Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1.  Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsynings klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets sekretariats afgørelse vedr. udviklingen i EnergiMidt Net A/S’ nettariffer
Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning klagede den 6. januar 2009 over udviklingen i EnergiMidt Net A/S’ nettarif for A-kunder (engros). Over perioden 2004-2008 er EnergiMidt Net A/S’ variable nettarif således steget med over 40 pct. 

Energitilsynets sekretariat har analyseret udviklingen i EnergiMidt Net A/S’ indtægtsramme, forrentningsloft samt fordeling af omkostninger mellem selskabets forskellige kundekategorier. Energitilsynets sekretariat fandt, at EnergiMidt Net A/S samlet set over perioden 2004-2008, hverken har overtrådt selskabets indtægtsramme eller forrentningsloft. Da EnergiMidt Net A/S anvender en tilpasset version af Dansk Energis tariferingsmodel, fandt Energitilsynets sekretariat heller ikke grundlag for at konkludere, at EnergiMidt Net A/S diskriminerer mellem forskellige kundekategorier. 

Med afgørelse af 16. december 2009 gav Energitilsynets sekretariat derfor ikke Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning medhold i deres klage over udviklingen i EnergiMidt Net A/S’ nettarif for A-kunder (engros). 

Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning har påklaget Energitilsynets sekretariats afgørelse af 16. december 2009 til Energiklagenævnet. De to selskaber fremkommer i deres klageskrift til Energiklagenævnet med 4 påstande: 

  • Afgørelsen er i strid med elforsyningslovens § 73.
  • Sekretariatet har ikke levet op til officialprincippet.
  • EnergiMidt Net A/S’ køber ulovligt direktørassistance fra EnergiMidt koncernen, og overtræder elforsyningslovens § 45 vedr. habilitetskrav.
  • EnergiMidt Net A/S har en ineffektiv drift. 

Energitilsynets sekretariat er af den opfattelse, at Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning ved pkt. 1 og pkt. 4 ikke er fremkommet med nye anbringer set i forhold til selskabernes oprindelige klage til Energitilsynets sekretariat over udviklingen i EnergiMidt Net A/S ’ nettarif for A-kunder (engros). 

Ved pkt. 2 har selskaberne i deres klageskrift til Energiklagenævnet fremkommet med den påstand, at Energitilsynets sekretariat ikke har tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen.  

Energitilsynets sekretariat har af flere omgange indhentet detaljerede oplysninger hos EnergiMidt Net A/S’ vedr. selskabets anvendelse af Dansk Energis tariferingsmodel, overholdelse af indtægtsrammen mv. Energitilsynets sekretariats har således indhentet en lang række relevante oplysninger fra EnergiMidt Net A/S. Det er Energitilsynets sekretariats vurdering, at sekretariat har indhentet alle nødvendige informationer til at kunne træffe afgørelse i sagen. 

Ved pkt. 3 har selskaberne i deres klageskrift til Energiklagenævnet påpeget, at EnergiMidt Net A/S køber direktørassistance fra EnergiMidt koncernen. Selskaberne finder, at dette er i strid med elforsyningslovens bestemmelser vedr. habilitet, og at omkostningerne til direktørassistance derfor ikke er en nødvendig omkostning, der kan indregnes i EnergiMidt Net A/S’ tariffer. 

Energitilsynets sekretariat bemærker i denne sammenhæng, at Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning, hverken i forbindelse med høringen af de af EnergiMidt Net A/S fremkomne oplysninger eller i forbindelse med høringen af selve afgørelsen er fremkommet med denne påstand. Energitilsynets sekretariat har derfor ikke tidligere taget stilling til denne påstand. 

Dog bemærker Energitilsynets sekretariat, at omkostninger til direktørlønninger er nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1.   Dvs. at EnergiMidt Net A/S under alle omstændigheder ville have omkostninger til aflønning af en eller flere direktører. Derfor har denne problemstilling efter Energitilsynets sekretariats vurdering ikke nogen effekt på EnergiMidt Net A/S’ nettariffer. 

Energitilsynets sekretariat vil af egen drift undersøge om EnergiMidt Net A/S’ køb af direktørassistance fra EnergiMidt koncernen er i strid med elforsyningsloven. 

Energitilsynets sekretariat har i sit svarskrift til Energiklagenævnet derfor fastholdt sin afgørelse af 16. december 2009. 

1.2.  E.ONs anmeldelse af priser for leverancen af fjernvarme til Præstø Fjernvarme a.m.b.a.
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. har indbragt Energitilsynets sekretariats afgørelse af 12. marts 2010 om, at 2 perioder med for sen anmeldelse af E.ONs priser for levering af fjernvarme til Præstø Fjernvarme ikke skulle have prismæssige konsekvenser for E.ON. Det havde været Præstø Fjernvarmes påstand, at E.ON konsekvent havde anmeldt priser for sent for leverancen af fjernvarme i Præstø. 

Sekretariatets gennemgang af E.ONs prisanmeldelser for fjernvarmeleverancerne til Præstø Fjernvarme viste, at E.ON i perioden fra 2005-2009 som anført 2 gange havde anmeldt priser til Energitilsynet for sent i henhold til de gældende anmeldelsesbestemmelser i Energitilsynets anmeldelsesbekendtgørelse.  

Priserne var i de 2 perioder, som sagen drejede sig om, ugyldige efter varmeforsyningslovens ugyldighedsbestemmelse. Perioderne med ugyldige priser var på henholdsvis 16 dage i 2006 og 37 dage i 2008. Sekretariatet havde begrundet afgørelsen med, at de 2 perioder var ubetydelige i tid i forhold til de priser, som tidligere var anmeldt forud for perioderne med henvisning til, at rækkevidden af varmeforsyningslovens ugyldighedsbestemmelse tidligere havde været prøvet for Konkurrenceankenævnet. Hertil kom, at varmeforsyningslovens prisbestemmelser ville medføre, at en eventuel afgørelse om, at E.ON ikke kunne kræve fuld betaling for fjernvarmeleverancerne i de to perioder, ville give E.ON en underdækning fra år tilbage til indregning i priserne nu.


2.  Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1.    Dansk Energi – klage over benchmarking
Dansk Energi har som mandater for 53 elnetselskaber klaget over Energitilsynets afgørelse af 28. september 2009 vedr. reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2010 som følge af Energitilsynets sekretariats benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. 

Elnetselskaberne har klaget over at: 

1.) Energitilsynet med afgørelsen af 28. september 2009 har pålagt alle elnetselskaberne et generelt effektiviseringskrav på 0,6 pct. af elnetselskabernes påvirkelige omkostninger svarende til den gennemsnitlige produktivitetsvækst for 1993-2007. Det generelle effektiviseringskrav var en skærpelse i forhold til tidligere års benchmarking, hvor Energitilsynet alene pålagde elnetselskaberne et individuelt effektiviseringskrav.  

2.) Energitilsynet har sænket den såkaldte benchmarkingfraktil fra 25 pct. til hhv. 10 pct. for distributionsselskaber og 20 pct. for regionale transmissionsselskaber. I Energitilsynets sekretariats benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet for 2009 bliver distributionsselskaberne således benchmarket mod 10-procentfraktilen for de mest omkostningseffektive elnetselskaberne. Distributionsselskaber som er mindre omkostningseffektive end 10-procentfraktilen af de mest omkostningseffektive distributionsselskaber bliver pålagt et effektiviseringskrav. Ved tidligere års afgørelser blev distributionsselskaberne benchmarket mod 25-procentfraktilen. Dette er således ligeledes en skærpelse i forhold til tidligere afgørelser. 

3.) Energitilsynet har reduceret den periode, som elnetselskaberne har til at indhente et historisk opbygget effektiviseringspotentiale fra 18 år til hhv. 7 år for de regionale transmissionsselskaber og 5 år for distributionsselskaberne.  

4.) Energitilsynet i sin afgørelse af 28. september 2009 efter visse netselskabers opfattelse ikke har taget højde for fordyrende rammevilkår som f.eks. elnetselskabernes geografiske placering. 

5.) Ekstraordinære omkostninger indberettet til Energitilsynets sekretariat efter den 1. juni 2009 ikke er inkluderet i afgørelsen af 28. september 2009. 

Energiklagenævnet har valgt at give klagerne medhold i pkt. 1 vedr. det generelle effektiviseringskrav, som Energitilsynet har pålagt samtlige netselskaber. Energiklagenævnet fandt således, at Energitilsynet ikke har hjemmel til at udmelde et generelt effektiviseringskrav til samtlige elnetselskaber. 

Energiklagenævnet har derudover valgt at stadfæste Energitilsynets afgørelse af 28. september 2009 om reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2010.  

Ved pkt. 2.) og pkt. 3) hæfter Energiklagenævnet sig ved, at klager ikke er fremkommet med tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets vurdering. Energiklagenævnet har derfor valgt at stadfæste Energitilsynets afgørelse vedr. reduktionen af benchmarkingfraktilen og den periode, som et elnetselskab har til at indhente et historisk opbygget effektiviseringspotentiale. 

Ved pkt. 4.) hæfter Energiklagenævnet sig ligeledes ved, at klager ikke er fremkommet med tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets afgørelse vedr. metode til at korrigere for fordyrende rammevilkår.  

Ved pkt. 5.) hæfter Energiklagenævnet sig ved, at Energitilsynets sekretariat tidligere ved brev af 23. april 2009 havde oplyst overfor elnetselskaberne, at ekstraordinære omkostninger indberettet efter den 1. juni 2009 ikke ville fører til en korrektion i Energitilsynets afgørelse for 2010.  Disse ekstraordinære omkostninger vil derfor først blive korrigeret for 2011 og fremefter. 

Energitilsynet vil på baggrund af Energiklagenævnets afgørelse udsende nye a priori indtægtsrammer for 2010 til elnetselskaberne. 

Sekretariatet er i dialog med Energistyrelsen om konsekvenserne af afgørelsen for så vidt angår punkt 1. 

2.2.  Lørslev Kraftvarmeværk- udtrædelsesgodtgørelse – stadfæstelse 
Energiklagenævnet har den 4. maj 2010 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat i en sag, hvor en forbruger under Lørslev Fjernvarme amba klagede til Energitilsynet over, at Lørslev Fjernvarme overfor ham havde stillet krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse.  

Klagerens ejendom er underlagt kommunalt vedtaget tilslutningspligt og forblivelsespligt. I forbindelse med at klageren ønsker at nedrive sin ejendom og i stedet opføre et lavenergihus, har kommunen meddelt ham fritagelse fra forblivelsespligten.  

Af Lørslev Fjernvarmes vedtægter, der er anmeldt til Energitilsynets register, fremgår, at fjernvarmeværket er berettiget til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse af udtrædende forbrugere. Den anmeldte vedtægtsbestemmelser er i overensstemmelse med Energitilsynets praksis på området.  

Sekretariatet meddelte klageren, at da Lørslev Fjernvarmeforsynings anmeldte vedtægter er i overensstemmelse med Energitilsynets praksis, og da klageren efter det oplyste, efter at have opnået fritagelse fra den kommunale forblivelsespligt ønsker at udtræde af fjernvarmeforsyningen, fandt Energitilsynet ikke, at det kan anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Lørslev Fjernvarmeforsyning har stillet krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse som betingelse for udtræden.  

Sekretariatet oplyste, at for så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt Lørslev Fjernvarmeforsyning konkret opfylder betingelserne for at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse, nemlig at selskabet ikke er økonomisk veldrevet og ikke er under løbende udbygning, er et civilretligt spørgsmål, der vil kunne indbringes for Ankenævnet på Energiområdet.  

Klageren indbragte herefter sekretariatets afgørelse for Energiklagenævnet med anmodning om, at klagenævnet tog tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse, idet klageren henviser til, at værket efter hans opfattelse er økonomisk veldrevet.  

Energiklagenævnet er enig i sekretariatets vurdering af, at spørgsmålet om, hvorvidt de konkrete betingelser for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldt, er en civilretlig tvist, hvorfor det er med rette at sekretariatet har henvist dette spørgsmål til Ankenævnet på Energiområdet.  

Energiklagenævnet kan ikke henvise klagen til Ankenævnet på Energiområdet, da der er tale om et privat ankenævn, men klagenævnet har sendt afgørelsen til orientering til Ankenævnet på Energiområdet. 

2.3.  Hashøj Kraftvarmeværk – genoptagelse af sagshandling hos Energiklagenævnet
Energiklagenævnet har den 3. maj 2010 besluttet at genoptage behandlingen af en sag vedrørende Hashøj Kraftvarmeværks forhøjelse af den faste afgift for Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet.  

I afgørelse af 3. marts 2008 lagde Energiklagenævnet til grund, at Hashøj Kraftvarmeværk ikke havde anmeldt den pågældende prisforhøjelse til Energitilsynet, og at afgiftsforhøjelsen derfor ikke kunne gøres gældende overfor Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.  

Den 19. november 2009 afgav Folketingets Ombudsmand en udtalelse i sagen, hvoraf det fremgik, at Ombudsmanden ikke var enig i Energiklagenævnets vurdering af, hvorvidt Hashøj Kraftvarmeværks anmeldelsesblanket, der blev sendt til Energitilsynet den 31. juli 2001 var vedlagt et korrekt udfyldt tarifblad. Ombudsmanden bemærkede, at Energiklagenævnet ikke ses at have foretaget en nærmere vurdering af, hvilke konsekvenser det skulle have for prisforhøjelsen, hvis det måtte lægges til grund, at tarifbladet ikke var indsendt til Energitilsynet, og at tarifforhøjelsen dermed var ugyldig. Folketingets Ombudsmand henstillede derfor til Energiklagenævnet, at nævnet foretager en ny vurdering af sagen.  

På baggrund af de forhold vedrørende nævnets bevisvurdering, som Ombudsmanden har påpeget i sin udtalelse, har Energiklagenævnet vurderet, at det ikke kan udelukkes, at Energiklagenævnets afgørelse af 3. marts 2008 lider af en mangel, hvorfor Energiklagenævnet besluttede at genoptage sagen.


3.  Formandsafgørelser 

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser. 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO