Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

ENERGINYT nr. 16 - december 2009

Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.

Indhold

Elektricitet

  • Skærpede effektivitetskrav til elnetselskaberne i 2009
  • Ny indtægtsrammebekendtgørelse for den økonomiske regulering af distributionsselskaber og de regionale transmissionsselskaber
  • Nye vejledninger om interne overvågningsprogrammer i netselskaberne
  • Modregningsadgang i leveringsbetingelser

Naturgas

  • Effektivitetskrav til naturgasdistributionsselskaberne

Fjernvarme

  • Den første "kapitalsag" på varmeområdet er afgjort

Generelle emner

- Internationalt nyt
  •  CEER/ERGEG arbejdsprogram for 2010
  •  ERGEG retningslinier for markederne for "regulerkraft"
  •  ERGEG om unbundling af netselskaber
  •  ERGEG om forsyningspligt og svage forbrugere
  •  Forslag til ERGEG anbefalinger om klageadgang m.m.
  •  Status for udbredelsen af intelligente målere ("smart meters")
  • "London Forum" om detailmarkedet og forbrugrerbeskyttelse
  •  ERGEGs regionale initiativ - status og fremtidig rolle
  •  En praktisk vision for EUs elmarked
  •  Et engrosmarked for el fra Pyrenæerne til Kirkenes
  •  Svenska Kraftnäts forslag til bedre udnyttelse af transmissionsforbindelserne
  •  Østersø-samarbejde om energimarkedet
  •  Nord Pool Spot etablerer prisområde i Estland

Energitilsynets afgørelser

  •  Energinet.dk - Godkendelse af metode til indregning af over/underdækning i gastransmissionstariffer
  •  HNG/Midt-Nord distribution - anmodning om godkendelse af en udvidelse af omkostningsrammen for 2008 som følge af nye krav
  •  Energinet.dk ? godkendelse af metode for nødkoncept 2009 (naturgas)
  •  Aalborg Kommunes Elforsyning ? vilkår for ændring af en elkundes tilslutningspunkt til elnettet
  •  Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer - 2010
  •  Klage over Dong Energys leveringsbetingelser
  •  Effektiviteten i Energinet.dk?s el-transmission
  •  AffaldVarme Århus - genforhandling af frivillig aftale af 6. september 2007 om afvikling af overdækning

Elektricitet

Skærpede effektivitetskrav til elnetselskaberne

Energitilsynet har i år givet elnetselskaberne effektivitetskrav gældende for 2010 på ca. 150 mio. kr. Kravene er givet på baggrund af en benchmarking af selskabernes effektivitet og kvalitet i levering, og de 150 mio. kr.er fordelt med ca. 144,5 mio. kr. fra den økonomiske benchmarking, og ca. 5,5 mio. kr. fra benchmarkingen af kvalitet i levering.

I forhold til sidste år har Energitilsynet i år skærpet kravene fra den økonomiske benchmarking. Dels ved at reducere det antal år et selskab har til at indhente de mest effektive selskaber, dels ved at indregne et effektivitetskrav som pålægges alle elnetselskaber uanset deres effektivitet. Dette effektivitetskrav svarer til den generelle produktivitetsudvilkling i økonomien.

De 150 mio. kr. svarer til ca. 2,1 pct. af elnetselskabernes samlede indtægtsrammer og 5,4 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger. Til sammenligning var kravet sidste år på ca. 80 mio. kr. ? svarende til 1,2 pct. af den samlede indtægtsramme og 2,8 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger. 

Regulering

Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at have to eller flere distributionsnet/elnet side om side, og derfor har elnetselskaberne et naturligt monopol i hver deres netområde. Som naturlige monopoler har elnetselskaberne ikke nogle markedsbaserede incitamenter til at effektivisere på deres omkostninger. I stedet er de underlagt en offentlig regulering, der skal erstatte det effektiviseringspres, konkurrencen giver på konkurrenceudsatte markeder. Reguleringen administreres af Energitilsynet.

Reguleringen består af to elementer: 

  • Det første og vigtigste element består i at benchmarke selskaberne på deres økonomiske effektivitet. Den økonomiske benchmarking, som består i at sammenligne selskabernes omkostninger ved drift af deres elnet, har til sigte at simulere en markedsbaseret konkurrence, således selskaberne hele tiden søger at effektivisere sig.
  • Det andet element består i at benchmarke selskaberne på deres kvalitet i levering for at undgå, at selskaberne effektiviserer på bekostning af vedligehold af deres elnet, benchmarker Energitilsynet ligeledes på selskabernes kvalitet i levering. Kvalitet i levering er defineret som antallet af strømafbrud hos kunderne samt varigheden af disse strømafbrud.

Læs mere om sagen her.

Ny indtægtsrammebekendtgørelse for den økonomiske regulering af distributionsselskaber og de regionale transmissionsselskaber

Den 5. november 2009 trådte bekendtgørelse nr. 1027 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsselskaber omfattet af elforsyningsloven i kraft.

Bekendtgørelsen udmønter en række lovændringer af den økonomiske regulering af distributionsselskabers og de regionale transmissionsselskabers, der blev gennemført med Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning af 20. maj 2009. Ændringerne berører selskabernes nødvendige nyinvesteringer og kompensation for nettab.

Nødvendige nyinvesteringer

Den nye bekendtgørelse pålægger Energitilsynets sekretariat at opdatere og videreudvikle den økonomiske model, der bliver anvendt til at regulere selskabernes indtægtsrammer i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer.

Den opdaterede og videreudviklede økonomiske model skal bl.a. indeholde nye estimater for bl.a. standardlevetider og driftsomkostninger for selskabers nuværende netaktiver samt for fremtidige nødvendige nyinvesteringer.

Den opdaterede og videreudviklede økonomiske model skal også indeholde estimater for kassationsværdien af selskabernes netaktiver, herunder kobberledninger. Det betyder, at når et eksisterende netaktiv bliver erstattet med en nødvendig nyinvestering, vil kassationsværdien af det erstattede netaktiv fremover blive fratrukket anlægsudgiften for den nødvendige nyinvestering. I forbindelse med modelopdateringen vil Energitilsynets sekretariat bl.a. også analysere muligheden for at øge det økonomiske incitament til at reducere omkostningerne til nettab.

Videreudvikling af økonomisk model

Der kan ikke behandles dispensationsansøgninger vedr. nødvendige nyinvesteringer efter den nye lovgivning før arbejdet med opdatering og videreudvikling af den økonomiske model er afsluttet. Energitilsynets sekretariat har derfor indgået en kontrakt med en ekstern samarbejdspartner, der skal bistå i arbejdet med opdateringen og videreudviklingen af modellen.

Der er endvidere etableret en arbejdsgruppe bestående af udvalgte distributionsselskaber og et regionalt transmissionsselskab.  Formålet med arbejdsgruppen er at diskutere resultaterne af arbejdet med opdateringen af den økonomiske model undervejs i processen. Energitilsynets sekretariat vil løbende informere resten af branchen om resultaterne fra møderne i denne arbejdsgruppe.

Det endelige resultat vil blive diskuteret igennem med branchen på et orienteringsmøde i løbet af foråret. Energitilsynets sekretariat forventer at kunne anvende den opdaterede model i den økonomiske regulering af selskabernes økonomi medio 2010.

Nettab

Efter den nye bekendtgørelse skal Energitilsynets sekretariat fremover beregne reguleringen af selskabernes indtægtsrammer ved væsentligt ændrede omkostninger til nettab set i forhold til basisåret 2004, hvor denne regulering hidtil er set i forhold til det foregående reguleringsår.

Energitilsynets sekretariat har derfor anmodet samtlige selskaber om at indberette omkostninger til nettab i henholdsvis reguleringsår 2004 og 2008. Med udstedelsen af den nye indtægtsrammebekendtgørelse kan Energitilsynets sekretariat inden for den nærmeste fremtid afslutte behandlingen af dispensationsansøgninger fra selskaber vedrørende væsentligt ændrede omkostninger til nettab for reguleringsåret 2008.

Se bekendtgørelsen her.

Nye vejledninger om interne overvågningsprogrammer i netselskaberne

Net- og transmissionsselskaberne har siden 2005 skullet udarbejde et internt overvågningsprogram (IO-program), der beskriver selskabernes tiltag for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Intern overvågning er specielt vigtigt, når et netselskab er selskabsmæssigt forbundet (koncernforbundet) med andre selskaber, som udfører kommercielle aktiviteter.

Selskaberne skal hvert kalenderår offentliggøre en årsberetning om intern overvågning, som beskriver programmet, dets gennemførelse samt den foretagne kontrol af programmet. Årsberetningen skal anmeldes til Energitilsynet senest 1. juni det efterfølgende kalenderår.

Nye vejledninger

Der har generelt vist sig et stort behov for afklaring og præcisering i forhold til de retningslinier, som Energitilsynet allerede har udsendt i december 2006 og i maj 2008.

Energitilsynet udsender derfor nu tre nye vejledninger. Vejledningerne omfatter IO-programmet, årsberetningen samt netselskabernes hjemmesider. De to vejledninger om henholdsvis IO-program og årsberetning udsendes inden jul, mens vejledningen vedrørende hjemmesider forventes udsendt umiddelbart efter nytår.

Vejledningerne formidler de erfaringer, som sekretariatet har fået i forbindelse med kontrollen af IO-programmerne. De giver samtidig et indblik i de krav, som tilsynet stiller til indholdet af årsberetninger, IO-programmer og hjemmesider, så der sikres en rimelig og tilstrækkelig adskillelse mellem elkoncernernes monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter.

Virksomhedsbesøg

I efteråret 2008 og gennem 2009 har Energitilsynet besøgt i alt otte virksomheder, der er omfattet af reglerne om interne overvågningsprogrammer. Generelt er elnetselskaberne blevet bedre til at gennemføre den interne overvågning. To typer handlingspunkter blev imidlertid fastsat overfor netselskaberne:

  • Umiddelbare ændringer inden for en relativ kort tidshorisont i de tilfælde hvor fejlene virkede graverende, eller virksomheden tidligere er blevet gjort bekendt med forhold, der ikke er i orden.
  • Hertil kommer ændringer i det næstkommende års anmeldte årsberetning i de tilfælde, hvor fejlene er skønnet mindre væsentlige.

Program og årsberetning

Flere af de mindre netselskaber har anmeldt en kombination af en årsberetning og et IO-program. Dette er et problem, fordi da netselskaberne derved ikke får foretaget en klar adskillelse mellem de foretagne tiltag og den gennemførte kontrol, hvilket kan føre til en udeladelse af en af delene.

Sekretariatet har på den baggrund præciseret overfor selskaberne, at et IO-program primært skal indeholde en beskrivelse af netselskabets iværksatte tiltag og procedurer (forretningsgange eller instrukser). Årsberetningen skal derimod indeholde en redegørelse inklusive fornøden dokumentation for netvirksomhedens årlige gennemførelse og kontrol vedr. intern overvågning.

Reglerne om interne overvågningsprogrammer

De nærmere regler for intern overvågning er fastlagt i bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005. Bekendtgørelsen indeholder ni punkter, som netselskaberne som minimum skal forholde sig til.

Modregningsadgang i leveringsbetingelser

Energitilsynet har tilkendegivet, at et netselskab og et selskab med bevilling til forsyningspligt ikke kan fastsætte en modregningsadgang i deres leveringsbetingelser for tilgodehavender og krav, som selskaberne måtte have i forhold til deres fælles kunder. Netselskabets leveringsbetingelser kan heller ikke fastsætte en modregningsadgang i forhold til et koncernforbundet kommercielt selskab for tilgodehavender og krav, som selskaberne måtte have i forhold til deres fælles kunder.

Baggrunden for Energitilsynets beslutning

Energitilsynets tilkendegivelse blev foretaget på baggrund af en konkret klage over en enslydende modregningsbestemmelse i leveringsbetingelserne for et netselskab og et koncernforbundet selskab med bevilling til forsyningspligt. Bestemmelsen gav adgang til modregning mellem tre netselskaber, tre selskaber med bevilling til forsyningspligt og to kommercielle selskaber.

De berørte selskaber meddelte i forbindelse med sagen, at de var indstillede på at lade bestemmelsen om modregningsadgangen udgå af deres leveringsbetingelser.

Energitilsynet besluttede herefter at tilkendegive retsstillingen generelt og samtidig bemyndige sekretariat til at påse - og om nødvendigt pålægge - de berørte selskaber ændrer deres leveringsbetingelser.

Elforsyningslovens krav om selskabsmæssig adskillelse (§ 47, stk. 1 og stk. 4) 

Elforsyningsloven stiller krav om, at handel, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed holdes adskilt.

Det fremgår af loven, at bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed som udgangspunkt ikke kan gives til samme virksomhed, og at bevillingshaveren i virksomheden alene kan drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Risiko for omgåelse

Leveringsbetingelser, der giver adgang til modregning mellem for eksempel et handelsselskab og et netselskab, er i strid med adskillelseskravet i elforsyningsloven, idet modregningsadgangen kan føre til en omgåelse af kravet.

Der kan for eksempel opstå den situation, at et handelsselskab, som er koncernforbundet med et netselskab, opnår en konkurrenceforvridende fordel i forhold til handelsselskaber, der ikke har denne koncernforbindelse. Handelsselskabet får nemlig mulighed for at få dækket sit tab på debitorer hos netselskabet, i det omfang kunden har et tilgodehavende hos netselskabet. Den mulighed har handelsselskaber uden koncernforbindelsen ikke.

Læs mere her.

Naturgas

Effektivitetskrav til naturgasdistributionsselskaberne 

Naturgasdistributionsselskaberne skal effektivisere deres driftsomkostninger med mellem 0,6 ? 1,2 % om året i perioden 2010-2013. Det svarer til et samlet effektivitetskrav på godt 12 mio. kr. i perioden.

Det er resultatet af Energitilsynets fastsættelse af distributionsselskabernes indtægtsrammer for den kommende reguleringsperiode, der er den tredje reguleringsperiode siden reguleringen blev indført. Indtægtsrammerne udgør det maksimale beløb, som selskabet opkræve for distribution af gas.

Energitilsynet har fastsat effektiviseringskravet ud fra, at selskaberne skal opnå en produktivitetsstigning svarende til den markedsmæssige økonomi som helhed. Derudover skal de mindre effektive selskaber effektivisere yderligere på baggrund af resultatet af en benchmark af selskaberne. 

Regulering

Naturgasdistributionsselskaberne er selskaber, som har et naturligt monopol i hvert deres geografiske område, og der skabes derfor ikke incitamenter til effektivisering gennem konkurrence mellem selskaberne. På denne baggrund er selskaberne underlagt en indtægtsrammeregulering.

Indtægtsrammer

Indtægtsrammerne fastsættes så selskaberne får dækket driftsomkostninger og afskrivninger ved en effektiv drift, samt forrentet nettogæld og nyinvesteringer. Energitilsynet fastsætter hver af delkomponenterne i indtægtsrammen enkeltvist på baggrund af dialog med selskaberne og inddragelser af erfaringer fra indland og udland. 

Fastsættelsen af et beløb til dækning af driftsomkostninger tager udgangspunkt i selskabernes historiske omkostninger, der korrigeres for den løbende pris- og lønudvikling. Herfra fratrækker Energitilsynet et effektiviseringskrav, som skal simulere tilstedeværelsen af konkurrence på markedet for distribution af gas.

Fastsættelsen af forrentningssatsen for nettogæld og nyinvesteringer et helt centralt element for selskabernes forrentning. Rentefastsættelsesmetoden er forskellig for nettogæld og nyinvesteringer.

Fælles for begge metoder er dog selskabernes risikotillæg ved låntagning. Energitilsynet har i forhold til reguleringsperioden 2006-09 valgt at opjustere selskabernes risikotillæg med op til 0,7 procent point. Det sker på baggrund af stigninger i selskabernes låneomkostninger i slutningen af 2008 og starten af 2009.

Læs mere om sagen her.

Fjernvarme

Den første "kapitalsag" på varmeområdet er afgjort

Energitilsynet fastsætter en rimelig forrentning og siger nej til dobbeltbetaling af anlæg.

Energitilsynet har truffet den første afgørelse om forrentning af indskudskapital på varmeområdet og i den sammenhæng klart givet udtryk for, at virksomheder omfattet af varmeforsyningsloven ikke kan opskrive en anlægssum for på ny at indregne afskrivningerne i prisen. En sådan opskrivning ville betyde, at varmeforbrugerne betalte anlægget to gange.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af en ansøgning fra EnergiGruppen Jylland Varme A/S (herefter EnergiGruppen Jylland) om lov til forrentning af selskabets egenkapital.

Når Energitilsynets skal fastsætte størrelsen af en rimelig forrentning af indskudskapital, skal tilsynet afveje to modstående hensyn: På den ene side hensynet til virksomhedens mulighed for at oppebære en vis forrentning af den indskudte kapital, og på den anden side hensynet til at beskytte varmeforsyningens kunder mod, at varmeforsyningen udnytter sit monopol, ved at opkræve højere omkostninger til forrentning, end hvad der kan betragtes som nødvendige.

Sagen har afventet en juridisk og politisk stillingtagen til tilsvarende spørgsmål på elområdet og efterfølgende en juridisk afklaring af opgørelsesmetoden på varmeområdet. Konklusionen herpå er, at varmeforsyningsvirksomheder, hvis anlæg var idriftsat ved varmeforsyningslovens ikrafttrædelse, kan opgøre deres indskudskapital pr. 1. marts 1981 ved anvendelse af nedskrevne genanskaffelsesværdier med korrektion for den teknologiske udvikling.

Sagen er tidligere omtalt som den første kapitalsag på varmeforsyningsområdet. Imidlertid giver det gældende retsgrundlag ikke Energitilsynet hjemmel til at opgøre eller godkende virksomheders egenkapital, men kun til at træffe afgørelse om indregning af forrentning af indskudskapital i priserne

Sagen har rejst flere principielle spørgsmål, herunder en række underliggende vurderinger af de elementer, der indgår i en model for forrentning. Nedenfor gennemgås sagens hovedpunkter:

Forrentning kan kun beregnes fremadrettet og kun indregnes efter tilladelse fra Energitilsynet

På baggrund af en gennemgang af sagen er det Energitilsynets vurdering, at EnergiGruppen Jylland ikke må indregne forrentning af indskudskapitalen i årene 1981 til 2002 i priserne på levering af varme på et senere tidspunkt, da EnergiGruppen Jylland først har søgt i 2003, og forrentning derfor ikke kan tillades for årene forud for ansøgningen.

Forrentning skal afspejle en hensigtsmæssig balance mellem indskudskapital og fremmedkapital

Ved vurdering af hvilken rente, der er rimelig, differentierer Energitilsynet mellem den rente, som oppebæres af 30 % af kapitalbehovet i det år, der anmodes om forrentning (forrentningsåret), og den (lavere) rente, som kan oppebæres af den resterende indskudskapital. Det skyldes hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne, idet en konkurrenceudsat virksomhed, vil tilstræbe en hensigtsmæssig balance mellem egenkapital og fremmedkapital (såkaldt gearing eller finansieringsstruktur). En for lav gearing (lav andel af fremmedkapital) vil indebære, at ejerne får forrentet en indskudskapital, der er større, end den vil være i en konkurrenceudsat virksomhed. For at undgå dette har sekretariatet fundet det nødvendigt, at anvende en gearing, som afspejler EnergiGruppen Jyllands risikoforhold.

Forrentningsmodellen

Energitilsynet skal foretage et skøn over, hvilke elementer, der rimeligt kan lægges vægt på, ved fastlæggelsen af en forrentningsmodel, der kan anvendes som udgangspunkt for en konkret vurdering. Til brug for udarbejdelsen af modellen inddrog sekretariatet en ekstern revisor, som gennemgik reguleringen af brancher med konkurrence-, risiko og reguleringsforhold, der kan sammenlignes med kollektiv varmeforsyning i Danmark. Revisoren anbefalede på den baggrund at anvende en model, hvor bl.a. den risikofri rente, markedsrisikopræmie, gældsrisikopræmie og gearing indgår ved estimering af et rimeligt afkastkrav. Energitilsynet fandt, at grundlaget for anbefalingen samlet var udtryk for et rimeligt skøn.

Energitilsynet kunne derfor på baggrund af revisorens anbefalinger, tilslutte sig, at en rente i 2003 på 7,4 % er rimelig for 30 % af kapitalbehovet (summen af indskudskapitalen og den rentebærende gæld), og at en rente på 5,1 % er rimelig for den resterende indskudskapital. De tilsvarende renter for 2004 er i afgørelsen 6,5 % og 4,3 %, for 2005 er 5,7 % og 3,4 %, for 2006 er 5,1 % og 2,8 %, for 2007 er 5,4 % og 3,0 % for 2008 er 6,1 % og 3,6 %, og for 2009 er 7,0 % og 4,8 %.

Prismæssige konsekvenser

EnergiGruppen Jylland har endnu ikke indregnet den godkendte forrentning for årene 2003 ? 2009 i priserne.

Hvis selskabet havde indregnet den nu godkendte forrentning i priserne, så ville prisen på varme for et hus i 2003 i stedet for knap 8.000 kr. have været godt 10.000 kr., dvs. en forskel på ca. 16 %. Hvis man lavede denne teoretiske øvelse ville varmeprisen i 2004 have ændret sig fra knap 9.000 kr. til godt 10.000 kr. (ca. 14 %)., i 2005 fra godt 9.000 kr. til godt 10.000 kr. (ca. 12 pct.), i 2006 fra godt 8.000 kr. til godt 9.000 kr. (ca. 12 pct.), i 2007 fra knap 8.000 kr. til knap 9.000 kr. (ca. 13 pct.), i 2008 fra knap 8.000 kr. til godt 9.000 kr. (ca. 16 pct.) og i 2009 fra godt 8.000 kr. til knap 10.000 kr. (ca. 20 pct.)

Samtidig fremgår det, at prisen på varme fra EnergiGruppen Jylland før indregning af de nævnte forrentninger er blandt de 25 % af landets varmeforsyninger, der har de laveste priser, og fortsat ville være det hvis selskabet havde indregnet forrentningen.

Det beløb, virksomhedens ejere kunne have indregnet i priserne i perioden 2003-2009, må efter afgørelsen betragtes som en underdækning. Som udgangspunkt skal en underdækning indregnes i det følgende års varmepriser, men ved større beløb har virksomhederne i andre sager fået accept af, at indregne underdækningen over en længere periode. Energitilsynets sekretariat vil derfor optage drøftelser med EnergiGruppen Jylland, om hvordan underdækningen skal indregnes over en længere periode.

Skattepligt

I forbindelse indregning af forrentning af indskudskapital i priserne, kan der opstå spørgsmål om skattepligt. Energitilsynet har ikke tidligere taget stilling til, hvordan omkostninger til betaling af skat håndteres i relation til varmeforsyningsloven. Der er rejst en generel sag for tilsynet om behandling af skat som omkostning for fjernvarmeværkerne. Spørgsmålet om skat i relation til opkrævning af forrentning vil derfor blive behandlet i forbindelse hermed.

Opskrivning af afskrivningsgrundlaget

EnergiGruppen Jylland har søgt om Energitilsynets tilladelse til at opskrive afskrivningsgrundlaget fra 11 mio. kr. til 645 mio. kr. Baggrunden for EnergiGruppen Jyllands ansøgning er, at der er forskel mellem den ikke afskrevne anlægssum (11. mio.kr.) og værdiansættelsen af virksomheden (645 mio.kr.). Forskellen mellem den afskrevne anlægssum og værdiansættelsen skyldes, at virksomhedens anlæg regnskabsmæssigt er nedskrevet men stadig er funktionsdygtigt. 

Varmeforsyningslovens regler er helt klare på dette område ? der kan ikke efter loven afskrives på opskrevne værdier. Det skyldes, at varmeforbrugerne dels skal betale de faktiske omkostninger dels kun skal betale dem én gang. Det forhold er dog ikke til hinder for, af ejeren kan få forrentning af den indskudte kapital.

Egenkapital og udlodning fra selskabet

Varmeforsyningsloven giver ikke hjemmel til forrentning af egenkapital men kun til, at forrentning af indskudskapital kan indregnes i priserne.

Energitilsynets har efter lovgivningen ikke kompetence til at vurdere, om en ejer af en varmeforsyningsvirksomhed må trække kapital ud af en varmeforsyning. Energitilsynet tager kun stilling til, at en eventuel prisvirkning af, at ejerne vælger at udlodde kapital ikke har prismæssige virkninger, der er i strid med loven.

Generelle emner

CEER/ERGEG arbejdsprogram for 2010

Sammenslutningen af europæiske energiregulatorer CEER/ERGEG har sendt et udkast til arbejdsprogram for 2010 ? "European Energy Regulators 2010 Work Programme" i høring.

Det sker i lyset af, at 2010 så at sige er et overgangsår til den nye EU regulator struktur med "Agenturet". Det skal være fuldt operationelt med starten af marts 2011, men allerede i første halvår af 2010 bliver det første personale rekrutteret.

Arbejdsprogrammet afspejler, at ERGEG har besluttet i højere grad at koncentrere arbejdet om 7 hovedemner:

  • Implementeringen af "3. liberaliseringspakke"
  • Forsyningssikkerhed
  • Forbrugerhensyn
  • Samspillet mellem klimahensyn og energimarked/netregulering
  •  Finansielle aspekter af energimarkedet
  •  Regional markedsintegration med udgangspunkt i de "Regionale Initiativer"
  •  Relationer til energi-regulatorer uden for EU
ERGEG retningslinier for markederne for ?regulerkraft"

ERGEG har offentliggjort ?Guidelines of Good Practice for Electricity Balancing Markets Integration", der er en revision af tidligere guidelines fra 2006.

De vedrører den regulerkraft, som de systemansvarlige transmissionsselskaber (TSOer) køber for hele tiden at sikre balancen mellem produktion og forbrug i elsystemerne. Der er tale om såkaldte manuelle reserver, som aktiveres manuelt ? typisk indenfor 15 minutter (regulerkraft).

Handel med regulerkraft over grænserne kan ? både af hensyn til priser (bedre konkurrence) og forsyningssikkerhed ? give betydelige fordele, således som det sker i dag i de nordiske lande. I resten af Europa er integrationen af regulerkraftmarkederne endnu meget begrænset. Behovet for regulerkraft ? og hermed fordelene ved markedsintegration ? vil øges betydeligt, når der etableres store mængder af ny vindkraft. 

Fuld integration af markederne for regulerkraft er et langsigtet mål, hvor første skridt vil være at skabe den nødvendige overensstemmelse mellem tidsrammer og produkter i landenes markeder for regulerkraft. Herefter kan den egentlige integration gennemføres trinvist.

Se rapporten her.

ERGEG status på unbundling af netselskaber

ERGEG finder, at en effektiv "undbundling" i praksis er forudsætningen for at distributionsnetselskaberne kan varetage deres helt afgørende rolle som neutrale "market facilitators" i detailmarkedet.

På opfordring af EU-Kommissionen har ERGEG analyseret, hvordan det går med adskillelsen af netaktiviteter og energihandelsaktiviteter (herunder uafhængigheden af holdingselskaber for vertikalt integrerede selskaber). Resultaterne er offentliggjort i rapporten "Status Report on DSO Unbundling", der er baseret på spørgeskemaer fra de nationale regulatorer. 

Konklusionen er, at de formelle krav i vidt omfang synes opfyldt i landene. Til gengæld synes der at være betydelige mangler i den faktiske adskillelse, som ERGEG anbefaler. 

Rapporten kan ses her.

ERGEG rapport om forsyningspligt og svage forbrugere

ERGEGs rapport "Status Review of vulnerable customer, default supplier and supplier of last ressort" analyserer bl.a. hvordan forsyningspligten er organiseret i landene. 

I rapporten skelnes mellem default supplier og supplier of last resort. default supplier er det energiselskab, der har pligt til at levere til kunder, der ikke selv tager initiativ til at vælge energileverandør, hvorimod supplier of last resort er det selskab, der har pligt til at levere til kunder, der har mistet deres leverandør.

Knap to tredjedele af landene angiver, at de ikke har en formel "default supplier", men undersøgelsen viser, at  disse lande også har ordninger, som sikrer, at passive kunder får el. Mere end to tredjedele af landene har en "supplier of last resort" (som er den samme som "default supplier", når en sådan findes), men igen er der i alle tilfælde ordninger for kunder, der mister deres leverandør. 

ERGEG finder det uheldigt, at det normalt er de "gamle" selskaber fra før liberaliseringen, der har fået tildelt "forsyningspligtopgaven", hvor denne opgave er tildelt et selskab. Tildelingen burde i stedet ske ved udbud.

ERGEG kritiserer også, at  forsyningspligtleveringer normalt ikke er tidsbegrænsede. Det burde de være, så det blev sikret at forbrugerne aktivt vælger leverandør i markedet. 

Rapporten analyserer  også udbredelsen af begrebet "sårbare forbrugere" ("vulnerable customers") og særlig beskyttelse af disse i energilovgivningen. Det er kun et mindretal af landene, der har defineret begrebet, og i langt de fleste lande er det sociallovgivningen og ikke energilovgivningen, der sikrer disse forbrugere beskyttelse. Dette er interessant, da de to nye direktiver, der blev resultatet af tredje liberaliseringspakke, stiller krav til medlemsstaterne om at definere begrebet "sårbare forbrugere" i medlemsstaternes energilovgivning.

Se rapporten her.

Høring om ERGEG anbefalinger om klageadgang m.m.

ERGEG har sendt rapporten "Draft Advice on Customer Complaint Handling, Reporting and Classification" i høring med høringsfrist den 2. december 2009.

Rapportens anbefalinger om organisering af klageadgang m.m. i de enkelte lande fokuserer på husholdningsforbrugere. Rapporten skelner ikke mellem klager vedrører el- eller gaslovgivningen, og klager som vedrører generel ret om kontraktsforhold. I Danmark behandles de to typer klager af henholdsvis Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. 

Rapporten har 15 konkrete anbefalinger, der i vidt omfang udmønter el- og gasmarkedsdirektivernes forbrugerbeskyttelsesregler.

ERGEG foreslår også en kategorisering af klager, alt efter hvad de drejer sig om. Denne kategorisering kan være udgangspunktet for rammerne for en mere omfattende statistik over klager, som ERGEG forestiller sig kan bruges som én indikator for, hvordan detailmarkedet for husholdninger fungerer. ERGEG vil senere komme med forslag til andre indikatorer.

Der er et stigende fokus på udarbejdelse af indikatorer for energi detailmarkedernes funktion. Også NordREG har igangsat et arbejde på dette område, og EURELECTRIC har netop rettet henvendelse til Kommissionen om spørgsmålet.

Læs rapporten her.

Status for udbredelsen af intelligente målere (?smart meters")

ERGEG har den 16. november 2009 offentliggjort en rapport om, hvordan det går med udbredelsen af intelligente energimålere (el og gas) i EU-landene.

Det er et meget broget billede, der viser sig. Kun Sverige og Italien har stort set fået installeret "smart meters" hos alle elkunder ? og kun Italien hos gaskunderne. Blandt de øvrige lande ligger Danmark langt fremme på elområdet, selv om udbredelsen er baseret på frivillige initiativer fra netselskabernes side, mens der i en række andre lande er lovgivet på området eller regulator har opstillet krav. 

Undersøgelsen viser også, at der ikke er enighed om, hvad et "smart meter" er ? dvs. hvilke funktionaliteter det som minimum skal indeholde. Der er også meget forskellige standarder for både selve målerne og den tilknyttede datakommunikation - både mellem landene, men også i en række tilfælde inden for de enkelte lande. 

15 lande har gennemført analyser af de samfundsøkonomiske fordele ved installation og brug af "smart meters". I en række tilfælde har analyserne ikke  påvist nogen entydigt positiv samfundsøkonomi på nuværende tidspunkt, som det også har været tilfældet i Danmark. En række af de lande, som har stillet krav om installation af "smart meters", har ikke gennemført samfundsøkonomiske analyser.

ERGEG konkluderer, at der er behov for en eller anden grad af harmonisering af funktionskravene og datakommunikationen på EU-niveau. ERGEG annoncerer derfor et videre arbejde med i første omgang at udarbejde retningslinier "Guidelines of Good Practice" for udbredelsen af smart meters. Det vil ske i et tæt samarbejde med repræsentanter for måleransvarlige og forbrugere.

Rapporten kan læses her. 

"London Forum" om detailmarkedet og forbrugerbeskyttelse

"Citizens? Energy Forum" ? eller "London Forum" er etableret af EU Kommissionen med det formål at drøfte detailmarkedet for energi og forbrugerbeskyttelse med en bred kreds af interessenter. "London Forum" holdt sit andet møde 29. ? 30. september 2009, hvor bl.a. ERGEGs tre oven for nævnte rapporter om forskellige aspekter af forbrugerbeskyttelse blev præsenteret og drøftet.

Kommissionen oplyste, at der i 2010 vil blive gennemført en mere dybtgående analyse af, hvordan detailmarkedet fungerer og hvordan det kan forbedres. Det har bl.a. gjort indtryk, at den seneste udgave af Kommissionens eget "Consumer Markets Scoreboard" placerer energimarkedet som et af de markeder, hvor forbrugerne synes at få mindst ud af konkurrencen. Blandt årsagerne blev nævnt ringe markedsinformation, uforståelige regninger og manglende viden om ens konkret elforbrug.

Læs mere om London forum her.

ERGEGs Regionale Initiativ ? status og fremtidig rolle

I november 2009 afholdt ERGEG sammen med Kommissionen den årlige konference om de regionale Initiativer for el- og gasmarkederne. Titlen var i år "The future role of the Regional Initiatives in the framework of the 3rd Legislative Package". ERGEG benyttede lejligheden til at sende et notat om samme emne i høring (høringsfrist 31. januar 2010) og til at offentliggøre den årlige statusrapport om de regionale initiativer.

Status

Den årlige statusrapport om de regionale initiativer ? "Safeguarding the move to a single EU energy market" ? peger på de fremskridt for markedsintegrationen, som i et eller andet omfang kan tilskrives de regionale Initiativer. Initiativernes rolle som en katalysator for frivillige tiltag understreges, men med implementeringen af den "3. liberaliseringspakke" vil flere aktiviteter få et juridisk forpligtende grundlag, bl.a. baseret på det nye Agentur for regulering af aktiviteter i energimarkedet på tværs af grænserne.

De regionale Initiativer har især haft betydning for udvikling og forbedring af gennemsigtigheden i engrosmarkedet og for en mere rationel udnyttelse af transmissionsforbindelserne mellem landene.

På gasområdet er koordinationen af de såkaldte "Open Season" procedurer udviklet meget, og det samme gælder udviklingen af "sekundære markeder" for handel med reserveret kapacitet. Yderligere har de regionale initiativer haft en vigtig rolle for forsyningssikkerheden i forbindelse med reduktion i gasleverancer fra Rusland.

På elområdet er der via de regionale initiativer" sket en udvikling i flaskehalshåndteringen, og i alle regioner arbejdes der nu hen imod implicitte auktioner for "day-ahead" allokeringen af kapacitet.

Statusrapporten kan ses her.

Fremtidig rolle

Spørgsmålene vedrørende fremtiden vedrører i vidt omfang koordinationen af infrastrukturinvesteringer, den videre udvikling af udnyttelsen af nettene og den konkrete håndtering af flaskehalse samt udviklingen af likvide handelspladser ? ikke mindst for gas.

Strategirapporten "Draft Strategy for delivering a more integrated European energy market: The role of the Regional Initiatives" tager udgangspunkt i de regionale initiativers frivillighed i samspil med "3. liberaliseringspakkes" lovmæssige rammer.

ERGEG foreslår at der formuleres en egentlig strategisk vision for det marked, der arbejdes hen imod. Det vil være nødvendigt for at regionerne ikke bevæger sig i forskellige retninger. Både i arbejdet med visionen og ikke mindst i det konkrete arbejde med at udvikle markedsintegrationen inden for visionens rammer finder ERGEG det helt afgørende i meget højere grad end hidtil at få inddraget landenes energipolitiske myndigheder ? og også i højere grad Kommissionen. Det skal ske parallelt med en tæt involvering af markedets interessenter ("stakeholders"). Et andet aspekt heraf er at få en tættere koordination med initiativer om markedsintegration som ligger uden for de "Regionale Initiativer".

Strategirapporten kan læses her.

En praktisk vision for EU?s elmarked

PCG (Project Coordination Group) blev nedsat af Firenze Forum i 2008 for at skitsere og enes om en vision ("Target Model") for integrationen af EU?s elengrosmarked og om et "Road Map" frem mod målet. PCG består af et bredt udsnit af interessenter inkl. repræsentanter for regulatorer, energiselskaber, TSOer og forbrugere. Det er planen, at PCG vil give en tilbagemelding til Firenze Forum i december i år.

Der er nedsat 6 arbejdsgrupper ? "workstreams" ? der har arbejdet med følgende 6 emner:

  •  Årlige og månedlige reservationer af transmissionskapacitet
  •  "Day ahead" markeder
  •  Intra day marked
  •  Balancering
  • TSOernes fastlæggelse af transmissionskapacitet til rådighed for markedet
  •  Organisering ("governance")

Der kan læses mere om arbejdet her.

Ét engrosmarked for el fra Pyrenæerne til Kirkenes

I ERGEGs regionale initiativ for elmarkedets udvikling er den almindelige opfattelse, at udviklingen henimod ét fælles engrosmarked er længst fremme i de nordiske lande og regionen "Central West Europe" (Holland, Belgien, Luxemburg, Tyskland og Frankrig). På baggrund af en analyse fra en uafhængig konsulent (E-Bridge) besluttede landenes 12 TSOer den 8. oktober at arbejde frem mod et fælles, integreret el engrosmarked.

Nøglen hertil vil være én fælles markeds koblings procedure i form af "day ahead price coupling", hvor både priser og fysiske strømme beregnes centralt baseret på aktørernes indmeldinger til regionens elbørser. De overordnede rammer inklusive en tidsplan planlægges allerede formuleret i år, og TSOerne vil snarest inddrage markedets interessenter i processen.

Projektet skal integrere tre aktuelle markedskoblings-projekter:

  • EMCC (European Market Coupling Company) hvor der er markedskobling mellem Danmark og Tyskland (og siden på Baltic Cable mellem Sverige og Tyskland). Der bliver i den første fase, som blev sat i drift den 9. november 2009, benyttet såkaldt "volume coupling", hvor priserne fortsat beregnes af de to involverede elbørser.
  •  "Central West Europe" projektet med etablering af markedskobling en gang i 2010. Her er planen at benytte "price coupling" fra starten.
  • Markedskobling på NorNed kablet mellem Norge og Holland, som fortsat er under forberedelse
Nordiske politikere lægger vægt på klimastøtte og energimarked

I dagene 27. ? 28. oktober mødtes nordiske politikere i Stockholm til møder i Nordisk Råd og i Nordisk Ministerråd. I forbindelse med forberedelserne til COP15 understregede politikerne, at der bør sættes "betydelige nationale midler" til at støtte de fattigste udviklingslande, som i vidt omfang vil være de første, der for alvor bliver ramt af klimaforandringerne som følge af øget drivhuseffekt. Konkret var der enighed om, at de nordiske lande sammen skal gå ind i klimaprojekter i udviklingslandene. Det vil ske gennem en udvidet rolle for den allerede eksisterende Nordisk Udviklingsfond.

Energiministrene (sammen med erhvervsministrene) besluttede et målrettet nordisk samarbejde om energieffektivisering og om øget brug af vedvarende energi i transportsektoren. Det skal være ét element i udviklingen af en "Eco-Efficient Economy".

Energiministrene understregede også vigtigheden af fremdrift på tre områder vedrørende elmarkedet og bad NordREG fremlægge redegørelser til næste års ministerrådsområde på alle tre områder:

  • Øget integration af landenes netplanlægning. Konkret skal der ses nærmere på procedurerne omkring ikke blot planlægning men også de nationale beslutningsprocedurer om at foretage nyinvesteringer.
  • Den politiske støtte til etableringen af et fælles nordisk detailmarked for el "forstærkes", og NordREG fik utvetydig politisk opbakning til at arbejde intensivt videre med markedets udvikling med 2015 som mål for realiseringen.
  • Stærkt øgede mængder af vedvarende energi i alle landenes elsystemer kræver nyorganisering af system-konfiguration og drift. Det bør ske med en øget grad af samarbejde mellem landene.

Der kan læses mere her (miljø) og her (energi).

Svenska Kraftnäts forslag til bedre udnyttelse af transmissionsforbindelserne

Den svenske systemansvarlige Svenska Kraftnät (SvK) har tilbudt Kommissionen at gennemføre en række tiltag for at forbedre rammerne for elhandel med nabolandene.

Den grænseoverskridende elhandel i det nordiske marked har jævnligt været generet af, at den svenske systemansvarlige Svenska Kraftnät (SvK) har begrænset den kommercielle kapacitet på transmissionsforbindelserne til nabolandene af hensyn til den nationale drift af elsystemet. Bl.a. Dansk Energi har klaget til Kommissionen over dette. Problemet er dog også kendt på forbindelserne mellem Sverige og både Norge, Tyskland og Polen.

Kommissionen har i en foreløbig vurdering fra juni 2009 givet udtryk for, at SvK har misbrugt sin dominerende stilling til at reducere mulighederne for grænseoverskridende handel. SvK?s hensyn til systemets drift kunne formentlig have været gennemført med færre konsekvenser for markedet.

SvK er ikke enig med Kommissionen i denne opfattelse, men har nu tilbudt at gennemføre en række tiltag for at undgå at begrænse transmissionskapaciteterne. SvK?s tilbud kan få betydning for det europæiske elmarked langt ud over Norden, idet begrænsning af transmissionskapaciteter landene imellem  også bruges af andre systemansvarlige til at balancere deres interne systemer ? og til at gøre det på en måde, som bliver så billig som muligt for dem selv.

SvKs tilbud:

  • Det svenske elmarked vil blive opdelt i mindst 2 prisområder ("bidding zones") senest i juli 2011. Når dette er etableret vil SvK afstå fra at begrænse transmissionskapaciteterne over for nabolandene.
  • I overgangsperioden indtil prisområderne er etableret vil SvK i videst mulige omfang undgå at begrænse transmissionskapaciteterne ved brug af mulighederne for at gennemføre modkøb. Ressourcerne til disse modkøb vil komme både fra det nordiske regulerkraftmarked og fra individuelle kontrakter med svenske producenter og store forbrugere.
  • Proceduren for modkøb i overgangsperioden omfatter dog ikke den såkaldte "West Coast Corridor", som er en meget begrænsende svensk intern flaskehals. Til gengæld lover SvK inden udgangen af november 2011 at have forstærket denne transmissionsforbindelse
  • SvK vil afrapportere kvartalsvis til Kommissionen om, hvordan tilbuddets elementer opfyldes.
  • Aftalen med Kommissionen forudsættes at løbe i 10 år med mulighed for genforhandling af elementer i aftalen, hvis rammebetingelserne ændrer sig væsentligt.

Brancheorganisationen Svensk Energi har kritiseret den tilbudte tidsramme for at være alt for kort.

Læs mere om sagen her.

Østersø-samarbejde om energimarkedet

Estland, Letland, Litauen, Danmark, Sverige, Finland, Polen og Tyskland og EU Kommissionen underskrev den 17. juni et memorandum of understanding om integration af deres energimarkeder, inkl. udbygning af transmissionsforbindelser. Denne fase omfatter især elmarkedet, mens der vil blive arbejdet videre med gasmarkedet. Det er Kommissionen, der har taget initiativ til samarbejdet, som de Baltiske landes premierministre bekræftede i en fælles erklæring den 27. april.

Aftalen indebærer, at der kommer fuld gang i realiseringen af nye eltransmissions-forbindelser mellem de Baltiske lande og EU. Som et vigtigt skridt har de systemansvarlige i Sverige, Litauen og Letland i begyndelsen af juli indgået et memorandum of understanding om etablering af transmissionsforbindelsen mellem Sverige og Litauen ("NordBalt") og en styrkelse af det lettiske elnet.

Integrationen af de Baltiske landes elmarked i EU vil blive baseret på det nordiske markeds set-up med Nord Pool Spot som fælles børs for fysisk elhandel.

Læs mere her.

Nord Pool Spot etablerer prisområde i Estland

Nord Pool Spot har meddelt, at de vil etablere et prisområde i Estland senest den 1. april næste år. Planen har været fremme flere gange i forbindelse med etableringen af transmissionsforbindelsen Estlink mellem Finland og Estland og planerne om endnu en forbindelse mellem de to lande. Et prisområde vil betyde, at transmissionsforbindelsen kan drives med "market splitting" som forbindelserne mellem de nordiske lande.

Skridtet må ses som endnu et vigtigt tiltag for at få de baltiske lande integreret i det nordeuropæiske elmarked, som er under udvikling.

Læs mere her.

Energitilsynets afgørelser

Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

  • Energinet.dk - Godkendelse af metode til indregning af over/underdækning i gastransmissionstariffer - afgørelsen
  • HNG/Midt-Nord distribution - anmodning om godkendelse af en udvidelse af omkostningsrammen for 2008 som følge af nye krav - afgørelsen
  • Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne 2010-2013 (omtalt ovenfor) - afgørelsen
  • Energinet.dk ? godkendelse af metode for nødkoncept 2009 (naturgas) - afgørelsen
  • Aalborg Kommunes Elforsyning ? vilkår for ændring af en elkundes tilslutningspunkt til elnettet - afgørelsen
  • Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer - 2010 (omtalt ovenfor) - afgørelsen
  • Klage over Dong Energys leveringsbetingelser (omtalt ovenfor) - afgørelsen
  • Effektiviteten i Energinet.dk?s el-transmission - afgørelsen
  • AffaldVarme Århus - genforhandling af frivillig aftale af 6. september 2007 om afvikling af overdækning - afgørelsen

De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.

De er også velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.

Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk

Ansvarlig redaktør: Kontorchef Kamma Eilschou Jonassen, Konkurrencestyrelsen, Energicenter VARME

Energitilsynet | Nyropsgade 30 | 1780 København V | tlf. : 7226 8070

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt