Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Scanenergi Elsalg A/S - intern afregning med Scanenergi - Energitilsynets afgørelse påklaget af Scanenergi Elsalg
På sit møde den 13. december 2004 behandlede Energitilsynet Scanenergi Elsalg A/S' interne afregning med Scanenergi A/S. I meddelelser til mødet den 30. marts 2005 er det oplyst, at formanden - efter at en række forhold var blevet afklaret - havde truffet afgørelse i sagen den 17. januar 2005.

Scanenergi Elsalg A/S har den 10. februar 2005 klaget til Energiklagenævnet over afgørelsen.

Sagen drejede sig om, at Scanenergi Elsalg A/S havde købt ydelser fra det koncernforbundne selskab Scanenergi A/S til priser, der havde været højere, end hvad almindelige markedsvilkår tilsagde. Tilsynet fandt på denne baggrund, at Scanenergi Elsalg A/S for 2002 skulle tilbageføre 8,235 mio. kr. til forbrugerne.

1.2 Aars Elforsyning - aktindsigt i klagers navn - sekretariatsafgørelse påklaget af forsyningsselskab
Den 4. januar 2004 modtog sekretariatet en klage over prisfastsættelsen og driften af Aars Elforsyning. Klageren ønskede at være anonym.

Aars Elforsyning anmodede at få oplyst navnet på klageren, idet forsynings svar ville afhænge af, hvorvidt klagen var indgivet af Aars Elforsynings tidligere direktør, der var blevet bortvist.

Sekretariatet meddelte den 10. februar 2005 Aars Elforsyning, at dette hensyn ikke vejede tungere end baggrunden for hensynet til klagers ønske om at være anonym, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1. Sekretariatet fandt ikke at kunne oplyse navnet på klageren. Herved lagde sekretariatet til grund, at det for klager kunne være af væsentlig betydning, hvis navnet oplyses.

Energiklagenævnet har den 17. marts 2005 meddelt, at Aars Elforsyning har klaget over afslaget på partsindsigt i klagers identitet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Haderup Kraftvarmeværk A.m.b.a. - klage over manglende stemmeret på generalforsamling - sekretariatsafgørelse ændret
Energiklagenævnet har i kendelse af 8. april 2005 ændret Energitilsynets afgørelse af 3. august 2004, således at det er urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at nægte to forbrugere stemmeret på Haderup Kraftvarmeværks generalforsamling.

To forbrugere, der var tvangstilsluttet kraftvarmeværket, havde gjort gældende, at det var urimeligt, at værket nægtede stemmeret, når der betaltes fast afgift til værket. De pågældende forbrugere havde ikke ønsket at blive optaget som andelshavere i værket.

Fra værkets side var gjort gældende, at de pågældende forbrugere ikke havde stemmeret til en generalforsamling i et selskab, man ikke var medlem af. Såfremt klagerne indbetalte 100 kr. i andelskapital, som det var praksis i værket, ville de opnå andelshaverstatus og dermed stemmeret på generalforsamlingen på lige fod med selskabets øvrige andelshavere.

Den indbragte afgørelse er truffet Energitilsynets sekretariat den 3. august 2004. Sekretariatet fandt på det foreliggende grundlag, at Haderup Kraftvarmeværks fremgangsmåde i den konkrete sag, hvor de to forbrugere ikke var tildelt stemmeret på generalforsamlingen med den begrundelse, at de ikke var andelshavere, ikke var urimelig eller i strid med bestemmelserne i varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

I medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 6, har Energitilsynet kompetence til at påse, at en forsyningsvirksomheds vedtægter sikrer en rimelig brugerindflydelse i selskabet.

Ifølge Haderup Kraftvarmeværks vedtægter, der var anmeldt til Tilsynet, kunne som andelshaver i værket optages en fysisk eller juridisk person, der opfylder en række nærmere anførte betingelser.  Det fremgik videre af Haderup Kraftvarmeværks standardleveringsaftale, at fjernvarmeaftager er ejeren af en ejendom andelshaver i værket, når der indbetales 100 kr. andelskapital. Ejeren bliver dermed berettiget og forpligtet i overensstemmelse med aftalen og gældende vedtægter.

Det fremgik ligeledes af vedtægterne, at generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. På generalforsamlingen har hver andelshaver én stemme for hver tilslutning.

Sekretariatet havde ikke fundet, at de nævnte vedtægtsbestemmelser indholdsmæssigt var urimelige i varmeforsyningslovens forstand, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Med hensyn til stemmeret er det et almindeligt princip, at kun andelshavere har stemmeret, og at hver andelshaver har én stemme. På denne baggrund fandt sekretariatet ikke grundlag for at kritisere Haderup kraftvarmeværks fremgangsmåde.

Energiklagenævnet bemærker indledningsvis i sin kendelse, at det ikke finder Haderup Kraftvarmeværks vedtægter urimelige efter varmeforsyningsloven. Problemet i den konkrete sag er ikke indholdet af vedtægterne, men anvendelsen af disse, herunder betingelserne for at være andelshavere. Nævnet finder, at værkets bestyrelse ikke i denne sag har oplyst klart, hvad bestyrelsen definerer som betingelserne for optagelse i andelsselskabet.

Det fremgår af vedtægternes § 3, at en ejer af en særskilt matrikuleret ejendom, der ligger inden for forsyningsområdet, og som kan forsynes med fjernvarme, er berettiget til at blive optaget som andelshaver.

Nævnet bemærker, at klagernes ejendom er pålagt tilslutningspligt til fjernvarme ved Aulum-Haderup Kommunes pålæg af 14. april 1994. Tilslutningspligt til et varmeværk kan kun pålægges en ejendom, der kan forsynes fra varmeværket. Klagerne opfylder dermed betingelserne i vedtægternes § 3.

Hvad angår den omstridte andelskapital, bemærker nævnet, at vedtægternes § 4 bestemmer, at andelshavere, der tilmeldes i tegningsperioden, skal betale kr. 100 i tilslutningsafgift, og at "Senere indmeldelse kan ske ved betaling af tilslutningsafgift i henhold til tilslutningstakst udarbejdet af selskabets bestyrelse". Det følger ikke af vedtægterne, at der skal indbetales en andel på kr. 100, når indmeldelse sker efter tegningsperioden.

Det fremgår af sagen, at klagerne har indbetalt, hvad bestyrelsen har fastsat som den gældende tilslutningsafgift, kr. 18.750. Nævnet konstaterer derfor, at klagerne har opfyldt betingelserne i vedtægternes § 3 for indmeldelse i værket. Nævnet bemærker, at bestemmelsen i § 1 i Haderup Kraftvarmeværks leveringsaftale om indbetaling af en andel på kr. 100 ikke har betydning for klagernes status som andelshavere, idet varmeværkets vedtægter står over leveringsaftalen. Klagerne har desuden ikke tiltrådt denne aftale. Værkets vedtægter stiller ikke krav om, at en andelshavers ejendom fysisk skal forsynes med varme fra varmeværket.

Nævnet konkluderer, at klagerne opfylder betingelserne i Haderup Kraftvarmeværks vedtægter for at blive andelshavere i Haderup Kraftvarmeværk og har indmeldt sig ved at betale tilslutningsafgiften. Det var derfor urimeligt at nægte klagerne de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige andre andelshavere i værket, herunder stemmeret på generalforsamlinger.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energistyrelsen sekretariat til Energitilsynets møde den 27. september 2004.

2.2 DONG - afbrydelse af gasforsyning - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 5. april 2005 stadfæstet en afgørelse fra Energitilsynets sekretariat om afbrydelse af gasforsyningen. Sagen er omtalt i meddelelser til mødet den 31. januar 2005, punkt 1.4.

Sagen drejede sig om en forbruger, som klagede over, at DONG havde afbrudt for gasforsyningen på grund af manglende betaling fra klagerens tidligere lejer. Sekretariatet fandt, at der i sagen var uklarhed om, hvem der var registreret som kunde hos DONG og henviste sagen til afgørelse ved domstolene.

2.3 Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. - omlægning af fjernvarmetariffen - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet stadfæstede den 8. april 2005 en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 6. december 2004 om konsekvenserne for en fjernvarmekunde af omlægningen af fjernvarmetariffen hos Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.

Sekretariatet havde afgjort, at det ikke var urimeligt efter varmeforsyningsloven, at fjernvarmekundens årlige udgift til fjernvarme for boligen på 249 m2 steg med ca. 1.200 kr., svarende til en stigning på ca. 7 pct. Endvidere var det ikke urimeligt, at beregningen af det faste bidrag foregik på grundlag af oplysningen i BBR-registret om boligens størrelse. Rønne Vand- og Varmeforsyning havde taget forbehold for fejloplysninger i registret.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt i pkt. 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 58.

2.4 ENV afgørelse om tilslutningstidspunkt for vindmølle og overskridelse af fristen for klage herover - behandling af klage over sekretariatsafgørelse afvist
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 12. april 2005 stadfæstet sekretariatets afgørelse af 28. januar 2005.

Skagen Vindmøllelaug klagede over, at Energitilsynet havde afvist, at behandle møllelaugets klage, under henvisning til, at klagefristen på 4 uger var overskredet.

Klagen angik netselskabets opgørelse af fuldlasttimer, og herunder om møllens tilslutningstidspunkt, i henhold til dagældende regler for nettilslutning og prisafregning af vindmøller, jf. bkg. nr. 187 af 16. marts 2001 (nu bkg. 1365 af 15. december 2004).

Klagenævnet konstaterer:

  • at, Energitilsynet har givet korrekt og klar klagevejledning, og
  • at, klagen til klagenævnet er indgivet 3 uger efter klagefristens udløb, der derfor ikke er rettidig
  • at, der ikke er forhold i sagen, der kan begrunde, at nævnet ser bort fra fristen
  • at, der i sagen er en betydelig passivitet:

idet der først blev klaget over netselskabets opgørelse af fuldlasttimer, herunder møllens tilslutningstidspunkt, ca. 2 år efter netselskabets opgørelse heraf, og

idet dette først blev klaget til Energistyrelsen 8 måneder senere, dvs. uden overholdelse af 4 ugers klagefristen

Opgørelse af fuldlasttimer var nødvendig af hensyn til beregningen af pristillæg, der sker på baggrund heraf. I denne forbindelse konstateres tidspunktet for møllens nettilslutning, der således er et af elementerne ved opgørelsen af timerne og dermed pristillægget.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 HEF Net A/S - nettabsberegningen i HEFs netpris over for Aars Elforsyning
Energitilsynets sekretariat havde den 2. maj 2003 truffet afgørelse i en sag der vedrørte en tvist om Aars Elforsynings afregningspris for benyttelsen af Himmerlands Elforsynings net (HEF).

Et af klagepunkterne vedrørte HEFs indregning af udgifter til nettab i netprisen op til den 1. april 2001. Sekretariatet havde i afgørelsen meddelt, at det var i strid med elforsyningslovens § 73, at HEF i netprisen over for Aars Elforsyning op til den 1. april 2001 havde indregnet et beløb på 1,70 øre/kWh i nettab på 0,4 kV niveau for forbrug hos Aars Elforsyning, som ikke blev aftaget på 0,4 kV niveau.

Afgørelsen var af HEF, senere HEF Net A/S, blevet indbragt for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. oktober 2004 hjemviste Energiklagenævnet denne del af sekretariatets afgørelse til fornyet behandling under hensyntagen til, at klagenævnet fandt det rigtigst på baggrund af det af sagens parter anførte over for nævnet, at Energitilsynet i første instans foretog en vurdering af fordelingen af nettabsomkostninger. Energiklagenævnet havde på baggrund af en supplerende sagsfremstilling til Energiklagenævnet blandt andet beregnet, at Aars Elforsyning havde betalt en overpris på 1,05 øre/kWh for samtlige modtagne kWh fra HEF.

Det er Energitilsynets sekretariats vurdering i den fornyede behandling, at Aars Elforsyning havde betalt en overpris på 0,52 øre/kWh for samtlige modtagne kWh fra HEF, og yderligere en overpris på 1,18 øre/kWh for højspændingskundernes andel af de modtagne kWh. Om gennemsnittet af de to beløb gav det af Energiklagenævnet beregnede beløb på 1,05 øre/kWh, afhang efter sekretariatets vurdering af den faktiske fordeling af kWh forbruget mellem højspændings- og lavspændingskundernes hos Aars Elforsyning i perioden.

Energiklagenævnets afgørelse er tidligere omtalt under punkt 2.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 22. november 2004.

4.2 Behandlingen af 10 klagesager fra Dansk Landbrugs Elforsyning A/S afsluttet
I perioden fra april til august 2003 klagede DLG/Dansk Landbrugs Elforsyning A/S i 10 konkrete sager over en række forsyningspligtselskabers håndtering af DLG-virksomhedens anmodning om genindtræden i forsyningspligten per 1. januar 2003. Sagerne drejede sig først og fremmest om, at DLG-virksomhederne ikke har kunnet genindtræde i forsyningspligten til de forventede "gamle priser", men blev opkrævet højere priser. Desuden blev der klaget over, at der skete en sammenblanding af forsyningspligtselskabernes regulerede og kommercielle aktiviteter.

På Energitilsynets møde den 29. september 2003 behandlede tilsynet principperne for forsyningspligtselskabernes prisfastsættelse ved genindtræden i notatet: Energi Nord Forsyning A/S - klage fra DLG Danraps over vilkår ved genindtræden. Og i mødet i den 27. oktober 2003 tog tilsynet stilling til spørgsmålet om eventuel sammenblanding af regulerede og ikke-regulerede forretningsområder i sagen: Forsynings A/S - klage fra Brdr. Ewers A/S om sammenblanding af regulerede og ikke-regulerede forretningsområder hos forsyningsselskabet (manglende gennemsigtighed).

Det var herefter hensigten, at disse to afgørelser skulle danne grundlag for sagsbehandlingen i de øvrige sager. Denne trak imidlertid ud, da DLG indbragte afgørelsen i sagen om Brdr. Ewers for Energiklagenævnet. Klagenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2004, hvorefter sekretariatet genoptog sagsbehandlingen. Energitilsynet havde herefter grundlag for at afgøre disse spørgsmål i de resterende sager.

I december 2004 afgjorde sekretariatet hovedparten af sagerne efter Energitilsynets retningslinier i de to nævnte afgørelser. I tre af sagerne måtte der imidlertid foretages yderligere gennemgang af forsyningspligtselskabets prisberegning. De sidste af disse sager blev afgjort i april 2005.

Det samlede resultat er, at Energitilsynets sekretariat i de tilfælde, hvor der er sket en sammenblanding af monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter har påbudt selskaberne at ophøre hermed. Det blev i den forbindelse indskærpet selskaberne, at der hverken direkte eller indirekte måtte ske en inddragelse af ikke-regulerede selskabers navn, logo mv. i kommunikationen mellem regulerede elforsyningsvirksomheder og disses kunder/kundeemner.

For så vidt angår prisberegningen fandt sekretariatet kun i et enkelt tilfælde, at denne var i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven. Da markedet på det pågældende tidspunkt var meget turbulent, havde det stor betydning for den pris, som DLG skulle betale, hvilket tidspunkt prisberegningen var baseret på.  Selskabet havde i prisberegningen brugt priserne på Nord Pools finansielle marked den 9. december 2002, som var blandt de højeste noteringer i december 2002. Sekretariatet fandt prisberegningen i strid med elforsyningslovens bestemmelser, da der var gået meget lang tid fra DLG-virksomhedens anmodning om genindtrædelse i forsyningspligten, som skete den 26. november 2002, og frem til den 9. december. Hertil kom, at selskabet ikke havde indgået en faktisk aftale med henblik på afdækning af leverancerne til DLG-virksomheden på det pågældende tidspunkt.

4.3 Gasgruppens klage vedr. tarifferne for distribution af gas og offentliggørelse af forudsætninger for tarifering
Energi Viborg A/S har på vegne af Akzo Nobel Salt, Cheminova, CP Kelco, Brdr. Hartmann, Hjørring Kraftvarmeværk, Silkeborg Kraftvarmeværk, Sønderborg Kraftvarmeværk og Viborg Kraftvarmeværk (herefter kaldet Gasgruppen) klaget over en række elementer i Naturgas Midt-Nord og HNGs (HNG/MN) distributionstariffer. I punktform drejer det sig om:

1. afskrivningsperiodens længde
2. tryktillægget
3. abonnementsbidraget
4. offentliggørelse af forudsætninger for tarifering

Punkt 2, 3 og 4 gælder ligeledes for DONGs distributionstarif, og punkt 4 relaterer sig også til Naturgas Fyn (NGF), Gastra og DONG Lager. 

Energitilsynets sekretariat (ETS) har den 6. april 2005 truffet afgørelse i punkt 1 og 4. Det er endnu ikke afklaret om punkterne 2 og 3 vil blive forelagt Energitilsynet på et senere tidspunkt. Punkterne afventer en analyse af distributionstariffer, som Gasgruppen har iværksat. 

Afskrivningsperiodens længde / gældsafviklingsperioden
Gasgruppen klager over, at afskrivningsperiodens længde hos HNG/MN medfører højere distributionstariffer sammenholdt med tarifferne hos Naturgas Fyn (NGF).

Gasgruppen anmoder derfor om, at Energitilsynet pålægger HNG/MN at forlænge sin afskrivningsperiode med 10 år til 2024, således at tariffen:

  • kommer på niveau med NGFs tarif og dermed ikke urimeligt reducerer konkurrenceevnen for virksomhederne i HNG/MNs forsyningsområder, og
  • baseres på samme afskrivningsperiode som for transmissionssystemet (40 år), hvilket bedre svarer til anlæggenes økonomiske levetid.

Ministeren har med bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber udmøntet sin hjemmel til fastsættelse af nærmere regler. Indtægtsrammereguleringen, der er bestemmende for selskabernes tarifniveau, får virkning fra 1. januar 2005.

I henhold til bekendtgørelse er det ikke afskrivningerne på de eksisterende anlægsaktiver, men afdrag på selskabernes nettogæld, der skal indgå i indtægtsrammerne. Afdrag og forrentning af nettogælden indgår som en annuitet i indtægtsrammen. Udover nettogælden består annuiteten af hensættelser til abandonment og indskudskapitalen.

I overensstemmelse med reglerne er det selskaberne, der fastsætter løbetiden på annuiteten.

HNG/MN har den 15. februar 2005 anmeldt en løbetid for annuiteten til udgangen af 2014. Energitilsynet vil på denne baggrund udmelde indtægtsrammer, der gør det muligt for selskabet at afdrage sin nettogæld frem til udgangen af 2014.

På denne baggrund afgjorde ETS, at Tilsynet ikke kunne imødekomme Gasgruppens anmodning om at pålægge HNG/MN at forlænge afskrivningsperiodens længde.

Offentliggørelse af forudsætninger for tarifering
Gasgruppen anmoder om, at HNG/MN og NGF bliver pålagt at offentliggøre forudsætningerne for tarifering og gebyrer for at sikre gennemsigtige tariffer. Gasgruppen finder ikke, at selskaberne lever op til NGFLs krav om gennemsigtighed i vilkårene for selskabets ydelser. Gasgruppen henviser til, at Energitilsynet (ET) den 29. september 2003 pålagde DONG Transmission (nu Gastra), DONG Distribution og DONG Lager at offentliggøre uddybende oplysninger om forudsætningerne for tarifering og gebyrer, jf. afgørelsen "DONG - gennemsigtighed i tariferingsgrundlag og -metode."

Gasgruppen anfører videre, at oplysningerne på Gastras, DONG Distributions og DONG Lagers hjemmesider kun indirekte har med tarifering og gebyrer at gøre. På den baggrund anmoder Gasgruppen om, at Gastra, DONG Distribution og DONG Lager bliver pålagt at offentliggøre yderligere oplysninger om forudsætningerne for tarifering på selskabernes hjemmesider.

Anmodningen om at pålægge selskaberne at offentliggøre uddybende oplysninger om forudsætninger for tarifering m.v. fandt sted fra den 22. december 2003 og frem, hvor Gasgruppens seneste anmodning er fra den 2. september 2004. ETSs vurdering er sket ud fra gældende NGFL. ETS har ved vurderingen bl.a. forholdt sig til de seneste oplysninger om forudsætningerne for tarifering som fremgår på de respektive selskabers hjemmeside. 

Samlet set fandt ETS, at der p.t. er tilstrækkelig gennemsigtighed omkring forudsætningen for tarifering for henholdsvis HNG/MN, NGF, DONG Distribution, Gastra og DONG Lager, jf. NGFL § 7, stk. 5, § 18, stk. 2, § 36 a, § 40 og § 42 a., da:

  • der er forholdsvis vidtgående oplysninger om tariferingen på selskabernes hjemmeside
  • der er adgang til en række oplysninger i ETs register,
  • ET har offentliggjort afgørelsen om godkendelse af Gastra, DONG Distribution, NGF og HNG/MNs fastsættelse af metoder for priser og betingelser
  • indtægtsrammereguleringen vil give en yderligere gennemsigtighed på en række punkter for så vidt angår distributionsselskaberne

ETS fandt derfor ikke anledning til at pålægge HNG/MN, NGF, DONG Distribution, Gastra eller DONG Lager at offentliggøre yderligere oplysninger om forudsætningen for tarifering.

4.4 Underretning om netselskabernes afståelse af ejerandel i Eltra og Elkraft til Staten
ELFOR - elnetselskabernes brancheorganisation - har på vegne af medlemsnetselskaberne underrettet Energitilsynet om selskabernes afståelse af Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission. I medføre af Elforsyningslovens § 39 skal kollektive elforsyningsvirksomheder underrette tilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Eltra og Elkraft blev overtaget vederlagsfrit af staten den 1. januar 2005. Baggrunden for statens overtagelse, er som bekendt, aftalen af 29. marts 2004 mellem Økonomi-og Erhvervsminister Bendt Bendtsen og elbranchens brancheorganisation ELFOR. Denne aftale angår kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, og blev indgået i tilknytning til aftalen af samme dato mellem Folketingets partier om fremtidssikring af energiinfrastrukturen.

Ifølge denne aftale overdrager netvirksomhederne vederlagsfrit deres andele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til staten pr. 1. januar 2005 i sammenhæng med ophævelsen af opdelingen af selskabernes kapital i bunden og fri kapital (den såkaldte "kapitalsag").

Aftalen af 29. marts 2004 blev senere omsat i praksis med vedtagelsen af "Lov om Energinet Danmark" den 14. december 2004. Ifølge loven skal Eltra, Elkraft og Gastra, samles i Energinet.dk. Mens det nye selskab bygges op varetager de tre selskaber den operationelle drift af energisystemet under deres hidtidige navne. Det nye selskab, der organiseres som en Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV), ventes endeligt på plads inden sommerferien.

Ovennævnte oplysninger om netselskabernes afståelse af Eltra og Elkraft vil blive registreret i tilsynets register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder, som tillige indeholder oplysninger om de kollektive virksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. Elforsyningslovens § 84, stk. 2.

Endvidere vil de modtagne oplysninger indgå i Sekretariatets behandling af de kollektive virksomheders anmeldelser om størrelsen af deres kapital, som skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne, jf. § 74 jf. § 69, stk. 1.

4.5 Underretning om kollektive elforsyningsvirksomheders afståelse af ejerandele i produktionsvirksomheder
De i nedenstående skema anførte 10 kollektive elforsyningsvirksomheder har underrettet Energitilsynet om deres afståelse af deres samlede beholdning af Elsam-aktier, jf. § 39 i Elforsyningsloven.

Der stilles ikke ifølge lov eller nærmere administrativt fastsatte regler krav til underretningens indhold. Underretning skal blot være skriftlig, og der skal alene gives oplysning om, hvorvidt salget er en hel eller delvis afståelse af virksomheden.

Flere af selskaberne har imidlertid valgt at uddybe deres underretning med yderligere oplysninger om andelen i Elsam, salgsdato, salgssum og hvem køber er. I det omfang sådanne oplysninger er indsendt sammen med underretningen, er disse medtaget i skemaet nedenfor.

Selskab

Under-ret-nings-dato

Andel i Elsam

Salgsdato

Salgssum
/antal
aktier

Køber

Thy-Mors Energi A/S*

17/3-05

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Ikke oplyst

ENV Net A/S

14/3-05

3,14%

dec. 2004

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Frederikshavn Elnet A/S

14/3-05

Ikke oplyst

Ult. 2004

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Faaborg Elforsyning A/S

9/3-05

Ikke oplyst

Ult. 2004

15.577.000 kr

Ikke oplyst

ESV Net A/S

10/3-05

1,51%

29/10-04

Ikke oplyst

DONG A/S

Brabrand Net A/S

4/3-05

Ikke oplyst

26/10-04

5.760.000 kr

EnergiGruppen Jylland

Energi  Fyn Net A/S

3/3-05

6,09%

2004

1.218.040 stk.

Ikke oplyst

Ærø elforsyning Net A/S

3/3-05

Ikke oplyst

Ult. oktober

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Odense Energi Net A/S

28/2-05

Ikke oplyst

21/12-04

84.249.000 kr.

EnergiGruppen Jylland

RAHNet A/S

9/3- 2005

1, 75%

Ikke oplyst

Ikke oplyst

DONG

* Thy-Mors Energi A/S på vegne af Thy-Mors Elnet A/S og Thy Højspændingsnet A/S

Endvidere oplyser Ærø elforsyning Net A/S, at de har overtaget ejerskabet af 60kV nettet på Ærø fra Transmissionsselskabet Sydnet med undtagelse af søkablerne til Ærø, som forblev i Sydnets ejerskab. Energistyrelsen har, som bevillingsudstedende myndighed, ligeledes modtaget anmeldelse om overtagelsen af dette net, jf. Elforsyningslovens § 53 samt § 51, stk. 4.

Ovennævnte oplysninger vil blive registreret i tilsynets register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder, som tillige indeholder oplysninger om de kollektive virksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. Elforsyningslovens § 84, stk. 2.

Endvidere vil de modtagne oplysninger indgå i Sekretariatets behandling af de kollektive virksomheders anmeldelser om størrelsen af deres kapital, som skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne, jf. § 74 jf. § 69, stk. 1.


5. Høringssvar

Der er ikke fra sekretariatet afgivet høringssvar siden sidste udgave af Meddelelser.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik april 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i april 2005 er vedlagt som bilag 1 til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.2 Et varmeværks udgifter i forbindelse med medarbejderes misbrug af stilling
Energitilsynets sekretariat var blevet opmærksomt på, at et varmeværk havde politianmeldt to medarbejdere. Den ene medarbejder blev politianmeldt for uden afregning over for værket at have solgt materialer fra værkets lager. Den anden medarbejder blev politianmeldt for uberettiget udbetalt overarbejde samt for indkøb af varer, der var værket uvedkommende.

På sekretariatets foranledning orienterede værket løbende sekretariatet om sagens forløb.

Ved brev af 13. marts 2005 oplyste værkets nye bestyrelsesformand, at politiet havde opgivet at rejse tiltale mod medarbejderne. Ved forlig havde medarbejderne indvilliget i at betale et beløb på samlet 69.000 kr. til værket.

Værket havde i sagen betalt 519.000 kr. til revisor- og advokatundersøgelser.

På baggrund af redegørelsen meddelte Energitilsynets sekretariat værkets bestyrelsesformand, at sagen blev henlagt.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme