Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 26. april 2010

Dagsorden

1) Inhabilitet på møde nr. 112
2) Meddelelser fra formanden.
3) Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4) Fordeling af graveomkostningerne ved samgravning.
5) Kommunernes årlige indberetninger om deres el-og varmevirksomheder mv. i 2010.
6) Stikprøveundersøgelse af elselskabers regninger.
7) Tilrettelæggelse af Energitilsynets kontrol med fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber.
8) Varslingsfrister efter varmeforsyningsloven.
9) Betaling af transmissionsledninger til byggemodnet område.

Sager til orientering

10) Regulering af lagervirksomhed i Danmark.
11) Eventuelt

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Ella Maria Bisschop-Larsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard,  Jeppe Danø og Marianne Larsson.

 

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 112

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.     

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden bød velkommen til Ella Maria Bisschop-Larsen som nyt medlem af Energitilsynet.   

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice-direktøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4: 

Fordeling af omkostningerne ved samgravning

Sagsbeskrivelse

Sagen omhandlede Energitilsynets sekretariats analyse af netselskabernes fordeling af graveomkostninger ved samgravning med selskaber med andre aktiviteter end netselskabernes bevillingspligtige aktivitet. Selskaber med andre aktiviteter end den bevillingspligtige aktivitet omfatter bl.a. fibernetselskaber og gadebelysningsselskaber.

Netselskaberne udfører samgravninger både med andre selskaber fra samme koncern og med ikke-koncernforbundne selskaber. Ved samgravning med f.eks. et koncernforbundet fibernetselskab, kan netselskabet subsidiere det koncernforbundne selskab og derved afholde en uforholdsmæssig stor andel af de samlede graveomkostninger ved nedlægning af både egne kabler og det koncernforbundet fibernetselskabs kabler. Denne form for omfordeling af omkostninger inden for et koncernfællesskab bliver betegnet som krydssubsidiering.

Netselskaber skal ifølge elforsyningsloven indgå skriftlige aftaler på markedsmæssige vilkår med koncernforbundne selskaber. Markedsmæssige aftaler mellem to virksomheder vil normalt ikke medføre, at den ene virksomhed subsidierer den anden. Aftaler, der indebærer dette, kan derfor ikke karakteriseres som aftaler indgået på markedsmæssige vilkår. Krydssubsidiering er derfor i strid med elforsyningsloven.

Energitilsynets sekretariat har ud fra sin analyse af netselskabernes fordeling af graveomkostninger ved samgravning udarbejdet nogle retningslinjer for fordelingen af graveomkostninger ved samgravning.

Sagen blev forelagt Energitilsynet med henblik på, at tilsynet tilkendegiver, at netselskaberne følger de af Energitilsynets sekretariat udarbejdede retningslinjer for fordeling af graveomkostninger ved samgravning.

Begrundelse

Det er ifølge elforsyningsloven ikke tilladt at krydsprissubsidiere mellem koncernforbundne selskaber.

Ifølge elforsyningslovens § 46, stk. 1, og § 46, stk. 2, skal samtlige aftaler, som et bevillingspligtigt selskab indgår, være på markedsmæssige vilkår og foreligge skriftlige på aftaletidspunktet. Dokumentationskravene for ”markedsbestemte vilkår” efter § 46, stk. 1, fremgår imidlertid ikke af loven eller bemærkningerne hertil. Der kan derfor ikke fastsættes noget entydigt krav, hvilket i stedet må bero på en konkret vurdering. Som tilsynsmyndighed må det derfor være op til Energitilsynet konkret at fastlægge dokumentationskravene.

Energitilsynets sekretariats analyse har vist, at netselskaber anvender mange forskellige metoder til at fordele graveomkostningerne ved samgravning. I visse tilfælde har enkelte netselskaber dækket en urimelig stor andel af de samlede graveomkostninger ved samgravning.

Det er Energitilsynets sekretariats vurdering, at risikoen for krydssubsidiering primært forekommer mellem selskaber inden for samme koncern.  Energitilsynets sekretariat anbefaler, at de aggregerede graveomkostninger ved en samgravning mellem et netselskab og et eller flere koncernforbundne selskaber bliver fordelt efter en ligelig fordelingsmetode. Hvis to forskellige selskabers kabler ved en samgravning skal nedgraves i samme dybde, vil en ligelig fordelingsmetode således medføre, at hvert selskab betaler halvdelen af de samlede graveomkostninger. Såfremt tre forskellige selskabers kabler ved en samgravning skal nedgraves i samme dybde, vil en ligelig fordelingsmetode medføre, at hvert selskab betaler en tredjedel af de samlede graveomkostninger osv. Det er Energitilsynets sekretariats vurdering, at en ligelig fordeling som udgangspunkt er i overensstemmelse med § 46, stk. 1 og lovens øvrige bestemmelser.

Såfremt et netselskab vælger ikke at anvende en ligelig fordelingsmetode ved en samgravning med et koncernforbundet selskab, bør netselskabet efter Energitilsynets sekretariats vurdering udarbejde en detaljeret beskrivelse af omkostningsfordelingen mellem de deltagende selskaber. Som en del af denne beskrivelse skal netselskabet redegøre for, hvorfor at aftalen mellem de deltagende selskaber kan anses som værende indgået på markedsmæssige vilkår, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning.

Det er Energitilsynets sekretariats vurdering, at netselskaber som udfører samgravninger uden deltagelse af koncernforbundne selskaber som udgangspunkt må forventes ikke at have noget økonomisk incitament til at dække en urimelig stor andel af de samlede omkostninger. I tilfælde af, at et netselskab udfører en samgravning med et ikke-koncernforbundet selskab vurderer Energitilsynets sekretariat det som værende tilstrækkeligt, at et sådant netselskab altid kan redegøre for, at aftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår, jf. bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning.

Fremadrettet vil Energitilsynets sekretariat årligt undersøge netselskabernes fordeling af graveomkostningerne ved samgravning

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • at det ikke er urimeligt såfremt netselskaberne fordeler de aggregerede graveomkostninger ved en samgravning mellem et netselskab og et eller flere koncernforbundne selskaber efter en ligelig fordelingsmetode, jf. elforsyningslovens §§ 46, stk. 1, 46 stk. 2, og 73, stk. 1. Hvis to forskellige selskabers kabler ved en samgravning skal nedgraves i samme dybde, vil en ligelig fordelingsmetode således medføre, at hvert selskab betaler halvdelen af de samlede graveomkostninger. Såfremt tre forskellige selskabers kabler ved en samgravning skal nedgraves i samme dybde, vil en ligelig fordelingsmetode medføre, at hvert selskab betaler en tredjedel af de samlede graveomkostninger osv.
  • at såfremt et netselskab vælger ikke at anvende en ligelig fordelingsmetode ved en samgravning, hvor et koncernforbundet selskab deltager, skal netselskabet udarbejde en detaljeret beskrivelse af omkostningsfordelingen mellem de deltagende selskaber. Som en del af denne beskrivelse skal netselskabet redegøre for, hvorfor at aftalen mellem de deltagende selskaber kan anses som værende indgået på markedsmæssige vilkår, jf. bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning.
  • at såfremt et netselskab udfører en samgravning uden deltagelse af et koncernforbundet selskab, så skal netselskabet kunne redegøre for, hvorfor aftalen mellem de deltagende selskaber kan anses som værende indgået på markedsmæssige vilkår, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 1, og stk. 2 og bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning. Netselskabet behøver i dette tilfælde således ikke at kunne oplyse den faktiske fordeling af graveomkostningerne mellem de deltagende selskaber i samgravningen.
  • at netselskaberne årligt anmodes om at indberette oplysninger om fordelingen af graveomkostninger ved samgravning til Energitilsynets sekretariat. Netselskaberne skal have tilpasset deres økonomisystemer senest 2012, så netselskaberne kan indberette de af Energitilsynets sekretariat ønskede oplysninger fra og med reguleringsåret 2011.  Energitilsynets sekretariat har hjemmel til at indhente disse oplysninger, jf. elforsyningslovens § 84, stk. 1.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget ved afstemning:

6 medlemmer stemte for tilkendegivelsen. 1 medlem (Anders Larsen) stemte imod tilkendegivelsen, da han finder, at tilkendegivelserne i større omfang burde tage udgangspunkt i, at den økonomisk korrekte fordeling af de samlede graveomkostninger ofte vil være en ulige fordeling. 

Punkt 5:

Kommunernes årlige indberetninger om deres el- og varmevirksomheder mv. i 2010  

Sagsbeskrivelse

Kommunerne skal hvert år senest den 1. februar indberette til Energitilsynet om deres virksomheder samt eventuelt modtagne beløb herfra, som er omfattet af el- og varmeforsyningsloven.

Energitilsynet skal senest den 1. maj 2010 give Indenrigs- og socialministeriet meddelelse om årets rådighedsbeløb inkl. renter. Rådighedsbeløbet er de samlede uddelinger og vederlag, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår.

Energitilsynets sekretariat har kendskab til, at i alt 88 af landets 98 kommuner har virksomheder at indberette om, når der ses bort fra de virksomheder, som alle kommuner ejer i fællesskab gennem Kommunernes Landsforening (KL).

Alle kommuner har foretaget indberetning for 2009. 7 kommuner har indberettet rådighedsbeløb inkl. renter på i alt 331.318.532 kr. og alle 98 kommuner har afgivet erklæring om, at der ikke er overført energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsaktiviteter i strid med loven.

Begrundelse

Sekretariatet har ikke konstateret forhold, som giver anledning til registreringer udover de 7 ovennævnte kommuners registreringer.

Det vurderes på den baggrund, at der ikke umiddelbart er forhold, som burde have givet anledning til registreringer, dog med forbehold for revisors erklæring senere på året. Denne skal være Energitilsynet i hænde senest den 1. september 2010.

Efter 1. september 2009 vil sekretariatet foretage en stikprøvekontrol, således som det også er forudsat i lovbemærkningerne til § 37 b.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at Faxe, Herning, Norddjurs, Roskilde, Silkeborg, Solrød og Aalborg kommuners indberettede rådighedsbeløb inkl. renter godkendes med forbehold for revisors erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden heraf senest den 1. september 2010 og med forbehold for resultatet af den kommende stikprøveundersøgelse.
  • at bemyndige sekretariatet til at give Indenrigs- og socialministeriet meddelelse om de indberettede rådighedsbeløb inkl. renter, jf. § 37, stk. 10, i elforsyningsloven og § 23 l, stk. 10, i varmeforsyningsloven.
  • at erklæringerne fra samtlige 98 kommuner, om ikke-overførsel af energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsaktiviteter indtil videre tages til efterretning, dog med forbehold for revisors erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden heraf senest den 1. september 2010 og for resultatet af den kommende stikprøveundersøgelse, jf. elforsyningslovens 37 a, stk. 6, samt varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 6.
  • at bemyndige sekretariatet til at give meddelelse til Indenrigs- og socialministeriet om rådighedsbeløb, der efterfølgende måtte modtages korrigeret indberetning om eller erklæring om, og som skal meddeles ministeriet i medfør af elforsyningslovens § 37, stk. 10 og 37 a, stk. 6, samt varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, og § 23 m, stk. 6.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning. 

Pkt. 6:

Stikprøveundersøgelse af elselskabers regninger 

Sagsbeskrivelse

Den 1. januar 2008 trådte de nye regler om elselskabernes fakturering og specificering af omkostninger i kraft. Disse regler indeholder en række minimumskrav til, hvad forbrugernes regninger skal indeholde af oplysninger.

For Energitilsynet er det vigtigt at kunne evaluere, om regningerne nu også indeholder de oplysninger, de skal. Der er derfor foretaget en stikprøveundersøgelse af elselskabernes regninger.

Netselskaberne skal udarbejde interne overvågningsprogrammer, hvori det bl.a. skal beskrives, hvilke tiltag virksomheden gør for at sikre, at virksomheden ikke i sin kundekontakt favoriserer bestemte selskaber. Elregningen er en væsentlig måde for netselskabet at kommunikere med kunden på. Det er i denne situation afgørende, at netselskabet fremstår med egen identitet på regningen og ikke favoriserer f.eks. eventuelle koncernforbundne selskaber.

Stikprøveundersøgelsen er baseret på regningsmateriale fra 15 repræsentative elselskaber fordelt på 9 netselskaber og 6 elhandels- og forsyningsselskaber. Der er tale om eksempler på periodeopgørelser (årsafregninger) og a contoregninger for henholdsvis transport- og energiydelser fra 2009/2010.  

Begrundelse

Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af faktureringsreglerne og behandler konkrete klager herom fra forbrugere. Det er opfattelsen, at selskaberne samlet set overholder reglerne på et acceptabelt niveau, men at de konstaterede mangler skal påtales over for de berørte selskaber, således at disse kan bringe indholdet af regningerne i overensstemmelse med de gældende regler.

Energitilsynet fører ligeledes tilsyn med, at netselskaberne udformer overvågningsprogrammer og gennemfører de tiltag, som er beskrevet i programmet. I relation til den interne overvågning har stikprøven vist, at det helt generelt er et problem, at det ofte er det selskab, som faktureringsopgaven er udliciteret til og ikke netselskabet, som fremstår som afsender af den kommunikation, der bliver sendt ud til kunden. Herved bliver det svært for kunden at skelne mellem monopolselskabet og det konkurrenceudsatte, fakturerende selskab. Stikprøven har vist, at i relation til den interne overvågning er det væsentligt at få skærpet fokus på regningernes udformning. Stikprøven har vist et klart billede af hvilke krav, selskaberne har svært ved at overholde.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • at det meddeles de selskaber, hvor der er konstateret mangler i regningsmaterialet, at indholdet af periodeopgørelser og a contoregninger bringes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser,
  • at de selskaber, hvor der er konstateret mangler i regningsmaterialet ved. Faktureringsbekendtgørelsen og IO-bekendtgørelsen, bringer indholdet af regningerne i overensstemmelse med gældende regler,
  • at sekretariatet, såfremt selskaberne ikke tilretter deres regningsmateriale, udsteder pålæg herom, jf. elforsyningslovens § 85 c, og
  • at resultatet af undersøgelsen videreformidles til samtlige selskaber for så vidt angår den interne overvågning.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 7:

Tilrettelæggelse af Energitilsynets kontrol med fjernvarmeforsyningernes budgetter og regnskaber

Sagsbeskrivelse

Parallelt med Rigsrevisionens årlige opfølgning på regnskabsgennemgangen, har Energitilsynet overvejet, hvordan Energitilsynets kontrol med fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber skal foregå fremover.

Energitilsynets sekretariat har løbende været i dialog med Klima- og Energiministeriet om disse overvejelser, som har taget udgangspunkt i den drøftelse, Energitilsynet havde på tilsynets møde den 21. december 2009.

Begrundelse

Energitilsynet vurderede, at tilsynet med regnskabsaflæggelsen på varmeområdet fremover tilrettelægges via tre elementer:

Revisionspåtegning af virksomhedernes årlige regnskabsaflæggelser til Energitilsynet

Selvevaluering udført af virksomhederne hvert 3. år over periodens regnskabsaflæggelse. Virksomhederne skal ved selvevalueringen anvende en uafhængig revisor, dvs. fra et andet revisionsfirma end det, der anvendes ved aflæggelse af de årlige regnskaber og uden andre væsentlige relationer til virksomheden.

20 årlige virksomhedsbesøg af Energitilsynets sekretariats regnskabsenhed. De 20 virksomheder vælges på årsplan på baggrund af valgte udvælgelseskriterier.

Energitilsynet vurderede, at der derved skabes et effektivt tilsyn, hvor ansvaret for korrekt regnskabsaflæggelse bliver hos virksomhederne, og som samtidig kan gennemføres med en saglig offentlig ressourceanvendelse.

Både Klima og Energiministeriet og Rigsrevisionen har udtrykt sig positivt om denne model.

For at sikre det bedst mulige resultat vil modellen  blive suppleret med en informationsindsats bestående af følgende:

  • Revisionsinstruks til anvendelse ved den årlige revisionspåtegning (revisionsinstruksen er udarbejdet og indgår som en del af anmeldelsesbekendtgørelsen) 
  • Instruks til gennemførelse af selvevaluering (forventes udarbejdet 1. kvartal 2011)
  • Let tilgængelig vejledning om regnskabsaflæggelse til brug for revisorers, bestyrelsers og ledelsers forståelse af regelsættet (forventes udarbejdet juni 2010)
  • Præsentation af vejledning og efterfølgende kursusafholdelse (forventes afholdt juni samt efteråret 2010)

Udover ovenstående tiltag gennemgår Energitilsynets sekretariat 20 virksomheders regnskaber i 2010. De 20 værker udvælges på landsplan.

Tilkendegivelse

 Energitilsynet tilkendegav:

  • At tilsynet med regnskabsaflæggelsen på varmeområdet fremover tilrettelægges via tre elementer:

Revisionspåtegning af virksomhedernes årlige regnskabsaflæggelser til Energitilsynet

Selvevaluering udført af virksomhederne hvert 3. år over periodens regnskabsaflæggelse. Virksomhederne skal ved selvevalueringen anvende en uafhængig revisor, dvs. fra et andet revisionsfirma end det, der anvendes ved aflæggelse af de årlige regnskaber og uden andre væsentlige relationer til virksomheden.

20 årlige virksomhedsbesøg af Energitilsynets sekretariats regnskabsenhed. De 20 virksomheder vælges på årsplan på baggrund af valgte udvælgelseskriterier.

  • At ovenstående model suppleres med en informationsindsats.
  • At de regnskaber, som på nuværende tidspunkt afventer Energitilsynets gennemgang, i stedet behandles i overensstemmelse med ovenstående model, således at alle regnskaber, kan være gennemgået af en uafhængig regnskabskyndig inden udgangen af 2012.
  • At sekretariatet tager kontakt til Klima- og Energiministeriet med henblik på, at der i varmeforsyningsloven skabes hjemmel til at pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at udarbejde selvevalueringer.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning

Punkt 8:

Varslingsfrister efter varmeforsyningsloven

Sagsfremstilling

Energitilsynet blev forelagt det generelle spørgsmål, om forsyningsvirksomheder, omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, er forpligtet til at varsle ændringer i eller indførelse af priser og leveringsbetingelser m.v. over for deres varmeaftagere med en vis frist.

Praksis udtrykker, at det generelt må betragtes som rimeligt at stille krav om varsling af varmeaftagerne. Med sagen præciserede Energitilsynet praksis og opstillede generelle retningslinier, der kan lægges til grund ved vurderingen af, om et varsel således også konkret er rimeligt efter varmeforsyningsloven.

Begrundelse

Ved Energitilsynets vurdering af, hvilket varsel, der må betragtes som rimeligt, lagde tilsynet vægt på hensynet til både forsyningsvirksomhederne og varmeaftagerne. Baggrunden for denne hensyntagen er, at varmeaftagerne skal have mulighed for at indstille sig på ændrede priser eller vilkår, men samtidig af hensyn til forsyningsvirksomheden også må forventes at forsøge at indrette sig efter nye forhold, når der gives et rimeligt varsel. Ved vurderingen af spørgsmålet om varslingsfrist sondrede tilsynet mellem en rimelig varslingsfrist ved almindelige prisændringer og andre mere væsentlige ændringer, som eksempelvis ændringer i leveringsbetingelser.

Ved almindelige prisændringer fandt tilsynet, at en forsyningsvirksomhed skal varsle deres varmeaftagere tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden på linie med reglerne i anmeldelsesbekendtgørelsen. Energitilsynet lagde til grund, at denne varslingsfrist er rimelig set i forhold til, at en forsyningsvirksomhed anmelder nye priser for hvert varmeår, ligesom virksomheden kan have behov for at anmelde nye priser på grundlag af et nyt budget i løbet af varmeåret, herunder ikke mindst for at undgå en forventet over- eller underdækning.

For så vidt angår varsling ved andre ændringer fandt tilsynet, at varmeaftagerne skal varsles med mindst 3 måneder. Baggrunden herfor er, at der typisk vil være tale om større ændringer. Tilsynet lagde til grund, at varmeaftageren ved en varslingsfrist på mindst på 3 måneder har mulighed for at gøre sig bekendt med og indstille sig på de ændrede betingelser, samtidig med at det undgås, at virksomheden drives på et uhensigtsmæssigt grundlag i for lang en periode.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At det generelt må anses for urimeligt, hvis forsyningsvirksomhederne ikke varsler deres varmeaftagere forud for ændringer i og indførelser af priser, herunder prisstrukturer, leveringsbetingelser m.m., jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At almindelige prisændringer som led i forsyningsvirksomhedernes almindelige drift skal varsles over for varmeaftagerne tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At andre ændringer, herunder væsentlige prisændringer, ændringer i tarifstruktur, leveringsbetingelser m.m., skal varsles over for varmeaftagerne med et varsel på mindst 3 måneder, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. 

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning

Punkt 9:

Betaling for transmissionsledninger til byggemodnet område

Sagsfremstilling

Energitilsynet har ikke tidligere afgivet tilkendegivelse af, hvorvidt det er rimeligt, at en fjernvarmevirksomhed i forbindelse med udbygning af et nyt forsyningsområde pålægger det nye område at bære omkostningerne til en sådan transmissionsledning. Det er baggrunden for, at sagen forelægges Energitilsynet, efter at en fjernvarmeforsyning og en udstykker havde anmodet tilsynet om stillingtagen til, hvem der skal betale for transmissionsledningen mellem det hidtidige forsyningsområde og et byggemodnet område, der er udlagt til fjernvarmeforsyning, og hvor der er etableret ledningsnet til fjernvarmeforsyning.

Fjernvarmeforsyningen har fra begyndelsen gjort indsigelser over for udbygningen, idet der er tale om et tidligere campingområde, som forsyningen ikke mener, at det er rentabelt at forsyne. Imidlertid blev forsyningen - i overensstemmelsen med varmeforsyningsloven - af kommunen pålagt at udarbejde et projektforslag for udbygningen, som blev forelagt og godkendt af kommunalbestyrelsen.

Da en kollektiv varmeforsynings forsyningsområde betragtes som en enhed, er hovedreglen, at de indregningsberettigede omkostninger i henhold til varmeforsyningslovens prisbestemmelse bæres af samtlige forbrugere i forsyningsområdet.

Fjernvarmeforsyningen har således ikke på nuværende tidspunkt opkrævet omkostningerne til dækning af transmissionsledningen, og der foreligger derfor ikke en handling, som Energitilsynet eventuelt kan gribe ind over for. Energitilsynet kan derfor ikke træffe en afgørelse men alene give en tilkendegivelse af tilsynets vurdering af spørgsmålet.

Begrundelse

Efter Energitilsynets vurdering må etablering af en transmissionsledning til et nyudstykket område, som er udlagt til fjernvarmeforsyning, og hvor der er etableret ledningsnet til fjernvarmeforsyning, anses som en indregningsberettiget omkostning i henhold til varmeforsyningsloven.

Varmeforsyningsloven åbner imidlertid mulighed for, at kollektive varmeforsyninger kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Som omtalt i lovgrundlaget er det forudsat i forarbejderne til loven, at en sådan differentiering sker på objektive og ikke-diskriminerende måder. I overensstemmelse hermed skal en differentiering derfor også efter Energitilsynets praksis være sagligt begrundet.

Spørgsmålet er herefter, om det kan være sagligt at vurdere, at omkostningen til en transmissionsledning ikke bør bæres af fællesskabet, men derimod som følge af en prisdifferentiering mellem forsyningsområdets varmeaftagere, bæres af den kreds af varmeaftagere, som tilhører det nyudstykkede område.

Afgørende herfor vil efter sekretariatets vurdering være, om omkostningen kan betragtes som en fordel for hele forsyningsområdet, eller om det på baggrund af en objektiv og ikke diskriminerende vurdering må betragtes som en omkostning, der alene eller primært kommer den nye kreds af varmeaftagere til gode.

Med hensyn til et projektforslag, hvis økonomiske beregninger hviler på, at omkostningen afholdes af en mindre kreds af forbrugere med den begrundelse, at udvidelsen ikke er økonomisk rentabel for det eksisterende forsyningsområde, må på den baggrund efter sekretariatets vurdering antagelig betragtes som objektiv og ikke-diskriminerende prisdifferentiering i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav: 

  • At omkostninger til udvidelse af et forsyningsområde som udgangspunkt vil være en indregningsberettiget omkostning efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og indgå som omkostninger fælles for hele forsyningsområdet.
  • At hvis udvidelsen alene må betragtes som en økonomisk fordel for det nye område, kan det være sagligt at prisdifferentiere, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, mellem eksisterende og nye varmeaftagere, således at hele eller dele af omkostningen til udvidelsen bæres af de nye varmeaftagere.
  • At det forudsætter en konkret vurdering, om der foreligger et objektiv og ikke-diskriminerende grundlag for prisdifferentieringen.
  • At et projektforslag, hvis økonomiske beregninger hviler på, at omkostningen afholdes af en mindre kreds af forbrugere med den begrundelse, at udvidelsen ikke er økonomisk rentabel for det eksisterende forsyningsområde, antagelig må betragtes som objektiv og ikke-diskriminerende.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning

Punkt 10:

Regulering af lagervirksomhed i Danmark

 

Energitilsynet blev orienteret om regulering af lagervirksomhed i Danmark.

Punkt 11:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 31. maj 2010.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO