Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 25. maj 2009

 Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 103.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4. Konsekvenserne af et eventuelt salg af Svendborg Kommunes Kraftvarmeværk.
5. Øster Toreby Varmeværk - indregning af kursgevinst/tab.
6. Anmeldelsesbekendtgørelse - varme.

Sager til orientering/drøftelse

7. Kravskala for elnetselskaber.
8. Evaluering af Energiforum den 4. maj 2009. 

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Carsten Smidt og Marianne Larsson.
Ulla Neergaard forlod mødet ved afslutningen af drøftelserne under dagsordenens punkt 7.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 103

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden orienterede om at ændringerne i lov om elforsyning var vedtaget og noterede i øvrigt, at endnu tre afgørelser vedrørende effektivitetsregulering var blevet stadfæstet af Energiklagenævnet.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Konsekvenserne af et eventuelt salg af Svendborg Kommunes Energinet

Sagsbeskrivelse 

 

 

 

 

 

 

 

Svendborg Kommune har forespurgt Energitilsynet, om der i henhold til energiforsyningslovene er mulighed for, at Svendborg Kommune kan anvende et vederlag for salg af kommunens affaldsforbrændingsanlæg til forbedringer i Svendborg Kommune, uden at dette udløser modregning i Svendborg Kommunes statstilskud, det såkaldte bloktilskud.

Kommuner skal som udgangspunkt modregnes i bloktilskud, hvis der modtages uddelinger og vederlag ved salg af ejerandele eksempelvis i varmeforsyningsvirksomheder. Kommunerne har pligt til hvert år per 1. februar at registrere og indberette til Energitilsynet hvorvidt, der er modtaget beløb i løbet af året og givet fald hvilke.

Modregning i bloktilskud er dog under forudsætning af, at kommunen har fået beløbet til rådighed. Energitilsynet foretager en godkendelse, og godkendte rådighedsbeløb indberettes til Social- og indenrigsministeriet, som foretager modregning.

Svendborg Kommune havde overfor Energitilsynet rejst en række spørgsmål:

  • om en restgæld i en forsyning kan indfries i forbindelse med et salg,
  • om en resterende del af et salgsvederlag kan betragtes som en overdækning, der kan føres tilbage til forbrugerne,
  • om en resterende del af et salgsvederlag kan henlægges i forsyningen eller i kommunen med henblik på senere anvendelse,
  • om den senere anvendelse kan være nye varmeforsyningsformer, og
  • om den senere anvendelse kan være nye genbrugsordninger.

Begrundelse

Energitilsynet har tidligere ved formandsafgørelse tilkendegivet, at indfrielse af gæld ikke medfører modregning i bloktilskud.

Energitilsynet fandt, at så længe det modtagne salgsvederlag står opført som en gæld til forsyningsvirksomheden, er beløbet ikke kommet til kommunens rådighed. Der er således ikke sket en forbedring af kommunens økonomi. Denne vurdering fremgår også af lovens forarbejder. Det er en forudsætning, at det planlagte salg foretages som et delvist salg, således at der består en varmeforsyningsvirksomhed med tilhørende bogføringskonto efter salget.

Lovgrundlaget oplyser ikke, i hvilken periode vederlaget kan stå opført på mellemregningskontoen. Det er derfor lagt til grund, at en resterende del af et salgsvederlag efter indfrielse af gæld som udgangspunkt kan stå i en tidsubegrænset periode på virksomhedens bogføringskonto.

I det omfang beløbet henstår på mellemregningskontoen med henblik på at tilbageføre pengene til forbrugerne, kan beløbet ligestilles med overdækning. En sådan tilbageførelse kan ske efter drøftelse med sekretariatet.

Hvorvidt, en resterende del af et salgsvederlag efter indfrielse af gæld alternativt kan anvendes til visse andre aktiviteter afhænger af, om de tiltænkte aktiviteter kræver særskilt tilladelse.

Tilkendegivelse

 

Energitilsynet tilkendegav:

  • At indfrielsen af restgælden i forbindelse med salg af forsyningsvirksomheden ikke medfører registrerings- og indberetningspligt, jf. § 23 l, stk. 1, i varme-forsyningsloven.
  • At vederlag der står opført på kommunens mellemregningskonto mellem kommunens skattefinansierede del og forsyningen som gæld til forsyningen, ikke kan betragtes som kommet til kommunens rådighed, forudsat en del af forsyningsvirksomheden består og dermed har en særskilt bogføringskonto, jf. bekendtgørelsen § 6, stk. 2 og 4, første punktum, jf. § 23 l.
  • At et vederlag fra salg af forsyningsvirksomhed som udgangspunkt kan henstå opført som gæld på mellemregningskontoen i en tidsubegrænset periode. Den forrentning af vederlaget, der opnås, skal følge vederlaget og henføres til samme bogføringskonto.
  • At der dog kan opstå spørgsmål om omgåelse i situationer, hvor vederlaget står på mellemregningskontoen, uden der nærmere kan anvises en plan for vederlagets anvendelse. Dette forhold vil blive styrket, hvis den tilbageværende del af forsyningen ikke varetager andre aktiviteter.
  • At Energitilsynet ikke i den sammenhæng har vurderet, om forsyningen derved iværksætter en ny aktivitet, der kræver tilladelse efter § 23 m, stk.1.
  • At en afklaring af om de ønskede aktiviteter kræver tilladelse i medfør af varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1, er af afgørende betydning for en tilkendegivelse vedrørende midlers anvendelse til samme aktiviteter. Ønsker kommunen Energitilsynets tilkendegivelse til dette spørgsmål, må dette afklares forud herfor.
  • At bemyndige sekretariatet til at indgå i forhandling med kommunen med henblik på at sikre, at en eventuel løsning om tilbageførelse af vederlaget til hhv. varme- og affaldskunderne afspejler en ligestilling af de to ydelsers aftagere, hvis kommunen ønsker at anvende et vederlag til først at indfri forsyningens gæld til kommunen, lade et eventuelt restbeløb stå på en mellemregningskonto for senere at anvende beløbet til nye varmeforsyningsformer eller genbrugsordninger.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 5:

Øster Toreby Varmeværk ? indregning af kursgevinst/tab

Sagsbeskrivelse

Øster Toreby Varmeværk havde spurgt, hvordan urealiserede kursgevinster på lån i udenlandsk valuta, urealiserede kursgevinster på værdipapirer og realiserede kurstab på kreditlån skal indgå i varmeværkets eftervisning.

Der var tale om en tilkendegivelsessag, da værket endnu ikke havde indregnet omkostningerne og desuden havde meddelt at ville efterkomme Energitilsynets beslutning.

Øster Toreby varmeværk havde i regnskabsåret 2006/07 en urealiseret kursgevinst på værdipapirer kr. 520.261. Endvidere havde selskabet en urealiseret kursgevinst på kr. 494.861 på udlandslån. Endelig havde varmeværket et kurstab på kr. 798.808 i forbindelse med optagelse af et lån hos KommuneKredit til finansiering af bl.a. en ny kedel.

Energitilsynet har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om indregning af kursgevinst/kurstab på værdipapirer og lån i udenlandsk valuta.

Energitilsynet har imidlertid taget stilling til, om et andet finansielt redskab, en swap, kunne accepteres. En swap er et arrangement, hvor for eksempel to virksomheder låner hinanden penge på forskellige vilkår, eksempelvis i forskellige valutaer eller med forskellige rentevilkår. Disse aftaler har til formål at håndtere risiko. Energitilsynet fandt, at risikoen ved sådanne swap-arrangementer måtte bæres af den daglige ledelse og direktionen.

Begrundelse

Ved beregningen af den omkostningsbestemte pris skal der, jf. varmeforsyningslovens § 20 stk. 1, tages udgangspunkt i de nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital.

Et realiseret kurstab ved fremmedfinansiering ved optagelse af kreditforeningslån må betragtes som en finansieringsudgift og er dermed umiddelbart omfattet af lovens ordlyd og kan således indregnes i varmeprisen, idet kurstabet fordeles over afviklingsperioden i forhold størrelsen af afdragene i de enkelte år.

Derimod findes urealiserede gevinster og tab på værdipapirer og valuta ikke at kunne indgå som indtægt eller omkostning, idet de ikke er afholdt eller optjent. Urealiserede gevinster eller urealiserede tab er således ikke er indregningsberettigede omkostninger jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Et andet - relateret spørgsmål - er om realiserede gevinster og realiserede tab på værdipapirer eller realiserede gevinster og realiserede tab på valuta kan indregnes som henholdsvis indtægter og omkostninger i varmeprisen. Det vil formentlig her være uproblematisk at indregne en indtægt. Men om et tab vil kunne indregnes som en nødvendig omkostning vil afhænge af en konkret vurdering af, om den pågældende finansielle transaktion kan betragtes som nødvendig i forhold til den aktivitet at drive en varmeforsyning.

I Øster Toreby Varmværk påhviler risikovurderingen den daglige ledelse og bestyrelsen.

Det er således Øster Torebys ledelse, der hæfter for det økonomiske udfald af investeringerne i værdipapirer, der opgjort i regnskabsåret 2006/07 har resulteret i en urealiseret kursgevinst og det optagne udlandslån, hvor der opgjort i regnskabsåret 2006/07 er opnået en urealiseret kursgevinst. Disse kan ikke indregnes i priseftervisningen.

For så vidt angår kreditforeningslånet, er der et realiseret kurstab, der udgiftsføres over en 15-årig periode i takt med, at der afdrages på lånet.

Dette lån er optaget til finansieringen af et specifikt fjernvarmeanlægsaktiv. En følge heraf er, at de finansielle omkostninger, der følger af investeringen, ligeledes må anses for indregningsberettigede omkostninger.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At Energitilsynet kan tiltræde, at værket kan indregne det realiserede kurstab på kr. 798.808 over en 15 årig periode i takt med, at der afdrages på lånet samt kan indregne de finansielle omkostninger, der følger af investeringen.
  • At Energitilsynet ikke kan tiltræde, at værket ved prisfastsættelsen indregner urealiserede kursgevinster eller urealiserede kurstab på værdipapirer.
  • At Energitilsynet ikke kan tiltræde, at værket ved prisfastsættelsen indregner urealiserede kurstab på udlandslånet.
  • At indregning af realiserede kurstab på finansielle instrumenter herunder valuta afhænger af en vurdering af om den pågældende finansielle transaktion kan betragtes som nødvendig i forhold til den aktivitet at drive en varmeforsyning.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 6:

Anmeldelsesbekendtgørelse - varme

Sagsbeskrivelse

Energitilsynet er i henhold til varmeforsyningslovens regler bemyndiget til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om varmeforsyningernes anmeldelse. Rigsrevisionens beretning om varmeforsyningsområdet og etableringen af EnergiData Online har nødvendiggjort ændring af den hidtil gældende anmeldelsesbekendtgørelse.

Som følge af de problemer i forsyningernes anmeldelser af budgetter og regnskaber, der er konstateret i forbindelse med regnskabsscreening og regnskabsgennemgang, fandt Energitilsynet det relevant at stille krav til indholdet af værkernes anmeldelser, budget- og regnskabsoplysninger og om revisorerklærring på regnskabsanmeldelserne (priseftervisningerne).

Væsentlige ændringer i den nye bekendtgørelse er kravet om revisorerklæring på anmeldelse af regnskabsoplysninger, og krav til de oplysninger, værkerne anmelder vedrørende priser og grundlaget for prisfastsættelsen, herunder om, at varmepriser skal angives for standardboliger, således at det er muligt at lave prissammenligninger, samt krav om at anmeldelse af regnskabsoplysninger sker på to faste årlige tidspunkter.

Det er endvidere præciseret, hvilke produktionsvirksomheder der er omfattet af pligten til at anmelde produktionsomkostninger, samt givet mulighed for anmeldelse på grundlag af for eksempel Dansk Fjernvarmes standardkontoplan.

Bekendtgørelsen giver mulighed for, at Energitilsynet kan fastsætte andre krav til anmeldelse for virksomheder, der har anden produktion end varmeproduktion, og som opgør produktionsomkostningerne efter fordeling (fx centrale kraftvarmeværker). Bestemmelsen er formuleret således, at der vil kunne dispenseres for virksomheder, der har de samme problemstillinger i forhold til anmeldelseskravene. Der vil være tale om konkret stillingtagen, idet virksomhedernes muligheder og behov ikke nødvendigvis vil være ens.

Dispensationsmuligheden omfatter alene anmeldelseskravene, men eksempelvis ikke kravet om revisorerklæring. I det omfang der konkret fastsættes andre anmeldelseskrav, vil revisors erklæring imidlertid være relateret til disse krav. Dispensationsmuligheden gælder heller ikke varmeforsyningslovens regel om, at anmeldte oplysninger er offentligt tilgængelige, da Varmeforsyningsloven ikke giver hjemmel til dispensation fra offentliggørelsesreglerne.

Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for dispensation i tilfælde hvor anmeldelsesreglerne medfører særlige ulemper for virksomheder eller forbrugere.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • At udstede "Bekendtgørelse om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter".

    Energitilsynet tilsluttede sig:
  • At sekretariatet retter henvendelse til Energistyrelsen med henblik på at søge Folketingets tilslutning til en dispensationsmulighed i varmeforsyningslovens regler om offentliggørelse.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 7:

Kravskala for elnetselskaber

 

Energitilsynet drøftede forslag til en skala til brug for fastlæggelse af effektiviseringskrav for elnetselskaber.
Energitilsynet tilsluttede sig at den foreslåede skala til udmelding af effektivitetskrav danner rammerne for sekretariatet videre arbejde.

Punkt 8:

Evaluering af Energiforum den 4. maj 2009

 

Energitilsynet drøftede deltagernes evaluering af Energiforum 2009.

Punkt 9:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 22. juni 2009.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO