Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Energitilsynets vejledning vedr. de forsyningspligtige elaktiviteter


Vejledningen er gældende fra 1. juli 2005 og indtil videre - alt afhængigt af den fortsatte dialog mellem branchen og Energitilsynet, samt af detailmarkedets udvikling.

 

1          Formål
Formålet med denne vejledning er at informere kunder og virksomheder dels om elforsyningslovens (EfL) bestemmelser om forsyningspligtige elaktiviteter, og dels om Energitilsynets udgangspunkt for priskontrollen med de forsyningspligtige elaktiviteter.

Denne priskontrol omfatter to forsyningspligtprodukter. En fast slutbrugerpris på et kvartalsprisprodukt og et spotprisprodukt til hhv. ikke-timemålte og timemålte kunder.

Begrebet kunder anvendes i denne vejledning som fællesbetegnelse for såvel timemålte som ikke-timemålte kunder. En sondring som er væsentlig ifølge elforsyningsloven.

2          Kunderettigheder og leverandørskifte
Alle elkunder i Danmark kan frit vælge elleverandør. Kunden har tilmed en forsyningsret til levering af el fra den elleverandør, der i det pågældende forsyningsområde har bevilling til forsyningspligt, jf. EfL § 6.

Energitilsynet fører tilsyn med sådanne forsyningspligtige elleverancer[1], hvilket sikrer elkunden, der modtager forsyningspligtige elleverancer, el til priser, der afspejler markedsvilkår, og leveringsvilkår, der er gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende, jf. hhv. EfL § 72 samt §§ 6, stk. 4 og 82, stk. 5.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 380 af 25. maj 2005 om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning, som træder i kraft 1. november 2005.

3    Opsigelse og genindtræden af/i forsyningspligtleverancen
Det er Energitilsynets udgangspunkt, at kunder skal kunne opsige og udtræde af deres elleveringsaftale med deres forsyningspligtige elleverandør med et varsel på løbende måned plus én.

Omvendt skal kunden med øjeblikkelig virkning kunne genindtræde i leveringen fra elleverandøren med bevilling til forsyningspligt. Kunder uden anden elleverandør genindtræder automatisk i leveringen fra virksomheden med forsyningspligtbevilling, jf. EfL § 34, stk. 1.

Det skal klart og utvetydigt fremgå af den forsyningspligtige elleverandørs regning til kunden, hvem der er kundens elleverandør/aftalepart.

Det fremgår af EfL § 84, stk. 6, at netvirksomheder i et bevilingsområde hurtigst muligt skal meddele virksomheden med forsyningspligtbevilling, såfremt en kunde står uden elleverandør. Derved kan virksomheden med forsyningspligtbevilling tage højde for dette merforbrug i virksomhedens elindkøbsplanlægning/balancehåndtering. Det er derfor Energitilsynets opfattelse, at der skal foreligge meget vægtige argumenter, såfremt virksomheden med forsyningspligtbevilling opkræver kunden et engangsbeløb[2] til uforudsete balanceringsomkostninger, jf. EfL § 72, stk. 4, idet elleverandøren kun i særlige tilfælde kan antages at have uforudsete balanceringsomkostninger, når netvirksomheden overholder sin oplysningspligt i henhold til EfL § 84, stk. 6.

Manglende overholdelse af netvirksomhedens oplysningspligt straffes i udgangspunktet med bøde efter EfL § 87, stk. 1, nr. 7. Endelig fremgår det af EfL § 72, stk. 4, at kundens samlede forbrug skal udgøre en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed førend at kunden kan afkræves et sådan engangsbeløb.

4          (Net)virksomhedernes oplysningsforpligtelse
EfL § 22, stk. 1, nr. 10 pålægger netvirksomheden, at informere kunder om deres rettigheder i relation til forsyningspligt. Det er Energitilsynets vurdering, jf. også EfL § 82, stk. 5, at denne oplysningsforpligtelse som minimum omfatter information til kunden om:

1)      navn, adresse og telefonnummer til den forsyningspligtige elleverandør.

2)      at forsyningspligtprisen fastsættes på kvartalsbasis, og at en sammenligning med andre elpriser alene bør foretages med tilsvarende kvartalsprodukter på samme tidspunkt(er), som prisen for det forsyningspligtige elprodukt fastsættes.

3)      at kunden kan udtræde og genindtræde i den forsyningspligtige elleverance på virksomhedens angivne frister og vilkår.

4)      de givne priser og betalingsvilkår for den forsyningspligtige elleverance.

5)      at Energitilsynet fører kontrol med forsyningspligtpriserne.

Disse oplysninger (1-5) bør fremgå af netvirksomhedens hjemmeside, samt af netvirksomhedens kundebreve/-magasiner og regninger til kunderne. En lignende oplysningsforpligtigelse påhviler leverandøren af den forsyningspligtige elleverance, jf. EfL §§ 34, stk. 2 og 82, stk.

5          Kundens evt. manglende betaling
Virksomheder med forsyningspligt er ikke forpligtede til at levere el til kunder, der ikke betaler herfor, jf. EfL § 6, stk. 2. Kun såfremt en virksomhed kan sandsynliggøre en kundes manglende betalingsevne eller villighed, kan virksomheden nægte at levere elektricitet til kunden i det omfang, at kunden ikke forudbetaler eller på anden betryggende vis stiller sikkerhed for betalingen for den fremtidige elleverance.

6          Adskillelse mellem de forsyningspligtige aktiviteter og bevillingshaverens øvrige aktiviteter
Fra den 1. januar 2005 er det ikke længere et lovkrav, at de forsyningspligtige aktiviteter udføres i et selvstændigt juridisk selskab. Det fremgår dog af lovforarbejderne til EfL §§ 33, stk. 1 og 49, at det forudsættes, at de midler, som bevillingshaveren opkræver for ikke-forsyningspligtige aktiviteter i følge bestemmelserne i elforsyningsloven, skal holdes adskilt fra bevillingshaverens øvrige formue. Adskillelsen skal ske på en sådan måde, at de nævnte midler ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra virksomhedens kreditorer, jf. EfL § 49.

7          Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter
Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter kan kun meddeles ansøgere, der af Energistyrelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, jf. EfL § 50. Giver en virksomhed med forsyningspligtbevilling meddelelse om betalingsstandsning m.v. kan økonomi- og erhvervsministeren inddrage bevillingen og herefter udbyde bevillingen, jf. EfL § 54, stk. 1, nr. 3 og stk. 8.

Bevilling til forsyningspligtige aktiviteter kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre økonomi- og erhvervsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor, jf. EfL § 53, stk. 1.

8          Energitilsynets kontrol med forsyningspligtpriserne
Virksomheder med forsyningspligtbevilling skal i henhold til EfL § 72, stk. 6, anmelde en fast kvartalsvis forsyningspligtpris til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør disse priser på Energitilsynets hjemmeside. 

Energitilsynet skal i henhold til EfL § 72, stk. 7 fremadrettet kontrollere virksomhedernes priser for de forsyningspligtige elprodukter. 

Der findes to forskellige forsyningspligtprodukter. Et elprodukt til ikke-timemålte kunder, som skal tilbydes en fast slutbrugerpris på kvartalsbasis, der modsvarer markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter (EfL § 72, stk. 1). Og et andet elprodukt til timemålte kunder, hvis leveringsaftale med en anden elleverandør er ophørt, som skal tilbydes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor kunden aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag (EfL § 72, stk. 2).

8.1        Energitilsynets overordnede priskontrolprincip
Det er Energitilsynets overordnede og primære priskontrolprincip, at virksomhedernes forsyningspligtpriser som udgangspunkt ikke bør være højere end virksomhedernes priser for andre kommercielle elprodukter[3] til tilsvarende forbrugssegmenter såvel indenfor som udenfor virksomhedens bevillingsområde. I modsat fald er det Energitilsynets opfattelse, at dette kan være udtryk for, at virksomheden misbruger sin lokale markedsposition (dvs. sit initiale kundekartotek karakteriseret ved kunder med formodet lav mobilitet[4]). 

Sådanne tilfælde/observationer kan Energitilsynet lade indgå i sin vurdering af niveauet for forsyningspligtpriserne, jf. EfL § 72.

8.2        Energitilsynets kontrol med kvartalsproduktet (EfL § 72, stk. 1) 

8.2.1       Baggrund for modelvalg
Det fremgår af EfL § 72, stk. 1, at forsyningspligtprisen til ikke-timemålte kunder skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Der sigtes hermed til de prissikringskontrakter, som der er mulighed for at opnå for den pågældende periode. 

Til brug for Energitilsynets identifikation af markedets prisniveau tager Energitilsynet udgangspunkt i de til Energitilsynet anmeldte forsyningspligtpriser. 

Da virksomhederne selv bestemmer, hvornår de kvartalsvise forsyningspligtpriser anmeldes til Energitilsynet, dog senest den 10. sidste hverdag inden et kvartalsskifte, betyder det, at det grundlag, hvorpå en given virksomhed foretager sin prisfastsættelse, kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, fordi børsprisen for el ikke er konstant over tid. En fast kvartalspris prissat på ét tidspunkt kan derfor umiddelbart ikke sammenlignes med en fast kvartalspris prissat på et helt andet tidspunkt. Dette begrænser naturligvis Energitilsynets mulighed for at sammenligne priserne mellem virksomhederne. 

Det er videre Energitilsynets opfattelse, at Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2 hører til de mindre likvide prisområder inden for Nord Pool området, og derfor også er relativt prisfølsomme prisområder. Desuden er det danske elmarked karakteriseret ved et relativt beskedent antal aktører på leverandørsiden, hvilket ­- alt andet lige - er et ringere udgangspunkt for konkurrence, og dermed for effektiv prissætning, end en situation med mange leverandører. Det er således Energitilsynets opfattelse, at det danske elmarked ikke alene kan levere et tilstrækkeligt objektivt grundlag for en effektiv priskontrol. 

Under behørig hensyntagen til elforsyningsloven må Energitilsynet derfor udvikle en metode til identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter, der er så lidt (pris)påvirkelig fra virksomhedernes side som muligt. Af den grund vil Energitilsynet ikke nødvendigvis alene lægge vægt på indenlandske markedsdata, men også udenlandske markedsdata[5], til brug for sin identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter, ligesom virksomhedernes indkøb af el på termin søges udglattet over tid, jf. nedenfor i afsnit 8.2.2.1. 

Energitilsynet vil således til brug for sin priskontrol identificere/approksimere markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter

Det har ikke været tanken med EfL § 72, at der skal tages hensyn til andre omkostningsforskelle, herunder til den enkelte virksomheds effektivitet. 

Den udviklede metode er alene et redskab til hjælp til identifikation af markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter. Energitilsynet vil i administrationen af EfL § 72, stk. 1, afhængig af markedssituationen og markedskoncentrationen, supplere dette redskab med andre redskaber og med alle de relevante oplysninger om prisniveauet, som Energitilsynet bliver opmærksom på.

8.2.1.1       Benchmarking af virksomhedernes forsyningspligtpriser
Det er Energitilsynets vurdering, at en række virksomheder med forsyningspligtbevilling i betydeligt omfang har eller kan forventes at få samme porteføljeforvalter, hvilket kan udmønte sig i, at virksomhederne indkøber el på mere eller mindre samme vilkår.  

Der er således umiddelbart ikke nok uafhængige observationer/virksomheder på det danske marked til, at fx medianen af en benchmarking af virksomhedernes forsyningspligtpriser kan tages som udtryk for en fair og objektiv markedspris i et velfungerende marked. 

En porteføljeforvalter, der fx indkøber el til en større flerhed af virksomheder med forsyningspligtbevilling kan således, efter Energitilsynets vurdering, i afgørende omfang påvirke udfaldet af en benchmarking - ikke mindst fordi benchmarkingen tillige inddeles i hhv. Vest- og Østdanmark, hvilket yderligere begrænser antallet af uafhængige observationer/virksomheder i en benchmarking. 

Energitilsynet vil dog lejlighedsvist offentliggøre en sammenlignende analyse af virksomhedernes anmeldte forsyningspligtpriser for hhv. Vest- og Østdanmark på Energitilsynets hjemmeside. 

Formålet med en sådan offentliggørelse er, at informere kunder og virksomheder om forsyningspligtprisernes spredning og relative niveau, samt herigennem fremme kundemobiliteten og konkurrencen på markedet.

8.2.2       Kvartalsprisens delkomponenter
Som nævnt i afsnit 8.2.1 ovenfor vil Energitilsynet identificere/approksimere markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter. Til brug herfor har Energitilsynet udviklet nedenstående markedsprismodel. Virksomhederne kan uafhængigt at denne markedsprismodel indkøbe el på andre måder end det fremgår af modelindkøbet, men virksomhedens anmeldte faste kvartalsvise forsyningspligtpris vil blive kontrolleret/målt op imod markedsprismodellens approksimation for markedsprisen.  

Energitilsynets markedsprisapproksimation for den faste kvartalspris indeholder i udgangspunktet - ligesom kommercielle produkter - tre delkomponenter/priselementer: (1) en grundlastpris, (2) et profiltillæg, samt (3) et spotpristillæg, hvor sidstnævnte indeholder udgifter til bl.a. balancehåndtering, porteføljeforvaltning, fakturering, administration og avance. Spotpristillægget udtrykker således alle de omkostninger (inkl. avance), der ikke har noget at gøre med selve den finansielle prissikring - dvs. (1) og (2). Energitilsynet benævner summen af (2) og (3) som virksomhedens mark-up

Udgangspunktet for markedsprisapproksimationen er illustreret i figuren neden for. 

Energitilsynet approksimerer to kvartalspriser for hhv. Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2. Det skyldes, at Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2 er inddelt i såvel to prisområder som to balanceenergiområder.

8.2.2.1       Fastsættelse af grundlastprisen for kvartalet
Grundlastprisen (dvs. terminsprisen) i DKK/MWh for et givent kalenderkvartal fastsættes som gennemsnittet af slutpriserne for den eller de relevante terminskontrakter på Nord Pool i perioden fra første handelsdag på Nord Pool kvartalet forinden til og med den 11. handelsdag på Nord Pool før kvartalsskiftet. 

Dette sikrer dels virksomhederne et tidsvindue på en dag før de skal udmelde priser til Energitilsynet, jf. EfL § 72, stk. 1, og dels er det Energitilsynets vurdering, at børsprisen for terminsprodukter påvirkes mindst muligt ved at sprede indkøbet af terminsel over en vis periode. Det er dog ikke Energitilsynet vurdering, at prispåvirkningen af terminspriserne på Nord Pool i opadgående retning til ulempe for kunderne dermed helt kan undgås. 

Energitilsynet vil tage udgangspunkt i de system- og CfD-kontrakter[6] på Nord Pool, der efter Energitilsynets vurdering, bedst afspejler markedsprisen for det givne kvartal. Det være sig først og fremmest terminskontrakter for system og CfD, der afspejler en leveringsperiode svarende til det relevante kvartal.  

På tilsvarende vis vil Energitilsynet omregne terminskontrakternes valutadenominering i fx NOK og euro til DKK. Omregningen sker i videst muligt omfang på baggrund af 6-mdrs. terminspriser for den relevante valuta. 

Ved manglende handel/prisnotering m.m. af de relevante terminskontrakter vil Energitilsynet skønne prisen for den enkelte terminskontrakt vha. af iteration af omkringliggende observationer.

8.2.2.2       Fastsættelse af profiltillægget for kvartalet
Energitilsynet lægger et profiltillæg til ovennævnte grundlastpris. Profiltillægget afspejler, at forbruget af den forsyningspligtige elleverance ikke er konstant/jævnt over døgnet, ugen og kvartalet. 

Profiltillægget i DKK/MWh for et givent kalenderkvartal fastsættes på baggrund af den enkelte virksomheds faktiske profiltillæg for samme kvartal året forinden. Fastsættelsen af profiltillægget er således en rullende proces, hvorved det tilstræbes, at virksomheden over tid får dækket sin faktiske profilomkostning, hvilket - alt andet lige - reducerer virksomhedens profilrisiko. 

Virksomheden skal derfor også den 30. sidste hverdag inden 4. kvt. hvert år via e-mail til Energitilsynet anmelde sin faktiske bruttotimeforbrugsprofil for de sidste to hele kvartaler - dvs. for 1. og 2. kvt. samme år. Desuden skal virksomheden inden udgangen af 1. kvt. i et givent år anmelde bruttotimeforbrugsprofilen for 3. og 4. kvartal året forinden til Energitilsynet (første gang dog senest den 22. august 2005). 

Virksomhederne skal alene anmelde bruttotimeforbrugsprofilen for den forsyningspligtige aktivitet, der vedrører den faste kvartalspris, jf. EfL § 72, stk. 1. Andre elkunder, herunder kunder omfattet af EfL § 72, stk. 2, må ikke være indeholdt i den til Energitilsynet fremsendte bruttotimeforbrugsprofil. Bruttotimeforbrugsprofilen skal være i Excel-format og timeinddelt. Af Excel-arket skal fremgå en 1. kolonne med time- og datoangivelse, samt en 2. kolonne med forbruget målt i MWh for den enkelte time. 

Ved manglende eller for sen anmeldelse af virksomhedens bruttotimeforbrugsprofil eller ved manglende opfyldelse af ovennævnte formkrav til bruttotimeforbrugsprofilen fastsætter Energitilsynet virksomhedens profiltillæg med udgangspunkt i den billigste bruttotimeforbrugsprofil, som Energitilsynet har kendskab til fra andre virksomheders anmeldelser for det relevante kvartal.

8.2.2.3       Fastsættelse af spotpristillægget
Spotpristillægget indeholder udgifter til bl.a. balancehåndtering, porteføljeforvaltning, fakturering, administration og avance. Spotpristillægget udtrykker således alle de omkostninger (inkl. avance), der ikke relaterer sig til den finansielle prissikring.  

Energitilsynet fastsætter spotpristillægget fra kvartal til kvartal på baggrund af Energitilsynets løbende vurdering af spotpristillægget i markedet for tilsvarende forbrugssegmenter.  

I den sammenhæng vil Energitilsynet, jf. også afsnit 8.2.1 ovenfor, indhente markedsdata fra markeder/prisportaler i såvel indland som udland.

8.3        Energitilsynets kontrol med spotprisproduktet (EfL § 72, stk. 2)
Det fremgår af EfL § 72, stk. 2, at elprisen til timemålte kunder skal fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor kunden aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag. Videre er det under lovforberedelsen præciseret, at balancerings- og administrationsbidraget inkl. en rimelig avance fastsættes af Energitilsynet på en sådan måde, at det ikke er til hinder for konkurrencen i elmarkedet, jf. EfL § 72, stk. 5. 

Det er Energitilsynets vurdering, at en sådan spottimeprislevering er udtryk for en simpel og gennemsigtig basisydelse set fra såvel leverandør- som kundesiden. Der er i stort omfang alene tale om en administrativ fakturerings- og balancehåndteringsydelse fra leverandørens side uden nogen større risiko. En rimelig avance skal naturligvis afspejle det forhold, at denne forsyningspligtydelse ikke er videre kompleks og risikobetonet.  

Energitilsynet fastsætter i udgangspunktet balancerings- og omkostningsbidraget vha. markedsdata fra markeder/prisportaler i såvel indland som udland, samt vha. de oplysninger, som virksomhederne anmelder til Energitilsynet, jf. afsnit 10 nedenfor.

8.4        Forsyningspligtprisen til de ikke-erhvervsdrivende timemålte kunder (EfL § 72, stk. 3)
Ikke-erhvervsdrivende timemålte kunder skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i EfL § 72, stk. 2. Det er dog op til den enkelte ikke-erhvervsdrivende timemålte kunde at beslutte, om denne vil modtage leverancer efter EfL § 72, stk. 1 eller stk. 2. 

Denne valgmulighed skal eksplicit fremgå af virksomhedernes prisblad på virksomhedens hjemmeside m.v.

8.5        Forskellige forbrugssegmenter - abonnementsbetaling
Den del af spotpristillægget samt balancerings- og administrationsbidraget, jf. hhv. afsnit 8.2.2.3 og 8.3 ovenfor, der med rimelighed kan antages, at være en fast og ikke-forbrugsafhængig omkostning kan eventuelt indkræves som en fast kvartalsvis abonnementsbetaling fra kunden. 

Så længe den kvartalsvise abonnementsbetaling for ikke-timemålte og timemålte kunder ikke overstiger hhv. 30 DKK/kvt. og 30 DKK/md., vil Energitilsynet som udgangspunkt ikke skride ind, idet det er Energitilsynets vurdering, at en sådan fast abonnementsbetaling med rimelighed afspejler de faste omkostninger som en standardkunde giver anledning til, jf. EfL §§ 6, stk. 4 og 82, stk. 5 samt principperne i EfL § 73. Den øvrige del af forsyningspligtprisen skal således være forbrugsafhængig (kWh-baseret). 

Virksomheden kan således alene opkræve en højere abonnementsbetaling, såfremt virksomheden forinden på fyldestgørende vis har dokumenteret over for Energitilsynet, at den højere betaling er begrundet i virksomhedens effektive faste omkostninger.

9     Overgangsregler vedr. efterregulering af forsyningspligtpriser
Eventuel efterregulering af virksomhedernes priser/overskud for 2002-2004, der sker efter de tidligere gældende regler, vil Energitilsynet kræve indregnet forholdsmæssigt i virksomhedernes forsyningspligtpriser, jf. overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4 i lov nr. 494. 

Virksomhederne skal senest inden udgangen af 2006 have indregnet disse efterreguleringer fra 2002-04 i sine forsyningspligtpriser. Såfremt virksomheden i forbindelse med sin kvartalsvise prisanmeldelse til Energitilsynet eksplicit anfører hvilket beløb i DKK/MWh, der ønskes tilbageført til forbrugerne kan beløbet således tilbageføres til forbrugerne inden udgangen af 2006. 

At virksomheder med forsyningspligtbevilling evt. tilbyder forsyningspligtpriser, der er under Energitilsynets approksimation for markedsprisen, jf. EfL § 72, berettiger ikke virksomheden til på et senere tidspunkt, at tage højere priser end Energitilsynets markedsprisapproksimation i henhold til EfL § 72. 

Tab på allerede indgåede elhandelskontrakter og evt. tilknyttede (valuta)kontrakter, hvis løbetid rækker ud over den 31. december 2004, kan alene indregnes i virksomhedens forsyningspligtpriser for ikke-timemålte kunder i det omfang kontrakterne er korrekt anmeldt til Energitilsynet i henhold til overgangsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 494. Det betyder, at virksomheden på kontraktniveau skal opgøre kvartalsvist tab/gevinst i DKK i forhold til den af Energitilsynet udmeldte grundlastpris for den enkelte virksomhed og for det pågældende kvartal. Det er desuden en forudsætning for indregningen i priserne, at opgørelsen af tab/gevinst er forsynet med revisorpåtegning.

10          Virksomhedernes anmeldelse af oplysninger til Energitilsynet
Det fremgår af EfL § 76, stk. 2, at virksomheder med forsyningspligt, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, skal anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår, samt grundlaget herfor til Energitilsynet. I henhold til EfL § 76, stk. 4, kan Energitilsynet fastsætte nærmere regler om anmeldelse efter EfL § 76, stk. 2. 

Det fremgår foruden af EfL § 76, stk. 4 også af EfL § 72, stk. 6, at Energitilsynet fastsætter regler for anmeldelse af priser efter EfL § 72, stk. 1, ligesom Energitilsynet efter EfL §§ 6, stk. 4 og 82, stk. 5 tager de fornødne skridt til i øvrigt at skabe gennemsigtighed omkring priser og vilkår, herunder fastsætter regler for hvordan sådanne forhold specificeres og offentliggøres af virksomhederne. 

Energitilsynet vil i den kommende tid udarbejde en ny anmeldelsesbekendtgørelse, der vil præcisere hvilke oplysninger m.m., virksomhederne skal anmelde til Energitilsynet i forbindelse med de forsyningspligtige elaktiviteter. 

Virksomhederne skal dog altid senest 10 hverdage før et kvartalsskifte indenfor normal åbningstid - dvs. senest kl. 16.00 - til Energitilsynet have anmeldt forsyningspligtpriser (fastsat i DKK/MWh med to decimaler) i henhold til EfL § 72. 

Det er den samlede forsyningspligtpris, som Energitilsynet kontrollerer og efterfølgende offentliggør på Energitilsynets hjemmeside. 

Virksomhedernes anmeldte forsyningspligtpriser, som efterfølgende viser sig til at ligge under Energitilsynets udmeldte maksimalpriser, kan ikke hæves til den af Energitilsynet udmeldte maksimalpris for det pågældende kvartal. 

Endelig anmodes virksomhederne om, at anmelde de i afsnit 8.2.2.2 nævnte bruttotimeforbrugsprofiler til Energitilsynet på de i afsnit 8.2.2.2 angivne tidspunkter.

10.1        Energitilsynets prisportal og offentliggørelse af virksomhedernes forsyningspligtpriser og vilkår
Energitilsynet vil offentliggøre forsyningspligtpriserne samt vilkår m.m. på Energitilsynets hjemmeside - www.energitilsynet.dk - senest den tredje sidste hverdag før et kvartalsskifte, jf. EfL § 72, stk. 6. Det sker for at fremme gennemsigtigheden på markedet til fordel for kunderne og en øget konkurrence. Energitilsynet vil foruden de i EfL § 72, stk. 1 nævnte priser og vilkår, også kunne offentliggøre priser og vilkår efter EfL § 72, stk. 2-4, jf. EfL §§ 6, stk. 4 og 82, stk. 5. 

Det fremgår af EfL § 82, stk. 5, at Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes priser og vilkår skal offentliggøres af virksomhederne, samt om hvordan omkostninger skal specificeres over for kunderne. 

Formålet med prisportalen og en evt. udspecificering af forsyningspligtpriserne m.m. er at sikre lettilgængelig og sammenlignelig information til kunderne om priserne på markedet for forsyningspligt med henblik på at fremme kundemobiliteten og konkurrencen i markedet. 

Virksomhederne anmodes om, straks efter Energitilsynets kontrol og offentliggørelse af forsyningspligtpriserne og vilkår, tilsvarende at offentliggøre sine forsyningspligtpriser og vilkår på virksomhedens egen hjemmeside samt løbende via anden kundekommunikation.

10.2        Sanktionsbestemmelser
Energitilsynet finder, at overholdelse af denne vejledning og af elforsyningsloven, herunder særligt overholdelse af fyldestgørende (pris)anmeldelser til Energitilsynet, er en forudsætning for et velfungerende og gennemsigtigt marked for forsyningspligtige ydelser, samt at manglende overholdelse kan påvirke et meget stort antal kunder og dermed have væsentlige konsekvenser samlet set. På den baggrund vil energitilsynet tage de relevante sanktionsbestemmelser i EfL § 86-88 i anvendelse, når et forhold (fx manglende eller ikke fyldestgørende anmeldelse) begrunder det. 

Efter EfL § 77, stk. 1, kan Energitilsynet give virksomheder med forsyningspligtbevilling pålæg om ændring af de anmeldte forsyningspligtpriser og betingelser, hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser anses for at være i strid med elforsyningsloven. Manglende overholdelse af sådanne påbud vil uden varsel medføre pålæggelse af daglige eller ugentlige bøder, jf. EfL § 86, stk. 1.

11     Klageadgang
Energitilsynet behandler ikke tvister mellem kunder og virksomheder, jf. EfL § 78. Kundeklager henvises til det private ankenævn på energiforsyningsområdet, jf. EfL § 78, stk. 5. 

Virksomheden med forsyningspligtbevilling kan indklage Energitilsynets afgørelser på området til Energiklagenævnet. 

Klage over Energitilsynets afgørelser i henhold til EfL § 72, stk. 1-4 har ikke opsættende virkning, jf. EfL § 72, stk. 7. Energitilsynets fastsættelse af forsyningspligtpriserne er således gældende indtil Energiklagenævnet måtte ændre fastsættelsen. 

[1]     CfD: Contracts for Difference (prisen afspejler elprisforskellen mellem hhv. DK1 mod systemprisreferencen og DK2 mod systemprisreferencen. DK1 og DK2 er hhv. elprisen for Vest- og Østdanmark. Systemprisreferencen er den primære prisreference for elprisen på elbørsen, Nord Pool.

[2]     Prissat på samme tidspunkt/vilkår som de forsyningspligtige elaktiviteter.

[3]     Der henvises dels til almindelige bemærkninger til lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning om forsyningspligtige virksomheder pkt. d, hvor det bl.a. fremgår at "også når en fuld markedsåbning er gennemført, er der behov for forsyningspligtige virksomheder, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere på det kommercielle marked", og dels til kundeanalyser foretaget af Deloitte & Touche den 28. november 2002, og analyse foretaget af PLS Rambøll offentliggjort i dagbladet Jyllandsposten den 21. oktober 2002.

[4] Energitilsynet vil bl.a. indhente markedsdata fra de to danske prisportaler www.elpristavlen.dk (elbranchens portal med priser for kommercielle produkter for forbrugere under 100.000 kWh/år) og www.ski.dk (Statens og Kommunernes Indkøbscentrals oversigt over offentlige og amtslige erhvervskunder), samt den norske prisportal, www.konkurransetilsynet.no.

[5]     Købsforpligtelsen af VE-beviser efter EfL §§ 61 og 62 er ikke omfattet af denne vejledning.

[6]     Engangsbeløbet opgøres i udgangspunktet som summen af kundens faktiske elforbrug time for time multipliceret med den relevante timebalanceomkostning. Kunden afregnes alene for positive (og ikke negative) timebalanceomkostninger i perioden fra den faktiske genindtræden og frem til det tidspunkt, hvor virksomheden med forsyningspligtbevilling med rimelighed burde have taget hensyn til kundens genindtræden i sin elindkøbsplanlægning.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme