Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Udmelding af prisloft 2018

Dato: 11.10.2017Journalnr.: 17/11158

Sekretariatet for Energitilsynet har udmeldt varmtvandsprisloftet for kalenderåret 2018 for affaldsforbrændingsanlæg i overensstemmelse med den nye prisloftbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2017.

Den nye prisloftbekendtgørelse medfører for det første, at der ved fastsættelsen af prisloftet tillægges renter og afskrivninger vedrørende investeringer i centrale kraftvarmeanlæg, der ikke indgår i den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand, der produceres på disse anlæg, og som en anden virksomhed end den virksomhed, der ejer centrale kraftvarmeanlæg, har straksbetalt. For det andet beregner sekretariatet et tillæg eller fradrag til gennemsnitsprisen, såfremt der er ændringer i energiafgifter, der ikke indgår i gennemsnitsprisen. Dette som følge af, at prisloftet for år 2018 beregnes med udgangspunkt i regnskabstal fra år 2016. Tillægget eller fradraget beregnes på basis af de centrale kraftvarmeanlægs faktiske brændselsanvendelse, hvor der tidligere efter Energiklagenævnets praksis blev lagt til grund, at brændselsanvendelsen var 100 % afgiftsbelagt. Endelig medfører den nye prisloftbekendtgørelse, at høring sker ved offentliggørelse af udkast til udmelding af prisloft for opvarmet vand på Energitilsynets hjemmeside frem for individuelle afgørelser. Prisloftet er i øvrigt som hidtil baseret på varmepriserne fra de centrale kraftvarmeanlæg.

Prisloftet for år 2018 blev endelig fastsat til 89 kr. pr. GJ. Udmeldingen af prisloftet og de tilhørende bilag kan ses nedenfor.

Udmeldingen

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO