Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

ENERGINYT nr. 8 - december 2007

Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.

Indhold:

Elektricitet

  • Elnetselskaberne skal spare 45 mio kr. om året fra 2008
  • Netselskabernes overvågningsprogrammer - virksomhedsbesøg

Naturgas

  • Nyt nødforsyningskoncept for naturgasmarkedet
  • Ny anmeldelsesbekendtgørelse på naturgasområdet

Fjernvarme

  • Forbrugerpriserne for varme på Energitilsynets hjemmeside
  • Udmelding af prislofter for 2008 - affaldsforbrændingsanlæg

Internationalt

  • ERGEGs Regionale Initiativ - el
  • EU-Kommissionens "3. liberaliseringspakke"
  • Møde i Madrid-Forum (naturgas) 

Energitilsynets afgørelser

  • Effektiviseringskrav til elnetselskaber 2008
  • Energinet.dk - nyt nødforsyningskoncept
  • Ny anmeldelsesbekendtgørelse på naturgasområdet
  • Nyborg Forsyning & Service A/S - harmonisering af fjernvarmepriserne i Nyborg og Ullerslev kommunale fjernvarmeforsyninger efter kommunalreformen
  • Sønderborg Fjernvarme - DONG VE - aftale om geotermisk energi

Elektricitet

Elnetselskaberne skal spare 45 mio. kr. om året fra 2008

94 elnetselskaber ud af 113 skal sætte nettarifferne ned med et samlet beløb på 45 mio. kr. Det er konsekvensen af Energitilsynets afgørelse om effektiviseringskrav, der blev offentliggjort den 27. september 2007. Elnetselskaberne har ansvaret for driften, vedligeholdelsen og udbygningen af elnettet og sørger for, at strømmen bliver transporteret frem til den enkelte forbrugers el-måler inde i huset.

Netselskaber
Der er tre typer af elnetselskaber: Regionale transmissionsselskaber, distributionsselskaber og transformerforeninger. De regionale transmissionsselskaber varetager driften af nettet på højspændingsniveauet (nettets motortrafikveje). Distributionsselskaber står for driften af nettet på mellem- og lavspændingsniveauet (nettets hoved- og biveje), medens transformerforingerne typisk alene driver net på lavspændingsniveauet (bivejene). Nettets motorveje (transmissionsnettet) drives af Energinet.dk, der reguleres særskilt og derfor ikke pålægges krav sammen med de andre netselskaber. 

Nettariffer
Elnetselskabernes priser på at få transporteret strøm ? de såkaldte nettariffer ? har hidtil været frosset fast realt på niveauet fra 1. januar 2004. Fra 1. januar 2008 skal det enkelte elnetselskab sætte tariffen ned, så selskabets indtægter mindskes med det besparelseskrav, der følger af Energitilsynets afgørelse om effektiviseringskrav.

Effektiviseringskravene medfører, at de regionale transmissionsselskaber i gennemsnit skal spare 0,6 pct. af deres driftsomkostninger (i alt ca. 1,2 mio. kr.). Distributionsselskaberne skal i gennemsnit spare ca. 1,6 pct. af deres omkostninger (i alt 43 mio. kr.), mens transformerforeningerne skal spare 3,7 pct. af omkostningerne (i alt 0,67 mio. kr.).

Benchmark
Effektiviseringskravene er fremkommet på baggrund af en benchmarking af elnetselskabernes økonomiske performance i 2006. Benchmarkingen er gennemført ved brug af den såkaldte netvolumenmodel, der gør det muligt at sammenligne forskellige netselskaber med hinanden. Netvolumenmodellen tager således højde for fx variationer i nettets opbygning og størrelse, og antal kunder mv. (Arbejdet med netvolumenmodellen er beskrevet i Energinyt nr. 7 fra september 2007) 

Energitilsynets afgørelse om effektiviseringskrav er den første i rækken af årlige udmeldinger af effektiviseringskrav. Fra og med næste år vil også netselskabernes leveringssikkerhed ? dvs. omfang af strømafbrud ? desuden blive inddraget i benchmarkingen. Et selskab med relativt høj leveringssikkerhed vil således blive belønnet herfor i form af en reduktion i kravet, der opgøres ud fra selskabets økonomiske effektivitet.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets kontrol med forsyningspligtpriserne for el 

Energiklagenævnet har den 16. oktober 2007 stadfæstet Energitilsynets afgørelser om regulering af de forsyningspligtige udmeldte priser for 1. kvartal 2005. Reguleringen vedrørte dels den faste kvartalsvise forsyningspligtpris til ikke-timemålte forbrugere, dels reguleringen af balancerings- og administrationsbidrag, der tillægges timespotprisen for elektricitet til timemålte forbrugere.

Energitilsynets afgørelser var indbragt for Energiklagenævnet af Dansk Energi på vegne af 25 forsyningspligtige virksomheder. Til støtte for klagen fremførte Dansk Energi, at Energitilsynet ved sin priskontrol havde foretaget en maksimalprisfastsættelse, der ikke har hjemmel i elforsyningslovens § 72, stk. 2, og at den anvendte metode for priskontrol er uforenelig med denne bestemmelse.

Energiklagenævnet fandt imidlertid, at Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne for 1. kvartal 2005 har haft den fornødne hjemmel, og at kontrollen har været udøvet sagligt og lovligt.

Energitilsynets kvartalsvise priskontrol har givet besparelser for ca. 400 mio. kr. fra 1. januar 2005 og frem til i dag, for de hen ved 3 mio. husstande, som endnu ikke har benyttet muligheden for selv at vælge el-leverandør på det frie elmarked. Kontrollen har således i en lang række tilfælde ført til, at Energitilsynet har krævet, at el-leverandørerne satte priserne ned, fordi priserne har været for høje og ude af trit med markedets prisniveau.

Energiklagenævnets stadfæstelse danner herefter praksis for i alt 150 efterfølgende klager vedrørende kvartalspriskontrollen for perioden 1. kvartal 2005 til og med 3. kvartal 2007. Kendelsen kan læses i sin helhed her.

Netselskabernes overvågningsprogrammer - virksomhedsbesøg

Netselskaberne skal udarbejde såkaldte overvågningsprogrammer mod diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Tilsynet har tidligere (bl.a. i Energinyt nr. 5 fra marts 2007) informeret om arbejdet med gennemgangen af netselskabernes første årsberetninger for 2005. I den forbindelsen gav Energitilsynet en række anvisninger på, hvorledes tilsynet med  overvågningsprogrammernr er planlagt for 2007. 

Tilsynet med med de bagvedliggende overvågningsprogrammer for 2006 er i fuld gang. Energitilsynets sekretariat har i den forbindelse ? som en del af de offentliggjorte arbejdsplaner for 2007 ? påbegyndt de forudvarslede virksomhedsbesøg. 

Virksomhedsbesøgene har til formål at afklare, om netselskaberne har implementeret og rent faktisk efterlever de fastsatte regler og procedurer i overvågningsprogrammerne. På elområdet har sekretariatet besøgt tre af de største selskabsmæssigt forbundne netselskaber. På naturgasområdet har sekretariatet også besøgt to store selskabsmæssigt forbundne distributionsvirksomheder. 

Ved virksomhedsbesøgene er sekretariatet blevet mødt af meget velforberedte og engagerede repræsentanter med ansvar for selskabernes overvågningsprogrammer eller for dele heraf. Der har på besøgene været en yderst konstruktiv og udbytterig dialog om overvågningsprogram, årsberetning, de af Energitilsynet udstukne anvisninger, m.v.

Det er et stort arbejde for netselskaberne at etablere og implementere interne overvågningsprogrammer med alle de nødvendige tiltag, som følger heraf. Det er sekretariatets opfattelse - på baggrund af de foretagne virksomhedsbesøg - at netselskaberne generelt arbejder meget seriøst med dette og er kommet langt med at få løst opgaven.

Naturgas

Nyt nødforsyningskoncept for naturgasmarkedet

Energitilsynet har godkendt et nyt nødforsyningskoncept for naturgasmarkedet. Nødforsyningskonceptet går kort ud på, at store naturgasforbrugere på det danske marked kan indgå aftale om at afbryde deres gasforbrug i en nødforsyningssituation.

Det er Energinet.dk, der har ansvaret for forsyningssikkerheden af naturgas. Et element heri er det såkaldte "nødforsyningskoncept". Muligheden for at afbryde store forbrugeres forbrug af gas er med til at sikre, at alle andre forbrugere, der betaler den fulde pris, kan få leveret gas. En nødforsyningssituation kan fx være et brud på søledningen eller produktionsstop i Nordsøen.

Nødforsyningsydelsen i konceptet er en slags "forsikring", der sikrer, at forbrugerne får den mængde gas, der er behov for i en nødforsyningssituation.

Nødforsyningsydelserne er en del af Energinet.dk's priser og vilkår for adgang til systemet (transmission af naturgas), som Energitilsynet skal godkende.

Det ny nødforsyningskoncept er ændret væsentligt i forhold til tidligere. I det ny koncept betaler alle forbrugere en volumenbaseret tarif for at Energinet.dk kan håndtere en eventuel nødforsyningssituation. Energinet.dk giver en rabat direkte til de forbrugere, der kan afbryde deres forbrug i en nødforsyningssituation. Disse forbrugere skal via test foretaget af Energinet.dk "bevise", at de faktisk kan afbryde deres gasforbrug i en eventuel nødforsyningssituation.

I det første år fra oktober 2007 til oktober 2008 er det kun forbrugssteder med et forbrug over 10 mio. m³ naturgas, der kan vælge at blive nødafbrydelig forbruger. Grænsen sikrer Energinet.dk tilstrækkelig gas i en nødforsyningssituation. Samtidig er det muligt for distributionsselskaberne i en implementeringsfase at håndtere opgaven, da der er mange nye administrative og operationelle opgaver forbundet med konceptet.

Energitilsynet finder det ikke urimeligt, at grænsen i den aktuelle implementeringsfase, er sat således, at relativt få forbrugssteder er omfattet, så konceptet kan køres ind.

Energitilsynet vurderede også, at Energinet.dk's metode til fastsættelse af priser og vilkår for nødforsyning overordnet set og i den aktuelle situation ikke er i strid med naturgasforsyningsloven. Energitilsynet fandt dog, at Energinet.dk inden 1. oktober 2008 skal revidere kriterierne for, hvilke forbrugere, der kan indgå afbrydelige kontrakter, da kriterierne i videst mulig omfang bør give alle reelt afbrydelige forbrugere mulighed for at indgå nødafbrydelige kontrakter. Endvidere skal Energinet.dk inden næste tariferingsperiode revurdere prisforskellen mellem de forskellige afbrydelighedsprodukter.

I praksis har der ikke tidligere været erklæret en nødforsyningssituation i Danmark. Den 8. november 2007, med virkning fra kl. 20.00 samme dag, erklærede Energinet.dk imidlertid en nødforsyningssituation på det danske naturgasmarked. Det skyldtes et varslet stormvejr over Nordsøen, der betød at Mærsk Olie & Gas besluttede at lukke produktionen ned. Gasleverancerne til det danske marked blev derfor stoppet. Nødforsyningssituationen blev ophævet ved midnat den 9. november 2007.

Det ny nødforsyningskoncept er således blevet "testet" i praksis.

Ny anmeldelsesbekendtgørelse på naturgasområdet

Energitilsynet har udarbejdet nye regler for anmeldelse af priser, tariffer og betingelser på naturgasområdet. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2008 og afløser en ældre bekendtgørelse om anmeldelse fra december 2000.

I den nye bekendtgørelse er der fastsat frister for anmeldelse samt en række krav til indholdet af anmeldelserne.

Anmeldelserne er med til at sikre gennemsigtighed på naturgasområdet. Samtidig giver de Energitilsynet mulighed for at føre tilsyn og kontrollere naturgasselskabernes priser og betingelser.

Siden den første anmeldelsesbekendtgørelse fra december 2000 trådte i kraft, er naturgasforsyningsloven blevet ændret flere gange med en række markante ændringer i regulering og tilsyn til følge. Også med etableringen af Energinet.dk er der sket en række væsentlige ændringer. Disse ændringer har gjort det nødvendigt med en ajourføring af de eksisterende anmeldelsesregler.

Fjernvarme

Forbrugerpriserne for varme på Energitilsynets hjemmeside

Energitilsynet har på hjemmesiden i oktober for tredje gang i løbet af 2007 offentliggjort fjernvarmeforsyningernes priser. Listen over fjernvarmepriser er ajourført med priser anmeldt i Energitilsynets elektroniske register pr. 10. oktober og omfatter nu godt 90 pct. af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisoversigten er en service for varmeforbrugerne, der på denne måde kan sammenligne prisen fra deres egen fjernvarmeleverandør med prisen fx på naboværket for at følge med i, om den lokale varmeforsyning leverer varme til rimelige priser sammenlignet med andre forsyninger.

Prisen for en standardbolig
De priser, der offentliggøres, er prisen pr. MWh og den pris, en forbruger i en standard lejlighed eller i et standard enfamiliehus, skal betale. Priserne for boligerne angives som samlet beløb for en lejlighed med et årligt forbrug på 15 MWh (standardareal 75 m²), samt for et enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh (standardareal 130 m²). Priserne er inkl. moms. 

Priserne siger ikke noget om den faktiske varmepris for en given bolig. For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt at tage udgangspunkt i boligens konkrete forbrug og areal.

Prisforskelle
Prisoversigten viser ganske store prisforskelle. Prisen for en MWh er i gennemsnit for værkerne 570 kr. Gennemsnittet dækker dog over MWh-priser fra 139 til 1.296 kr. Den gennemsnitlige pris for en standard lejlighed er 11.906 kr. og for et standard enfamiliehus 14.583 kr.

Gennemsnitsprisen for lejligheder dækker over et prisspænd fra 3.661 til 24.401 kr., mens priserne for enfamiliehuse ligger mellem 4.092 og 28.229 kr. pr. år. 

Der er således store variationer i priserne. Forskellene dækker blandt andet over, at der er store variationer i de enkelte forsyningers/værkers omkostningsniveau. Værkernes priser er bestemt af de indregningsberettigede omkostninger, og prisforskellene er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at varmeforsyningen ikke drives effektivt nok. I nogle tilfælde kan en høj pris dog indikere, at der er et effektiviseringspotentiale.

For fjernvarmeforsyningerne kan prisstatistikken derfor også bruges som et vigtigt pejlemærke som hjælp til værkets egne effektiviseringsbestræbelser.

Elektronisk anmeldelse
Energitilsynet tog for ca. 1 år siden den elektroniske anmeldelsesløsning EnergiData Online i brug til fjernvarmeforsyningernes anmeldelse af varmepriser (tariffer). I det forløbne år har varmeforsyningerne anmeldt priser elektronisk med brug af digital signatur.

Der er nu kun et begrænset antal af forsyninger, som endnu ikke har kunnet bruge den elektroniske anmeldelsesmulighed.

Udmelding af prislofter for 2008 - affaldsforbrændingsanlæg

Energitilsynet udmelder hvert år d. 1. oktober prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for det efterfølgende år. Lofterne ligger en maksimal pris for, hvor meget fjernvarmeværket må betale for levering af varme fra affaldsforbrændinger. Formået er at sikre forbrugerne en rimelig varmepris gennem prisregulering.

Prislofter 2008
Grundlaget for beregningen af prislofterne er fjernvarmeværkernes samlede produktionsomkostninger, dvs. både omkostninger ved produktion til grundlast og til spids- og reservelast.

Energitilsynet beregner via dataindsamling prislofter for tre hovedområder: Naturgasområder, centrale områder og områder med biomasse/andet. Udmeldingen per 1. oktober i år gældende for 2008 er 99 kr./GJ for decentrale områder med naturgas, 65 kr./GJ for decentrale områder med andre brændsler end naturgas og 66 kr./GJ for centrale områder.

Prislofterne kan også ses på Energitilsynets hjemmeside her.

Internationalt

ERGEGs Regionale Initiativ - el

Gennemsigtighedsrapport

Den nordeuropæiske region for "ERGEGs Regionale Initiativ ? el", hvor Energitilsynets sekretariat har formandskabet, har færdiggjort en rapport om øget gennemsigtighed i regionens engrosmarked. Rapporten, der blev offentliggjort i september 2007, støttes af markedets parter, som har deltaget i processen.

Rapportens anbefalinger indebærer, at der i to trin ? fra 1. januar og fra 1. juli 2008 - skal publiceres yderligere oplysninger om forhold vedrørende net, produktion og forbrug. Disse oplysninger vil sikre en øget og mere ensartet viden om aktuelle markedsforhold blandt markedets aktører. Det vil bidrage til et mere effektivt konkurrencebaseret marked.

Rapporten blev meget positivt modtaget på det 14. Firenze Forum den 24. ? 25. september, hvor elmarkedets parter og myndighederne drøftede markedsforhold.

Der arbejdes nu mellem de regulerende myndigheder i regionen videre med at overvåge implementeringen af reglerne og siden af den løbende brug af dem.

ERGEGs pressemeddelelse om rapporten kan ses her:

Markedskobling
På de to transmissionsforbindelser mellem Danmark og Tyskland skulle der efter de oprindelige planer fra oktober 2006 have været etableret "markedskobling" for den følgende dags eludveksling fra 4. kvartal 2007. Store forsinkelser med starten af IT-siden af projektet medførte udsættelse. Ved et seminar om markedskoblings-projektet i Hamburg den 13. november 2007 kunne parterne meddele, at markedskoblingen vil starte den 3./4. juni 2008. Se mere her.

EU Kommissionens "3. liberaliseringspakke"

Kommissionen præsenterede den 19. september 2007 sit forslag til den "3. liberaliseringspakke".

Pakken består af ændringsforslag til de eksisterende energimarkedsdirektiver (el og gas) og energimarkedsforordninger (el og gas) samt et forslag til en ny forordning om et "Agentur for samarbejde mellem energimyndigheder" (benævnt "Agenturet"). I det seneste nummer af Energinyt blev der redegjort for indholdet baseret på modtagne udkast. De endelige forslag ligner udkastene, om end der er en række ændringer.

Hovedelementerne er følgende: 

  • De nationale regulerende myndigheders uafhængighed, opgaver, muligheder for at træffe bindende afgørelser samt deres sanktionsmuligheder søges harmoniseret.

  • Forslaget til skærpede unbundlings-regler for transmissionsselskaber stiller som hovedregel krav om ejermæssig adskillelse mellem på den ene side transmissionsaktiver og systemansvar (TSO) og på den anden side produktion og handel ("ejermæssig unbundling").

    Som dispensationsmulighed stilles der krav om ejermæssig adskillelse, der begrænses til på den ene side systemansvar og på den anden side produktion og handel ("ISO" = "Independent System Operator"). Der stilles specifikke krav til ISOens opgaver og til, hvordan ejeren af transmissionsaktiverne skal rette sig efter ISOens krav.

Med oprettelsen af Agenturet for samarbejde mellem europæiske regulatormyndigheder bliver der mulighed for at behandle sager, hvor konflikten eller tilsyns-opgaven berører markedet i mere end én medlemsstat. Opgaveporteføljen omfatter dels forhold vedrørende de nationale regulerende myndigheders opgaveudførelse (i forhold til energimarkedsforordningerne) og samarbejde, dels forhold vedrørende TSO-samarbejdets (ENTSOs) opgaveudførelse.

Forslagene har siden præsentationen været behandlet intensivt i Rådet på embedsmandsniveau. Behandlingen viste betydelig divergens landene imellem, specielt vedrørende kravene om ejermæssig unbundling. Der arbejdes i første omgang frem imod Energiministrenes Rådsmøde under det portugisiske formandskab den 3. december 2007. Der lægges ikke op til nogen form for beslutninger på dette møde, så processen vil fortsætte med intensivt arbejde under næste halvårs slovenske formandskab.

Møde i Madrid-Forum (naturgas)

I oktober var der møde i Madrid forum, der er de europæiske gas regulatorers samarbejdsforum. På mødet fremlagde ERGEG bl.a. de første resultater af deres undersøgelse af implementeringen af gennemsigtighedsbestemmelserne i forordning 1775/2005.

På baggrund af ERGEGs undersøgelse udtrykte Kommissionen stærk bekymring over medlemsstaternes manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravene her mere end et år efter sidste frist for implementeringen, der var 1. juli 2006. Kommissionen anmodede indtrængende til, at medlemsstaterne levede op til deres forpligtelser efter art. 13 i direktiv 1775/2005.

Forummet udtrykte endvidere dyb bekymring over medlemsstaterne ringe anvendelse af reglernes sanktionsmuligheder over for virksomheder, der ikke opfylder gennemsigtighedskravene.

Udviklingen i det regionale initiativ på gasområdet blev også drøftet. Der blev udtrykt tilfredshed med ERGEGs fremskridt  - herunder den udvikling af "best practices", der er opnået inden for initiativet. Det gælder bl.a. koordinerede open season procedurer overvåget af regulatorerne, gennemsigtighed omkring fremtidige infrastruktur investeringer herunder udvikling af regionale investeringsplaner, fremme koordinering, harmonisering og gennemsigtighed omkring regulatorernes beslutningstagning på tværs af grænserne.

Dagsorden og referat fra mødet kan ses her.

Energitilsynets afgørelser

Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager.

  • Effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008. Afgørelsen er omtalt ovenfor under elektricitet. Afgørelse

  • Energinet.dk - nyt nødforsyningskoncept. Sagen er omtalt ovenfor. Afgørelsen

  • Ny anmeldelsesbekendtgørelse på naturgasområdet. Sagen er omtalt ovenfor. Bekendtgørelsen

  • Nyborg Forsyning & Service A/S - harmonisering af fjernvarmepriserne i Nyborg og Ullerslev kommunale fjernvarmeforsyninger efter kommunalreformen. Spørgsmål om principper for harmonisering af  fjernvarmepriser i forhold til varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Afgørelsen

  • Sønderborg Fjernvarme - DONG VE - aftale om geotermisk energi. Spørgsmål om indregning af efterforsknings- og etableringsomkostninger i fremtidige varmepris. Afgørelsen

De er velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.

Ansvarlig redaktør: Kontorchef Nils Jan Hansen, Konkurrencestyrelsen, Center for Energi

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme