Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Ansættelsesprocessen

Ved alle rekrutteringer nedsættes et ansættelsesudvalg, som består af direktøren, den kontorchef, som søger ny medarbejder, en medarbejder fra det pågældende center og den HR-ansvarlige.

Stillingerne bliver typisk slået op på vores hjemmeside og på relevante jobportaler. Derudover annoncerer vi i trykte medier, fx DJØF-bladet.

Når du sender en ansøgning, får du hurtigst muligt en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Vi bestræber os på, at alle ansøgere hurtigst muligt får besked om, hvorvidt de er kommet i betragtning til stillingen. I stillingsopslaget fremgår, hvornår vi forventer at afholde ansættelsessamtaler.

Når ansøgningsfristen er udløbet, screener vi alle ansøgningerne, hvorefter vi indkalder et antal ansøgere til samtale på vores adresse. I samtalen deltager den ansvarlige kontorchef, en medarbejder og den HR-ansvarlige. Samtalen varer en som regel 1-2 timer. I nogle tilfælde vil vi bede kandidaterne om at løse en ”case” til samtalen. Såfremt casen kræver forberedelse, vil det fremgå af indkaldelsen til samtalen. Casen vil være et eksempel på en opgave, man kan blive stillet overfor som medarbejder i den ledige stilling. Formålet er at give kandidaten et indblik i konkrete arbejdsopgaver. Casen giver desuden mulighed for faglige diskussioner, som ligner de diskussioner, der foregår i det daglige arbejde.

Hurtigst muligt efter samtalerne, giver vi besked om, hvorvidt du er gået videre i rekrutteringsprocessen. Såfremt du tilbydes ansættelse, afklares løn, starttidspunkt mv. straks herefter.

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO