Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Mangler i elnetselskabernes administration af regler

Dato: 21.12.2017 ·

Energitilsynet har i en ny stikprøve blandt elnetvirksomheder fundet mangler i virksomhedernes administration af regler, der skal sikre fri konkurrence – det såkaldte ”Program for intern overvågning”.

Elnetselskaberne er naturlige monopoler, og de må ikke give bestemte og konkurrenceudsatte virksomheder fordele. Hverken hvis de er koncernforbundne med elnetselskabet, eller har en eller anden form for samarbejde med netselskabet. Samtidig siger reglerne, at elnetselskaberne skal opstille et program med en række tiltag, f.eks. uddannelsesprogrammer eller skriftlige procedurer, der skal sikre ligebehandling. 

Energitilsynet udfører hvert år stikprøver i elnetselskaberne for at sikre, at reglerne bliver efterlevet.  

Dette års stikprøve er foretaget i fem elnetvirksomheder, og den viser, at kun en enkelt virksomhed følger reglerne til punkt og prikke. De fire øvrige virksomheder bliver nu gjort til genstand for yderligere undersøgelser og opfølgning. 

Den nye stikprøve har haft fokus på to forhold:

·       om elnetvirksomhederne har sørget for tiltag, f.eks. uddannelsesprogrammer og/eller skriftlige procedurer for, hvordan virksomheden og medarbejderne ved kundekontakt sikrer ligebehandling af konkurrenceudsatte virksomheder,

·       om elnetvirksomhedernes aftaler med koncernforbundne virksomheder er indgået på markedsvilkår. Her har dette års tilsyn fokuseret på administrative ydelser som HR, regnskab, IT- og kantinedrift mv., som elnetvirksomhederne har købt i koncernforbundne selskaber. Ifølge reglerne skal der foreligge en skriftlig aftale om ydelsen samt dokumentation for, at aftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår.

Stikprøveundersøgelsen afdækker, at der er mangler og/eller uklarheder i administrationen af reglerne på disse to områder i fire af de fem undersøgte virksomheder.  

Resultatet betyder, at Energitilsynet nu følger op. Dels med yderligere undersøgelser. Og dels med dialog på brancheplan om, hvordan reglerne bliver overholdt.

 

Kontakt

Thi Thuy Trang Nguyen, fuldmægtig, cand.jur., tlf. 41 71 53 95, tttn_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO