Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Naturgas Fyn - to klagesager angående indtægtsrammer for gasdistributionsselskaberNaturgas Fyn A/S har indbragt Energitilsynets afgørelse af 7. januar 2009 vedrørende korrektion af selskabets indtægtsramme for 2007 og afgørelse af 19. marts 2009 vedrørende korrektion af selskabets indtægtsramme for 2005 og 2006 for Energiklagenævnet.

Naturgas Fyn A/S klager over, at indskudskapitalen ikke bliver forrentet. Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen skal indskudskapitalen ikke forrentes i perioden fra 2005 til 2014. Indskudskapitalen er derfor ikke forrentet i beregningen af indtægtsrammer for 2005, 2006 og 2007.  

Naturgas Fyn A/S har ikke klaget over manglende forrentning af indskudskapitalen i de tidligere afgørelser for 2005 og 2006. Imidlertid er der genberegnet indtægtsrammer for 2005 og 2006 som følge af en ændret åbningsbalance med tilbagevirkende kraft. Energitilsynets sekretariat har ændret åbningsbalancen med tilbagevirkende kraft, efter at Energiklagenævnet i marts 2008 afgjorde, at Naturgas Fyn (som klager) havde ret til at få en ordinær forrentning af indskudskapitalen i perioden fra 2000 (klagesag fra 2003). Det er uafklaret, om Energiklagenævnet med afgørelsen ønsker at underkende indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelse om, at distributionsselskabernes indtægtsrammer i perioden 2005-2014 skal reduceres med det beløb, der medgår til forrentning af indskudskapitalen. 

Naturgas Fyn A/S har nu valgt at påklage Energitilsynets nye genberegnede indtægtsrammer for 2005-2006 og 2007 (afgørelser fra januar og marts i år) med henvisning til, at disse indtægtsrammer ikke giver selskabet en forrentning af indskudskapitalen. Genberegningen af indtægtsrammer for 2005 og 2006 følger princippet fra tidligere beregninger. Således er kun åbningsbalancen ændret - samt de økonomiske størrelser, der i reguleringsårene 2005 og 2006 med tilbagevirkende kraft påvirkes af en ændret åbningsbalance. 

Energitilsynet fastholder sine afgørelser med henvisning til bekendtgørelsens klare ordlyd.

1.2. Slagslunde Fjernvarmelaug - partstatus
Under Meddelelser fra sekretariatet til Energitilsynets møde den 30. marts 2009 blev omtalt en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat om partstatus for Slagslunde Fjernvarmelaug i Energitilsynets generelle sag vedrørende prisfastsættelse for E.ON Varme Danmarks fjernvarmeværker.

Slagslunde Fjernvarmelaug er en interesseorganisation for forbrugere af fjernvarme i Slagslunde.  Energiklagenævnet har taget stilling til spørgsmålet om en forenings partstatus i afgørelse af 16. januar 2009, hvor klagenævnet afviste, at Ældre Sagen kunne anses som part i sagen: "da det forhold at Ældre Sagen som interesseorganisation repræsenterer 27.000 medlemmer, ikke i sig selv medfører, at de enkelte medlemmers interesse i sagen kumuleres, og at foreningen derved får en væsentlig og individuel interesse i sagen. Det er således afgørende, om de 27.000 medlemmer - hver især - eller visse af de 27.000 medlemmer - har en væsentlig og individuel interesse i sagen". 

Energitilsynets sekretariat meddelte Slagslunde Fjernvarmelaug at vedrørende kravet om væsentlig interesse, er det Energitilsynets vurdering, at fjernvarmelaugets enkelte medlemmer ikke har en interesse i sagen, som adskiller sig fra den interesse, som andre slutbrugere i E.ON Varmes forsyningsområder kunne have.  

Vedrørende kravet om individuel interesse er det sekretariatets opfattelse, at medlemmerne af Slagslunde Fjernvarmelaug ikke vil blive særlig berørt af Energitilsynets afgørelse i sagen i forhold til andre varmeforbrugere, eller at visse medlemmer vil blive særligt berørt i forhold til andre forbrugere.  

Da Slagslunde Fjernvarmelaugs medlemmer ikke har en individuel interesse i sagen, kan medlemmerne ikke anses for parter i Energitilsynets sag vedrørende E.ON Varmes prisfastsættelse, hvorfor foreningen Slagslunde Fjernvarmelaug ikke kan anses som part i sagen.

Denne afgørelse er af Slagslunde Fjernvarmelaug blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet  

2.1. Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer - stadfæstelseEnergiklagenævnet har i tre separate afgørelser stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 om reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer, der blev påklaget ad tre omgange. 

For det første påklagede Viby Elnet, at Energitilsynet ikke ville lade godt 2.000 kollektivt aflæste målere i selskabets distributionsområde indgå i benchmarkingen. 

For det andet påklagede Dansk Energi som mandatar for ikke mindre end 52 forskellige selskaber tilsynets afgørelse på en række punkter med påstand om hjemvisning. Ved afgørelsen i oktober 2008 har tilsynet på baggrund af data fra 2007, som er anmeldt af selskaberne, benchmarket selskabernes effektivitet i 2007 med henblik på at reducere selskabernes indtægtsrammer for 2009. Selskaberne bag klagen var først og fremmest utilfredse med, at tilsynet beregner en korrektionsfaktor på baggrund af de anmeldte tal i stedet for at genanvende sidste års korrektionsfaktor. Havde sidste års korrektionsfaktor været anvendt, havde det haft en positiv effekt på de selskaber, der er beliggende i områder med høj kundetæthed. Selskaberne bag denne anden klage havde også en lang række kritikpunkter vedrørende benchmarkingen af kvalitet i leveringen. Selskaberne fandt, at metoden var uegnet til at give et rimeligt og sagligt dækkende billede af leveringskvaliteten, at niveauet for tilfredsstillende leveringskvalitet var lagt alt for højt, at modellen led af et par metodiske fejl, at datagrundlaget var behæftet med for høj grad af usikkerhed og at metoden er uegnet til at benchmarke de regionale transmissionsselskabers leveringskvalitet.

Endelig påklagede 5 vestjyske selskaber afgørelsen. Selskaberne fandt, at den anvendte model ikke i tilstrækkelig grad tager højde for en række fordyrende rammevilkår, som de vestjyske selskaber er underlagt. Det drejer sig om, at miljøet på vestkysten er mere korrosivt, at der er større vindpåvirkning, at der er mere decentral produktion, som afføder større vedligeholdelsesomkostninger samt at udbygningen af nettet er dyrere, fordi der er længere mellem forbrugerne. Selskaberne fandt også, at Energitilsynets afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til individuelle geografiske og klimatiske forhold, hvorfor Energitilsynet ikke foretager en konkret og individuel vurdering af de enkelte selskaber. Ved at anvende den samme model for alle selskaber har tilsynet sat "skøn under regel". Endelig finder disse selskaber, at det er i strid med god forvaltningsskik, at Energitilsynets begrundelse fremgår af et bilag til afgørelsen og ikke af selve afgørelsen. 

Som allerede nævnt stadfæstede Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse i alle tre sager. Et gennemgående tema i klagenævnets argumentation er, at tilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelse af effektiviseringskrav til elnetselskaberne. Klagenævnet finder også, at netvolumenmodellen samt korrektionsmetoden for fordyrende rammevilkår er egnet som grundlag for vurdering af elnetselskabernes effektivitet. 

I forhold til klagen fra Viby Elnet finder klagenævnet ikke, at det er i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, at tilsynet har udvalgt en omkostningsækvivalent for målere, som selskaberne selv ejer, driver og administrerer, ligesom klagenævnet ikke finder det i strid med elforsyningsloven, at tilsynet ikke opererer med en specifik omkostningsækvivalent for kollektivt aflæste målere. Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af både antallet af og typer af omkostningsækvivalenter. Klagenævnet bemærker endelig, at tilsynet i skriftvekslingen har tilkendegivet, at tilsynet i forbindelse med fastlæggelse af benchmarking modellen for næste periode (2011-2014)vil overveje spørgsmålet om kollektivt aflæste målere. 

Klagen fra Dansk Energi drejer sig om korrektionsfaktoren for fordyrende rammevilkår og om benchmarking af kvalitet i levering. Klagenævnet lægger indledningsvis vægt på, at tilsynets korrektionsfaktor for fordyrende rammevilkår ganske vist tager afsæt i kundetætheden, men det er ikke kundetætheden, der i sig selv er et fordyrende rammevilkår. De fordyrende rammevilkår - der består i dyrere gravearbejde, regler for håndtering af opgravet jord, forskrifter for installationer og koordination med andre forsyningsinstallationer - kommer til udtryk netop der, hvor kundetætheden er høj. Derfor finder klagenævnet ikke, at korrektionsfaktoren for fordyrende rammevilkår på samme vis som omkostningsækvivalenterne nødvendigvis bør ligge fast. Klagenævnet finder endvidere, at det er i overensstemmelse med benchmarkingprincippet, at benchmarkingen - også for så vidt angår korrektion for fordyrende rammevilkår - baseres på de af elnetselskaberne indberettede data år for år. Det forhold, at nogle selskaber ville have haft fordel af at anvende den samme korrektionsfaktor, som der blev anvendt ved afgørelsen i 2007, ændrer ikke ved klagenævnets opfattelse. Klagenævnet medgiver, at selskaber med høj kundetæthed, der har effektiviseret, kan beregne, at effektiviseringerne påvirker korrektionsfaktoren i negativ retning for disse selskaber. Klagenævnet vurderer dog, at denne tendens ikke er så stærk, at selskaberne dermed vil søge at påvirke korrektionsfaktoren ved ikke at effektivisere. 

Heller ikke tilsynets metode til benchmarking af kvalitet i leveringen udsættes for kritik af klagenævnet. Indledningsvis slås det fast, at hverken hjemmelsbestemmelserne i elforsyningsloven med tilhørende forarbejder eller indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder nærmere retningslinier for, hvorledes Energitilsynet konkret skal benchmarke selskaberne, herunder skal benchmarke selskabernes kvalitet i levering af elektricitet. Energitilsynets valg af metode afhænger således af, hvilken metode Energitilsynet vurderer, er mest egnet til formålet. Der er således også her tillagt Energitilsynet et vidt skøn ved benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet. 

Herefter konstaterer klagenævnet, at formålet med benchmarkingen er, at selskaberne skal effektivisere og forbedre leveringskvaliteten. Energiklagenævnet finder, at de af tilsynet anvendte tærskelværdier er i overensstemmelse med dette overordnede formål, og det er klagenævnets opfattelse, at tærskelværdierne giver selskaberne incitamenter til at opretholde en høj kvalitet samt tilstræbe en højere kvalitet, og klagenævnet finder det ikke i strid med det overordnede formål med elforsyningslovens, at metoden resulterer i en antagelse om, at 20 % af det samlede danske elnet ikke har en tilstrækkelig høj leveringskvalitet. Endelig finder klagenævnet ikke grundlag for at antage, at der ved den valgte model er påvist metodiske eller faktuelle fejl.

Klagen fra de 5 vestjyske selskaber giver heller ikke klagenævnet anledning til at udtale kritik af tilsynets afgørelse. Klagenævnet konstaterer, at geografisk placering på den danske vestkyst i henhold til den valgte benchmarkingmetode generelt ikke er et fordyrende rammevilkår. På baggrund af sagens oplysninger, herunder tilsynets analyser af effektivitet og driftsomkostninger for selskaber på vestkysten, finder Energiklagenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at selskaber, der er beliggende på Danmarks vestkyst, generelt er påvirkede af sådanne fordyrende rammevilkår, herunder effekter af mere korrosivt miljø samt meget decentral elproduktion, at der i almindelighed bør korrigeres særskilt herfor ved benchmarkingen af elnetselskaberne.

Klagenævnet finder også, at anvendelsen af netvolumenmodellen i kombination med korrektioner for fordyrende rammevilkår generelt medfører en individuel vurdering af selskaberne og deres effektiviseringspotentiale. Herved lægger klagenævnet vægt på, at effektiviseringskravene udregnes og udmeldes individuelt på baggrund af det enkelte selskabs indberettede oplysninger, lige såvel som f.eks. ekstraordinære omkostninger på baggrund af konkret skøn kan holdes ude af den økonomiske benchmarking. 

Afslutningsvis vurderer Energiklagenævnet, at tilsynets afgørelse lever op til forvaltningslovens krav til en begrundelse, herunder en henvisning til relevante retsregler, en angivelse af de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt i fornødent omfang en redegørelse for de af sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning. Energiklagenævnet bemærker, at tilsynets afgørelse vedrører 112 selskaber, som benchmarkes, ligesom afgørelsen tager stilling til mange konkrete forhold, hvorfor afgørelsen er meget omfangsrig. Derfor giver det ikke klagenævnet anledning til bemærkninger, at større dele af de mere uddybende begrundelser findes i bilag til afgørelsen, idet der de relevante steder i tilsynets afgørelse er foretaget henvisninger til de bilag, hvor de enkelte forhold er beskrevet og begrundet nærmere.  

Med disse seneste tre stadfæstelser har klagenævnet i alt 7 gange fastslået, at tilsynets anvendelse af netvolumenmodellen til benchmarking af elnetselskabernes effektivitet med de tilhørende skøn, som tilsynet foretager, er hjemlet. Tilsynets første afgørelse fra 2007 blev nemlig påklaget af tre selskaber, og mellem de to afgørelser har sekretariatet truffet en afgørelse vedrørende ekstraordinære omkostninger for DONG Energy City Elnet, som blev påklaget.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO