Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 31. maj 2010

Dagsorden:

1. Inhabilitet på møde nr. 113.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.


Sager til beslutning

4. Energinet.dk metodeanvendelse – bionaturgas i naturgastransmissionssystemet.Spørgsmål om økonomisk enhed ved beregning af udtrædelsesgodtgørelse - fjernvarme.
5. Status på det skærpede tilsyn vedr. forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS


Sager til orientering

6. Evaluering af Energiforum den 6. maj 2010
7. Eventuelt      

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Jacob Holmblad, Ella Maria Bisschop-Larsen, Anders Larsen,  Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard,  Jeppe Danø og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 113

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.     

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Jacob Holmblad, der fungerede som formand i Uffe Bundgaard-Jørgensens fravær, jf. § 1, stk. 5, i Energitilsynets forretningsorden, bød velkommen til en ny medarbejder i sekretariatet.    

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice-direktøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4: 

Energinet.dk. metodeanvendelse – bionaturgas i naturgastransmis-sionssystemet

Sagsbeskrivelse

Energinet.dk har anmeldt en udvidet metode/markedsmodel til fastsættelse af priser og vilkår i transmissionsnettet for naturgas, der skal gøre det muligt at få opgraderet biogas (bionaturgas) ind i det eksisterende system og handle det på alle eksisterende handelspunkter.

De ændrede vilkår vil blive implementeret i Energinet.dks ”Regler for Gastransport”, der tidligere er anmeldt til Energitilsynet.

Anmeldelsen omfatter 3 punkter:

  • Ændret markedsmodel – nyt entry-punkt (bionaturgasentrypunkt) og ny rolle (bionaturgassælger)
  • Tarifering for transmission af bionaturgas
  • Gebyrer (balance)

Bionaturgas er biogas, der er opgraderet, så det kan passe ind i det eksisterende naturgassystem med hensyn til eksempelvis svovl- og vandindhold, brændværdi mv. Biogas produceres på biogasanlæg på grundlag af husdyrgødning (gylle) og slagteri- og andet organisk affald fra industri og husholdninger. Der er for øjeblikket ca. 25 biogas fællesanlæg i Danmark. Den samlede produktion af biogas er i dag omkring 4 petajoule (PJ) om året. Det svarer til ca. 0,5 pct. af Danmarks samlede energiforbrug og ca. 2,5 pct. af det samlede naturgasforbrug, men der lægges op til stigning i produktionen i de kommende år. I dag anvendes biogas udelukkende til produktion af el og varme på lokale kraftvarmeanlæg, og den kan ikke handles på et større marked.

Når bionaturgassen tilføres naturgassystemet, bliver der rent fysisk tale om, at den tilføres i de enkelte distributionsnet, og der bliver ikke – i første omgang – mulighed for at sende den ind i transmissionsnettet.  Bionaturgas, der tilføres systemet i fx Naturgas Fyns område, vil derfor også fysisk skulle forbruges her. Derimod vil der være mulighed for et såkaldt virtuelt flow, der er et kommercielt mod-flow, der tillader handel med gas, uden at denne transporteres fysisk. Det sker ved, at der så at sige ”byttes” gas på hver side af den fysiske grænse.

Eksempelvis kan en forbruger på Sjælland købe bionaturgas, der er tilført distributionsnettet i Nordvestjylland – dvs. forbrugeren og biogassen er i to adskilte distributionsnet. Her vil der i praksis ske det, at forbrugeren på Sjælland vil få leveret og forbruge ”almindelig” naturgas, mens en tilsvarende mængde bionaturgas vil blive leveret og forbrugt hos en forbruger i det Nordvestjyske distributionsområde, der har købt ”almindelig” naturgas. På denne måde er det kommercielt muligt at sælge bionaturgassen til et hvilket som helst sted i landet (eller eksportere den), uden at den flyttes fysisk.

Begrundelse

Sekretariatet vurderer, at ændringerne i markedsmodellen tilgodeser naturgasforsyningslovens hensyn til forsyningssikkerhed og miljø samt, at bionaturgassen sikres markedsadgang på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. I den forbindelse har tilsynet også vurderet, at bionaturgassens manglende fysiske adgang til transmissionsnettet ikke p.t. begrænser markedsadgangen eller stiller producenterne af bionaturgas dårligere i forhold til andre producenter af naturgas. Spørgsmålet om fysisk adgang til transmissionssystemet kan blive aktualiserer senere i takt med at produktionen af bionaturgas stiger.

Sekretariatet vurderer endvidere, at tariferingen af bionaturgas ikke er i strid med lovgivningen og vil medvirke til at fremme en effektiv handel med bionaturgas. Der lægges her vægt på, at tariferingen ikke diskriminerer mellem brugerne af systemet. Tarifsystemet skelner ikke mellem fysisk og kommerciel/virtuel transport, idet begge former for transport gør det muligt at handle og sælge gas.

Sekretariatet har endelig vurderet, at der kan være en objektiv og saglig begrundelse for at tillade bionaturgas transportkunder et større balancebånd end andre naturgas transportkunder, før der skal betales balancegebyrer. Der er tale om en ny produktionsform og et nyt marked, og øget usikkerheden om producerede/handlede mængder, efterspørgsel mv. Et større balancebånd for bionaturgas transportkunderne vil imidlertid kunne være diskriminerende over for andre transportkunder på sigt. Balancebåndet skal derfor løbende vurderes i takt med at bionaturgas markedet modnes.

Afgørelse og tilkendegivelse

Energitilsynet vedtog:

  • at meddele Energinet.dk, at Energitilsynet kan godkende den anmeldte metode for tilførsel af bionaturgas til naturgastransmissionssystemet, jf. lov om naturgasforsyning, jf. LBK nr. 1116 af 8. november 2006 §§ 1, 12 a, 18, stk.2, 2. pkt., 36 a og 38, lov om Enerinet.dk, jf. BEK nr. 224 af 16. marts 2009 § 2, 2. pkt. samt Europa-parlamentets og rådets forordning nr. 1775 af 28. september 2005 om betingelserne om adgang til naturgastransmissionsnet artikel 3.

Energitilsynet tilkendegav samtidig:

  • at bionaturgassens fysiske adgang til transmissionsnettet kan blive aktualiseret i takt med at produktionen af bionaturgas stiger, at det vil være naturligt og i overensstemmelse med kravene om ikke-diskriminering i naturgasforsyningslovens § 38, at bionaturgasproducenterne får mulighed for at deltage i nødforsyningsberedskabet og derigennem få prissat det bidrag til nødforsyningen, som bionaturgas vil udgøre samt endelig at spørgsmålet om balancebåndet for bionaturgas vil kunne virke diskriminerende over for andre kunder på sigt og derfor vil blive vurderet løbende i takt med at markedet for bionaturgas udvikler sig.

 

Afgørelsen og tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning. 

Punkt 5:

Spørgsmål om økonomisk enhed ved beregning af udtrædelsesgodtgørelse – fjernvarme  

Sagsbeskrivelse

Ankenævnet på Energiområdet er i forbindelse med behandling af en konkret sag stødt på det spørgsmål, om det er den samlede virksomheds eller det enkelte tekniske anlægs økonomiske forhold, der skal lægges til grund ved bedømmelse af om ”en varmeforsyningsvirksomhed er økonomisk veldrevet”. Hvis virksomheden er økonomisk veldrevet, er en af betingelserne for, at virksomheden kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse ikke til stede.

Det er Ankenævnet på Energiområdet, der har kompetence til at behandle det civilretlige spørgsmål, om betingelserne for at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt i konkrete tilfælde, hvor en forbruger ønsker at udtræde af leveringsforholdet.

Problemstillingen er opstået, fordi der er sket en række fusioner mellem kollektive varmeforsyninger og en række varmeforsyninger er blevet opkøbt, således at en virksomhed ejer flere tekniske anlæg.

Spørgsmålet om hvilken økonomisk enhed, der skal lægges til grund, er et generelt lovfortolkningsspørgsmål, der ligger udenfor Ankenævnet på Energiområdet kompetenceområde. Ankenævnet har derfor anmodet Energitilsynet om at tilkendegive sin vurdering af spørgsmålet.

Begrundelse

Energitilsynet har tidligere ved behandlingen af spørgsmål om prisharmonisering og prisdifferentiering i forbindelse med fusioner og opkøb lagt til grund, at varmeforsyningslovens betegnelse ”kollektive varmeforsyningsanlæg” skal forstås som den samlede virksomhed, der eventuelt driver flere nærmere betegnede tekniske anlæg. Det vil sige, at den samlede virksomhed ved behandlingen af sager om fusioner og opkøb skal opfattes som én økonomisk enhed.

Spørgsmålet er, om den fortolkning også kan lægges til grund i tilfælde, hvor en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere tekniske anlæg, stiller krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse overfor en udtrædende forbruger, og der derved skal tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende ”kollektive varmeforsyning er økonomisk veldrevet”.

Ved fusioner og opkøb må det lægges til grund, at de fusionerende forsyninger eller det opkøbende selskab, inden fusionen eller opkøbet, har foretaget en grundig økonomisk afvejning af, hvorledes fusionen henholdsvis opkøbet vil påvirke den samlede virksomheds økonomi, hvorfor det må anses for rimeligt, at den samlede virksomheds økonomi, også efter fusionen eller opkøbet, betragtes som en enhed.

En række af de virksomheder, der ejer flere tekniske anlæg har valgt at holde de enkelte tekniske anlæg regnskabsmæssigt adskilt, uanset at dette ikke er et krav i henhold til varmeforsyningsloven. Virksomhederne har dermed fundet det sagligt at prisdifferentiere mellem forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, hvilket er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.

Hvis en virksomhed har valgt at prisdifferentiere i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, og samme virksomhed ikke vurderes som økonomisk veldrevet, må det, efter sekretariatets opfattelse, betragtes som urimeligt, såfremt det ikke er den faktisk opkrævede pris, der lægges til grund ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelsen.

På de På denne måde sikres det, at den sagligt begrundede prisdifferentiering får virkning fuldt ud, og at alle forbrugere i området behandles ens med grundlag i denne prisdifferentiering, uanset om de vælger at udtræde eller at fortsætte deres leveringsforhold, og at de tilbageblevne forbrugere, ikke stilles urimeligt på som følge af en udtrædelse.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At hvis en varmeforsyningsvirksomhed driver flere tekniske anlæg, er det den samlede virksomheds økonomi, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om ”virksomheden er økonomisk veldrevet” og dermed ved vurderingen af, om betingelserne for at kræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt. 
  • At i tilfælde hvor en varmeforsyningsvirksomhed, der ejer flere tekniske anlæg, på sagligt grundlag har prisdifferentieret overfor forbrugerne under de enkelte tekniske anlæg, må det betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, hvis den prisdifferentierede pris ikke lægges til grund ved beregningen af den konkrete udtrædelsesgodtgørelses størrelse.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning. 

Pkt. 6:

Status på det skærpede tilsyn vedr. forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS

Sagsbeskrivelse

Energitilsynet vedtog på mødet den 28. januar 2008, at sekretariatet skulle føre et skærpet tilsyn med forbrugerindflydelsen i E.ON Varme Danmark ApS, frem til udgangen af 2009.

Energitilsynets sekretariat orienterede den 25. januar 2010 Energitilsynet om status på det skærpede tilsyn. Energitilsynet tilsluttede sig, at det var hensigtsmæssigt, at Energitilsynet afventede svar fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, inden Energitilsynet afsluttede det skærpede tilsyn, og tog stilling til eventuelle videre tiltag.

Henvendelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skete med henblik på at afklare den selskabsretlige regulering af bl.a. bestyrelsens arbejde, og bestyrelsens relation til de øvrige selskabsorganer, samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence i den forbindelse.

Begrundelse

Energitilsynet har tidligere i en afgørelse fundet, at vedtægterne i E.ON Varme er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, og Energiklagenævnet har stadfæstet denne afgørelse. Det Energitilsynet og Energiklagenævnet dengang tog stilling til var, at vedtægterne i selskabet var i overensstemmelse med § 23 h, stk. 1, i varmeforsyningsloven, efter hvilken flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde.

Sekretariatet konstaterer, at i den periode, hvor sekretariatet har ført et skærpet tilsyn, har bestyrelsens medlemmer været valgt i overensstemmelse med de vedtægter, som Energitilsynet og Energiklagenævnet allerede har taget stilling til, er i overensstemmelse med § 23 h.

Sekretariatet er opmærksom på, at de kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer har udtrykt betydelig frustration over flere forhold vedrørende bestyrelsesarbejdet. Varmeforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer bestyrelsens arbejde, hvilket indebærer, at Energitilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende de forhold, de kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer har udtrykt betydelig frustration over. Sekretariatet henviser til svaret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvoraf det fremgår, at eventuelle tvister kan afgøres af domstolene i en civilretlig sag, eller hvis der er tale om et strafbart forhold, ved en politianmeldelse.

Energitilsynets sekretariat har tidligere rejst tvivl ved bestyrelsens beslutningsdygtighed på fire møder.

Efter at have modtaget svar fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder Energitilsynets sekretariat, at der kun er tvivl om bestyrelsens beslutningsdygtighed på ét møde. Hvis mange bestyrelsesmøder afholdes uden, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, vil det svække de kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmers mulighed for indflydelse. I så fald vil Energitilsynet kunne vurdere, hvordan vedtægterne bør ændres med henblik på at nedbringe antallet af bestyrelsesmøder, som ikke er beslutningsdygtige.

For E.ON Varme er der imidlertid blot tale om et møde ud af i alt 12 møder, hvor der er tvivl om, hvorvidt bestyrelsen har været beslutningsdygtig. Energitilsynets sekretariat finder derfor ikke anledning til nærmere at afklare, hvorvidt bestyrelsen var beslutningsdygtig på dette ene møde.

Beslutning

På baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens besvarelse og navnlig virksomhedens tilrettelæggelse af bestyrelsesmøder, informering af bestyrelsens medlemmer, samt det forhold at de enkelte bestyrelsesmedlemmers varetagelse af selskabets interesser ikke reguleres af varmeforsyningsloven, tog Energitilsynet til efterretning:

  • At sekretariatet ophører med at føre et skærpet tilsyn med forbrugerindflydelsen i E.ON Varme Danmark ApS, da selskabet i perioden har overholdt varmeforsyningslovens formelle krav, om at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde.

 

Beslutningen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 7:

Evaluering af Energiforum den 6. maj 2010

 

Medlemmerne drøftede evaluering af Energiforum afholdt den 6. maj 2010.

Punkt 8:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er onsdag den 23. juni 2010.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO