæg, veksler-, pumpe- trykledningsstationer m.v., ledningsnet (transmission, distribution, gadeledning inkl. stikafgreninger til grundskel), hovedhaner, måler m.v. Investeringen andrager iflg. vejledningen typisk ca. 300-400 kr./m2 etageareal.

18.                På baggrund af en undersøgelse foretaget af Gas- og Varmeudvalget (GVPU) i 1993 om opkrævning af engangsbidrag, hvor det fremgik, at bidragene viste et meget broget billede af udmålingsgrundlag og størrelse af de fastsatte beløb, fandt GVPU det nærliggende at anvende standardiserede bidrag, for at gøre det lettere at vurdere rimeligheden af bidrag i h.t. varmeforsyningsloven. Det max. standardinvesteringsbidrag blev anbefalet at tage udgangspunkt i max. 100 kr./m2 etageareal. Tarifvejledningens anbefalede max. bidrag fordelt på boligkategorier gennemgås senere nedenfor.

19.               Stikledningsbidrag dækker helt eller delvis etableringsomkostninger for stikledning på privat grund, idet stikledning normalt tilhører/vedligeholdes af værket. Nogle værker anvender en standardgennemsnitlig stikledningslængde på fx 10-15 m, dvs. at der betales stikledningsbidrag uanset den faktiske længde.

20.               Af vejledningen fremgår endvidere, at nogle værker har valgt at opkræve et standardiseret beløb for tilslutningen som et beløb der både dækker investerings- og stikledningsbidraget, uanset husstørrelse og stikledningens længde.

21.               Byggemodningsbidrag kan ifølge tarifvejledningen opkræves og skal helt eller delvist dække værkets etableringsomkostninger af gadeledninger (hovedledninger) i nye udstykningsområder, men kun for udgifter i selve udstykningsområdet, mens værket selv skal dække forlængelse af ledningen ud til selve området. Bidraget opkræves for at forbrugere i udstykningsområder med ofte lav varmetæthed ikke økonomisk belaster det øvrige forsyningsområdes forbrugere. Bidraget kan udgøre fra de faktiske omkostninger til ikke at opkræve noget bidrag.

22.                Vejledningen er tidligere taget til efterretning af Gas- og Varmeprisudvalget.

Dansk Fjernvarmes forslag til standardinvesteringsbidrag

23.               Dansk Fjernvarmes forslag til fremtidige standardinvesteringsbidrag fordelt på boligkategorier er angivet i tabellen nedenfor.

Boligkategori (excl. moms)DFJs nye forslag i kr.  (2005), afrundetUdmeldt tidligere, kr. (1997)Ændring, Ændring,
  
i kr.i pct.
Standardinvesterings-bidrag pr. m2, max.1251002525
Fritliggende enfamiliehuse18.500 kr.15.000350023
Kæde/rækkehuse12.500 kr.10.000250025
Etageboliger9.500 kr.7.500200027
Ældreboliger7.500 kr.6.000150025
Ungdomsboliger3.750 kr.3.00075025

 

24.               DFJ angiver i sin begrundelse for justeringen, at seneste tarifvejledning er fra okt. 2001 og standardinvesteringsbidragene blev heri angivet i 1997-priser (excl. moms). Bidragene foreslås derfor opdateret efter 30% ud fra et omkostningsindeks for anlæg samt med 70% ud fra reguleringsindeks/omkostningsindeks for byggeri (VVS), jf. nærmere herunder.

Anlæg

Omkostningsindekset for anlæg giver ifølge DFJ for perioden 1997-2003 følgende stigningsfaktor:

130,43 (år 2003) / 107,96 (år 1997) = 1,208. Dette svarer til 20,8%.

Byggeri (VVS)

For byggeri (VVS) er anvendt to indeks, da opgørelsen af det oprindelige indeks for byggeri (VVS) ifølge DFJ ophørte i 2002, jf. nærmere herunder.

a) Reguleringsindekset for byggeri (VVS) giver ifølge DFJ for perioden 1997-2002 følgende stigningsfaktor:

197 (år 2002) / 163 (år 1997) = 1,209.

Et nyt indeks for byggeri (VVS) er som nævnt kommet i brug i 2002.

b) Omkostningsindekset for byggeri (VVS) giver ifølge DFJ for perioden 2002-2003 derved følgende stigningsfaktor:

100 (år 2003) / 98,6 (år 2002) = 1,014.

Et kædet indeks for byggeri (VVS) bliver herved følgende for hele perioden 1997-2003, jf. a) og b):

1,209 * 1,014 = 1,226. Dette svarer til 22,6%.

Anlæg og byggeri (VVS), samlet

Et vægtet gennemsnit bliver for både anlæg samt byggeri (VVS) bliver derved følgende, når anlægssiden vægtes med 30%, og byggerisiden (VVS) vægtes med 70%:

1,208 * 0,3 + 1,226 * 0,7 = 1,221. Dette svarer til 22,1%.

25.               DFJ finder samlet set, at for perioden 1997-2003 andrager de vægtede gennemsnitlige prisstigninger en faktor 1,221 som standardinvesteringsbidragene i den eksisterende vejledning derfor skal ganges med.

26.               Dansk Fjernvarme begrunder vægtningsprocenten på 30/70 med, at denne fordeling efter DFJs erfaring udgør fordelingen mellem hhv. jordarbejdet (anlægssiden) og smedearbejdet (byggeri/VVS-siden), i forbindelse med tilslutning af boligkunder til fjernvarmeværker.

Begrundelse

27.               Tilsynet skal i medfør af varmeforsyningslovens § 22 a føre tilsyn med de af brancheorganisationen udarbejdede standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v.

28.               Varmeforsyningerne skal i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1 anmelde tariffer og betingelser til tilsynet. Tilsynet kan i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, gribe ind, såfremt tilsynet finder, at tariffer og betingelser er i strid med loven.

29.               Sekretariatet finder, at Energitilsynet alene ud fra overordnede overvejelser om den generelle prisudvikling og sammenligning med tidligere anmeldte standardinvesteringsbidrag kan vurdere om omkostningsniveauet er rimeligt. Det er vurderingen, at bidragene ikke skal godkendes, men alene tages til efterretning, Herefter danner bidragene alene udgangspunkt for det enkelte varmeværks tariffastsættelse i forbindelse med tilslutning af boliger.

30.               Som udgangspunkt burde investeringsbidragene være blevet opgjort individuelt i de enkelte forsyninger, jf. begrebet nødvendige omkostninger anvist i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. På den anden side kan det forekomme som en urimelig administrativ belastning, dersom de enkelte forsyninger årligt skulle beregne og anmelde nye individuelle investeringsbidrag. Her skal særligt henvises til at især fjernvarmeforsyningsområdet er præget af mange meget små forsyninger.

31.               Formålet med de vejledende standardinvesteringsbidrag er en standardisering af investeringsbidragene. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke betragte standardinvesteringsbidrag som urimelige efter varmeforsyningslovens bestemmelser, såfremt en varmeforsyning opkræver bidraget i overensstemmelse med de vejledende og anmeldte satser.

32.               Det bemærkes, at en varmeforsyning i stedet kan opkræve tariferede bidrag, eller undtagelsesvist alternativt kan vælge at opkræve de faktiske omkostninger ved den pågældende foranstaltning. Kravene til dokumentation vil afhænge af de konkrete omstændigheder. De faktiske omkostninger skal være baseret på de konkrete medgåede omkostninger ved den pågældende foranstaltning. Varmeforsyningen skal således kunne godtgøre de omstændigheder forbundet med den pågældende foranstaltning, der har bevirket højere omkostninger end standardbidragene.

33.               Energitilsynet må samtidig fremhæve, at det bør tilstræbes, at fjernvarmeforsyningerne anmelder enten tariferede eller standardiserede investeringsbidrag til Energitilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, og at brugen af faktiske omkostninger kun finder anvendelse i særlige tilfælde, idet fjernvarmekunderne har et berettiget og rimeligt krav på at være bekendt med det aktuelle niveau for betaling af investeringsbidrag, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

34.               Om det i konkrete sager over for en fjernvarmekunde er rimeligt at opkræve standardinvesteringsbidrag skal Energitilsynet ikke længere tage stilling til, da dette forhold i dag henhører under Ankenævnet på Energiområdet.

35.               Opkrævning af standardinvesteringsbidrag skal have hjemmel i varmeforsyningens leveringsbetingelser. Endvidere skal standardinvesteringsbidragets størrelse fremgå af forsyningens takstblad.

36.               Varmeforsyningerne skal i forbindelse med anmeldelse af tariffer og betingelser m.v. til tilsynet efter lovens § 21, stk. 1 oplyse, hvorvidt de anvender de vejledende standardinvesteringsbidrag, tariferede bidrag eller opkræver de faktiske omkostninger ved tilslutning af boliger. Hvis en forsyning anvender de vejledende standardinvesteringsbidrag, er det alene nødvendigt at anmelde, at forsyningen følger disse. En forsyning skal dog fortsat anmelde eventuelle andre bidragstyper, der ikke omfattes af satserne for de vejledende standardinvesteringsbidrag. Vælger en varmeforsyning at opkræve tariferede bidrag eller de faktiske omkostninger, vil dokumentation for de medgåede højere omkostninger være nødvendig.

37.               Såfremt en varmeforsyning har anmeldt at ville følge standardinvesteringsbidragene, kan disse ikke uden videre fraviges. Hertil kræves fornyet anmeldelse til Energitilsynet.

38.               Vejledende standardinvesteringsbidrag kan efter sekretariatets opfattelse indebære administrative lettelser for forsyningerne. Herudover kan de indebære en forenkling i arbejdet med oplysning overfor varmeforbrugerne.

39.               DFJ har til Energitilsynet fremsendt anmodning om godkendelse af forslag til standardinvesteringsbidrag gældende fra 2005. Dette er beregnet ved en indeksering af standardinvesteringsbidraget fra 1997 til 2003.

40.               Energitilsynet gør dog fortsat uændret gældende, at standardinvesteringsbidraget ikke må overstige den gennemsnitlige forsynings gennemsnitlige omkostninger, jf. herunder.

41.                Sekretariatet bemærker, at den af Dansk Fjernvarme ansøgte stigningsfaktor på ca. 25% for standardinvesteringsbidragene umiddelbart forekommer urimelig stor, ikke mindst når henses til, at stigningen i det alm. forbrugerprisindeks i samme periode kun har udgjort ca. 15%.

42.               Energitilsynet skal fremhæve, at standardiserede tilslutningsbidrag bør tage udgangspunkt i et rimeligt niveau for tilslutningsbidragene på baggrund af de gennemsnitlige, rimelige omkostninger herved, og at bidragene bør bestemmes ved en fællesnævner i den lave ende heraf. Herved sikres, at forsyningerne fortsat nyder godt af de administrative fordele ved brug af standardinvesteringsbidrag, samtidig med, at forbrugeres tilslutning til fjernvarmen ikke afskrækkes ved opkrævning af meget høje tilslutningsbidrag. Endvidere vil investeringsbidrag, der ligger i underkanten af de gennemsnitlige faktiske omkostninger tilskynde til effektivisering.

43.               På den baggrund finder sekretariatet, at en indeksering af standardinvesteringsbidragene på op til 20% ikke forekommer at være i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og samlet set vil standardinvesterings-bidrag for 2005, der indekseres med op til denne faktor kunne tages til efterretning af Energitilsynet. Standardinvesteringsbidrag som indekseres med op til 20% resulterer fortsat i et rimeligt niveau overfor de fjernvarmeforbrugere, som skal tilsluttes en given varmeforsyning.

44.               Varmeforsyninger med højere omkostninger kan således forsat opkræve højere bidrag, forudsat at omkostningerne er rimelige og dokumenterede, jf. dog punkt 37.

45.               Det bemærkes, at Energitilsynet senere fx i forbindelse med en klagesag vil kunne tage stilling til om et standardinvesteringsbidrag kan betragtes som rimeligt, hvorved tilsynet fortsat kan give pålæg om, at varmeforsyningerne foretager ændring af tariffer, omkostningsfordeling og leveringsbetingelser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

46.               Tilsynet finder samtidigt i forlængelse heraf det nødvendigt at anmode brancheorganisationen DFJ om på baggrund af det betragtelige tidsrum siden tilslutningsinvesteringsbidragene reelt sidst har været bestemt, at iværksætte en undersøgelse af niveauet for de faktiske tilslutningsbidrag, således at store spring i de standardiserede tilslutningsinvesteringsbidrag, der alene bygger på nogle indeksmæssige opskrivninger uden nødvendigvis nogen entydig relation til de faktiske tilslutningsbidrag, kan undgås fremover.

47.               En oversigt over de standardinvesteringsbidrag som Energitilsynet herved kan tage til efterretning, følger nedenfor:

Boligkategori (excl. moms)2005, afrundetUdmeldt tidligere, kr. (1997)Ændring, Ændring,
  
i kr.i pct.
Standardinvesteringsbidrag pr. m2, max.120 kr./m21002020
Fritliggende enfamiliehuse18.000 kr.15.000300020
Kæde/rækkehuse12.000 kr.10.000200020
Etageboliger9.000 kr.7.500150020
Ældreboliger7.200 kr.6.000120020
Ungdomsboliger3.600 kr.3.00060020

 

 

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme