Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Dong Energy (Måbjergværket A/S)

Dato: 29.09.2008Journalnr.: 4/0920-0600-0004

Resume Opfølgning på afgørelse. Energitilsynet tilsluttede sig Energiklagenævnets synspunkt om, at henlæggelser til nyinvesteringer omfatter henlæggelser til skrotning. Reglerne om henlæggelser til skrotning kan kun finde anvendelse, hvis datoen for skrotningen er dokumenteret i af godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Resumé 

1.      Sagen rejser det spørgsmål, om Energitilsynet kan tilslutte sig Energiklagenævnets bemærkninger om at henlæggelsesreglerne finder anvendelse i den konkrete sag om skrotning af Måbjergværket, og at bemærkningerne lægges til grund.

2.      Derudover rejses spørgsmålet om krav til dokumentation for tidspunktet for den faktiske skrotning af værket.  Endelig skal Energitilsynet tage stilling til, hvornår afskrivningsreglerne kan finde anvendelse.

3.      Måbjergværket A/S har i januar 2006 bedt Energitilsynet om at vurdere, om Måbjergværket løbende kan indregne henlæggelser til skrotning i den omkostningsbestemte pris for varme og affaldsbehandling. Spørgsmålet er også aktuelt for DONG Energy?s fem andre affaldsbaserede kraftvarmeværker.

4.      Sagen har været behandlet af sekretariatet 2 gange og efterfølgende af Energiklagenævnet. Sekretariatet fandt ikke, at varmeforsyningsloven og afskrivningsbekendtgørelse indeholdt hjemmel til en løbende indregning af skrotningsomkostninger. Måbjergværket har påklaget denne afgørelse til Energiklagenævnet.

5.      Energiklagenævnet har hjemvist sagen til behandling på et Energitilsynsmøde, idet nævnet ikke finder, at Energitilsynet har kunnet delegere afgørelseskompetencen i sagen til sekretariatet. Sekretariatet tager afgørelsen til efterretning og forelægger hermed sagen til afgørelse for Energitilsynet, under hensynstagen til nævnets øvrige bemærkninger i sagen.

6.      Nævnet har således bemærket, at forudsat at skrotning af anlægget bliver aktualiseret, som følge af, at driften af anlægget ikke videreføres af hverken klager eller andre, er det Energiklagenævnets opfattelse, at bestemmelsen om henlæggelser i afskrivningsbekendtgørelsen giver mulighed for, at der henlægges til fremtidige skrotningsudgifter, og at henlæggelserne tidligst vil kunne påbegyndes 5 år før det planlagte skrotningsår under hensyntagen til en eventuel levetidsforlængelse.

7.      Nævnet bemærkede også, at det gerne havde set, at afskrivningsbekendtgørelsen indeholdt specifikke regler om behandlingen af omkostninger til skrotning.

8.      På baggrund af Energiklagenævnets afgørelse og bemærkningerne heri, lægger sekretariatet herefter til grund, at - forudsat at skrotning af anlægget bliver aktuelt, som følge af at driften af anlægget ikke videreføres af hverken klager eller andre ? kan bestemmelsen om henlæggelser i afskrivningsbekendtgørelsen finde anvendelse.

9.      Herefter skal der tages stilling til, fra hvornår henlæggelsesreglerne kan finde anvendelse. Afskrivningsbekendtgørelse anvender betegnelsen "idriftsættelsesåret". I relation til skrotning må dette forstås som skrotningsåret.

10.  Nedlæggelse af et forbrændingsanlæg for affald kræver for værker med en eleffekt på op til 25 MW forudgående udarbejdelse af et projektforslag, samt kommunalbestyrelsens godkendelse heraf. For værker med en kapacitet på over 25 MW kræves en tilladelse fra klima- og energiministeren. Som dokumentation for at skrotningen er aktuel, finder sekretariatet på den baggrund, at der skal foreligge et projektforslag, som er godkendt af kommunalbestyrelsen/ en tilladelse fra ministeren til nedlæggelsen. Skrotningsåret vil herefter fremgå af projektforslaget/tilladelsen og danne baggrund for, fra hvornår henlæggelsesreglerne kan finde anvendelse.

11.  På den baggrund indstiller sekretariatet at affaldsværket på baggrund af et godkendt projektforslag/ en tilladelse fra ministeren kan indregne henlæggelser i op til 5 år fra skrotningsåret, som det fremgår af projektforslaget.

12.  Sekretariatet finder imidlertid at reglerne på dette område er uklare, og at Energitilsynet i medfør af varmeforsyningsloven, bør gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at reglerne bør præciseres, så der ikke fremover kan være tvivl om klarheden af hjemlen til at indregne skrotningsomkostninger i priserne forud for skrotningsåret.

13.  Klager har i den konkrete sag anmodet om, at få mulighed for at indregne omkostningerne i hele værkets restlevetid. Klager har mulighed for, at søge dispensation fra tidsfristen vedrørende henlæggelser. En sådan ansøgning vil - på tilsvarende vis som den generelle anvendelse af henlæggelsesreglerne på situationen - kræve dokumenteret sikkerhed for anlæggets nedlæggelse i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af værket i henhold til reglerne om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg/ en tilladelse fra ministeren.

14.  Hvis værket i øvrigt skulle have mulighed for at indregne skrotningsomkostningerne i hele værkets levetid, ville det kræve at afskrivningsreglerne kunne finde anvendelse.

15.  I så tilfælde ville skrotningsomkostningerne skulle indgå som en del af værkets anlægssum. Sekretariatet vil imidlertid - som dokumentation for tidspunktet for værkets skrotning - kræve, at omkostningerne hertil og tidspunktet herfor skal fremgå af projektforslag godkendt forud for etableringen og dermed indgå i projektets samfundsøkonomiske vurdering. Det er ikke tilfældet i den konkrete sag, hvorfor sekretariatet ikke finder, at afskrivningsreglerne kan finde anvendelse. 

Afgørelse

Energitilsynet vedtog, at:

16.  Energitilsynet lægger i overensstemmelse med Energiklagenævnets bemærkninger i afgørelse af 31. marts 2008 til grund, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer omfatter henlæggelser til skrotning, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 8. juni 2007 om ændring af bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv., § 5

17.  Det er et krav for anvendelse af reglerne om henlæggelser i forbindelse med et anlægs skrotning, at tidspunktet for skrotningen er fastsat og dokumenteret i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1 for anlæg med en eleffekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

18.  For at kunne tage stilling til en eventuel undtagelse i henhold til bekendtgørelsens § 8, fra henlæggelsesreglernes tidsramme på 5 år, skal Energitilsynet have dokumentation for den faktiske skrotning i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1. for anlæg med en eleffekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

19.  Energitilsynet ikke finder, at reglerne om afskrivninger kan anvendes i den konkrete sag, idet værket ikke har forelagt dokumentation for, at skrotningsomkostningerne samt tidspunktet for skrotningen er indgået i projektforslag om værkets etablering og dermed har indgået i værkets anlægssum.

Energitilsynet tilkendegav, at:

20.  Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv. med senere ændringer bør tydeliggøres, så det fremgår klart, at reglerne også omfatter henlæggelser til skrotning.

21. Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at problemstillingen bør medføre overvejelser om andre ændringer i regelgrundlaget.

Sagsfremstilling

22.  Sagen vedrører Måbjergværket, som er et affaldsforbrændingsanlæg ejet af DONG Energy (tidligere Elsam). Problemet i sagen er finansiering af de omkostninger/udgifter, som opstår i forbindelse med værkets nedlæggelse og afvikling (skrotning). Værket blev grundlagt i februar 1993 og har en forventet levetid på 25 år (til 2018). Det er oplyst, at uanset forkøbsaftale ved ophør af værkets fjernleveranceaftale, vil den tekniske udvikling bevirke, at skrotning ikke kan undgås.

23.  Det er tillige oplyst, at sagen også har generel betydning, idet DONG Energy koncernen ejer 5 andre affaldsbaserede kraftvarmeværker, for hvilke en skrotning også vil blive en realitet.

24.  Sagen er aktuel for klager, fordi der er tale om værker, som skal drives efter el- og varmeforsyningslovenes hvile i sig selv princip, således at nødvendige udgifter indregnes i priserne for levering af varme. Den således omkostningsbaserede varmepris opgøres årligt på grundlag af et budget over alle de omkostninger, som er indregningsberettigede nødvendige omkostninger efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

25.  Når det pågældende år er gået, beregnes den omkostningsbestemte varmepris på baggrund af de realiserede udgifter, og en eventuel over- eller underdækning overføres til det følgende regnskabsår. Såfremt disse omkostningsposter er rimelige i forhold til en effektivt drevet virksomhed, vil den på det grundlag fastsatte varmepris ? efter Gas- og varmeprisudvalgets praksis - ikke umiddelbart kunne anses for at være urimelig[1]

26.  Der gælder også et substitutionsprincip i forbindelse med prisfastsættelsen, idet en varmeforsyningsvirksomhed, der skal købe varme skal optræde økonomisk ansvarligt, således at omkostningerne skal være mindst mulige. Således må prisen for køb af varme ikke overstige, hvad forsyningsselskabet selv kunne have produceret eller købt varmen til fra anden side[2] ? det er basis for beregning af den såkaldte substitutionspris.

27.  Endelig gælder der specielle regler om prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg[3]. Ifølge disse regler kan et affaldsforbrændingsanlæg maksimalt kræve den laveste af henholdsvis den efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 fastsatte pris eller det af Energitilsynet fastsatte prisloft. Prisloftet er et loft over den samlede pris ? en maksimalpris.

28.  Disse regler indebærer en begrænsning i størrelsen af de udgifter der kan indregnes i priserne efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. På baggrund af disse begrænsninger kan der være en risiko for, at Måbjergværket (og de øvrige affaldsbaserede kraftvarmeværker) ikke kan indregne skrotningsomkostningerne i varmepriserne i skrotningsåret.

29.  Der vil således være en risiko for, at Måbjergværkets varmepriser - ved indregning af hele skrotningsudgiften i skrotningsåret - overstiger substitutionspris / det udmeldte prisloft, og dermed en risiko for, at skrotningsudgifterne ikke kan dækkes af varmeforbrugerne, så de alene skal dækkes af affaldsleverandørerne. Da denne betaling ikke er hjemlet i el- eller varmeforsyningsloven, er der en risiko for, at værket i strid med hvile i sig selv princippet skal lukkes med et stort udækket underskud.

30.  For at forhindre denne situation har klager anført forskellige påstande, hvorefter disse omkostninger kan udgiftsføres løbende/i årene inden skrotningen. Sekretariatet vil i det følgende foretage en vurdering af hver enkelt påstand og efterfølgende fremlægge en indstilling til Energitilsynet.

31.  Energiklagenævnet har hjemvist Energitilsynets afgørelse af 28. februar og 25. april 2006, så Energitilsynet får mulighed for at behandle sagen i et møde. Nævnet har i øvrigt haft følgende bemærkninger i sagen: 

32.  "Energiklagenævnet kan konstatere, at Energitilsynet ikke ses tidligere at have behandlet spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til skrotning løbende kan indregnes i prisen. Som følge heraf er det Energiklagenævnets opfattelse, at sagen er af principiel karakter. Hertil kommer, at sagens udfald har væsentlige økonomiske konsekvenser og vil kunne få betydning også for andre end klager.

33.  På det grundlag er det Energiklagenævnets opfattelse, at Energitilsynet ikke har kunnet delegere afgørelseskompetencen i sagen til sekretariatet. Efter det anførte hjemvises sagen til behandling ved Energitilsynet".

34.  Energiklagenævnet skal i øvrigt i relation til spørgsmålet om muligheden forløbende at indregne udgifter til skrotning i varmeprisen bemærke følgende:

35.  "Der hersker ingen tvivl eller uenighed om, at omkostninger til skrotning har karakter af "nødvendige udgifter" i varmeforsyningslovens forstand, som følgelig efter sin art kan indregnes i priserne. Det står dermed også klart, at udgiften skal afholdes af affaldsleverandørerne og varmebrugerne. Tvivlen relaterer sig således udelukkende til, på hvilket tidspunkt indregning i prisen kan ske.

36.  Efter Energiklagenævnets opfattelse tager § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven (VFL) efter en naturlig læsning sigte på udgifter, som afholdes (senest) i det år, hvortil prisen relaterer sig. Energiklagenævnet kan således ikke tilslutte sig klagers synspunkt om, at der er umiddelbar hjemmel i VFL § 20, stk. 1, til løbende indregning i priserne af fremtidige omkostninger til skrotning af værke.

37.  Energiklagenævnet kan dog samtidig konstatere, at det kan være forbundet med betydelige vanskeligheder at få omkostningerne til skrotning af værket dækket, hvis udgifterne først tillades indregnet i priserne i samme år, som udgifterne ? og dermed nedlukningen ? af værket skal realiseres.

38.  Hertil kommer, at det også efter Energiklagenævnets opfattelse må anses som urimeligt at lade udgiften bære udelukkende af det sidste produktionsårs brugere af værket i stedet for at sprede udgiften på den samlede kreds af brugere, som løbende gennem værkets levetid har draget nytte af samt bidraget til nedslidningen af anlægget.

39.  Ulempen ved at lade omkostninger til skrotning indregne løbende i priserne er på den anden side, at der er tale om en fremtidig og dermed principielt fiktiv udgift.

40.  Forudsat at skrotning af anlægget bliver aktualiseret, som følge af, at driften af anlægget ikke videreføres af hverken klager eller andre, er det Energiklagenævnets opfattelse, at bestemmelsen om henlæggelser i afskrivningsbekendtgørelsens § 5 giver mulighed for, at der henlægges til fremtidige skrotningsudgifter.

41.  Henlæggelserne findes følgelig at skulle være baseret på dokumentation for forpligtelsen til bortskaffelse af anlægget m.v., ligesom opgørelsen af de forventede udgifter hertil skal være opgjort i overensstemmelse med disse dokumenterede forpligtelser og i øvrigt fremstå som velbegrundede og rimelige.

42.  Endvidere findes henlæggelserne tidligst at kunne påbegyndes 5 år før det planlagte skrotningsår under hensyntagen til evt. levetidsforlængelse, jf. i øvrigt reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen § 5, stk. 2-5".

Det bemærkes afslutningsvist af nævnet:

43.  "at Energiklagenævnet gerne havde set, at afskrivningsbekendtgørelsen indeholdt specifikke regler om behandlingen af omkostninger til skrotning".

44.  Med henblik for at få oplysninger om tidspunktet for forventet skrotning og især, hvor endeligt skrotningsåret ligger fast, har sekretariatet i forbindelse med den fornyede behandling af sagen forespurgt Måbjergværket, om hvorledes varmeforsyningen skal fortsætte i området efter 2017, hvis ikke Varmetransmissions Holstebro Struer anvender sin forkøbsret til værket.

45.  Måbjergværket har på den baggrund oplyst, at Måbjergværket overvejer at forlænge værkets levetid, og på den baggrund forhandler Måbjergværket A/S og VHS I/S for tiden om at indgå en ny varmeaftale, som skal løbe til 2030. Der er ikke taget stilling til forsyningsforholdene efter 2017, i tilfælde af, at Måbjergværket og VHS I/S ikke når til enighed om en aftale.

Regler

46.  Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, opregner, hvilke omkostninger kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne i deres varmeforsyningspriser:

 § 20. Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-11, § 20 a, stk. 7, og § 20 b.

           Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.

47.  Den i stk. 2, fastsatte hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, m.v. er udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991, ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 8. juni 2007 - se kopi af de for denne sag relevante bestemmelser nedenfor:

Driftsmæssige afskrivninger

§ 1. For idriftsatte anlæg indregnes driftsmæssige afskrivninger i priserne på grundlag af de efter hidtil gældende regler opgjorte afskrivningsgrundlag.

§ 2. For de nye anlæg indregnes driftsmæssige afskrivninger i priserne på grundlag af den konstaterede anlægssum med fradrag af henlæggelser, jf. § 5.

§ 3. Ved anlægssum forstås anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen. Heri kan endvidere indregnet byggerenter opgjort på idriftsættesestidspunktet.

Stk. 2. På værker med forenet produktion fordeles den totale anlægssum på de enkelte produkter efter rimelige driftsøkonomiske principper.

§ 4. Afskrivninger af de i §§ 1 og 2 nævnte værdier foretages med indtil 20 procent om året.

Stk. 2. For anlæg idriftsat inden afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. marts 1982, foretages afskrivninger over en periode på højst 15 år fra det nævnte regnskabsår.

Stk. 3. For anlæg idriftsat efter afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. marts 1982 foretages afskrivninger særskilt for det enkelte års samlede anlægssum. Det enkelte års anlægssum skal være afskrevet over en periode på højst 30 år fra idriftsættelsestidspunktet.

Henlæggelser

§ 5. I priserne for opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas kan indregnes henlæggelser til nyinvesteringer, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.

Stk. 2. Henlæggelser kan tidligst påbegyndes 5 år før det planlagte idriftsættelsessår.

Stk. 3. I 5 år før idriftsættelsesåret kan der ialt henlægges indtil 75 pct. af den budgetterede anlægssum, som denne vil fremtræde på idriftsættelsestidspunktet ved akkumulering af de i anlægsperioden bogførte anlægsomkostninger excl. renter. Der kan ikke i noget år henlægges mere end 20 pct. af den budgetterede anlægssum.

 Stk. 4. På værker med forenet produktion fordeles anlægssummen på de enkelte produkter efter rimelige driftsøkonomiske principper.

Stk. 5. Såfremt henlæggelserne samlet overstiger 75 pct. af den konstaterede anlægssum excl. renter, modregnes det overskydende beløb i priserne i driftsættelsesåret og det følgende år.

Undtagelse og ikrafttræden

§ 8. I tilfælde, hvor bestemmelserne i §§ 1-5 medfører væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomhederne, kan gas- og varmeprisudvalget undtage fra bestemmelserne.

48.  Bekendtgørelsen fastsætter i § 1 4 regler om kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af driftsmæssige afskrivninger i varmepriserne, herunder også definition af begrebet anlægssum.

49.  I § 5 fastsættes, at der i priserne kan indregnes henlæggelser til ny investeringer, som tidligst kan påbegyndes 5 år før det planlagte idriftsættelsessår og med maksimalt 75 % af den budgetterede anlægssum. Ændringen af bestemmelsen har udvidet anvendelsesområdet fra henlæggelser til nye anlæg til henlæggelser til nyinvesteringer.

50.  Bekendtgørelsen indeholder i § 8, en hjemmel til at undtage virksomhederne fra bekendtgørelsens § 1-5, hvis disse bestemmelser medfører væsentlige ulemper for virksomhederne eller forbrugerne eller urimelig ulighed mellem virksomhederne.

51.  Med hensyn til varmeplanlægning fastsættes i varmeforsyningslovens i § 3, stk. 1:

52.  § 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

53.  I bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, første punktum fastsættes, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

54.  I bilagets punkt 1.2 fremgår det, at nedlæggelse af fjernvarmeværker, herunder forbrændingsanlæg for affald er omfattet af bestemmelsen.

Høringssvar

55.  Måbjergværket har i sit høringssvar foreslået nogle præciseringer af teksten, herunder bl.a. en præcisering af, at sagen ikke alene omfatter Måbjergværket. Sekretariatet har i det væsentligste taget bemærkningerne til følge, og indføjet dem i sagen.

56.  Måbjergværket anfører, at sekretariatets indstilling til dokumentationskrav for skrotningsåret er væsentlig strengere end dokumentationskravene til henlæggelser til andre investeringer, hvor kravet er, at de fremgår af budget og af en investerings- og henlæggelsesplan.

57.  Værket anfører tillige at en række nyinvesteringer på kollektive varmeforsyningsanlæg også er godkendelsespligtige, og at det derfor vil være i strid med Energitilsynets praksis og med et lighedsprincip, hvis det fastsatte krav til dokumentation opretholdes.

58.  Sekretariatet finder imidlertid, at da muligheden for indregnings af skrotningsomkostninger ikke fremgår klart af lovgrundlaget, skærpes kravene til, at der er tale om en faktisk eksisterende omkostning. På den baggrund finder sekretariatet det nødvendigt, at der foreligger sikkerhed for tidspunktet for den faktiske skrotning. Ellers vil der være en risiko for en opsparing af forbrugerens midler på ubestemt tid, indtil tidspunktet for den faktiske skrotning.

59.  Måbjergværket anfører, at projektbekendtgørelsens krav om godkendelse til skrotning/nedlæggelse ikke omfatter kraftvarmeværker med en eleffekt på 25 MW og derover, og at der derfor ikke er krav om godkendelse til skrotning for Måbjergværket eller for 2 af de andre 6 omhandlede værker.

60.  Sekretariatet er enig heri, men finder at reglerne i elforsyningslovens § 10 om elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW og § 11, stk. 1, hvorefter væsentlige ændringer af sådanne anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og energiministeren  kan anvendes parallelt for disse 3 værker, idet ministerens tilladelse kan tjene som dokumentation for skrotningstidspunktet for Måbjergværket og de 2 øvrige anlæg.

61.  Måbjergværket anfører tillige, at muligheden for at få dispensation fra afskrivningsbekendtgørelsen til enten at foretage henlæggelser i en længere periode end 5 år eller at indregne skrotningsomkostningerne i afskrivningsgrundlaget ikke er realistisk, idet skrotningen ikke realistisk kan planlægges og dermed godkendes allerede når værket etableres.

62.  Sekretariatet er enig i, at hvis en planlægning af værkets skrotning allerede ved værkets etablering ikke er realistisk, vil anvendelse af afskrivningsreglerne ikke være mulig, idet omkostningerne da ikke kan indgå i anlægssummen.

63.  Sekretariatet finder derimod ikke, at dispensation fra henlæggelsesreglernes 5 års frist er udelukket, idet Måbjergværket allerede på et tidligere tidspunkt vil kunne søge ministeren om tilladelse til skrotning af værket i henhold til elforsyningslovens regler/eller for de 3 andre værker i henhold til kommunalbestyrelsen om godkendelse til nedlægning af værket i henhold til projektbekendtgørelsen. Værket vil derefter på dette grundlag kunne søge om dispensation for henlæggelsesreglernes 5 års frist.

64.  Sekretariatet er derfor ikke enig i, at dispensationsmuligheden med henblik på henlæggelsesreglerne er urealistisk.

65.  Endelig beder Måbjergværket om en præcisering i sekretariatets indstilling, herefter det fremgår, at afskrivnings- og henlæggelsesreglerne giver mulighed for efter årsregnskabslovens bestemmelser at indregne budgetterede skrotningsomkostninger i afskrivningsgrundlaget eller at foretage henlæggelser til skrotning.

66.  Måbjergværket gør i den forbindelse opmærksom på, at skrotningsomkostningerne indgår i afskrivningsgrundlaget på DONG Energy´s affaldsbaserede kraftvarmeværker, hvilket fremgår af den åbningsbalance, som Energistyrelsen har godkendt, og at der således vil opstå asymmetri mellem elforsyningslovens bestemmelse, i § 101, stk. 2, om at åbningsbalancen er grundlaget for overgangen til prisfastsættelse efter elforsyningslovens § 75 og afskrivningsbekendtgørelsen.

67.  Sekretariatet skal i den forbindelse anføre, at der er forskel på varmeforsyningslovens og årsregnskabslovens regler specielt vedrørende afskrivninger. For så vidt angår grundlaget for fastsættelse af varmepriser, finder varmeforsyningslovens bestemmelser anvendelse. Sekretariatet må derfor i sit arbejde lægge varmeforsyningslovens regler til grund.

68.  Måbjergværket har derudover bedt om, at ministeren også anmodes om at præcisere, at skrotningsomkostninger kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

69.  Sekretariatet vil på den baggrund anmode Energitilsynet om bemyndigelse til at gøre ministeren opmærksom på  i forlængelse af anmodningen om tydeliggørelse af henlæggelsesreglerne, at det bør overvejes om problemstillingen bør give anledning til andre ændringer i regelgrundlaget.

70.  I høringssvaret har Måbjergværket endelig ønsket at affaldsbehandlingsprisen også indgik i sagsfremstillingen. Dette er ikke efterkommet, da betaling for affaldsbehandling er reguleret af miljøbeskyttelseslovens § 48, og derfor ikke er omfattet af Energitilsynets kompetence.

71.  Ligeledes er et ønske om at markere, at problemer vedrørende skrotningsomkostninger ikke kun opstår, når værket ikke videreføres men også ved overtagelse af nye ejere ikke efterkommet. Dette skyldes, at hvis værket videreføres, opstår der ikke aktuelt skrotningsomkostninger. Et ejerskifte kan derfor ikke i sig selv udgøre et skrotningsår. 

Begrundelse

Påstande

72.  Indregning af skrotningsomkostninger, som henlæggelser til nye anlæg.

73.  De efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og afskrivningsbekendtgørelsens § 5 fastsatte regler om henlæggelser til nyinvesteringer, m.v. fastsætter, hvorledes henlæggelser til ny nyinvesteringer kan indregnes i varmepriserne. Med ændring af bekendtgørelsen per 8. juni 2007, blev bestemmelsen ændret således at henlæggelse ikke længere kræver Energitilsynets forudgående godkendelse. Ved ændringen blev paragrafteksten også gjort helt parallel med hjemlen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, der taler om "henlæggelser til nyinvesteringer". Dermed bliver teksten reelt lidt bredere end den tidligere formulering "henlæggelser til nye anlæg".

74.  Da Energiklagenævnet har tilkendegivet, at nævnet finder, at der i medfør af bekendtgørelsens § 5 kan henlægges til skrotning af anlæg, vil sekretariatet tage Energiklagenævnets bemærkninger til efterretning, og indstille til Energitilsynet, at Måbjergværket kan henlægge til skrotning i medfør af denne regel.

75.  I forbindelse med anvendelse af henlæggelsesreglerne finder sekretariatet det afgørende, at muligheden for at indregne omkostninger til skrotning i priserne, er betinget af, at skrotningen rent faktisk gennemføres, som planlagt. Som dokumentation herfor finder sekretariatet det nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i det pågældende område har godkendt nedlæggelsen af anlægget i henholdt til reglerne om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 3, stk. 1[4]. Dermed vil skrotningsåret også være godkendt af varmeplanmyndigheden, jf. varmeforsyningslovens § 3, stk. 1.

76.  Måbjergværket har oplyst, at der ikke er taget stilling til forsyningsforholdene efter 2017.

77.  Hvis der på et tidspunkt udarbejdes et projektforslag for skrotning af Måbjergværket, vil skrotningsåret fremgå heraf og da henlæggelser i medfør af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, tidligst kan påbegyndes 5 år før idriftsættelsesåret, her skrotningsåret, vil det være denne frist, som i så fald vil være gældende for Måbjergværket.

78.  En eventuel dispensationsanmodning vil ligeledes skulle vurderes på baggrund af det godkendte projekt for skrotning af værket.

79.  Sekretariatet finder imidlertid ikke, at bekendtgørelsens § 5 om henlæggelser til nyinvesteringer efter sin ordlyd klart omfatter henlæggelser til skrotning. Da sekretariatet finder det godtgjort, at der kan opstå problemer (specielt hvis forsyningen ikke drives videre) i forbindelse med indregning af skrotningsomkostninger på tidspunktet, hvor skrotningen finder sted, finder sekretariatet det væsentligt at reglerne på området på en klar og tydelig måde tager højde for en håndtering af situationen.

80.  Sekretariatet finder derfor, at Energitilsynet i medfør af varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 6, bør gøre klima- og energiministeren (i praksis Energistyrelsen) opmærksom på, at reglerne bør præciseres, så der ikke fremover kan være tvivl om klarheden af hjemlen til at indregne skrotningsomkostninger i priserne forud for skrotningsåret. Sekretariatet vil anmode ministeren om, at gøre reglerne så tydelige, så selve begrebet skrotning/nedlæggelse af anlæg fremgår direkte heraf.

81.  Dispensation for tidsfristen vedrørende henlæggelser i henhold til afskrivningsbekendtgørelsen.

82.  Sekretariatet finder, at en anvendelse af bekendtgørelsens dispensationsbestemmelse, jf. bekendtgørelsens § 8, kræver at henlæggelser til skrotning kan falde ind under bekendtgørelsens § 1, 5 om henholdsvis afskrivninger på nye anlæg og henlæggelser til nyinvesteringer.

83.  For så vidt som dette krav er opfyldt, vil Energitilsynet have mulighed for at give dispensation fra bekendtgørelsens afskrivnings - eller henlæggelsesregler. I henhold til reglerne om henlæggelser kunne en dispensation indebære undtagelse fra kravet om, at henlæggelser tidligst kan påbegyndes 5 år før den planlagte skrotning.

84.  En dispensationsansøgning vil - på tilsvarende vis som en generel anvendelse af henlæggelsesreglerne ved skrotning af anlæg - skulle bilægges dokumentationen for tidspunktet for den faktiske skrotning af værket. Denne dokumentation skal som anført ovenfor udgøres af et af kommunalbestyrelsen godkendt projekt for nedlæggelse af værket. 

85.  Indregning af skrotningsomkostninger i værkets afskrivninger.

86.  De efter § 20, stk. 2 og i afskrivningsbekendtgørelsen fastsatte regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, m.v. fastsætter specifikt, hvorledes driftsmæssige afskrivninger kan indregnes i priserne.

87.  Grundlaget for afskrivningerne er den konstaterede anlægssum, jf. bekendtgørelsens § 2. I § 3, stk. 1, defineres anlægssummen, anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.

88.  Der er ikke i varmeforsyningslovens forarbejder præciseringer eller kommentarer, som kan tjene til en præcisering af begrebet anlægssum eller en præcisering af rammerne for anvendelsen af afskrivningsreglerne.

89.  Det fremgå af afskrivningsbekendtgørelsens § 2, at det er anlægssummen, der er afgørende for anvendelsen af afskrivningsreglerne. I relation til skrotningsomkostninger betyder dette, at for at afskrivningsreglerne kan finde anvendelse for varme godkendt efter varmeforsyningsloven, forudsættes det, at omkostningerne er indregnet i anlægssummen ved værkets etablering.

90.  Værket har ikke forelagt dokumentation for at omkostninger til skrotning er indgået i de økonomiske beregninger, der har ligget til grund for myndighedernes godkendelse af varmeleverancer fra affaldsværket til videredistribution.

91.  På den baggrund finder sekretariatet ikke, at afskrivningsreglerne kan finde anvendelse på varmepriser fra Måbjergværket.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog, at:

92.  Energitilsynet lægger i overensstemmelse med Energiklagenævnets bemærkninger i afgørelse af 31. marts 2008 til grund, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer omfatter henlæggelser til skrotning, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 8. juni 2007 om ændring af bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv., § 5

93.  Det er et krav for anvendelse af reglerne om henlæggelser i forbindelse med et anlægs skrotning, at tidspunktet for skrotningen er fastsat og dokumenteret i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1 for anlæg med en eleffekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

94.  For at kunne tage stilling til en eventuel undtagelse i henhold til bekendtgørelsens § 8, fra henlæggelsesreglernes tidsramme på 5 år, skal Energitilsynet have dokumentation for den faktiske skrotning i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1. for anlæg med en eleffekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

95.  Energitilsynet ikke finder, at reglerne om afskrivninger kan anvendes i den konkrete sag, idet værket ikke har forelagt dokumentation for, at skrotningsomkostningerne samt tidspunktet for skrotningen er indgået i projektforslag om værkets etablering og dermed har indgået i værkets anlægssum.

Energitilsynet tilkendegav, at:

96.  Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv. med senere ændringer bør tydeliggøres, så det fremgår klart, at reglerne også omfatter henlæggelser til skrotning.

97. Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at problemstillingen bør medføre overvejelser om andre ændringer i regelgrundlaget.


[1] Varmeforsyningsloven med kommentarer, Jurist- og økonomforbundets forlag, 2004, side 133.
[2] Varmeforsyningsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2004, side 136.
[3] Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg.
[4]Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt