Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Resumé

1.                   Ankenævnet på Energiområdet er i forbindelse med behandling af en konkret sag stødt på det spørgsmål, om det er den samlede virksomheds eller det enkelte tekniske anlægs økonomiske forhold, der skal lægges til grund ved bedømmelse af om ”en varmeforsyningsvirksomhed er økonomisk veldrevet”. Hvis virksomheden er økonomisk veldrevet er en af betingelserne for, at virksomheden kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse ikke til stede.  

2.                   Det er Ankenævnet på Energiområdet, der har kompetence til at behandle det civilretlige spørgsmål, om betingelserne for at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt i konkrete tilfælde, hvor en forbruger ønsker at udtræde af leveringsforholdet.

3.                   Problemstillingen er opstået, fordi der er sket en række fusioner mellem kollektive varmeforsyninger og en række varmeforsyninger er blevet opkøbt, således at en virksomhed ejer flere tekniske anlæg. 

4.                   Spørgsmålet om hvilken økonomisk enhed, der skal lægges til grund, er et generelt lovfortolkningsspørgsmål, der ligger udenfor Ankenævnet på Energiområdet kompetenceområde. Ankenævnet har derfor anmodet Energitilsynet om at tilkendegive sin vurdering af spørgsmålet.

5.                   Energitilsynet har ikke tidligere taget stilling til dette spørgsmål, hvorfor sagen forelægges Energitilsynet til bedømmelse 

6.                   Energitilsynet har tidligere ved behandlingen af spørgsmål om prisharmonisering og prisdifferentiering i forbindelse med fusioner og opkøb lagt til grund, at varmeforsyningslovens betegnelse ”kollektive varmeforsyningsanlæg” skal forstås som den samlede virksomhed, der eventuelt driver flere nærmere betegnede tekniske anlæg. Det vil sige, at den samlede virksomhed ved behandlingen af sager om fusioner og opkøb skal opfattes som én økonomisk enhed.

7.                   Spørgsmålet er, om den fortolkning også kan lægges til grund i tilfælde, hvor en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere tekniske anlæg, stiller krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse overfor en udtrædende forbruger, og der derved skal tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende ”kollektive varmeforsyning er økonomisk veldrevet”.

8.                   Ved fusioner og opkøb må det lægges til grund, at de fusionerende forsyninger eller det opkøbende selskab inden fusionen eller opkøbet har foretaget en grundig økonomisk afvejning af, hvorledes fusionen henholdsvis opkøbet vil påvirke den samlede virksomheds økonomi, hvorfor det må anses for rimeligt, at den samlede virksomheds økonomi, også efter fusionen eller opkøbet, betragtes som en enhed.  

9.                   En række af de virksomheder, der ejer flere tekniske anlæg har valgt at holde de enkelte tekniske anlæg regnskabsmæssigt adskilt, uanset at dette ikke er et krav i henhold til varmeforsyningsloven. Virksomhederne har dermed fundet det sagligt at prisdifferentiere mellem forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, hvilket er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.  

10.               Når en virksomhed har valgt at prisdifferentiere i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, og samme virksomhed ikke vurderes som økonomisk veldrevet, må det, efter sekretariatets opfattelse, betragtes som urimeligt, såfremt det ikke er den faktisk opkrævede pris, der lægges til grund ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelsen. 

11.               På denne måde sikres det, at den sagligt begrundede prisdifferentiering får virkning fuldt ud, og at alle forbrugere i området behandles ens med grundlag i denne prisdifferentiering, uanset om de vælger at udtræde eller at fortsætte deres leveringsforhold, og at de tilbageblevne forbrugere, ikke stilles urimeligt på som følge af en udtrædelse. 

Tilkendegivelse

12.               Energitilsynet tilkendegav:

·        At hvis en varmeforsyningsvirksomhed driver flere tekniske anlæg, er det den samlede virksomheds økonomi, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om ”virksomheden er økonomisk veldrevet” og dermed ved vurderingen af, om betingelserne for at kræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt.  

·        At i tilfælde hvor en varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere fremføringsanlæg på sagligt grundlag har prisdifferentieret overfor forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, må det betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, hvis den prisdifferentierede pris ikke lægges til grund ved beregningen af den konkrete udtrædelsesgodtgørelses størrelse. 

 

Sagsfremstilling

13.               Den 15. februar 2010 rettede Ankenævnet på Energiområdet henvendelse til Energitilsynet med anmodning om, at tilsynet tager et generelt spørgsmål vedrørende grundlaget for beregning af udtrædelsesgodtgørelse op til bedømmelse. Ankenævnets henvendelse, og den afgørelse der ligger til grund for henvendelsen, vedlægges som bilagsside 1-19.

14.               Baggrunden for henvendelsen er, at Ankenævnet behandler en konkret sag, hvor en forbruger ønsker at udtræde af leveringsforholdet til en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere, ikke indbydes forbundne tekniske, anlæg. Nævnet er derfor blevet stillet overfor spørgsmålet om, hvilken økonomisk enhed, der skal lægges til grund ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en kollektiv varmeforsyning ”er økonomisk veldrevet”.

15.               Hvis det er hjemlet i forsyningsvirksomhedens vedtægter/leve-ringsbetingelser, kan forsyningen kræve, at en udtrædende forbruger betaler en udtrædelsesgodtgørelse. Formålet med udtrædelsesgodtgørelsen, er at forbrugeren ”rydder økonomisk op efter sig”, således at de øvrige forbrugere ikke stilles ringere som følge af udtrædelsen, end de ville have været, hvis den pågældende forbruger ikke var udtrådt.

16.               Udtrædelsesgodtgørelsen beregnes som forbrugerens andel af forsyningens nedskrevne anlægsværdier fratrukket de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.

17.               For at der i det konkrete tilfælde kan kræves udtrædelsesgodtgørelse skal to betingelser være opfyldt:

1.      Virksomheden må ikke være økonomisk veldrevet.

2.      Den ledigblevne kapacitet må ikke umiddelbart kunne overtages af en ny forbruger.

18.               Er virksomheden økonomisk veldrevet, er en af de to betingelser for at kræve udtrædelsesgodtgørelse derfor ikke opfyldt.  

19.               Den konkrete sag, der gav anledning til Ankenævnet på Energiområdets henvendelse, drejer sig om en forbruger, der ønsker at udtræde af leveringsforholdet til et kollektivt varmeforsyningsanlæg ejet af E.ON Varme Danmark ApS.

20.               Der er imidlertid tale om et generelt spørgsmål, der i stigende grad er blevet aktuelt i lyset af det stigende antal fusioner og opkøb af tekniske anlæg på fjernvarmeområdet. Fusioner og opkøb sker både i kommunale, forbrugerejede og andre selskaber. Spørgsmålet forelægges derfor Energitilsynet som en generel sag, hvor E.ON Varme ikke kan betragtes som part.  

21.               Da den sag, der gav anledning til henvendelsen fra Ankenævnet på Energiområdet vedrører E.ON Varme Danmark ApS, har Energitilsynet ved brev af 18. marts 2010 (vedlagt som bilagsside 20) orienteret E.ON Varme Danmark ApS om, at det generelle spørgsmål vil blive forelagt Energitilsynet.

Høring mv.

22.               Dansk Fjernvarme har i e-mail af 12. maj 2010 (Dansk fjernvarmes e-mail er vedlagt som bilagsside 30) generelt om problemstillingen anført, at foreningen har nogle generelle kommentarer til afgrænsning af den økonomiske enhed ved beregning af udtrædelsesgodtgørelse. Foreningen anfører:

23.           Hvis det er virksomheden, der ved differentierede priser selv bestemmer, om det er hele virksomheden eller det individuelle anlægs økonomi, der lægges til grund ved vurdering af begrundelser for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse, så kan det forekomme at være tilfældigt. I teorien kunne man tænke sig, at en virksomhed med flere anlæg tilfældigvis havde samme varmepris, men med vidt forskellig afskrivningsgrundlag, og det kan så få betydning for både den udtrædendes og tilbageblevne forbrugeres økonomi.

 

24.               Hertil skal sekretariatet bemærke, at notatet ikke lægger op til, at brug af prisdifferentiering har betydning for, om udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves, men alene på beregningen af, hvilken størrelse en konkret udtrædelsesgodtgørelse skal have.

25.               Efter vurdering af det juridiske grundlag er det, efter sekretariatets vurdering, afgørende for, om udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves, om virksomheden er økonomisk veldrevet.

26.               Dansk Fjernvarme anfører yderligere:

27.               Dansk Fjernvarme mener, at vurderingen af økonomi skal ske med udgangspunkt i anlægs-økonomien. Det er for at sikre, at de ”rigtige forbrugere” betaler de ”rigtige omkostninger”.  Forbrugere tilknyttet ét anlæg er måske kommet på fjernvarmen uden at betale for det – med det resultat, at der er et højere afskrivningsgrundlag og dermed højere varmepris, end de forbrugere, der er på et anlæg, hvor de har betalt et tilslutningsbidrag. De, der er kommet med uden selv at betale de faktiske omkostninger, har måske også betalt for lav varmepris, fordi afskrivningerne har været meget lave. Hvis de nu, hvor der skal rettes op på økonomien, ønsker at udtræde, virker det urimeligt, at de kan gøre det, uden at blive opkrævet udtrædelsesgodtgørelse, blot fordi naboanlægget er med, og her har forbrugerne betalt den reelle pris gennem årene. Ved at se alle virksomhedens forbrugere under ét, kommer de tilbageværende forbrugere til at betale for de, der fra start ikke har betalt alle omkostninger. Det virker urimeligt. Dansk Fjernvarme finder, at et af de grundlæggende elementer i det kostægte princip bør fastholdes, således, at hver forbruger betaler, hvad forbrugeren er årsag til.

28.           Hvis den eksisterende lovgivning ikke giver basis for at opretholde dette grundlæggende princip, bør der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse arbejdes for en ændring af reglerne, således at de afspejler rimelige forhold, for både udtrædende og blivende forbrugere.

 

29.               Hertil skal sekretariatet bemærke, at hvis en kreds af forbrugere er blevet tilsluttet uden betaling modsat andre i virksomhedens forbrugerkreds, har virksomheden prisdifferentieret mellem sine forbrugere.

30.               Er betingelserne i øvrigt til stede for at denne virksomhed kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse, vil prisdifferentieringen give sig udslag i beregningsgrundlaget. Der vil derfor ikke opstå den ulighed, som Dansk Fjernvarmes sekretariat skitserer.

Lovgrundlag

31.               Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, opregner udtømmende, hvilke omkostninger der af kollektive varmeforsyninger kan indregnes i priserne.

32.               Varmeforsyningsloven indeholder derimod ikke regler om udtrædelsesgodtgørelse. Reglerne om udtrædelsesgodtgørelse er fastlagt i Energitilsynet (tidligere Gas- og Varmeprisudvalgets) og Energiklagenævnets praksis og i domspraksis.  

33.               Senest fandt Energiklagenævnet den 11. februar 2010 i en sag om udtrædelsesgodtgørelse i relation til selskaber, der hverken er forbruger- eller kommunalt ejet, at kundeforholdet i relation til udtrædelsesgodtgørelse er det samme, uanset om forbrugeren er andelshaver eller ej.

34.               I henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, kan Energitilsynet gribe ind, hvis priser omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med lovens prisbestemmelse. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, er sålydende:

Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § § 20, 20a eller 20b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.

35.               I henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, 1. pkt., kan der prisdifferentieres mellem enkelte forbrugere eller grupper af forbrugere. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, 1.pkt., er sålydende:

De kollektive varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.

36.               I henhold til Energitilsynets (tidligere Gas- og varmeprisudvalgets) praksis skal prisdifferentiering ske efter rimelige, økonomiske principper.

37.               I henhold til Energitilsynets og Energiklagenævnets praksis kan det ikke betragtes som urimeligt, at en kollektiv varmeforsyning stiller krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse overfor forbrugere, der ønsker at udtræde af leveringsforholdet, hvis kravet om betaling af udtrædelsesgodtgørelse er hjemlet i den kollektive varmeforsynings vedtægter eller leveringsbetingelser.   

38.               I henhold til praksis skal to kumulative betingelser være opfyldt for, at der i det konkrete tilfælde kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse:

a)      Den pågældende kollektive varmeforsyning må ikke være økonomisk veldrevet og

b)      den kapacitet, der bliver ledig ved udtrædelsen må ikke umiddelbart kunne overtages af en ny forbruger. 

39.               Det er Ankenævnet på Energiområdet, der har kompetence til at behandle det civilretlige spørgsmål, om betingelserne for at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt i konkrete tilfælde, hvor en forbruger ønsker at udtræde af leveringsforholdet. 

40.               Kollektive varmeforsyningsanlæg defineres i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:

Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:

1)      Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.

2)      Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg mv.

3)      Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg mv., herunder kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

4)      Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt op til 25 MW. 

 

41.                 Energitilsynet har i forbindelse ved behandlingen af problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb på mødet den 15. december 2008 tilkendegivet, at det ved den fremtidige behandling af sager vedrørende fusioner og opkøb skal lægges til grund, at omfanget af varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv- princip fastlægges således, at det er den samlede virksomhed, der skal hvile-i-sig-sel,v uanset om virksomheden består af et eller flere tekniske anlæg. (Notat fra Energitilsynets møde den 15. december 2008 vedlægges som bilagsside 21-29).

Begrundelse

42.               Energitilsynet har på sit møde den 15. december 2008 tilkendegivet, at ved den fremtidige behandling af sager vedrørende fusioner og opkøb, skal det lægges til grund, at varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip medfører, at det er den samlede virksomhed, der skal hvile- i- sig- selv, uanset om virksomheden består at et eller flere tekniske anlæg.

43.               Baggrunden for denne vurdering var for det første varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg er en virksomhed, der driver nogle nærmere oplistede anlæg.

44.               For det andet er det sammenholdelsen af denne bestemmelse med lovens § 20, stk. 1, der fastlægger lovens ”hvile-i-sig-selv” princip.

45.               Spørgsmålet er herefter, om samme vurdering skal lægges til grund ved vurderingen af, om en kollektiv varmeforsyning kan anses for ”at være økonomisk veldrevet”, og dermed ved spørgsmålet om, hvorvidt der kan stilles krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse overfor en forbruger, der ønsker at udtræde af sit leveringsforhold til et af de tekniske anlæg virksomheden ejer.

46.               Det er sekretariatets vurdering, at der ikke i den forelagte problemstilling er forhold, der kan føre til en anden vurdering af det juridiske grundlag for ”hvile-i-sig-selv” princippets omfang.

47.               Sekretariatet finder det i relation til den rejste problemstilling relevant at vurdere, om der er andre forhold end den juridiske vurdering, der kan føre til et andet resultat.

48.               Det må antages, at de ansvarlige parter ved en fusion af kollektive varmeforsyninger og ved opkøb af varmeforsyninger foretages en grundig analyse af, hvordan den pågældende fusion eller det pågældende opkøb vil påvirke den samlede virksomheds fremtidige økonomi.

49.               Ligeledes må det antages, at hvis der ikke er udsigt til, at denne påvirkning vil være positiv eller i alt fald neutral, vil man afstå fra at foretage fusionen eller opkøbet.

50.               Hvis den opkøbende virksomhed efter opkøbet kan holde det opkøbte økonomisk adskilt fra den øvrige virksomhed, udsættes den opkøbende virksomhed ikke for nogen økonomisk risiko. Samtidig vil den opkøbte virksomhed ikke opnå den økonomiske fordel af at blive en del af et større kundegrundlag.

51.               Hvis den opkøbende virksomhed derimod er opmærksom på, at opkøbet vil påvirke den opkøbende virksomheds økonomi, vil denne virksomhed kun indvillige i opkøbet, hvis det på længere sigt vil være en fordel.

52.               Denne tilgang til opkøbet er bl.a. set i nogle virksomheder, hvor der parallelt med opkøbet er en privatretlig aftale om at betale værdiforskellen ved opkøbet, eller er formuleret et kraftvarmetillæg, således at der opnås ens prisdannelse på sigt.

53.               På den baggrund er det sekretariatets vurdering, at der i spørgsmål om vurdering af en kollektiv varmeforsyningsvirksomheds økonomiske situation bør anvendes samme juridiske vurdering som ved fusioner og opkøb. Herefter er grundlaget, at det er virksomheden, der vil ”hvile-i-sig-selv” og ikke det enkelte tekniske anlæg. Ligeledes finder sekretariatet, at der ikke er andre forhold, der taler for et andet resultat.

54.               Der er imidlertid efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, 1. pkt.,  mulighed for at prisdifferentiere mellem enkelte forbrugere og grupper af forbrugere på et rimeligt økonomisk (sagligt) grundlag. 

55.               Hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg i sine vedtægter/leverings betingelser stiller krav om, at en udtrædende forbruger skal betale sin andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne, og virksomheden i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, har fastsat forskellige priser overfor forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, må det, efter sekretariatets opfattelse, betragtes som urimeligt, hvis det ikke er den faktisk opkrævede pris, der lægges til grund ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelsen.

56.               Det skyldes, at når udtrædelsesgodtgørelsen skal beregnes efter fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i prisen, er det afgørende at det også er de afskrivninger, der har været indregnet i forbrugerens varmepris.  

57.               Derved sikres det at den sagligt begrundede prisdifferentiering får virkning fuldt ud, og at alle forbrugere i området behandles ens på grundlag af denne prisdifferentiering, uanset om de vælger at udtræde eller at fortsætte deres leveringsforhold, og at de tilbageblevne forbrugere, ikke stilles urimeligt på som følge af udtrædelsen. 

58.               Ankenævnets henvendelse er begrundet i en konkret sag, der vedrører krav om udtrædelsesgodtgørelse overfor en forbruger, der ønsker at udtræde af en forsyning ejet af E.ON Varme.

59.               Der er imidlertid tale om en generel problemstilling, der vedrører alle kollektive varmeforsyninger der, som følge af fusioner eller opkøb, driver flere tekniske anlæg.

60.               E.ON Varme vil derfor ikke blive mere berørt af Energitilsynets tilkendegivelse i sagen end andre varmeselskaber, der driver flere tekniske anlæg. E.ON Varme kan derfor i henhold til de forvaltningsretlige regler og  Energiklagenævnets  og Energitilsynets praksis ikke anses som part i sagen.

61.               Da E.ON Varme er part i den verserende sag i Ankenævnet på Energiområdet, der er stillet i bero på Energitilsynets tilkendegivelse, har sekretariatet imidlertid fundet, at E.ON Varme burde orienteres om, at Energitilsynet har taget spørgsmålet op til bedømmelse.  

Tilkendegivelse

62.               Energitilsynet tilkendegav:

·        At hvis en varmeforsyningsvirksomhed driver flere tekniske anlæg, er det den samlede virksomheds økonomi, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om ”virksomheden er økonomisk veldrevet” og dermed ved vurderingen af, om betingelserne for at kræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt. 

·        At i tilfælde hvor en varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere fremføringsanlæg på sagligt grundlag har prisdifferentieret overfor forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, må det betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, hvis den prisdifferentierede pris ikke lægges til grund ved beregningen af den konkrete udtrædelsesgodtgørelses størrelse. 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO