Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 30. november 2009

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 107.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til orientering/drøftelse

6. Prislofter - udmelding 1. oktober 2009 samt status for branchedialog.
7. Opfølgning på Energitilsynets temadag den 26. oktober 2009.
8. Eventuelt

Sager til beslutning

4. Vejledning om intern overvågning på elområdet.
5. Forrentning af indskudskapital - EnergiGruppenJylland.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Jeppe Danø og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 107

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden ønskede velkommen til Jeppe Danø som ny kontorchef i Center for Gas.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice-direktøren

 

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Vejledning om intern overvågning på elområdet

Sagsbeskrivelse

Energitilsynet skulle tage stilling til sekretariatets to vejledninger om intern overvågning på elområdet.

Den ene vejledning relaterer sig til netselskabernes interne overvågningsprogram. Et internt overvågningsprogram skal primært indeholde en beskrivelse af netselskabets iværksatte tiltag og procedurer, og skal som minimum beskrive de ni tiltag, der er beskrevet i § 2, stk. 1 i overvågningsbekendtgørelsen (bek. nr. 635 af 27. juni 2005).

Den anden vejledning relaterer sig til selskabernes årsberetning, som skal anmeldes til Energitilsynet hvert år den 1. juni. Årsberetningen skal indeholde dokumentation for netselskabets årlige gennemførelse og kontrol vedr. intern overvågning.

Begrundelse

Energitilsynets sekretariat har generelt konstateret, at der er relativt store forskelle på hvorledes netselskaberne formår at overholde de ni punkter, der beskrives i overvågningsbekendtgørelsen. Der er således stadig et stort behov for, at få præciseret de retningslinier som Energitilsynet har udsendt den 18. december 2006 og 26. maj 2008.

Formålet med vejledningerne er at hjælpe netselskaberne med at forstå, hvad der som minimum skal oplyses, for at overvågningsbekendtgørelsens regler om adskillelse mellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter overholdes. Vejledningerne formidler samtidig de erfaringer som sekretariatet har gjort sig i forbindelse med de gennemgåede stikprøver.

Det er sekretariatets vurdering, at kombination af stikprøver, virksomhedsbesøg og vejledninger har en god virkning over for netselskaberne og forbedrer forbrugernes muligheder for at orientere sig på markedet. Videre vil de nye leverandører få bedre mulighed for at etablere sig, hvilket i sidste ende vil øge konkurrencen på el-markedet.

Tilkendegivelse

 

 

Energitilsynet tilkendegav:

  • at vejledningen om internt overvågningsprogram samt vejledningen om årsberetning kan danne grundlag for indholdet af net - og transmissionsselskabernes samt det systemansvarlige selskabs anmeldte årsberetninger samt interne over-vågningsprogrammer, jf. overvågningsbekendtgørelsen § 2, stk. 3, § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1 og 2. Energitilsynet er dog herved ikke afskåret fra af egen drift eller i tilfælde af en konkret klage at tage de interne overvågningsprogrammer samt anmeldte årsberetninger op til konkret bedømmelse efter elforsyningslovens bestemmelser.
  • at de anbefalinger og præciseringer som følger af vejledningerne ikke udelukker, at Energitilsynet fortsat kan kræve, at interne overvågningsprogrammer samt årsberetninger skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de ni punkter som følger af overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed, jf. overvågningsbekendtgørelsens §§ 2, stk. 3 og 6, stk. 1 og 2.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 5:

Forrentning af indskudskapital -EnergiGruppen Jylland

Sagsbeskrivelse

Sagen vedrører hovedsagelig forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S (herefter EnergiGruppen Jylland). Afgørelsen træffes på baggrund af anmodning fra selskabet. Sagen er tidligere omtalt som den første kapitalsag på varmeforsyningsområdet. Imidlertid giver det gældende retsgrundlag ikke Energitilsynet hjemmel til at opgøre eller godkende virksomheders egenkapital, men alene at opgøre indskudskapital, forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen som led i en afgørelse om indregning af forrentning af indskudskapital i priserne.

Når Energitilsynets sekretariat skal fastsætte størrelsen af en rimelig forrentning af indskudskapital, skal sekretariatet afveje to modstående hensyn: På den ene side hensynet til virksomhedens mulighed for at oppebære en vis forrentning af den indskudte kapital, og på den anden side hensynet til at beskytte varmeforsyningens kunder mod, at varmeforsyningen udnytter sit monopol, ved at opkræve højere omkostninger til forrentning, end hvad der kan betragtes som nødvendige.

Tema for Energitilsynets afgørelse i denne sag er at tage stilling til

  • størrelse af forrentning af indskudskapital i årene 1981 til 2009, der kan indregnes i priserne. Til grund for tilsynets afgørelse ligger en stillingtagen til a) størrelse af indskudskapital pr. 1. marts 1981, b) bevægelser i indskudskapitalens størrelse fra 1. marts 1981 til i dag, c) forretningsgrundlagets størrelse, d) den tilladte forrentning, og e) hvornår indregning kan ske i priserne.

Tema for Energitilsynets tilkendegivelse er:

  • mulighed for opskrivning af afskrivningsgrundlaget med indskudskapitalen pr. 1. marts 1981, d.v.s. opskrivning fra 11.025.000 kr. med 628.457.000 kr. til 639.482.000 kr.
  • Prismæssige virkninger af, at en ejer trækker kapital ud af en varmeforsyningsvirksomhed.

EnergiGruppen Jylland har oprindeligt anmodet om en godkendelse af egenkapitalen ved brev af 28. marts 2003. Denne anmodning blev udbygget i 2006 med en anmodning om, at hele den til enhver tid værende egenkapital i selskabet er til fri disposition for selskabet og dets ejere, således at selskabet kan udlodde selskabets midler og/eller udbetale dem som udbytte.

Sagen har haft et længere forløb, hvilket skyldes to forhold. For det første har sagen afventet en juridisk og politisk stillingtagen til tilsvarende spørgsmål på elområdet og efterfølgende en tilsvarende juridisk afklaring af opgørelsesmetoden på varmeområdet. For det andet har sagen forudsat en teknisk og økonomisk opgørelsesmetode for opgørelse af varmeforsyningens værdier pr. 1. marts 1981, som er udarbejdet på baggrund af sagkyndig bistand og i dialog med branchens parter.

EnergiGruppen Jylland ansøgte første gang om forrentning den 28. marts 2003. Afgørelsen tager særskilt stilling til anmodning om forrentning for perioden før ansøgningen og perioden efter ansøgningen.

Begrundelse  

På baggrund af en gennemgang af sagen er det sekretariatets vurdering, at EnergiGruppen Jylland for det første ikke må indregne forrentning af indskudskapitalen i årene 1981 til 2002 i priserne på levering af varme på et senere tidspunkt, da kravet om forudgående tilladelse gælder såvel tidspunktet for indregning i prisen som tidspunktet for tilstedeværelsen af en kapital og beregning af forrentningen.

For det andet differentierer sekretariatet, ved vurdering af hvilken rente der er rimelig, mellem den rente, som oppebæres af 30 % af kapitalbehovet i det år der anmodes om forrentning (forrentningsåret), og den (lavere) rente, som kan oppebæres af den resterende indskudskapital. Det skyldes hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne, idet en konkurrenceudsat virksomhed, vil tilstræbe en hensigtsmæssig balance mellem egenkapital og fremmedkapital (såkaldt gearing eller finansieringsstruktur). En for lav gearing (lav andel af fremmedkapital) vil indebære, at ejerne får forrentet en indskudskapital, der er større, end den vil være i en konkurrenceudsat virksomhed. For at undgå dette har sekretariatet fundet det nødvendigt, at anvende en gearing, som afspejler EnergiGruppen Jyllands risikoforhold.

Energitilsynets sekretariat har anmodet Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab om at udarbejde en model for fastsættelse af en rimelig forrentning af indskudskapital i EnergiGruppen Jylland. Sekretariatet har anmodet Grant Thornton om, at modellen tager højde for, at forrentning af indskudskapitalen kan opgøres uafhængigt af den faktisk valgte kapitalstruktur.

Grant Thornton har gennemgået reguleringen af brancher med konkurrence-, risiko og reguleringsforhold, der kan sammenlignes med kollektiv varmeforsyning i Danmark. Grant Thornton anbefaler på denne baggrund at anvende en model, hvor bl.a. den risikofri rente, markedsrisikopræmie, gældsrisikopræmie og gearing indgår ved estimering af et rimeligt afkastkrav. Energitilsynets sekretariat har grundigt vurderet Grant Thorntons konklusioner og anbefalinger. Sekretariatet finder grundlaget tilstrækkeligt og kan tilslutte sig Grant Thorntons vurderinger og skøn, som tilsynet finder begrundede i de tilvejebragte oplysninger om sammenlignelige virksomhedstyper, og som samlet er udtryk for et rimeligt skøn.

For det tredje vurderer sekretariatet på baggrund af Grant Thorntons anbefalinger, at en rente i 2003 på 7,4 % er rimelig for 30 % af kapitalbehovet (summen af indskudskapitalen og den rentebærende gæld), og at en rente på 5,1 % er rimelig for den resterende indskudskapital. De tilsvarende renter for 2004 er 6,5 % og 4,3 %, for 2005 er 5,7 % og 3,4 %, for 2006 er 5,1 % og 2,8 %, for 2007 er 5,4 % og 3,0 % for 2008 er 6,1 % og 3,6 %, og for 2009 er 7,0 % og 4,8 %.

For det fjerde gør sekretariatet opmærksom på, at prisen på varme for 2003 ville være steget 16 % for et standardhus, hvis forrentning var indregnet i prisen i forhold til prisen på varme uden at forrentningen var indregnet. Forskellen i varmeprisen for 2004 er 14 %, for 2005 12 %, for 2006 12 %, for 2007 13 %, for 2008 16 % og for 2009 20 %. Sekretariatet bemærker, at prisen på varme fra EnergiGruppen Jylland før indregning af de nævnte forrentninger er blandt de 25 % af landets varmeforsyninger, der har de laveste priser, og fortsat vil være det efter indregning af de nævnte priser.

Samtidig gør sekretariatet opmærksom på, at forrentning for årene 2003-2009 ikke er indregnet i varmeprisen for de pågældende år, og derfor må betragtes som en underdækning. Som udgangspunkt skal en underdækning indregnes i det følgende års varmepriser. Energitilsynets sekretariat vil optage drøftelser med EnergiGruppen Jylland, om underdækningen skal indregnes over en længere periode.

For det femte er sekretariatet opmærksomt på, at der kan opstå spørgsmål om skattepligt som følge af indregning af forrentning af indskudskapital i priserne. Energitilsynet har ikke tidligere taget stilling til, hvordan omkostninger til betaling af skat håndteres i relation til varmeforsyningsloven. Det spørgsmål vil derfor blive behandlet i en selvstændig generel sag, som allerede er indledt.

For det sjette er det ikke i overensstemmelse med afskrivningsbekendtgørelsen at afskrive på et regnskabsmæssigt opskrevet grundlag. Der findes ikke oplysninger i sagen om væsentlige ulemper, der kan begrunde, at Energitilsynet bør undtage fra afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser.

For det syvende kan EnergiGruppen Jylland ikke indregne forrentning af egen-kapital i priserne på levering af varme, da bestemmelserne i varmeforsynings-loven og afskrivningsbekendtgørelsen ikke giver mulighed for indregning af forrentning af egenkapital i priserne. Alene forrentning af indskudskapital kan indregnes i priserne.
For det ottende er det sekretariatets vurdering, at Energitilsynet ikke skal tage stilling til, om en ejer af en varmeforsyningsvirksomhed må trække kapital ud af en varmeforsyning, men at Energitilsynet kan gribe ind overfor eventuelle urimelige priser, når disse er indtruffet, og hvis forholdet ikke kan bringes til ophør ved forhandling. Sekretariatet gør endvidere opmærksom på, at alene finansieringsudgifter til fremmedkapital er en indregningsberettiget omkostning, hvorimod afdrag på lån ikke er indregningsberettigede.

Afgørelse, bemyndigelse og tilkendegivelse 

Energitilsynet vedtog:

  • at EnergiGruppen Jylland Varme A/S ikke kan indregne forrentning af egenkapital i priserne på levering af varme, da bestemmelserne i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven og § 6, i afskrivningsbekendtgørelsen ikke giver mulighed for forrentning af egenkapital.
  • at Energitilsynet ikke kan tiltræde, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S fremover i priserne indregner forrentning af indskudskapital for årene 1981 til 2002,
  • at Energitilsynet tiltræder, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2003 til 2009 på i alt 222.122.945 kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf. § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen på følgende vilkår:

EnergiGruppen Jylland udarbejder en plan for hvilke beløb, der indregnes i priserne i de enkelte år, således at priserne i de enkelte år ikke bliver urimelige, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven,

Energitilsynets sekretariat kan tiltræde planen,

Hvis selskabet ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne, skal indregning i priserne indledes senest 1. januar 2011 og

Planen for indregning i priserne skal i øvrigt følges.

Samtidig bemyndiger Energitilsynet sekretariatet til at forhandle med EnergiGruppen Jylland om planen og til at tiltræde den.

Energitilsynet tilkendegav på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering følgende:

  • at Energitilsynet vil tage generel stilling til, hvordan faktisk betaling af skat, som følge af indregning af forrentning af indskudskapital, skal behandles i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.
  • at EnergiGruppen Jylland Varme A/S ikke kan indregne afskrivning på anlæg, på baggrund af et opskrevet afskrivningsgrundlag.
  • at Energitilsynet ikke har hjemmel til at træffe afgørelse om, hvor stor en kapital en virksomhedsejer kan trække ud af et forsyningsselskab,
  • at Energitilsynet vil have grundlag for at gribe ind over for den prismæssige effekt, hvis en ejer trækker kapital ud af varmeforsyningsselskabet med prismæssige konsekvenser, der er i strid med varmeforsyningsloven,
  • at alene finansieringsudgifter til fremmedkapital er en indregningsberettiget omkostning jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, hvorimod afdrag på lån ikke er indregningsberettiget.

 

Afgørelsen, bemyndigelsen og tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 6

Prislofter - udmelding 1. oktober 2009 samt status på branchedialog

 

Energitilsynet blev orienteret om udmelding af prislofter den 1. oktober 2009 samt om status for dialog med branchen.

Punkt 7:

Opfølgning på Energitilsynets temadag den 26. oktober 2009

 

Energitilsynet drøftede erfaringerne fra Energitilsynets temadag den 26. oktober 2009.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 8:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 21. december 2009.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO