Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

ENERGINYT nr. 7 - september 2007

Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentlig-gøres også på tilsynets hjemmeside.

Indhold:

Elektricitet

  • Benchmarking af elnetselskaber

Naturgas

  • Indtægtsrammer for naturgasdistribution 2006
  • Engrosmarkedet for naturgas

Fjernvarme

  • Effektivisering af fjernvarmesektoren
  • Ændringer af reglerne om henlæggelse

Forbrugerbeskyttelse

  • Europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder

Internationalt

  • Ændringer til EU-traktaten ? hvad med energi?
  • Kommissionens "3. liberaliseringspakke" ? status og ERGEGs synspunkter
  • ERGEG rapporter om prisregulering i det frie energimarked
  • NordREG
  • "Stakeholder Group Meeting" i ERGEGs Regionale Initiativ ? el

Energitilsynets afgørelser

  • Henlæggelser til motorrenovering

Elektricitet

Benchmarking af elnetselskaber

Energitilsynet har benchmarket 110 elnetselskaber på deres økonomiske effektivitet i 2006 med henblik på at udmelde individuelle effektiviseringskrav for selskaberne for 2008. Tilsynet sigter mod at udmelde effektiviseringskravene den 1. oktober 2007.

Effektiviseringskravene opgøres som en procentvis reduktion af selskabernes driftsomkostninger i 2006, og kan udgøre 0 ? 4 pct. Selskaberne bench-markes desuden på kvalitet i leveringen. Denne del indgår imidlertid først i effektiviseringskravene fra og med 2009.

Arbejdet med benchmarkingen påbegyndtes i eftersommeren 2006. Energitilsynet indledte dialog med Dansk Energi om det grundlæggende modelvalg og tilvejebringelsen af datagrundlaget for benchmarkingen. Denne dialog førte til, at tilsynet i samarbejde med Dansk Energi gav Price-WaterhouseCoopers opdrag om at opdatere datagrundlaget for den såkaldte netvolumenmodel. Netvolumenmodellen er tidligere blevet benyttet i forbindelse med benchmarkinger af netselskaberne.

Opdateringen af datagrundlaget indebar, at samtlige netselskaber blev bedt om at fordele driftsomkostninger og afskrivninger på en lang række forskellige netkomponenter. Det var et stort arbejde, som blev løftet meget konstruktivt af alle selskaberne og deres revisorer.

I februar/marts 2007 afsluttede PriceWaterhouseCoopers deres del af arbejdet med opdateringen af datagrundlaget for netvolumenmodellen. De vurderede, at der efter opdateringen er tale om et datagrundlag af ganske høj kvalitet.

Energitilsynet kunne herefter påbegynde et omfattende analysearbejde med at revidere netvolumenmodellen. Det indebar analyser af enhedsomkostninger og ?afskrivninger for alle netkomponenter og for forskellige typer af netselskaber, samt bl.a. inddragelse af enhedsomkostninger for administrationsomkostninger og kunderelaterede omkostninger.

Resultatet af benchmarkingen og et udkast til afgørelse om effektivitetskrav har været i høring blandt netselskaberne og Dansk Energi. Høringsperioden er netop afsluttet. Der er indkommet en række konstruktive bemærkninger, som Energitilsynets sekretariat nu er i færd med at analysere.

Naturgas

Indtægtsrammer for naturgasdistribution 2006

Der er rammer for, hvor store indtægter naturgasdistributionsselskaberne må have. Energitilsynet fastsætter rammerne på baggrund af reglerne i den såkaldte indtægtsrammeregulering. I 2006 har naturgasdistributionsselskaberne haft færre indtægter end tilladt af indtægtsrammen - såkaldt underdækning.  

Naturgas Fyn A/S, HNG/Midt-Nord I/S og DONG Gas Distribution A/S har i 2006 haft underdækning på hhv. 22,6 mio. kr. 85,9 mio. kr. og 33,1 mio. kr. i forhold til deres indtægtsrammer, der udgør henholdsvis 130,6 mio. kr., 1.013,5 mio. kr. og 487,7 mio. kr. Rammerne består af fire elementer:

  1. En omkostningsramme med basis i driftsomkostningerne i 2004

  2. Dækning af omkostningerne i 2006 til myndighedsbetjening mv.

  3. Forrentning og afdrag af nettogæld mv.

  4. Forrentning af aktiver sat i drift fra 2005 (hvor indtægtsramme-reguleringen startede)

Distributionsselskaberne har således i 2006 haft færre indtægter end indtægtsrammen har tilladt dem. Efter reglerne skal en overdækning udlignes de efterfølgende år ved faldende priser, mens en underdækning kan udlignes ved stigende priser. Herudover kan selskaberne opnå ekstraordinære effektiviseringsgevinster, hvoraf mindst halvdelen skal bruges til at sætte tarifferne ned.

Engrosmarkedet for naturgas

Konkurrenceredegørelse 2007 indeholder et kapitel om engrosmarkedet for naturgas i Danmark. Kapitlet kan hentes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside.

Forholdene på engrosmarkedet har stor betydning for de priser og vilkår, der tilbydes på detailmarkedet. Engrosmarkedet for naturgas i Danmark er præget af en høj markedskoncentration med få aktører og begrænset handelsaktivitet mellem aktørerne. Øget handel og flere udbydere på engrosmarkedet kan forbedre leverandørernes vilkår ved køb af gas og gøre det mindre risikabelt at træde ind på markedet. Adgangsforbindelserne for naturgas til og fra Danmark, samt handelsmuligheden for gas på engrosmarkedet spiller her en vigtig rolle. Kapitlet i konkurrenceredegørelsen peger på en række tiltag, der kan skabe et mere konkurrencepræget engrosmarked i Danmark.

Transporten af naturgas foregår i rørledninger. Der er p.t. to adgangsforbindelser for gas til Danmark: Fra Nordsøen (Nybro) og til og fra Tyskland (Ellund). Der er imidlertid tegn på kapacitetsbegrænsninger i forbindelsen ved den dansk/tyske grænse (Ellund), og den knappe kapacitet bliver ikke allokeret optimalt. Endvidere er der kapacitetsbegrænsninger mellem den dansk/tyske grænse (Ellund) og det øvrige europæiske marked (DEUDAN-forbindelsen), og den knappe kapacitet bliver ikke udnyttet fuldt ud. For at forbedre adgangsforbindelserne for gas, anbefales det at indføre auktioner ved kapacitetsallokeringen i Ellund og evt. udbygge kapaciteten. I DEUDAN kan en mere hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse - fx ved en uafhængig systemoperatør eller en fælles it-løsning mellem systemoperatørerne ? bidrage til at sikre en optimal udnyttelse af den ledige kapacitet.

Fra produktionsfelterne af gas i Nordsøen bliver den danske naturgas transporteret gennem søledninger til Jyllands vestkyst. Adgangsforbindelsen fra Nordsøen er p.t. en væsentlig adgangsforbindelse for gas. DONG Energy ejer og driver søledningerne. Fra gasfelterne i Nordsøen er der også forbindelse til Holland. På sigt kan det være en stigende hindring for konkurrencen, at en aktør med kommercielle aktiviteter på naturgasområdet samtidig ejer og er systemoperatør af søledningerne i Nordsøen. Dette vil kunne ske, hvis søledningerne i Nordsøen skifter funktion fra transport af gas fra produktionsfelter til transport af gas mellem markeder (fx Holland og Danmark). Det anbefales derfor, at såfremt søledningerne på sigt skifter funktion til transport af gas mellem markeder og fortsat er en væsentlig adgangsvej for gas til Danmark, at en uafhængig ejer af søledningerne eller en uafhængig part varetager rollen som systemoperatør i søledningerne.

Gode handelsmuligheder for gas på engrosmarkedet er endvidere en afgørende forudsætning for et mere konkurrencepræget marked. P.t. er der i praksis ingen velfungerende handelsplads for naturgas i Danmark. Der kan skabes grundlag for mere handel med gas, hvis Energinet.dk arbejder for at etablere interne leveringspunkter (entrypunkter) i det danske transmissionssystem, så en kunde ? fx et kraftværk ? kan sende overskydende gas tilbage i systemet og sælge gassen til andre aktører på markedet. Energinet.dk anbefales også ? som følge af begrænsningerne på det danske marked ? at undersøge muligheden for at sammenkoble det danske og nordtyske markedsområde på en fælles gasbørs. Etableringen af en gasbørs vil kræve, at en eller flere agerer market maker ved at forpligtige sig til at stille bud- og udbudspriser.

Samlet set vil det fremme konkurrencen på engrosmarkedet for naturgas i Danmark, hvis flere aktører får adgang til markedet, og hvis det er uafhængige parter, der ejer og driver adgangsvejene for transport af gas til Danmark. Det vil endvidere fremme konkurrencen med tiltag, der bidrager til en reel sammenkobling af det nordeuropæiske marked. Et velfungerende nordeuropæisk marked for naturgas kan være et skridt på vejen til at realisere et indre marked for naturgas i Europa.

Derfor er det vigtigt, at Energinet.dk og Energitilsynet fortsat understøtter det internationale arbejde med regionalt at sammenkoble markederne og skabe harmoniserede tariffer og vilkår for gashandel og -transport.

Fjernvarme

Effektivisering af fjernvarmesektoren

Lige inden sommerferien afleverede en arbejdsgruppe ledet af Energistyrelsen en rapport med ti konkrete forslag om effektivisering af fjernvarmesektoren til regeringen. Rapporten kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside.

Priserne for varme er baseret på det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at varmeværkerne ikke må tjene penge på varmesalget. Men også at varmeværkerne får dækning for alle nødvendige omkostninger. Pres fra varmekunderne kan give incitamenter til effektivisering; men prisreguleringen i sig selv giver ikke noget incitament for varmeværkerne til at effektivisere.

Arbejdsgruppen foreslår, at Energistyrelsen inden årets udgang starter et arbejde, som går ind i en nærmere vurdering af incitamentsstrukturen i forskellige typer af varmeværker.

For at fremme og synliggøre effektiviteten i varmesektoren foreslår arbejdsgruppen bl.a. at forenkle og standardisere varmeværkernes indberetninger og opgørelser af omkostninger til Energitilsynet. En ny standardiseret indberetning  foreslås allerede testet i forbindelse med indberetningerne af regnskaber for 2007.

De standardiserede indberetninger skal også bruges, så der kan opstilles et sæt nøgletal for varmeværkerne, som i løbet af få år kan danne baggrund for en egentlig benchmarking og give muligheder en rådgivning til varmeværkerne om effektivisering.

Arbejdsgruppen foreslår også en forenkling af regnskabsreglerne med større vægt på brug af årsregnskabslovens bestemmelser. Det skal i løbet af 2007 afdækkes, hvilke regler i årsregnskabsloven der ikke er i overensstemmelse med prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Endelig skal nævnes, at arbejdsgruppen foreslår, at det undersøges om henlæggelsesreglerne i varmeforsyningsloven kan erstattes af en mulighed for varmeværkerne til at opspare en vis begrænset pulje af overskud.

Arbejdsgruppen udsprang af regeringens globaliseringsudspil fra april 2006 "Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi", der peger på nødvendigheden af en effektiv infrastruktur som betingelse for dansk konkurrencekraft. I arbejdsgruppen deltog Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme, Kommunernes Landsforening og Konkurrencestyrelsen.

Ændringer af reglerne om henlæggelse

Varmeværkernes renovering af gasfyrede motorer til samtidig produktion af el og fjernvarme vil kunne betragtes som et nyanlæg med den virkning, at forsyningerne kan foretage henlæggelser hertil efter reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen. Det besluttede Energitilsynet på det sidste møde inden sommerferien.

Brug af henlæggelsesreglerne forudsætter dog, at den anslåede reelle udgift til motorrenovering er af en sådan størrelse, at det vil få en faktisk og væsentlig prispåvirkende effekt, hvis udgiften skulle indregnes som en driftsomkostning i det år, den afholdes.

Såfremt forudsætningerne opfyldes, vil forsyningerne via henlæggelser kunne indregne engangsbetalingen (udgiften til motorrenoveringen) i priserne i op til 5 år. Forsyningerne vil tidligst kunne påbegynde henlæggelserne 5 år før den planlagte motorrenovering. Samlet kan der henlægges indtil 75 pct. af den anslåede reelle udgift.

Kravet om, at varmeværkerne skal have Energitilsynets tilladelse til at henlægge, er bortfaldet ved en ændring af varmeforsyningsloven.

Henlæggelser skal stadig anmeldes til Energitilsynet i forbindelse med den årlige anmeldelse af varmepriser og det budget, som er grundlaget for priserne. For at opfylde reglerne skal varmeværkerne anmelde en investerings- og henlæggelsesplan med de enkelte investeringer og de hertil øremærkede henlæggelser for de kommende 5 år. Manglende anmeldelse medfører ugyldighed.

Energitilsynet skal som hidtil føre det bagudrettede tilsyn med varmeværkernes henlæggelser til nyanlæg, og Energitilsynet vil derfor fortsat kunne gribe ind.

Link til afgørelsen og til lovændringen

Forbrugerbeskyttelse

Europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder  

EU-Kommissionen har i en meddelelse af 5. juli 2007 offentliggjort et forslag til et kommende charter for energiforbrugernes rettigheder, som samtidig er sendt til høring hos medlemsstaterne. Høringen finder sted i perioden juli-september 2007.

Formålet med chartret er at sikre og forbedre forbrugernes rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked for el og naturgas. Effektive forbrugerrettigheder er væsentlige for at sikre, at liberaliseringen giver reelle valgmuligheder og for, at forbrugerne får tillid til muligheden for at skifte leverandør. Tanken er, at forbrugerne vil være aktive på energimarkedet, hvis de er effektivt beskyttede.

Chartret skal på en letforståelig måde skitsere den gældende fællesskabslovgivning om forbrugernes rettigheder og energileverandørernes forpligtelser, samt de elementer, som medlemsstaternes myndigheder (regeringer og regulerende myndigheder) skal tage i betragtning, når de gennemfører og anvender den pågældende lovgivning.

Chartret skal endvidere skitsere elementer, der kan supplere de gældende rettigheder, og som kan opnås ved selvregulering af energiindustrien og forbrugerrepræsentanter, fx oprettelse af fælles klagekontor, hvor forbrugerne kan indgive deres klage. Dette er allerede sket i Danmark med oprettelsen af Ankenævnet på Energiområdet den 1. november 2004.

Det kommende charter for energiforbrugerne er ikke tænkt som et egentligt retsdokument, der er bindende for medlemsstaterne, men alene som en henstilling.

Når resultatet af høringsforløbet foreligger, vil Kommissionen vedtage en ny meddelelse med den endelige udformning af chartret.

Internationalt

Ændringer til EU-traktaten ? hvad med energi?

I den eksisterende Traktat er energipolitik ikke et selvstændigt politikområde. Det ændres i det nye udspil til Traktat.

Det nærmeste den eksisterende traktat kommer er, at udviklingen af el- og gasnet er indeholdt i politikområdet "transeuropæiske net". Til de mange energipolitiske initiativer er der brugt hjemler i Traktaten om "indre marked", "afgifter" og "miljø".  

Da forslaget til "forfatningstraktat" blev udarbejdet, kom der et kort kapitel om energi med (artikel III-256).

Da det Europæiske Råd diskuterede Traktat den 21.-22. juni i år var energi atter med på sidelinien. Der blev tre steder indføjet en "solidaritets-klausul", bl.a. at udformningen af energipolitikken skal ske "?in a spirit of solidarity between member states?.".

Pointen ved det nye udspil til ændret Traktat er, at teksten helt tager udgangspunkt i den tidligere foreslåede "forfatningstraktat". Nu er "forfatning" blot fjernet, og der er sket en række tilpasninger. Så hvad der nu indeholdes om energi i forslaget er følgende:

  • Formålet med energipolitikken skal være - "?in a spirit of solidarity between member states?."

    - at sikre energimarkedets funktion
    - at sikre energiforsyningssikkerheden
    - at fremme energieffektivitet, energibesparelser og VE

  •  
  • Energilovgivningen kan som udgangspunkt ikke berøre "?en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelse af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning". Sådan lovgivning kan dog gennemføres med enstemmighed.

  •  
  • Udviklingen af transeuropæiske energinet

Kommissionens "3. liberaliseringspakke" ? status og ERGEGs synspunkter

På Energiministrenes Rådsmøde den 6. juni 2007 var der en bred debat om hovedemnerne i den lovpakke, som Kommissionen vil udarbejde som opfølgning på den energistrategi, som den publicerede i januar 2007. Den er der fortalt om i de seneste numre af Energinyt. Planen er nu, at Kommissionens udspil vil blive præsenteret den 19. september 2007.

Bl.a. som input til debatten på Rådsmødet havde ERGEG (energi-regulatorernes rådgivende organ for Kommissionen) udarbejdet et omfattende udspil med bl.a. følgende emner.

"Unbundling"

Efter ERGEGs opfattelse bør der ideelt set være ejermæssig adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter som produktion og handel. ERGEG erkender dog, at det kan være vanskeligt at realisere i praksis overalt. Etablering af særlige "Independent System Operators" (ISOer) med en bred opgave-portefølje, der stort set kun mangler selve ejerskabet til nettene, kan være en "second best" løsning.

ERGEG finder ikke, at der er behov for tilsvarende markante tiltag for at adskille distributionsaktiviteter fra konkurrenceudsatte aktiviteter. Men behovet for effektiv "funktionel unbundling" og overvågning er understreget. 

European System of Energy Regulation (ESER)

?ESER" er ERGEGs svar på behovet for et organ på EU-niveau til at varetage de reguleringsopgaver, som vedrører grænseoverskridende spørgsmål, især regulering af de dele af transmissionssystemerne, der kan identificeres som "fælleseuropæisk net" ("European grid").

Efter forslaget skal kernen i ESER være "The Regulators Council" bestående af landenes reguleringsmyndigheder. Støttet af et sekretariat skal dette organ bl.a. kunne udarbejde juridisk bindende retningslinjer for "European Grid". Et "Administrative Board" bestående af repræsentanter for Kommissionen og nationale myndigheder skal holde øje med administration og økonomi, mens et særligt "Appeal Board" skal tage sig af klager over afgørelser.

European Grid (Network regulation)

I dette dokument forsøger ERGEG at definere "European Grid" (dvs. de dele af nettet, der har en fælleseuropæisk betydning) for både el og gas og at afgrænse de fælles tekniske krav til sikkerhed og drift, som skal være en central opgave for "The Regulators Council" at godkende og overvåge.

Nationale regulatorers opgaver og uafhængighed

ERGEGs oplæg peger på de områder i EU-ret og national ret, hvor der bør ske en styrkelse og harmonisering af de nationale regulerende myndigheders opgaver og magtmidler. Et centralt element er at få det europæiske perspektiv eksplicit ind i regulatorernes arbejde - herunder bl.a. vedrørende planer for udbygning af transmissionsnettene og mulighederne for at regulere kvaliteten af energileverancerne.

ERGEGs udspil kan læses her.

ERGEG rapporter om prisregulering i det frie energimarked

ERGEG har længe arbejdet med at få skabt en oversigt over, i hvilket omfang medlemslandene gennemfører regulering af energipriserne i det frie marked (jf. den danske prisregulering af forsyningspligt-produkter).

Rapporten "Status review on end-user price regulation" er  publiceret på ERGEGs hjemmeside.

Af de 28-lande (EU plus enkelte EFTA- og Balkan-stater), som undersøgelsen omfatter har 17 lande en sådan regulering på elområdet og 9 har det på gasområdet. Udover at omfanget har overrasket mange, så er det også bemærkelsesværdigt, at reguleringen i de fleste tilfælde også omfatter store forbrugere, og at der meget sjældent er tale om eksplicit midlertidige foranstaltninger i tidlige faser af markedsåbningen.

Desværre er det ikke lykkedes at give en samlet oversigt over de benyttede reguleringsmetoder for fx at belyse, i hvilket omfang reguleringen afspejler det frie markeds priser. I stedet er der som illustration af problemstillingen givet en sammenligning mellem reguleringsmetoderne i Frankrig, Spanien og Danmark.

Som opfølgning på den deskriptive rapport har ERGEG  formuleret sine synspunkter på regulering af energipriser i det frie marked. Synspunkterne vil blive præsenteret på ERGEGs hjemmeside i august

Synspunkterne kan sammenfattes således:

  • I princippet kan prisregulering (energiprisen) ikke fungere sammen med et frit marked

  •  
  • Prisregulering kan dog være mulig, hvis den ikke forvrider markedet

  •  
  • Prisregulering kan være nødvendig i en overgangsperiode indtil markedet er mere modent. Lande med prisregulering bør senest 1. juli 2008 formulere et "road map" for afviklingen af prisregulering med kriterier for, hvad der skal være opfyldt i markedet for at kunne afvikle reguleringen

  •  
  • Beskyttelse af socialt sårbare forbrugere skal fortsat kunne tilgodeses, men det bør så vidt muligt ske med andre midler end energiprisregulering

NordREG

Den årlige "Nordic Market Report" er færdiggjort og vil blive lagt på NordREGs hjemmeside.

Som der tidligere er orienteret om her i Energinyt har NordREG udarbejdet redegørelser om 4 centrale emner  Harmonisering af systemer for balancering, Gevinster og omkostninger ved etablering af ét fælles nordisk detailmarked, Overvågning af det nordiske marked for regulerkraft samt  Behovet for harmonisering af regulering og overvågning af de nordiske TSOer og betydningen for markedets effektivitet  vedrørende det nordiske energimarked til Nordisk Ministerråd.

Rapporterne har været i offentlig høring og er ved at blive revideret i lyset heraf. De nordiske energiministre mødes i Helsingfors den 19. september. 

"Stakeholder Group Meeting" i ERGEGs Regionale Initiativ ? el

Det 3. Stakeholder Group møde i den nordeuropæiske region, hvor Energitilsynets sekretariat har formandskabet, blev afholdt den 14. juni 2007 i Eigtveds Pakhus med 50 deltagere ? ikke blot fra regionen, men også fra Holland, Belgien og Frankrig.

Det ene hovedemne var planerne om markedskobling på transmissionsforbindelserne mellem Tyskland og Denmark. Der var stor støtte til planerne fra markeds-aktørernes side, men fortsat forskellige opfattelser af, om markedskoblingen dagen før driftsdøgnet bør suppleres med mulighed for forud at reservere transmissionskapacitet på fx månedlige og årlige kontrakter ("eksplicitte auktioner").

Det andet hovedemne var arbejdet med at få etableret fælles minimumsstandarder for gennemsigtighed i engrosmarkedet. Dette arbejde er langt fremskredent ? og en række uenigheder synes løst ved at etablere en gradvis introduktion for enkelte af de informationer, der skal sikre gennemsigtigheden.

Energitilsynets afgørelser

Henlæggelser til motorrenovering. Afgørelsen er omtalt ovenfor. Afgørelsen

De er velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.

Ansvarlig redaktør: Kontorchef Nils Jan Hansen, Konkurrencestyrelsen, Center for Energi

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt