Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 22. juni 2009

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 104.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til orientering/drøftelse

10. Orientering om den nye Elpristavle.
11. Status for regnskabsgennemgangen.
12. Eventuelt.

Sager til beslutning

4. Tilsyn med adgangsvilkår for transport af gas i DONG Energy´s opstrømsledninger i Nordsøen.
5. Behov for ændringer af opstrømsledningsbekendtgørelsen.
6. Statoil Gazelle Forsyning A/S - salg af forsyningspligtig gas.
7. Energitilsynets gennemgang af E.ON´s prisfastsættelse.
8. Betingelser for udtræden - varme.
9. Prisafregning for varme fra decentrale solvarmeanlæg sammenkoblet med kollektivt varmeforsyningsanlæg.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Carsten Smidt og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 104

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden gav ordet til Agnete Gersing som orienterede om oprettelsen af et vandforsyningssekretariat. Sekretariatet bliver placeret i Konkurrencestyrelsen og vil komme til at hedde Center for vand.
Center for vand træffer afgørelser på sekretariatsniveau, da der ikke etableres tilsyn/råd på vandområdet. Sekretariatets afgørelser kan ankes til Konkurrence-ankenævnet.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Tilsyn med adgangsvilkår for transport af gas i DONG Energy´s opstrømsledninger i Nordsøen

Sagsbeskrivelse

Energitilsynet fører tilsyn med adgangsforhold for transport af naturgas i de opstrømsrørledninger der forbinder de danske gasfelter i Nordsøen med Nybro ved den jyske vestkyst. Der er tredjepartsadgang til opstrømssystemet, som ejes af DONG, der anvender systemet til transport af egen gas. Priser og betingelser for adgangen fastsættes ved forhandling. Energitilsynets tilsyn indebærer primært en vurdering af, om priser og vilkår i DONGs anmeldte aftaler er rimelige og ikke-diskriminerende.

DONG har på sin hjemmeside offentliggjort tariffer og hovedvilkår for en standard transportaftale. Hovedvilkårene indeholder bl.a. bestemmelser om levering og fleksibilitetsforhold ved transporten af gassen. I juni 2007 har DONG til Energitilsynet anmeldt aftaler indgået med tredjeparter om transport af naturgas i opstrømsrørledningssystemet. Dette er første gang, at andre end DONG selv har transporteret gas i opstrømsrørledningerne.

DONG har oplyst, at tarifferne i opstrømssystemet er baseret på, at anlægskapitalen skal forrentes og afskrives inden for anlæggenes økonomiske levetid under hensyntagen til løbende indtægter og driftsudgifter. DONG har endvidere oplyst, at tariffen er fastsat i forhold til tariffen gældende for konkurrerende opstrømssystemer. Det fremgår af DONGs beregninger, at DONGs tariffer er mindre end de bagvedliggende omkostninger

Begrundelse

Energitilsynet har med udgangspunkt i oplysningerne fra DONG foretaget en række yderligere beregninger til belysning af, hvorvidt DONGs tariffer er rimelige. Udgangspunktet ved Energitilsynets beregning har været, at DONG for hvert år i tarifferne må indregne driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapitalen. Formålet med beregningen har været at få en indikation af, om DONGs faktiske fortjeneste er større eller mindre i forhold til hvad Energitilsynet i beregningseksemplet anser som værende en rimelig fortjeneste.

Energitilsynet finder det væsentligt at vurdere perioden som helhed, da opstrømsaktiviteten er speciel, da der vil være en naturlig ende på driften, når der ikke er mere gas i Nordsøen. Derfor er det rimeligt at se på den samlede levetid af aktiviteten, når det skal vurderes, hvorvidt tarifferne er rimelige. Denne vurdering har dog været besværliggjort af, at DONG ikke har udarbejdet et separat regnskab for sin opstrømsrørledningsaktivitet, da det ikke er et lovkrav.

Beregningerne viser, at DONG har en forventet akkumuleret fortjeneste, der ligger under Energitilsynets reference for en rimelig fortjeneste.
Prognoserne om forventet fremtidige gasmængder er behæftet med usikkerhed. Energitilsynet har derfor foretaget en beregning, hvor de forventede transport-mængder forøges med 50 pct. i resten af den periode, hvor der forventes at være gas i den danske del af Nordsøen. Beregningen viser, at selvom de fremtidige transportmængder bliver væsentlig højere end forventet, vil der forsat være en akkumuleret fortjeneste for hele perioden, der ligger under den af Energitilsynets beregnede reference for en rimelig forrentning. 

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • At DONG Energy´s anmeldte forhandlede aftaler samlet set og på det foreliggende grundlag ikke er i strid med bekendtgørelsen om adgang til opstrømsrørledningssystemet, jf. § 5 og § 6 i opstrømsbekendtgørelsen.
  • At der ikke efter det oplyste er grund til at antage, at DONG Energy har udvist diskriminerende adfærd i forhold til tredjeparternes adgang til systemet, jf. de anmeldte aftaler fra 2007 og 2008, jf. opstrømbekendtgørelsens § 5 og § 6.
  • At DONG Energy´s nuværende tarif for 2009, samt tariffen i 2007 og 2008, ud fra det oplyste og Energitilsynets beregninger alt andet lige ikke kan betegnes som urimelig set i forhold til perioden som helhed, jf. opstrømsbekendtgørelsens § 6. 

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

Behov for ændring af opstrømsbekendtgørelsen

Sagsbeskrivelse

På baggrund af punkt 4 "Tilsyn med adgangsvilkår for transport af gas i DONG Energys opstrømsrørledninger i Nordsøen" finder Energitilsynet, at der er behov for at ændre bestemmelserne i BEK nr. 1090 af 6. december 2000 om adgang til opstrømsrørledningsnet, såfremt Energitilsynet skal kunne varetage sin opgave på tilstrækkelig og effektiv vis.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • At rette henvendelse til klima- og energiministeren med forslag om at ændre BEK nr. 1090 af 6. december 2000 om adgang til opstrømsrørledningsnet.
    Henvendelsen skal vedrøre forslag om en mere klar bestemmelse om, at der ikke må diskrimineres mellem DONG Energy som ejer/bruger af systemet og tredjeparter samt krav om, at der skal udarbejdes et separat, revisorattesteret regnskab for opstrømsaktiviteten, så Energitilsynets vurdering af tariffernes rimelighed foretages på baggrund af verificerede oplysninger. 

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Statoil Gazelle Forsyning - salg af forsyningspligtig gas

Sagsbeskrivelse

Statoil Gazelle Forsyning A/S udviste ved den årlige regulering af de forsyningspligtige naturgasselskaber en langt ringere effektivitet end de to andre selskaber. Priserne hos Statoil Gazelle Forsyning A/S ligger også meget højt i forhold til priserne i de to andre selskaber og i forhold til priserne i koncernens handelsselskab, Statoil Gazelle A/S. Samtidig havde selskabet i løbet af 2 år mistet 2/3 af de ca. 30.000 kunder, som der oprindelig var i selskabet.

Den ringere effektivitet udløste høje effektiviseringskrav i tilsynets udkast til afgørelse til selskabet. Selskabet stillede sig tvivlende over for, om tilsynet overhovedet kunne påbyde effektiviseringer i den størrelsesorden, og selskabet tilkendegav også, at der ikke var basis for effektiviseringer i den størrelsesorden.

Tilsynet traf afgørelse for de to andre forsyningspligtselskaber og samtidig blev det besluttet at foretage en nærmere undersøgelse af Statoil Gazelle Forsyning A/S.

Denne undersøgelse er nu gennemført, og undersøgelsen har afdækket flere kritisable forhold i selskabet.

Sekretariatet har konstateret, at Statoil Gazelle A/S tager en meget høj pris for netop den naturgas, som selskabet videresælger til forsyningspligtselskabet. Der er tale om, at Statoil Gazelle A/S opsplitter et bestemt gaskøb og fastsætter en internt beregnet købspris for gassen til Statoil Gazelle Forsyning A/S. Sekretariatet finder, at der er grundlag for effektivitetsforbedringer på gaskøbet til forsyningspligtselskabet, og sekretariatet vurderer, at det er muligt for koncernen at effektivisere gaskøbet i den størrelsesorden, som benchmarkingen af selskabet lægger op til.

I forlængelse af prisstigningerne i forsyningspligtselskabet iværksatte koncernen en direct mail kampagne over for forsyningspligtkunderne med henblik på at give forsyningspligtkunderne tilbud på gas fra Statoil Gazelle A/S. Da denne kampagne blev gennemført, var priserne hos Statoil Gazelle Forsyning A/S væsentligt højere end priserne hos Statoil Gazelle A/S. Kampagnen medførte, at Statoil Gazelle Forsyning A/S mistede godt 18.000 kunder, som blev tilknyttet Statoil Gazelle A/S. Dette har forværret situationen for forsyningspligtkunderne, fordi der dermed er færre til at bære de faste omkostninger.

Begrundelse

Denne overflytning af kunder er foregået i strid med NGFL § 28 c. Kunderne udgør den væsentligste værdi i forsyningspligtselskabet, og der må ikke overføres midler mellem de koncernforbundne selskaber. Den omtalte direct mail kampagne blev gennemført af Statoil Gazelle A/S med samtykke fra bestyrelse og direktion i Statoil Gazelle Forsyning A/S.

I den forbindelse har Statoil Gazelle A/S fået adgang til forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Det er derfor sekretariatets vurdering, at kampagnen, som er gennemført, ikke er sket på markedsbestemte vilkår, og dette er i strid med NGFL § 28 c.

Derfor bør Statoil Gazelle Forsyning A/S påbydes at opkræve et vederlag af Statoil Gazelle A/S for de godt 18.000 kunder. Vederlaget fastsættes skønsmæssigt til 13.343.331 kr. Selskabet har selv opgjort værdien af en kundekreds i Statoil Gazelle Forsyning A/S på ca. 31.000 kunder til 22,3 mio. kr. Vederlaget for de godt 18.000 kunder er opgjort som disse kunders forholdsmæssige andel heraf.

Statoil Gazelle Forsyning A/S er også tynget af afskrivning på goodwill, som indregnes i prisen og af renter på kortfristet gæld på 22,3 mio. kr. til Statoil Gazelle A/S. Goodwill blev identificeret ved Statoils erhvervelse af aktier i Forsyning A/S. Den kortfristede gæld på 22,3 mio. kr. stammer fra selv samme goodwill, idet forsyningspligtselskabet i forbindelse med, at der blev identificeret goodwill optog et lån hos Statoil Gazelle A/S til at betale denne goodwill med. Der er således placeret en række omkostninger i Statoil Gazelle Forsyning A/S, som har relation til de kunder, der nu er tilknyttet Statoil Gazelle A/S.

Da en andel af de forsvundne kunder nu er kunder hos Statoil Gazelle A/S, er det sekretariatets vurdering, at der bør ske en reduktion af de goodwill-afskrivninger, som foretages i Statoil Gazelle Forsyning A/S. Hvis det lægges til grund, at de 31.137 kunder, som selskabet lagde ud med i 2004, svarer til selskabets faktiske goodwill på 22,3 mio. kr., kan goodwill på den resterende kundemasse i Statoil Gazelle Forsyning A/S fastsættes til 7,16 mio. kr., og hvis denne rest afskrives lineært over 12 år, vil der skulle foretages en afskrivning på 597.078 kr. årligt mod de nuværende 1.487.000 kr.

Selskabets store stigning i posten nettofinansieringsomkostninger stammer i vidt omfang fra lånet på 22,3 mio. kr. Lånet har frem til november 2006 været rente- og afdragsfrit, men nu skal der betales renter på denne gæld, og der er bare 8.000 kunder til at bære byrden. Sekretariatet finder, at det vederlag, som Statoil Gazelle Forsyning A/S modtager for overdragelsen af kunder, kan anvendes til at nedbringe den koncerninterne gæld, hvorved posten nettofinansieringsomkostninger reduceres fra sammenlagt 1.744.000 kr. til 906.686 kr. årligt.

Efter disse særskilte justeringer af selskabets reguleringsregnskab (reduktion af afskrivning på goodwill og reduktion af den koncerninterne gæld) kan regnskabet effektivitetsbenchmarkes med de to andre selskabers reguleringsregnskaber.

Sammenfattende finder sekretariatet, at reguleringsregnskabet for Statoil Gazelle Forsyning A/S kan godkendes, dog således at nettofinansieringsomkostningerne nedsættes fra 1.744.000 kr. til 906.686 kr., og afskrivning på goodwill nedsættes fra 1.487.000 kr. til 597.078 kr. Med disse korrigerede omkostninger identificeres et samlet effektiviseringspotentiale på 8.136.449 kr. i benchmarkingen mod de andre selskaber. Når dette effektiviseringspotentiale korrigeres for tilladt forrentning, realiseret underskud, og den akkumulerede underdækning for årene 2004-2006, fører det sammenlagt til, at Statoil Gazelle Forsyning A/S med udgangen af 2007 står med en underdækning på 2.481.042 kr., som selskabet kan overføre til 2008.

Det er sekretariatets vurdering, at det er muligt for Statoil Gazelle Forsyning A/S at foretage reduktion i omkostningerne i den størrelsesorden, som afgørelsen lægger op til. Der er intet, der tyder på, at selskabet ikke kan effektivisere på gaskøb, og efter reduktion af omkostninger vedrørende afskrivninger og nettofinansieringsomkostninger, er der ikke langt igen, før selskabets administrationomkostninger matcher omkostningerne i de to andre selskaber.

Selskabet har gennem de seneste godt 2 år tilbudt gas til forsyningspligtkunderne til en pris, der ligger væsentligt over den pris, som de andre forsyningspligtselskaber og Statoil Gazelle A/S leverer gas til.

Koncernen, der styrer markedsføring og prissætning, har udvist ringe tilbøjelighed til at levere billig gas til forsyningspligtselskabet.

Intet i sekretariatets undersøgelse tyder på, at Statoil Gazelle Forsyning A/S skal have en lavere effektivitet på gaskøb og på "øvrige omkostninger" end de to andre selskaber. Tilsynet finder derfor, at selskabets skal påbydes at nedbringe priserne til et niveau, hvor der er taget hensyn til de reducerede omkostninger og til en bedre effektivitet ved køb af gas.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • Energitilsynet finder, at Statoil Gazelle Forsyning A/S i forbindelse med samtykke til direct mail kampagne mod egne kunder har overtrådt NGFL § 28 c, hvorfor forholdet i medfør af bestemmelsen i NGFL § 47 b, skal bringes i orden. Energitilsynet finder det rimeligt at forholdet kan bringes i orden ved at beregne dette vederlags størrelse ved at tage udgangspunkt i selskabets værdiansættelse, som stammer fra Statoils erhvervelse af aktier i selskabet. Virksomheden har i forløbet ikke peget på andre modeller, der bringer forholdet i orden. Derfor påbydes Statoil Gazelle Forsyning A/S at opkræve i alt 13.343.331 kr. fra Statoil Gazelle A/S som vederlag for de 18.631 kunder, der er overført fra Statoil Gazelle A/S i forbindelse med denne direct mail kampagne, og at dette vederlag anvendes til at nedbringe gælden på 22,3 mio. kr. til Statoil Gazelle A/S (eller anden gæld), således at hovedstolen ned-skrives til 8.956.669 kr.
  • Energitilsynet kan godkende Statoil Gazelle Forsyning A/S? reguleringsregnskab for 2007 i medfør af NGFL § 37 b, stk. 2, jf. stk. 1, og jf. § 37, stk. 1. Dog skal der foretages justeringer i de omkostninger, der er anmeldt til Energitilsynet. Idet overflytningen af kunder er foregået i strid med NGFL § 28 c, skal afskrivningen på goodwill nedsættes fra 1.487.000 til 597.078, og nettofinansieringsomkostningerne skal nedsættes fra 1.744.000 til 906.686 kr. Ved fastsættelsen af disse reducerede omkostninger tages der udgangspunkt i den værdiansættelse, som selskabet lagde til grund ved Statoils erhvervelse af aktier i selskabet. Herefter fører tilsynets effektiviseringsbenchmarking til, at der kan identificeres et effektiviseringspotentiale på i alt 8.136.449 kr. Heraf vedrører 6.554.463 kr. gaskøb og 1.581.986 vedrører øvrige omkostninger. Med de udgifter og indtægter, som er godkendt, betyder det også, at selskabet kan overføre en underdækning på i alt 2.481.042 kr. til 2008.
  • Energitilsynet påbyder selskabet at justere de aktuelle salgspriser på naturgas til forsyningspligtkunderne inden 1. august 2009 i medfør af bestemmelsen i NGFL § 41, til et prisniveau, hvor der er korrigeret for ovennævnte lavere gaskøbsomkostninger, lavere afskrivninger på goodwill og lavere nettofinansieringsomkostninger.

 

Afgørelsen blev vedtaget ved afstemning. Ulla Neergaard tilkendegav, at hun undlod at stemme. De øvrige medlemmer stemte for afgørelsen.

Punkt 7:

Energitilsynets gennemgang af E.ON´s prisfastsættelse

Sagsbeskrivelse

På baggrund af en lang række klager over prisforhøjelser på fjernvarmen fra E.ON ejede værker, har Energitilsynet besluttet at tage E.ON?s prisfastsættelse op til regnskabsmæssig gennemgang.

Begrundelse

Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip som udbygges i lovens prisbestemmelser forudsætter, at de regulerede virksomheder løbende sikrer, at der ikke indregnes mere end nødvendige omkostninger i priserne. En sådan eftervisning forudsætter, at den regulerede virksomhed har præcis viden om de ydelser, som omkostningerne modsvarer.

Det forhold, at en virksomhed omfattet af varmeforsyningsloven vælger at tilrettelægge sin drift således, at alle eller hovedparten af omkostningerne ved de ydelser, som efter loven skal hvile i sig selv og dermed være omkostningsbegrundede, vanskeligt kan forelægges eller offentliggøres som andet end en standard formel, hindrer den gennemsigtighed og kontrol, som loven forudsætter.

Prisfastsættelsen og grundlaget for prisfastsættelsen for den leverede varme fra Produktion og Varme må på det grundlag anses for urimelig efter varmeforsyningsloven.

Sekretariatets indstilling til Energitilsynet er derfor overordnet, at tilsynet for det første bemyndiger sekretariatet til at indlede drøftelser med de to selskaber henblik på baggrund af den nuværende regulering at finde et grundlag efter varmeforsyningsloven for selskabernes fremtidige prisfastsættelse. For det andet at bemyndige sekretariatet til at henlede ministerens opmærksomhed på, at det bør vurderes, om varmeforsyningsloven bør skærpes i relation til sådanne selskabsformer.

Koncerninterne ydelser
For administrationsrelaterede koncernydelser er det sekretariatets vurdering, at de beløb som bliver indregnet i priserne til dækning af disse ydelser er markant store, og på det foreliggende grundlag derfor i strid med varmeforsyningsloven. Som et eksempel herpå kan det oplyses, at 90 fjernvarmeforbrugerne i Anneberg i budgetåret 2009 hver skal betale 16.275 kr. i anmeldte administrationsomkostninger.

Hertil kommer, at der ud over koncernydelserne ses forsyningsspecifikke omkostninger, som eksempelvis tab på debitorer, som medvirker til det markant høje omkostningsniveau. Hvad angår kunderelaterede omkostninger er det i tariferingsmæssig sammenhæng forudsat, at der er tale om omkostninger, som er knyttet til forbrugernes tilslutning til nettet. Det vil sige omkostninger til eksempelvis målevedligeholdelse og regningsudskrivelse, som beløbsmæssigt ikke bør være markant store, som tilfældet er for E.ON?s vedkommende.

Endvidere er administrationsomkostningerne og andre koncernomkostninger i priserne, herunder finansieringsomkostninger, støt stigende over tid. Det er sekretariatets vurdering, at Produktion og Varme ved at få løst administrationsopgaver og kunderelaterede opgaver samt øvrige fællesopgaver på koncernniveau burde kunne opnå de effektivitetsbesparelser, som fælles drift bør give for det antal værker, som Produktion og Varme driver i et marked uden for almindelig konkurrence.
Imidlertid er det sekretariatets vurdering, at det forholder sig omvendt, fordi de koncerninterne aftaler om allokering af omkostninger tenderer til at blive selv-opfyldende, når de ikke tager udgangspunkt i omkostningerne, men opstiller standardbeløb for afregning af ydelserne.

Sekretariatet vurderer, at aftalerne om allokering af omkostninger fra moderselskabet til Produktion og Varme alene på grund af deres opbygning er i strid med varmeforsyningslovens prisbestemmelser, fordi loven fordrer, at prisfastsættelsen sker på grundlag af et budget, og ikke på grundlag af en standardomkostning. Varmeforsyningsloven er ikke til hinder for, at varmeforsyninger indgår administrationsaftaler m.v. Men det må være et krav, at aftalerne er omkostningsbestemte og er gennemskuelige for forbrugerne.

Finansieringsomkostningerne set i sammenhæng med afskrivningerne i priserne påkalder sig særlig opmærksomhed, i hvert fald hvad angår netdelen. De koncerninterne låneaftaler bliver forrentet med en rente på 6,5 pct. p.a. og afdraget som serielån. Da afdragsprofilen i serielånene svarer til anlæggenes afskrivningsprofil ifølge sekretariatets stikprøve, bør afskrivningerne i priserne alt andet være lige store over tid, og renteudgifterne faldende. Der ses i prisanmeldelserne fra E.ON værkerne støt stigende afskrivninger og finansieringsomkostninger. En af årsagerne til denne manglende sammenhæng kan være, at Varme løbende foretager nyinvesteringer. Det er sekretariatets vurdering, at forholdet bør undersøges nærmere.

Prisforhøjelserne og ændringer i omkostningsfordelingen
Hvad angår fjernvarmepriserne har forbrugerne i forskellige forsyningsområder på det seneste oplevet særdeles store og pludselige prisforhøjelser, samt ændringer i forholdet mellem variable og faste priselementer i den samlede fjernvarmetarif. I sagen gælder det sidste for Skævinges vedkommende, mens prisforhøjelserne gælder for Hjortekær, Anneberg og Ørslev-Terslev.

Prisforhøjelserne er i de omhandlede forsyningsområder så store, at de efter sekretariatets vurdering er urimelige efter varmeforsyningsloven, også selv om der måtte være en omkostningsmæssig begrundelse for prisstigningerne. De prisforhøjelser, som der er tale om, bør efter sekretariatets vurdering indfases over en periode.

Ændringerne i priselementerne i Skævinge medfører efter sekretariatets vurdering urimelige virkninger for forbrugerne. Ændringerne indebærer, at 36 pct. af varmekøbet i Varme bliver opkrævet via det faste priselement i tariffen. Sekretariatet viser, at en alternativ tarifering i Skævinge uden videre ville have ligget inden for Energitilsynets retningslinier for tarifering af fjernvarmepriser, og at ændringen således ikke havde været nødvendig.

Underdækningerne fra NESAs tid
Et selvstændigt emne i sagen er Produktions og Varmes fremførsel af under-dækninger fra NESA?s tid. Det er sekretariatets vurdering i de udvalgte fjern-varmeforsyninger, at der mellem NESA Produktion og NESA Varme var aftalte priser, og at underdækningerne af den grund ikke er underdækninger i varmeforsyningslovens forstand, men underskud, som er varmepriserne uved-kommende. I Slagslundes tilfælde havde NESA aftalt priser med varmeforbrugerne i leveringsbetingelserne.

Andre forhold
Sekretariatet har ikke på det foreliggende grundlag bemærkninger til de aftaler, som Produktion har indgået med moderselskabet om køb af naturgas.

Sekretariatet har på det foreliggende grundlag heller ikke bemærkninger til de aftaler, som Produktion har indgået med moderselskabet om salg og køb af elektricitet.

Hvad angår de anlægsværdier, som Produktion og Varme afskriver på efter varmeforsyningsloven, har sekretariatet været interesseret at kontrollere, at de to selskaber ikke afskriver i priserne på andet grundlag end de værdier, som NESA efter varmeforsyningsloven havde afskrevet anlæggene til, da de blev overdraget til E.ON. Sekretariatet har indtil videre ikke forfulgt denne del af sagen yderligere på grund af forhold vedrørende dokumentationen.

Tilkendegivelse og bemyndigelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At det giver en uigennemskuelig og derfor urimelig prisfastsættelse, at E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS har tilrettelagt deres virksomhed på en sådan måde, at væsentlige eller alle dele af den daglige drift og økonomi er placeret i moderselskabet E.ON Danmark A/S, som ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,
  • At de koncerninterne aftaler om allokering af omkostninger til drift og administration m.v. alene på grund af deres opbygning er i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
  • At det er urimeligt, at E.ON Varme Danmark ApS i Hjortekær, Anneberg og Ørslev-Terslev pr. 1. januar 2009 hævede priserne med henholdsvis 57 pct., 58 pct. og 59 pct., jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Energitilsynet finder, at en så markant forhøjelse af priserne på den leverede fjernvarme bør finde sted over en periode, i dette tilfælde længere end 3 år,
  • At det er urimeligt, at fjernvarmeforbrugerne i Skævinge i år 2009/2010 bliver opkrævet en variabel og en fast betaling, hvor den faste betaling er uforholdsmæssig stor, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Energitilsynet lægger til grund, at en alternativ tarifering vil ligge inden for rammerne af tilsynets praksis efter varmeforsyningsloven for tarifering af fjernvarmepriser, og at E.ON Varme Danmark ApS i prisfastsættelsen i Skævinge konkret anvendte tilsynets praksis på en urimelig måde, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,
  • At administrations- og kundeomkostningerne i Hjortekær, Anneberg, Ørslev-Terslev, Skævinge og Slagslunde forekommer unødvendigt store, og derfor urimelige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,
  • At det er urimeligt, at E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS i Slagslunde indregner 794 t.kr. i fjernvarmeprisen, fordi der ikke er tale om underdækning i varmeforsyningslovens forstand, men om underskud, som fremkommer som følge af aftalte fjervarmepriser mellem NESA og fjernvarmeforbrugerne i Slagslunde før E.ON?s overtagelse af værket, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk.1, og § 21, stk. 4,
  • At det er urimeligt, at E.ON Produktion Danmark A/S den 17. december 2008 fakturerede et beløb på 22.140 t.kr. til E.ON Varme Danmark ApS vedrørende en underdækning i Frederikssund, fordi der ikke er tale om underdækning i varmeforsyningslovens forstand, men om underskud, som fremkommer som følge af aftalte fjernvarmepriser mellem NESA Produktion og NESA Varme før E.ON?s overtagelse af værket, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk.1, og § 21, stk. 4,
  • At E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS ved at løse administrationsopgaver og kunderelaterede opgaver i fællesskab med andre burde kunne opnå de effektivitetsbesparelser, som fælles drift bør give til glæde for aftagerne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
  • At det henset til lånekontrakter er urimeligt, at E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS betaler og i varmeprisen indregner en årlig ren-te på 6,5 pct. på de lån, som selskaberne har indgået med E.ON Danmark A/S, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynet vedtog på baggrund af ovenstående bemyndiger sekretariatet til:

  • At optage drøftelser med E.ON Varme Danmark ApS om at finde en rimelig overgangsperiode for prisstigningerne i Hjortekær, Anneberg og Ørslev-Terslev, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,
  • At optage drøftelser med E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS om at finde en metode der sikrer, at varmepriserne hvad angår koncerninterne ydelser og områdespecifikke omkostninger svarer til dokumenterbare omkostninger, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og § 21, stk. 4,
  • At drøfte låneaftalerne med E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS med henblik på at finde en rente, som den ville være i det finansielle marked på de vilkår, som de to selskaber med deres selskabsmæssige baggrund ville være underlagt i markedet, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk.1, og § 21, stk. 4,
  • At foretage yderligere undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem lånene og afskrivningerne og finansieringsomkostningerne i varmepriserne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4,
  • At undersøge samtlige underdækninger i de værker, som E.ON overtog fra NESA, med henblik på at vurdere, om underdækningerne kan indregnes i fjernvarmepriserne, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynet vedtog:

  • At bemyndige Energitilsynets formand til at henlede ministerens opmærksomhed på, at det bør vurderes, om varmeforsyningsloven bør skærpes i relation til sådanne selskabsformer. 

 

Tilkendegivelsen og afgørelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 8:

Betingelser for udtræden - varme

Sagsfremstilling

Spørgsmål om betingelser i forbindelse med udtræden er opstået i forbindelse med en lang række forbrugerklager over E.ON Varme Danmark ApS? (herefter E.ON Varme) priser og leveringsbetingelser, hvor forbrugerne ud over at klage over E.ON Varmes priser også har klaget over betingelserne for udtrædelse.

Der har tidligere været behandlet sager vedrørende udtrædelsesgodtgørelse, men Energitilsynet fandt, at praksis bør præciseres, herunder at Energitilsynet tager direkte stilling til den generelle opgørelsesmodel og i den sammenhæng samtidig tager stilling til, om forsyningsselskabets organisation kan have betydning for valget af betingelsesmodel.

Generelt for udtrædelsesgodtgørelse gælder, at det alene er relevant i områder uden tilslutningspligt, idet værket i områder med tilslutningspligt er sikret dækning af værkets faste omkostninger.

I områder, der ikke har tilslutningspligt, er opsigelsesperioden sædvanligvis fastlagt i aftalegrundlaget (f.eks. leveringsbestemmelser, vedtægter eller andet) mellem forsyningsselskabet og aftageren. Det kan ikke udelukkes, at der er forsyningsselskaber, der leverer varme uden aftalegrundlag eller tilslutningspligt. I disse tilfælde er der ingen bindingsperiode.

Bindingsperioden er efter Dansk Fjernvarmes standard, der er tiltrådt af Energitilsynet sædvanligvis 18 mdr.

Begrundelse

Domspraksis udtrykker, at det generelt er et rimeligt vilkår at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse med henblik på at undgå, at de tilbageblivende forbrugere påføres unødigt tab.

Generelt kan et aftalevilkår om udtrædelse derfor efter sekretariatets vurdering ikke findes i strid med varmeforsyningslovens.
Ligeledes finder sekretariatet på baggrund af hidtil administrativ praksis hos Energiklagenævnet, at det generelt kan lægges til grund, at det er en forudsætning for at kunne anvende en bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse, at værket ikke er økonomisk veldrevet, og at værket ikke er under løbende udbygning. Afgørelsen af, om selskabet er økonomisk veldrevet, er en konkret vurdering, som i givet fald må foretages af Ankenævnet på Energiområdet.

På baggrund af domspraksis og administrativ praksis kan to metoder til beregning af udtrædelsesgodtgørelse skitseres: 

a. En kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen.

b. En andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.

Ved vurdering af, hvilken model der i en konkret sag kan være saglig at anvende, kan det være relevant at sondre mellem forbrugerejede andelsselskaber, og andre selskaber.

En landsretsafgørelse fra 1991 vedrører et kommunalt selskab og heri findes, at metode a. ligeligt afvejer hensynet til de tilbageblevne aftagere og den ophørende aftagers mulighed for at udtræde af selskabet.

Landsrettens vurdering af, at en udtrædelsesopgørelse derfor bør beregnes som en kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen, bør derfor efter sekretariatets vurdering lægges til grund ved opgørelsen af en udtrædelsesgodtgørelse medmindre særlige forhold tilsiger andet.

Et sådan særligt forhold finder Energitilsynet er til stede i et andelsselskab, hvor forpligtelsen fremgår af selskabets vedtægter. Det skyldes sammenfald mellem rettigheder og ansvar. Har en andelshaver som led i sit ejerskab ret til at forpligte et selskab til investeringer, bør det modsvares af et større ansvar for disse investeringers økonomisk fundament.

I den situation finder sekretariatet, at udtrædelsesgodtgørelsen bør beregnes som en andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne (metode b.).

Om det aftaleretlige grundlag i øvrigt er til stede til at anvende enten metode a. eller b. er et spørgsmål, som må afgøres i forbindelse med konkrete tvister af Ankenævnet på Energiområdet.

For så vidt angår E.ON varme er der ikke tale om et forbrugerejet andelsselskab. På baggrund af ovenstående finder sekretariatet derfor, at selskabet i relation til udtrædelsesgodtgørelse kan anvende metode a, forudsat de øvrige betingelser for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er til stede.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At det generelt må anses for rimeligt, at fjernvarmeselskaberne i deres aftalegrundlag (vedtægter eller leveringsbestemmelser) stiller krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse over for forbrugere, der ønsker at udtræde af leveringsforholdet jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At kravet om udtrædelsesgodtgørelse kun kan påkaldes, hvis selskabet ikke er økonomisk veldrevet og ikke er under løbende udbygning.
  • At beregning af udtrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt skal ske som en kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen.
  • At ejerskab til en andel af et andelsselskab medfører en særlig ret og pligt til indflydelse på anlægsinvesteringer, som kan begrunde, at godtgørelse for udtrædelse af andelsselskabet beregnes som en andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
  • At E.ON Varme i relation til udtrædelsesgodtgørelse i sine leveringsbetingelser ikke kan anvende en metode hvorefter beregningen sker som en andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne, da en sådan bestemmelse som udgangspunkt er urimelig efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At E.ON Varme i relation til udtrædelsesgodtgørelse i sine leveringsbetingelser i stedet kan anvende en metode hvorefter beregningen sker som en kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen, forudsat de øvrige betingelser for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er til stede.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

 Punkt 9:

Prisafregning for varme fra decentrale solvarmeanlæg sammenkoblet med kollektive varmeforsyningsanlæg

Sagsfremstilling

Dansk Fjernvarme har forespurgt Energitilsynet om, på hvilken måde og til hvilken pris, varme, der produceres på private solvarmeanlæg og leveres ud på ledningsnettet, skal afregnes.

I det system, der er blevet forelagt tilsynet, er ejeren af solvarmeanlægget både solvarmeleverandør og fjernvarmekunde. Der er lagt op til, at solvarmeanlægget dimensioneres til at producere en varmemængde, der i værdi svarer til ejendommens samlede varmeregning (variable + faste bidrag) fra fjernvarmeværket, således at ejendommens varmeregning ved regnskabsårets afslutning i udgangspunktet bliver 0 kr.

Ejendommens varmeforbrug opgøres endeligt ved regnskabsårets afslutning og leveringsomfanget nulstilles. Der kan ikke ske overførsel af varmemængde fra én regnskabsperiode til en anden.

I de tilfælde hvor solvarmeanlægget producerer og leverer mere solvarme end det forventede, vil fjernvarmekunden ikke få betaling for merleverancen. Hvor solvarmeleverancen ikke dækker den samlede varmeregning, vil fjernvarme-kunden skulle dække differencen ved kontant betaling.

Begrundelse

Sagen har for Energitilsynet rejst tre problemstillinger i relation til afregningsregler.

For det første må fjernvarmeværket ikke som følge af ordningen påføres unødvendige omkostninger. Fjernvarmekunden vil i den ordning, der er lagt op til, fortsat betale den faste afgift, enten ved varmeleverancer eller ved kontant betaling i de tilfælde, hvor solvarmeleverancen ikke dækker den samlede varmeregning, og der vil være tale om mindre leverancer af solvarme, idet mængden af leverancer vil være begrænset til, hvad der svarer til sommerlasten på fjernvarmeværket. Hertil kommer, at fjernvarmeværket som følge af substitutionsprincippet ikke kan betale en pris for varmen, der overstiger, hvad forsyningen selv kunne have produceret eller købt denne varmemængde til fra anden side.

Den anden problemstilling i relation til afregning er, at solvarmeanlæg ved leverancer af varme til eksempelvis et fjernvarmeværk omfattes af varmeforsyningslovens prisbestemmelser på en sådan måde, at der ud over de nødvendige omkostninger tillige kan indregnes et overskud i prisen. Solvarmeleverandøren vil derfor kunne indregne et overskud i prisen med et loft svarende til fjernvarmeværkets substitutionspris.

Endelig skal fjernvarmekunden stilles som de øvrige kunder i forsyningsområdet, således at fjernvarmekunden ikke betaler mere for sin fjernvarme i tilfælde af større leverance end forventet.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At solvarmeleverandøren som udgangspunkt vil kunne indregne et overskud i prisen med et loft svarende til fjernvarmeværkets substitutionspris, således at værkets substitutionspris bliver maksimalprisen for afregning af solvarme. Energitilsynet kan dog gribe ind, hvis overskuddet hos solvarmeleverandøren bliver urimeligt stort, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At kontraktens bestemmelse om, at en fjernvarmekunde skal betale ved mindre solvarmeleverancer men ikke opnår betaling ved større leverancer findes urimelig, idet en prisafregning bør afspejle varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynet vedtog:

  • At bemyndige sekretariatet til at indlede drøftelser med Dansk Fjernvarme om en betalingsmodel, der i højere grad afspejler hvile-i-sig-selv-princippet end den model, der blev forelagt Energitilsynet.

 

Tilkendegivelsen og afgørelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 10:

Orientering om den nye Elpristavle

 

Energitilsynet blev orienteret om udformningen af den nye Elpristavle

Punkt 11:

Status for regnskabsgennemgangen

 

Energitilsynet blev orienteret om status for sekretariatets regnskabsgennemgang.

Punkt 12:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 28. september 2009.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO