Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 23. februar 2009

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 100.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4. VEKS I/S- kompensation for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme.
5. KE Varme P/S - afskrivning på rettighed.

Sager til orientering/drøftelse

6. Resultater og udfordringer 2008.
7. Eventuelt.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Mogens Arndt og Torben Riber.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Carsten Smidt og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 100

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.  

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

I formanden fravær fungerede næstformanden Jacob Holmblad som formand, jf. § 1, stk. 5, i Energitilsynets forretningsorden.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

VEKS I/S - kompensation for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme

Sagsbeskrivelse

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (herefter VEKS) havde oplyst Energi-tilsynet om, at selskabet havde igangsat et projekt, der nøjere skulle kortlægge potentialet for at konvertere naturgasforsynede kunder til fjernvarme.

VEKS ønskede i den sammenhæng at få afklaret, om en eventuel kompensation til Hovedstadsregionens Naturgasselskab I/S (HNG) svarende til restafskrivningerne i naturgasledningsnettet kan betragtes som en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens forstand, således at den eventuelle kompensation kan indregnes i fjervarmepriserne.

Hverken varmeforsyningsloven eller dens forarbejder tager stilling til dette spørgsmål. Lovens prisbestemmelser nøjes med udtømmende at opliste hvilke udgifter/omkostningsarter, der kan indregnes i fjernvarmepriserne, og stiller krav om, at de er nødvendige. En kompensation som den nævnte indgår ikke i oplistningen af udgifter/omkostningsarter i prisbestemmelserne.

Begrundelse

Det er Energitilsynets vurdering, at varmeforsyningslovens prisbestemmelser hvad angår indregningsberettigede omkostninger i fjernvarmepriserne skal fortolkes snævert, fordi bestemmelserne udtømmende oplister de udgifter/omkostningsarter, som kan indregnes i fjernvarmepriserne, og således efter ordlyden udelukker kompensationen. En kompensation til et naturgasselskab som følge af en konvertering til naturgaskunder til fjernvarme er efter sekretariatets vurdering en omkostningsart af en så specifik natur, at omkostningen ikke prismæssigt blot kan indfortolkes som eksempelvis "andre driftsomkostninger".

En kompensation i forbindelse med udbygning af et fjernvarmeområde kan imidlertid være en delomkostning i projektets samlede omkostninger. Underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne er indregningsberettigede driftsomkostninger. Hvis der er tale om anlæg, er omkostningerne indregningsberettigede i form af afskrivninger på de konstaterede anlægssummer.

Hvorvidt en eventuel kompensation er en nødvendig omkostning i et projektforslag er op til den projektgodkendende myndighed at afgøre.

Det påhviler efter varmeforsyningsloven en kommunalbestyrelse at godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Hvis der er tale om en ændring i områdeafgrænsningen mellem naturgas-forsyning og fjernvarmeforsyning, påhviler det særligt kommunalbestyrelsen at foretage en selskabsøkonomisk vurdering af de økonomiske forhold i naturgas- og fjernvarmeforsyningen efter, at der er sket en ændring i områdeafgrænsningen.

Det fremgår udtrykkeligt af de nærmere projektgodkendelsesregler, at ændringer i områdeafgrænsningen mellem naturgasområder og fjernvarmeområder kun kan ske undtagelsesvis. Betingelserne for, at en kommunalbestyrelse kan godkende en ændring i områdeafgrænsningen er, at samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og - hvad væsentligt er i denne sag - at ændringen i områdeafgrænsningen kan ske uden, at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentligt.

Det betyder efter Energitilsynets sekretariats forståelse, at kommunalbestyrelsen som led i projektgodkendelsen må tage stilling til spørgsmålet om en eventuel kompensation.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav, at:

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, giver hjemmel til i varmepriserne at indregne underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,

  • at varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, giver hjemmel til at indregne afskrivninger på anlæg på grundlag af den konstaterede anlægssum. Den konstaterede anlægssum er anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger m.v.,
  • at de tillæg, der er foranlediget af anskaffelsen af anlægget, ikke er nærmere defineret i varmeforsyningsloven, og at Energitilsynet derfor vurderer, at kompensationen kan være en del af anlægssummen, og derved indgå i afskrivningsgrundlaget,
  • at Energitilsynet i en sag om omkostninger til kompensation til et natur-gasselskab i forbindelse med konvertering af naturgaskunder til fjernvarme vil lægge den projektgodkendende myndigheds afgørelse til grund for vurderingen af, om omkostningen kan betragtes som et delelement i enten underskuddet i forbindelse med udbygningen af forsyningssystemerne, eller i anlægssummen,
  • at det afgørende herfor er, hvordan omkostninger til kompensationen indgår i et projektforslag for omlægning af naturgas til fjernvarme, der er behandlet af den projektgodkendende myndighed.

Energitilsynet vil i konkrete tilfælde ikke være afskåret fra at vurdere de prismæssige virkninger af den projektgodkendende myndigheds beslutninger om kompensation, jf. varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 6. 

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

KE Varme P/S - afskrivning på rettighed

Sagsbeskrivelse

KE Varme P/S havde anmodet om Energitilsynets stillingstagen til, om varmeforsyningslovens afskrivningsregler kunne bruges til afskrivning af en rettighed på køb af fjernvarme fra Amagerværkets blok 1 (AMV1).

Baggrunden for spørgsmålet er, at ejeren af AMV1, som er Vattenfall, har renoveret blokken, så den kan levere varme til KE Varme P/S de næste 20 år.

KE Varme P/S skal betale omkostningerne til renoveringen af AMV1 som led i den almindelige betaling for købet af fjernvarmen i de 20 år. Renoveringsomkostningerne forventes at beløbe sig til 1.131 mio.kr.

KE Varme P/S kan enten dække renoveringsomkostningerne løbende som led i den almindelige betaling for den producerede fjernvarme, eller kan betale et engangsbeløb, hvorved KE Varme P/S erhverver en rettighed til at disponere over AMV1?s produktionskapacitet i 20 års perioden.

KE Varme P/S oplyser, at selskabet vil spare ca. 274 mio.kr. ved at erhverve rettigheden i stedet for at betale løbende, fordi KE Varme P/S ifølge det oplyste på nuværende tidspunkt kan låne væsentligt billigere end ved almindelig bankfinansiering og den rente, som Vattenfall opererer med.

Begrundelse

Det er Energitilsynets vurdering, at KE Varme P/S? erhvervelse af rettigheden til at disponere over AMV1?s produktionskapacitet i en periode på 20 år ikke er et fysisk anlæg, men en rettighed, der bliver anskaffet med henblik på vedvarende brug. Erhvervelsen af rettigheden svarer til, at KE Varme P/S bygger, ejer og driver et fysisk anlæg med en tilsvarende fjernvarme-produktionskapacitet som AMV1.

For så vidt angår sikkerheden i beslutningen anfører KE Varme P/S, at Vattenfalls moderselskab i Sverige forventes at garantere for Vattenfalls forpligtelser over for KE Varme A/S. Det er KE Varme P/S? vurdering, at den økonomiske besparelse ved købet af rettigheden langt overstiger risikoen.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav, at da:

  • KE Varme P/S ønsker at købe en rettighed til at disponere over AMV1?s varmeproduktionskapacitet i en periode på 20 år,
  • og købet af rettigheden svarer til, at KE Varme P/S selv bygger, driver og ejer en tilsvarende varmeproduktionskapacitet,
  • samt da KE Varme P/S oplyser at spare ca. 274 mio.kr. ved købet af rettigheden i stedet for løbende i perioden på 20 år at betale en årlig ydelse til dækning af investeringen i AMV1,

vurderer Energitilsynet, at KE Varme P/S? pris for køb af en rettighed til at disponere over produktionskapaciteten på AMV1 i en periode på 20 år, kan afskrives i varmepriserne fra KE Varme P/S efter §§ 1-4 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Resultater og udfordringer 2008

 

Efter en drøftelse tilsluttede Energitilsynet sig udkast til Resultater og Udfordringer".

Punkt 7:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 30. marts 2009.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO