Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 25. januar 2010

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 109
2. Meddelelser fra formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

Sager til beslutning

4. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

Sager til efterretning og orientering/drøftelse

5. Status for et skærpede tilsyn vedr. forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS
6. Resultater og udfordringer 2009
7. Selvevaluering af Energitilsynet 2009
8. Eventuelt 

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard,  Jeppe Danø og Marianne Larsson.

 

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 109

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.   

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden ønskede velkommen til to nye medarbejdere i Energitilsynets sekretariat. 

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice-direktøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til Meddelelser.

Punkt 4:

Spørgsmål om indregning af skat i varmepriserne

Sagsbeskrivelse

Energitilsynets sekretariat er blevet opmærksomt på, at flere fjernvarmeværker har skatteomkostninger og indtægter i eftervisningerne af de budgetterede priser efter varmeforsyningsloven.  Skatteomkostningerne og indtægterne kommer som regel fra de årsregnskaber, som fjernvarmeværkerne udarbejder efter årsregnskabsloven.

Skattespørgsmålet indgik senest i Energitilsynets afgørelse og tilkendegivelse om forrentning af indskudskapital for EnergiGruppenJylland. Afgørelsen vedrører opgørelsen af en rimelig forrentning. Det fremgår af tilkendegivelsen, at Energitilsynet vil tage generel stilling til, hvordan skat, som følge af indregning af forrentning, skal behandles i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.

Problemstillingen er overordnet, om en varmeforsyningsvirksomheds omkostninger til skat skal dækkes af varmeprisen.

Problemstillingen opstår, fordi varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, som fastlægger de omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, ikke indeholder skat som indregningsberettiget omkostning.

Klima- og Energiministeriet har efter indstilling fra Energitilsynets sekretariat sendt et lovforslag i høring, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for regulering af bl.a. skatteomkostninger.

Dels er det således relevant, at grundlaget for Energitilsynets behandling af sådanne sager klarlægges, dels er det relevant, at Energitilsynets overordnede indstilling til en fremtidig regulering er kendt, således at den kan inddrages, hvis lovforslaget vedtages, og bemyndigelsen udnyttes.

Derudover gør der sig det forhold gældende i relation til skat, at der kan være tale om omkostninger, som virksomheden kan undgå - f.eks. ved at udskyde skattebetalingen til senere regnskabsår. Dermed kan der være tale om en mere fremtidig omkostning end de omkostninger, varmeforsyningslovens § 20 ellers anvender.

Med grundlag i, hvad der er årsag til skattebetalingen, sondres mellem:

Omkostninger og indtægter indgår på forskellige tidspunkter (tidsforskydninger ? .eks. en overdækning, der betragtes som et overskud)

Omkostninger og indtægter behandles på forskellig måde i opgørelserne (f.eks. en omkostning, der må indregnes i varmeprisen men som samtidig udløser skattepligt) 

Begrundelse

Samlet er konklusionen, at udgangspunktet for det nuværende retsgrundlag er, at skattebetalinger ikke er en omkostning, der kan indregnes i varmeprisen og at fravigelser kun kan ske på baggrund af en konkret stillingtagen og hvor en fortolkning af prisbestemmelsen tillader det.

På baggrund af en række konkrete sager sekretariatet har behandlet, kan det konkluderes, at der ved behandling af en konkret sag dels bør lægges vægt på, om omkostningen til skattebetaling er opstået alene som følge af en tidsmæssig forskydning, om virksomheden har tilrettelagt sit skatteregnskab under hensyn til at opnå en effektiv varmepris, og at skatteomkostning ikke modsvares af en indtægt, dels på at den indtægt, der udløser skattepligten, af selskabet anvendes til dækning af en indregningsberettiget omkostning, som ikke kan sidestilles med en indtægt for selskabet eller selskabets ejer.

Endelig vurderes, at hvis Energitilsynet inddrages i et fremtidigt arbejde om regulering af skatteomkostninger, bør målsætningen være at opretholde den restriktive linje, som hidtil har været gældende for hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen.

Ved at opretholde en restriktiv linie - det vil sige kun give mulighed for indregning af en omkostning, hvis denne må betragtes som nødvendig og forudsat, at der er tale om en omkostning, der er betalt - fastholdes den hidtidige praksis for forståelse af varmeforsyningslovens prisfastsættelse, som udtrykker det hvile-i-sig-selv princip, der er fundamentet i prisreguleringen. 

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav at:

Ved behandling af spørgsmålet vedrørende skatteomkostninger i relation til varmeregnskaber bør nedenstående rammer lægges til grund, indtil spørgsmålet er reguleret direkte i lov eller bekendtgørelse.

Med grundlag i, hvad der er årsag til skattebetalingen, bør der sondres mellem:  

A.    Omkostninger og indtægter indgår på forskellige tidspunkter (tidsforskydninger ? f.eks. en overdækning, der betragtes som et overskud) 

B.   Omkostninger og indtægter behandles på forskellig måde i opgørelserne (f.eks. en omkostning, der må indregnes i varmeprisen men som samtidig udløser skattepligt) 

For begge grupper er udgangspunktet, at skattebetalinger ikke er en omkostning, der kan indregnes i varmeprisen.

For begge grupper gælder også, at fravigelser fra udgangspunktet kun kan ske ved konkret stillingtagen til fremlagt dokumentation.

Ved en konkret stillingtagen vil Energitilsynet for så vidt angår gruppe A bl.a. lægge vægt på, om omkostningen til skattebetaling er opstået alene som følge af en tidsmæssig forskydning, at virksomheden har tilrettelagt sit skatteregnskab under hensyn til at opnå en effektiv varmepris, og at skatteomkostningen ikke modsvares af en indtægt.

Ved en konkret stillingtagen vil Energitilsynet for så vidt angår gruppe B bl.a. lægge vægt på at den indtægt, der udløser skattepligten, af selskabet anvendes til dækning af en indregningsberettiget omkostning, som ikke kan sidestilles med en indtægt for selskabet eller selskabets ejer.

Hvis Energitilsynets inddrages i et fremtidigt arbejde om regulering af skatteomkostninger, vil målsætningen være, at opretholde den restriktive linje for, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, i overensstemmelse med hidtidig praksis og med henblik på fortsat at værne om lovens hvile-i-sig-selv princip.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 5: 

Status for det skærpede tilsyns vedr. forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS

 

Notat om status for det skærpede tilsyn vedr. forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS kan ses på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk.

Vedtagelse

Energitilsynet tog til efterretning, at sekretariatet fortsætter det skærpede tilsyn med forbrugerindflydelsen, indtil sagen er tilstrækkelig oplyst, og at sagen forelægges for Energitilsynet igen. 

 

Vedtagelsen blev besluttet uden afstemning.

Punkt 6:

Resultater og udfordringer 2009 

 

Energitilsynets medlemmer drøftede forslag til indhold i Resultater og udfordringer 2009.

Pkt. 7:

Energitilsynets selvevaluering 2009 

 

Energitilsynets medlemmer drøftede Energitilsynets selvevaluering 2009.

Punkt 8:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 22. februar 2010.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO