Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

ENERGINYT nr. 12 - december 2008

Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.

Indhold

 

 

Elektricitet  

  • Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009
  • Stikprøveundersøgelse af elregninger
  • EF-Domstolen fortolker art. 20 i eldirektivet
  • Forslag til ændring af energilovene, L3: sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen

Naturgas  

  • Ændrede balancevilkår i naturgas transmissionssystemet
  • Nye krav til deltagelse i Energinet.dks nødforsyningskoncept for naturgas

Fjernvarme

  • Gennemgang af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber: Status og resultater

Generelle emner


- Internationalt nyt

  • EU Kommissionens "3. liberaliseringspakke"
  • EU Kommissionens "Klima- og energipakke"
  • EU Kommissionens udspil om forsyningssikkerhed
  • Citizens Energy Forum
  • ERGEG rapport om "Transposition of Consumer Rights"
  • ERGEGs regionale initiativ - el
  • De nordiske energiministres møde i Nordisk Ministerråd

 Energitilsynets afgørelser    

  • Lemvig Varmeværk A.m.b.A. - kapitalindskud i Lemvig Kraftvarme A/S
  • Ribe Fjernvarme - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af spidseffekt
  • Frøstrup Fjernvarmeværk - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrug
  • Dong Energy (Måbjergværket A/S) - opfølgning på afgørelse af 28.2.06 - hjemvist 31.3.08
  • Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 (omtalt ovenfor)
  • Vejledning om "God adfærd" i elforsyningen (forbrugerforhold)
  • Indekseringsmodel til regulering af standardtilslutningsbidrag til elnettet

Elektricitet

Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009

Energitilsynet udmelder årligt krav til reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer. Dette års udmelding hviler på både en benchmarking af økonomisk effektivitet og en benchmarking af kvalitet i levering i 2007.

Ved at foretage en benchmarking af selskaberne på tværs af hinanden på økonomisk effektivitet ? og udmelde krav til reduktion af indtægtsrammen til de mindre effektive selskaber ? tilnærmes de konkurrencevilkår, som gælder for virksomheder på et konkurrencepræget marked. Benchmarking af selskabernes kvalitet i levering af elektricitet har det sigte, at selskaberne ikke reducerer omkostningerne på bekostning af kvalitet i levering af elektricitet. Reguleringen skal tilskynde selskaberne til at øge effektiviteten samtidig med, at forbrugerne stadig oplever en god, pålidelig og effektiv transport af elektricitet til den lavest mulige pris.

Udmeldingen om reducerede indtægtsrammer omfatter i alt 112 selskaber, (14 regionale transmissionsselskaber, 65 distributionsselskaber og 33 transformer-foreninger). Som følge af benchmarkingen af økonomisk effektivitet kan selskaberne få varige effektiviseringskrav på op til 5 pct. af selskabets påvirkelige omkostninger. De varige effektiviseringskrav udmøntes gennem en permanent reduktion i netsel-skabets indtægtsramme. Fra benchmarkingen af kvalitet i levering kan et selskab blive pålagt 1-årige forbrugerkompensationer på op til 1,5 pct. af dets påvirkelige omkostninger.  

Samlet set udgør de varige effektiviseringskrav og 1-årige forbrugerkompensationer, der er pålagt, en reduktion af selskabernes indtægtsrammer på ca. 78,8 mio. kr. i 2009. De varige effektiviseringskrav udgør 69,2 mio. kr. heraf, og de 1-årige udgør forbrugerkompensationer 9,6 mio. kr. Den samlede reduktion af indtægtsrammerne i 2009 er i alt på ca. 2,8 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger. Det svarer til en samlet procentvis reduktion af selskabernes indtægtsrammer på i alt ca. 1,2 pct. Den samlede reduktion er blevet forøget i forhold til sidste år, hvor tilsynet stillede samlede effektiviseringskrav for 2008 på 1,6 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger, hvilket var 0,7 pct. af indtægtsrammerne. 

Stikprøveundersøgelse af elregninger 

Energitilsynet har en vigtig opgave med at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer og rabatter på elområdet. Energitilsynets sekretariat vil derfor her i slutningen af 2008 foretage en stikprøveundersøgelse af, hvordan elselskaberne overholder faktureringsreglerne. Dette vil ske i form af indkaldelse af regninger fra et repræsentativt elnetselskaber og elhandelsselskaber til nærmere eftersyn og vurdering. Den samlede stikprøve vil udgøre et antal på 15-20 selskaber.  

Energitilsynet finder det vigtigt at få undersøgt, om regningerne omfatter de oplysninger, de skal, nu hvor faktureringsreglerne har været i kraft i ca. 1 år. Samtidig er det vigtigt at få konstateret, om regningerne er sammenlignelige med henblik på eventuelt leverandørskift. Endelig er det af interesse at få oplyst, i hvilket omfang forbrugere aktivt har ønsket acontoregningerne udformet på en mere enkel måde eller har ønsket regningen suppleret med yderligere oplysninger i form af udspecificering af afgifter og offentlige forpligtelser, som de nye regler åbner mulighed for. 

Faktureringsregler 

Faktureringsreglerne for elselskaberne trådte i kraft 1. januar 2008, jf bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Reglerne, der er udarbejdet i tæt dialog med branche- og forbrugerrepræsentanter, omfatter både net- og elhandelsvirksomhederne og vedrører alle typer regninger, dvs. aconto-regninger, periodeopgørelser, gebyrregninger mv. 

Faktureringsreglerne indeholder en række minimumskrav til, hvad forbrugernes regninger skal indeholde af oplysninger. Formålet har været at gøre regningerne mere gennemsigtige og dermed lettere at forstå og acceptere for forbrugerne, og herigennem reducere antallet af henvendelser til såvel selskaberne som Energitilsynet om forståelse af elregningen.  

Reglerne lægger dog op til en vis fleksibilitet, idet regningen ? alt efter forbrugerens ønske ? kan gøres mere enkel eller suppleres med yderligere oplysninger. Således kan en forbruger, der aktivt ønsker det, bede selskabet om en forenklet aconto-regning, og forbrugeren kan også bede netselskabet om at udspecificere afgifter og betalinger til offentlige forpligtelser.

Energitilsynet har tidligere ? som led i arbejdet med at øge gennemsigtigheden på området ? fastsat regler om, hvordan elselskaberne skal offentliggøre deres priser, så forbrugerne får mulighed at sammenligne priser og vælge den billigste leverandør. 

EF-Domstolen fortolker artikel 20 i eldirektivet 

EF-Domstolen har afsagt en dom (Julius Sabatauskas (C-239/07), der fortolker artikel 20 i el-direktivet (direktiv 2003/54/EC).   

EF-Domstolen fastslår efter en række overvejelser ? bl.a. omkring forskellen på adgang (access) og tilslutning (connection) - at artikel 20 i el-direktivet skal fortolkes på sådan en måde, at det kun definerer medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for adgang (access) for tredjeparter til el-transmissions- og distributionssystemet og ikke tilslutning til systemerne. Bestemmelsen forpligter ikke medlemsstaterne til at etablere en ordning, hvorefter kunderne frit kan vælge, hvilket system (distribution eller transmission) de ønsker at tilslutte sig.

Sagen 

Ved implementeringen af direktivet er der i den litauiske elforsyningslov ien bestemmelse, hvorefter en transmissionssystemoperatør skal påse, at betingelserne for tilslutning (connection) til transmissionssystemet af udstyr (equipment) tilhørende elproducenten, distributionsoperatøren og kunden overholder reglerne i denne lov, og at betingelserne er ikke-diskriminerende. Det slås herefter fast, at en kundes udstyr kun kan tilsluttes transmissionssystemet i de tilfælde, hvor distributionsoperatøren nægter en tilslutning med henvisning til tekniske forhindringer eller med henvisning til manglende kapacitet. 

I Litauen er der to større og 5 mindre distributionsselskaber, som er de selskaber, der er tilsluttet transmissionssystemet. Imidlertid er også 6 større industriforetagender tilsluttet transmissionssystemet direkte. Disse tilslutninger stammer fra sovjet-tiden, hvor der ikke skelnedes mellem produktion, distribution og transmission. 

En række litauiske parlamentsmedlemmer havde rejst sagen i Litauen med påstand om, at el-direktivet afskærer medlemsstaterne fra at lovgive på en sådan måde, at kunderne tvinges til at tilslutte sig distributionssystemet. Det må være op til kunderne selv at vælge ? der skalvære fri adgang til systemet, og det er der ikke, når lovgiver tvinger samtlige kunder til at tilslutte sig på DSO-niveau. 

Den litauiske regering har forklaret, at bestemmelsen skal sikre, at alle tilslutter sig elnettet gennem en DSO. Hvis de større virksomheder får mulighed for direkte at tilslutte sig transmissionssystemet, vil det alene være de små kunder, der skal betale for distributionsnettet, og det kan medføre, at elektriciteten for denne kundegruppe stiger med mellem 10 og 30 %. 

Forslag til ændring af energilovene, L3: sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen 

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard fremsatte den 8. oktober 2008 lovforslag om sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen for folketinget. Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 2. december 2008.  

Forslaget præciserer prisbestemmelserne i elforsyningsloven. Hensigten er at imødegå en opstået tvivl om fortolkning af reglerne om indregning af nyinvesteringer i net- og transmissionsselskabers indtægtsrammer. Forslaget sigter endvidere på at ændre afskrivningsreglerne i forbindelse med f.eks. kabellægning, således at selskaberne ikke kan opkræve beløb til afskrivning af anlæg, som allerede er skrottet og afskrevet. Endelig er det hensigten at justere naturgasforsyningsloven, så forbrugerne beskyttes mod prisstigninger ved overdragelse af virksomheder. Forslaget fremsættes for at sikre forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen. Lovforslaget vil - hvis Foketinget tiltræder dette - få retsvirkning fra fremsættelsen den 8. oktober 2008. 

Forslaget blev sendt i høring samme dag, som det blev fremsat. Høringen er nu afsluttet og et såkaldt høringsnotat er under udarbejdelse i Energistyrelsen. 

Høringen har vist, at der blandt andet er behov for en præcisering af overgangsbestemmelserne, som sikrer virksomheder, der har truffet bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008 i tillid til gældende regler. 

Energitilsynet bemærkede i sit høringssvar, at de foreslåede ændringer i endog meget høj grad vil tilgodese de tilsigtede formål med ændringerne, og at en gennemførelse af forslagene vil fjerne den seneste tids usikkerhed om fortolkningen af indtægtsrammereglerne. Særligt om elforsyningslovens indtægtsrammeregler bemærkede Energitilsynet, at udmøntningen af forslaget bør ske hurtigst muligt, og at forslaget om "andre indtægter" er positivt, herunder særligt at "andre indtægter" reduceres, såfremt omkostninger falder bort. I overgangsreglerne vil det være hensigtsmæssigt at præcisere, fra hvornår de nye lovregler gælder samt klargøre hvilken betydning en forhåndsgodkendelse efter den hidtidige forståelse af reglerne bør have.

Naturgas

Ændrede balancevilkår i naturgas transmissions-systemet

Energinet.dk har som systemoperatør det overordnede ansvar for, at der er fysisk balance i transmissionssystemet. De enkelte transportkunder skal sikre, at der pr. døgn er balance mellem den gas denne henholdsvis leverer ind i og trækker ud af systemet. Det er muligt for transportkunderne at handle ekstra balance på det sekundære marked via Energinet.dks BTF (Balance Transfer Facility).

Energinet.dk har pr. 1. oktober 2008 ændret balanceringsvilkårene i naturgas transmissionssystemet.

Balanceforholdene i det danske naturgassystem har tidligere være meget fleksible. Med ændringen pr. 1. oktober 2008 er balancesystemet blevet lidt mindre fleksibelt. Transportkundernes gratis såkaldte balancemargin er nu +/- 5 % af kundens maksimale mulige aftag i exitzonen pr. døgn. Tidligere var kundens balancemargin +/- 15 % om sommeren og +/- 5 pct. om vinteren.   

Energinet.dk har ændret balanceringsforholdene, fordi det fysiske system ikke længere kunne understøtte de forholdsvis fleksible rammer i det danske system. Behovet for ændring skal ses i lyset af et mere modent gasmarked med større og flere transportkunder, der har mulighed for at påvirke systembalancen. De ændrede balanceforhold svarer nu til de faktiske fysiske forhold i det danske transmissionssystem.  

En yderligere ændring i balancevilkårene er, at prisen på BSA (Balance Service Aftale) nu er omkostningsbaseret. Såfremt der i perioder bliver overefterspørgsel på BSA indføres der auktion i stedet for "First Come First Served" til allokering af det knappe produkt.

Nye krav til deltagelse i Energinet.dks nødforsyningskoncept for naturgas

Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden af naturgas i Danmark. Heri ligger bl.a., at Energinet.dk i en nødforsyningssituation ? fx et brud på søledningen i Nordsøen - skal kunne forsyne det danske marked med naturgas. For at kunne opfylde sin forpligtelse anvender Energinet.dk forskellige værktøjer, fx reservation i en parallel søledning i Nordsøen og gas i naturgaslagrene i Danmark. Et yderligere "værktøj" er, at Energinet.dk i en nødforsyningssituation har mulighed for at afbryde store forbrugeres gasaftag, hvis de lever op til kravene til "nødafbrydelige forbrugere".

Den 1. oktober 2007 indførte Energinet.dk et nyt nødforsyningskoncept (omtalt i EnergiNyt nr. 8), hvor alle forbrugere betalte en volumenbaseret tarif, og Energinet.dk giver en rabat direkte til de få (store) forbrugere, der kan afbryde gasforbruget i en nødsituation. Nødforsynings­ydelsen i konceptet er en slags forsikring, der sikrer, at forbrugerne i en eventuel nødsituation får den nødvendige gas. Nødforsyningsydelsen er en del af Energinet.dks priser og vilkår for adgang til systemet. Energitilsynet godkendte i efteråret 2007 metoderne ved det ny koncept.

Energinet.dk har siden oktober 2007 videreudviklet nødforsyningskonceptet ? bl.a. på foranledning af Energitilsynet. Konceptet er bl.a. blevet ændret i forhold til, hvilke forbrugere, der har mulighed for at deltage i konceptet, og rabatten for nødafbrydelige forbrugere fastsættes nu ved auktion.

Alle timeaflæste forbrugere med et aftag på mere end 2 mio. m3 naturgas årligt kan som udgangspunkt prækvalificere sig til auktionen. Der gælder fortsat krav om deltagelse i en årlig, fysisk test af afbrydeligheden og om at auktionsbudet er pr. forbrugssted ? og ikke pr. forbruger. (En virksomhed med fx 3 fabrikker rundt om i landet kan ikke slå forbruget sammen, så forbruget når over grænsen på 2 mio. m3).

De nødafbrydelige forbrugere får en rabat som betaling for deltagelse i nødberedskabet, og det giver de deltagende forbrugere en fordel. Indtil oktober 2007 var det forholdsvist nemt at blive nødafbrydelig forbruger og nyde godt af rabatten, men i det nye koncept stilles der som nævnt strengere krav.

Ulempen ved at være nødafbrydelig forbruger anno 2008 er, at der typisk er direkte omkostninger forbundet hermed ? fx administrative og operationelle samt eventuelle driftstab forbundet med den fysiske test af afbrydeligheden. Endvidere er der risiko for, at der vil opstå yderligere omkostninger i forbindelse med en konkret nødsituation, hvor der sker en reel afbrydelse af gassen i en længere periode.

Ikke mindst kravet om fysiske test af afbrydeligheden har rejst kritik og debat. Nogle forbrugere har således afstået fra deltagelse i konceptet, fordi de ikke kunne/ville gennemføre de krævede fysiske test af afbrydeligheden. Disse forbrugere opnår dermed ikke den rabat, som deltagelse i nødforsyningskonceptet giver.

Energitilsynet har i efteråret 2008 godkendt metoderne i det gældende koncept med krav om en evaluering heraf i foråret 2009. Her vil Energitilsynet inddrage den rejste kritik mv. under hensyntagen til, at nødforsyningskonceptet er et af Energinet.dks redskaber i sikringen af forsyningssikkerheden og de danske naturgasforbrugere bedst muligt i en nødsituation.

Fjernvarme

Gennemgang af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber: Status og resultater

Energitilsynets screening af fjernvarmeværkernes grundlag for varmepriserne (omtalt i EnergiNyt nr. 9) bliver fulgt op af en grundig gennemgang af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber. Gennemgangen er startet i den største region ? Midtjylland ? med 137 fjernvarmeværker.

Regnskabsgennemgangen er med til at identificere de problemer, værkerne har med overholdelse af prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven ? fx volder selv de rutinemæssige anmeldelser af budgetter, regnskaber og priser. Energitilsynet har brugt mange ressourcer på at få indsamlet materiale fra værkerne, der burde have været anmeldt rutinemæssigt. Derfor vil en del af det kommende arbejde være at udarbejde automatiske rykkerprocedurer for anmeldelse til Energitilsynets registre.

Det er én af tilsynets opgaver at udbrede forståelsen af prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven, og der lægges stor vægt på, at det i samarbejde mellem tilsynet, brancheforeningen Dansk Fjernvarme og værkerne bliver gennemgået, hvordan problemer opstår og hvorledes det kan undgås, at det samme problem opstår i fremtiden.

I den sammenhæng tager Energitilsynet ud og holder foredrag og underviser værkerne i varmeforsyningsloven. En del af denne informationsvirksomhed sker i samarbejde med Dansk Fjernvarme. Der arbejdes også på at forbedre de procedurer, der er omkring indberetning af budgetter og regnskaber ved at udbrede og forankre brugen af Energitilsynets elektroniske indberetningssystem EDO.

Overordnet status i slutningen af 2008

Der er nu 27 værker i region Midtjylland, der har modtaget en detaljeret sagsrapport eller en opfordring til at fremsende yderligere materiale i sagen. Der er yderligere 4 værker, hvor Energitilsynet har meddelt værket, at man ikke ser grundlag for at foretage sig yderligere og lukket sagen.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet af screeningsundersøgelsen i december 2007 blev det beskrevet, hvilke forhold sekretariatet kunne se var problematiske. I forhold til screeningen kan Energitilsynet konstatere at der er flere værker, der selv har taget fat i problemerne. Det er således tydeligt, at en del af de problemer, der nu gennemgås i regnskabsgennemgangen langt hen af vejen er afdækket af værkerne selv.

Konkrete eksempler på poster der afklares i regnskabsgennemgangen:

  • Anmeldelse af budgetter og regnskabseftervisning - Det er ikke altid veldokumenteret, at over/underdækning er videreført systematisk fra år til år. 
  • Overskudsdisponering ? Der kan ikke disponeres over overdækning ved en generalforsamlingsbeslutning.
  • Afskrivninger ? Der er uforklarede afvigelser mellem budgetterede og regnskabsførte afskrivninger.
  • Henlæggelser ? Der mangler investeringsplaner.
  • Egenkapital ? Det er vanskeligt for nogle værker at holde kapital ifølge varmeforsyningsloven og egenkapital jf. årsregnskabsloven adskilt. 
  • Likvide midler ? Der ligger mange penge i opsparet overdækning i likvide midler. Energitilsynet arbejder på at få disse tilbageført til forbrugerne.
  • Værdiopskreven anlægssaldo ? Værker der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, bør ikke anmelde egenkapital derfra til prisudregning. 
  • Tilslutningsbidrag ? Bør ikke medregnes i kapital jf. varmeforsyningsloven.

Generelle emner

EU Kommissionens "3. liberaliseringspakke"

På energiministrenes rådsmøde i oktober blev der opnået "politisk enighed" om "3. liberaliseringspakke", og der er udarbejdet reviderede udgaver af pakkens fem omfattede retsakter med henblik på, at Rådet kan vedtage en fælles holdning i december. Herefter kan Parlamentet gå i gang med "2. læsning", og pakkens direktiver og forordninger vil kunne endeligt vedtages i foråret 2009.

Forslaget om ejermæssig adskillelse (unbundling) af de systemansvarlige transmissionsselskaber ("TSOer") diskuteres stadig. Som en opblødning forslår Kommissionen, at lande, der endnu ikke har ejermæssigt udskilte TSOer, alternativt skal kunne vælge en "blødere" model, hvor kun selve systemansvaret ? og ikke ejerskabet til nettene ? udskilles ejermæssigt ("ISO-modellen"). Selv "ISO" alternativet har ikke været "blødt" nok for en række lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Kommissionen har derfor introduceret et tredje alternativ ? "ITO" (Independent Transmission Operator) ? hvor en tæt regulering skal sikre en "funktionel" unbundling af systemansvarlige transmissionsselskaber. Europaparlamentet foreslår fortsat "ejermæssig adskillelse" af TSOer.

Herudover diskuteres styrkelsen af de nationale energiregulerende myndigheder og deres samarbejde i et fælles "Agentur" for regulering af grænseoverskridende spørgsmål. Her tegner alt til en mindre styrkelse af regulatorernes rolle sammenlignet med Kommissionens forslag.

"Pakken" indeholder også forslag om et tilsvarende obligatorisk samarbejde mellem de systemansvarlige selskaber. Her indgik 36 europæiske TSOer på elområdet fra 31 lande allerede i juni en hensigtserklæring om at etablere samarbejdsorganet "ENTSO-E" inden årets udgang. Det vil bl.a. betyde at de eksisterende operative samarbejdsorganer som ETSO, Nordel, UCTE m.fl. vil blive nedlagt i løbet af 2009.

EU Kommissionens "Klima- og energipakke"

Kommissionens "Klima- og energipakke" indeholder bl.a. forslagene til realisering af EU's CO2 mål efter "Kyoto-periodens" udløb i 2012 og til realisering af målene for vedvarende energi (VE). Der arbejdes p.t. frem mod miljøministrenes Rådsmøde 4. ? 5. december 2008, hvor det er planen at få en "politisk enighed" om alle "Klima- og energipakkens" retsakter.

Det er målet, at der opnås så høj grad af enighed med Parlamentet, at retsakterne vil kunne vedtages endeligt i løbet af første halvår 2009 ? uden en "2. læsning" i Parlamentet. Det er vigtigt af hensyn til det tilstundende nyvalg til Parlamentet (juni 2009), og for at EU kan optræde troværdigt ved COP 15 i København i november-december 2009. Enigheden med parlamentet søges i disse uger nået gennem såkaldte "trialog møder", hvor også Kommissionen deltager.

EU Kommissionens udspil om forsyningssikkerhed

Kommissionen præsenterede i november 2008 udspillet "An EU Energy Security and Solidarity Action Plan". Hermed tages der fat på det tredje af EU energipolitikkens tre ben, nemlig forsyningssikkerhed. "3. liberaliseringspakke" fra september 2007 var udspillet om et effektivt konkurrencebaseret energimarked. "Klima- og energipakken" fra januar 2008 var udspillet om klima/bæredygtighed.

EUs olie- og gas ressourcer ser ud til at ville slippe op i løbet af en kortere årrække, og det er derfor væsentligt, at der tages initiativer til at imødegå de problemer, dette vil afføde.

Udspillet fokuserer på 5 emner:

Udbygning af EU?s energi infrastruktur ? særligt el- og gasnet landene imellem og forbindelserne til omverden.

Blandt de højest prioriterede projekter er etableringen af et integreret elnet i Nordsøen for at sikre den bedst mulige udnyttelse af vindressourcerne. De fleste andre projekter drejer sig om gas pipelines, der skal sikre en større spredning af de gasressourcer uden for EU, som EU kan få adgang til.

EU's globale energipolitiske rolle, herunder integration af energi-initiativer i udenrigspolitikken for at sikre energiforsyninger.

Her peges bl.a. på en styrkelse af den eksisterende energi-dialog med Rusland og større aktivitet i forhold til Afrikas energiressourcer. 

 
Reguleringen af olie- og gaslagre skal styrkes, så de bedre kan bidrage til at modstå en egentlig krise i energiforsyningen.

Under oliekriserne i 1973/74 og 1979/80 var det IEA (Det Internationale Energiagentur), der koordinerede krise-initiativerne. EU har regler for minimumslagre af olie, men vil nu søge at øge sin rolle på dette område bl.a. ved at sikre større gennemsigtighed i de samlede olielagrenes størrelse og placering inden for EU.
 
Der skal gøres mere ved at øge effektiviteten i den måde vi bruger energi på

En særlig "2008 Energy Efficiency Package", der ledsager den strategiske redegørelse, vil stramme op på eksisterende EU initiativer. Yderligere tager Kommissionen fat på det følsomme emne om en eller anden grad af øget harmonisering af grønne afgifter.

EU's egne energi ressourcer skal udnyttes bedst muligt.

På dette område vil udspillene i høj grad dreje sig om at sikre finansiering af udviklingen, herunder af ny teknologi. Yderligere foreslås regler om nuklear sikkerhed i EU.

Citizens? Energy Forum

Det første såkaldte "Citizens? Energy Forum" blev afholdt i London den 27. ? 28. oktober 2008. Det fokuserer på forbrugerbeskyttelse i energimarkedet.

ERGEGs rapporter om de nationale implementeringer af energimarkedsdirektivernes regler om forbrugerbeskyttelse (se nedenfor) og om leverandørskift i elmarkedet blev præsenteret og drøftet. EU-Kommissionen oplyste, at den vil benytte førstnævnte rapport som grundlag for kommende traktatkrænkelsessager mod lande, der ikke har implementeret i overensstemmelse med direktivernes krav.

De europæiske regulatorers rådgivende udvalg til EU-Kommissionen (ERGEG) har lavet en rapport om "smart metering". På baggrund af den opfordrede Kommissionen ERGEG til at udarbejde en status for udbredelse og planer. Samtidig vil Kommissionen undersøge om der kan formuleres standardiserede krav til de funktionaliteter, som smart meters mindst skal have.

Herudover blev ERGEG opfordret til ? sammen med energiselskaberne ? at udarbejde retningslinjer for netselskabernes uafhængighed og deres behandling af informationer om forbrugerne samt at udarbejde en oversigt over typer af "forsyningspligt" arrangementer i EU.

ERGEG rapport om "Transposition of Consumer Rights"

ERGEG har i oktober 2008 publiceret rapporten "Transposition of Consumer Rights ? Monitoring Report". Rapporten undersøger først og fremmest, om el- og gasmarkedsdirektivernes krav om forbrugerinformation og forbrugerbeskyttelse er blevet implementeret i landene. Yderligere belyses, i hvilket omfang landene lever op til de "Best Practice" anbefalinger på området, som ERGEG kom med i 2006.

Overordnet konkluderer rapporten, at forbrugeren vil kunne finde en stor del af den krævede information, men at det typisk vil kræve en aktiv indsats, enten på Internettet eller ved henvendelse til energiselskaber, regulatorer o.l. Den peger på de store forskelle, der afsløres fra land til land, f.eks. vedrørende de kontraktlige relationer mellem forbruger og henholdsvis netselskaber og handelsselskaber ? og vedrørende afregning og information om faktisk energiforbrug og ? udgifter.

Blandt rapportens forslag er følgende:

  • For at fremme konkurrencen til fordel for forbrugerne og af energisparemæssige grunde er det nødvendigt, at der stilles krav om hyppigere og mere regelmæssige informationer om det faktiske energiforbrug. Der er forpligtelser til at oplyse aktuelle forbrugsdata, men undersøgelsen viser, at mange forbrugere ikke får disse data regelmæssigt. Endvidere udfærdiges regninger i mange medlemsstater efter skøn.
  • Leverandørskifte bør standardiseres og automatiseres. Mange medlemsstater har allerede iværksat foranstaltninger på dette område, men der er plads til forbedringer, fx ved en nem automatisk adgang til at skifte eller et enkelt sted, hvortil ønske om skifte kan rettes. Forbrugertillid og bekvemmelighed med let leverandørskifte er vigtigt for at kunne opnå et velfungerende detailmarked.
  • Relevant information om roller og ansvar for henholdsvis leverandør og netoperatør og distributør er ofte kun tilgængelige på internettet eller ved direkte anmodning. På visse markeder er dette niveau af tilgængelighed utilstrækkeligt.

ERGEG?s regionale initiativ ? el

Årets "Stakeholder Group" møde i den nordeuropæiske region fandt sted den 5. november i København. Omkring 50 deltagere repræsenterede alle relevante parter ? herunder Kommissionens generaldirektorat for energi (DGTREN). Mødet var arrangeret af Energitilsynets sekretariat.

Det emne, der påkaldte sig størst interesse, var redegørelsen for årsagerne til suspensionen af den nyetablerede markedskobling mellem Danmark og Tyskland og planerne for relanceringen. Det var direktøren for EMCC (European Market Coupling Company), Enno Böttcher, der redegjorde for situationen.

Fra starten den 29. september 2008 førte markedskoblingen til en bedre udnyttelse af transmissionsforbindelserne med væsentligt færre tilfælde af el, der flyder fra højprisområdet til lavprisområdet, end under de hidtidige "eksplicitte auktioner" (reservation af transmissionskapacitet). Men sådanne strømme i den "forkerte retning" fandt stadig sted, transmissionskapaciteten blev ikke udnyttet tilfredsstillende, og der registreredes i flere tilfælde usædvanligt store prisfluktuationer. Derfor blev det besluttet at suspendere markedskoblingen midlertidigt og genoptage de tidligere systemer til flaskehalshåndteringen.

Systemet analyseres nu for fejl. De vil snarest blive rettet, og det planlægges at sætte systemet i drift i løbet af 1. kvartal 2009.

Der er stor europæisk interesse for at trække på erfaringerne fra denne mindre heldige introduktion af markedskobling mellem to store systemer og for, hvordan problemerne bliver løst. Årsagen er, at en sådan markedskobling aldrig er forsøgt før, samtidig med at det er den model for effektivisering af den grænseoverskridende elhandel, som planlægges brugt generelt i Europa.

Indlæg fra de europæiske energihandleres forening EFET og fra ejerne af det såkaldte Baltic Cable (transmissionsledning mellem Sydsverige og Nordtyskland)viste, at der stadig er fuld tiltro til, at markedskobling er vejen frem. Baltic Cable fastholder således sin aftale med EMCC om at blive tilknyttet og introducere markedskobling på den nuværende "merchant line" (forbindelse der kun benyttes af ejerne), så snart markedskoblingen Danmark-Tyskland fungerer effektivt.

Andre indlæg redegjorde for regionens arbejde med at sikre alle markedsaktører de samme, gennemsigtige informationer om forhold af betydning for markedet, og om udsigterne for en videre integration mellem de regionale markeder, der nu bliver etableret.

De nordiske energiministres møde i Nordisk Ministerråd

De nordiske energiministre (plus erhvervs- og regionsministre) havde deres årlige møde den 29.-30. september 2008 i Umeå i Sverige.

I ministrenes fælles kommuniké lægges der generelt vægt på en yderligere styrkelse af samarbejdet ? ikke som en modsætning til EU-samarbejdet, men bl.a. for at fremme nordiske synspunkter dér. Et længere afsnit lægger op til at få mere fart på udviklingen af et "grænseløst nordisk elmarked" og formulerer en egentlig handlingsplan. Blandt elementerne skal nævnes:

?         Analyser indikerer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for en fælles nordisk TSO (eller ISO). Til gengæld skal det eksisterende TSO-samarbejde styrkes.
?         Generelt skal det over det næste år analyseres, hvordan det nordiske samarbejde på forskellige niveauer (politisk, myndigheder, regulatorer, TSOer) bedst udformes i lyset af udviklingen af EU?s elmarked og dets institutioner. Der tænkes givetvis bl.a. på etableringen af et Agentur for regulatorisk samarbejde og på TSO-samarbejdet i "ENTSO-E". Energiregulatorerne vigtige rolle i realisering af handlingsplanen understreges.
?         De nationale processer for planlægning, godkendelse og implementering af netinvesteringer skal analyseres og sammenlignes. Formålet er at finde måder at få mere nordisk helhedssyn ind i de nationale processer.
?         TSOerne skal starte en proces, der senest med udgangen af 2010 skal føre til etableringer af yderligere prisområder i Norden. Det kan ses som starten på løsningen af problemet med, at Svenska Kraftnät flytter handelsbegrænsningerne på nettet fra det indre af landet til den danske og den norske grænse for at opretholde én fælles engrospris i landet. Løsningen kan være, at Sverige opdeles i "prisområder".
?         Der opmuntres til at arbejde videre med at harmonisere de nationale regler om balancering over det kommende år.

Energitilsynets afgørelser

Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

  • Lemvig Varmeværk A.m.b.A. - kapitalindskud i Lemvig Kraftvarme A/S - afgørelsen
  • Ribe Fjernvarme - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af spidseffekt - afgørelsen
  • Frøstrup Fjernvarmeværk - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrug - afgørelsen
  • Dong Energy (Måbjergværket A/S) - opfølgning på afgørelse af 28.2.06 - hjemvist 31.3.08 - afgørelsen
  • Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 (omtalt ovenfor) - afgørelsen
  • Vejledning om "God adfærd" i elforsyningen (forbrugerforhold) - afgørelsen
  • Indekseringsmodel til regulering af standardtilslutningsbidrag til elnettet - afgørelsen


De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.

De er også velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.

Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk

Ansvarlig redaktør: Kontorchef Kamma Eilschou Jonassen, Konkurrencestyrelsen, Energicenter VARME

Energitilsynet | Nyropsgade 30 | 1780 KØbenhavn V | tlf. : 7226 8070

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme