Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 21. december 2009

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 108.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.
3A. Orientering fra Ankenævnet på Energiområdet

Sager til beslutning

4. Overvågningsprogrammer på gasområdet.
4A: Covernote - Interne overvågningsprogrammer for gasdistribution.
4A-1: DONG Gas Distribution A/S og DONG Storage A/S - Overvågningsprogram 2008.
4A-2: HNG midt Nord - Overvågningsprogram 2008.
4A-3: Naturgas Fyn Distribution A/S - Overvågningsprogram 2008.
4B: Energinet.dk - program til intern overvågning 2008.
5. Leveringsvilkår som følge af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens overtagelse af Hou 6. Kraftvarmeværk A.m.b.a.
7. Dansk Energis anmeldelse af netleveringsbestemmelser angående forsikring af erhvervsejendomme

Sager til orientering/drøftelse

8. Status for regnskabsgennemgangen.
9. Selvevaluering af Energitilsynet 2009.
10. Eventuelt.     

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Jeppe Danø og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 108

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden takkede Lone Johnsen, der fratræder som medlem af Energitilsynet den 31. december 2009, for hendes indsats som medlem af Energitilsynet.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vice-direktøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 3A:

Orientering fra Ankenævnet på Energiområdet

 

Kamma Holm Jonassen orienterede fra Ankenævnet på Energiområdet.

Punkt 4A-1:

DONG Gas Distribution A/S og DONG Storage A/S ? overvågningsprogram 2008

Sagsbeskrivelse

Sekretariatet har vurderet DONG Gasdistribution og DONG Storage?s (herefter DONG) overholdelse af selskabets overvågningsprogram. Overvågningspro-grammet skal gennem tiltag sikre en reel og troværdig adskillelse af distributionsselskabers og handelsselskabers aktiviteter. En sådan adskillelse er helt grundlæggende nødvendig for at sikre en velfungerende konkurrence blandt handelsselskaberne på det danske gasmarked.

For kalenderåret 2007 vurderede Energitilsynet, at DONG opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 1358.

Energitilsynet havde ingen anmærkninger eller påbud vedr. selskabets nye indsendte materiale for kalenderåret 2008.

Begrundelse  

Det er således Energitilsynets vurdering, at DONG for kalenderåret 2008 op-fylder alle de krav, som stilles i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning.

Tilkendegivelse  

Energitilsynet tilkendegav:

  • At Energitilsynet i sin gennemgang af overvågningsprogrammet og årsbe-retningen for kalenderåret 2008 finder, at DONG Gas Distribution A/S og DONG Storage A/S opfylder kravene i §§ 1, 2 og 5, jf. bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning for transmissions-, distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsyningsloven.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 4A-2:

HNG Midt-Nord - Overvågningsprogram 2008   

Sagsbeskrivelse

 

 

Energitilsynet skal hvert år føre tilsyn med, at overvågningsprogrammet udformes i overensstemmelse med reglerne i overvågningsbekendtgørelsen, samt at årsberetningen udformes, offentliggøres og anmeldes efter reglerne i overvågningsbekendtgørelsen. Energitilsynet fører endvidere tilsyn med, at programmet er gennemført i selskaberne, og at der er foretaget den i programmet beskrevne kontrol af programmet.

Sekretariatet har vurderet HNG MIDT-NORDs overholdelse af selskabets overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet skal gennem tiltag sikre en reel og troværdig adskillelse af distributionsselskabers og handelsselskabers aktiviteter. En sådan adskillelse er helt grundlæggende nødvendig for at sikre en velfungerende konkurrence blandt handelsselskaberne på det danske gasmarked.

I Energitilsynets afgørelse af 26. januar 2009 for kalenderåret 2007 modtog HNG MIDT-NORD et påbud, da selskabet ifølge Energitilsynet ikke levede op til bekendtgørelsens krav jf. § 2, stk. 1 nr. 1 og 2. Udover dette fandt Energitil-synet i sin gennemgang af overvågningsprogrammet og årsberetningen for kalenderåret 2007, at selskabet opfyldte resten af kravene i §§ 1, 2 og 5, jf. bekendtgørelse nr. 1358.

Påbudet foreskrev, at HNG MIDT-NORD fremover skulle FFO-godkende deres medarbejdere individuelt ud fra medarbejderens konkrete arbejds-funktioner, så alle distributionsmedarbejdere ikke automatisk bliver FFO-godkendt eller har en ret til at modtage og/eller indhente FFO oplysninger. Denne beskrivelse er indarbejdet i HNG MIDT-NORDs indsendte materiale af 31. maj 2009.

Energitilsynet havde ingen anmærkninger eller påbud vedr. selskabets nye indsendte materiale for kalenderåret 2008.

Begrundelse

Det er således Energitilsynets vurdering, at HNG MIDT-NORD for kalenderåret 2008 opfylder alle de krav, som stilles i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At Energitilsynet i sin gennemgang af overvågningsprogrammet og årsberetningen for kalenderåret 2008 finder, at HNG og Naturgas MIDT-NORD opfylder kravene i §§ 1, 2 og 5, jf. bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning for transmissions-, distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsyningsloven.

 

Tilkendegivelsen blev vedtaget uden afstemning.

Punkt 4A-3:

Naturgas Fyn Distribution A/S - overvågningsprogram 2008

Sagsbeskrivelse

Energitilsynet har vurderet Naturgas Fyn Distributions (herefter NGFD) over-holdelse af selskabets overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet skal gennem tiltag sikre en reel og troværdig adskillelse af distributionsselskabers og handelsselskabers aktiviteter. En sådan adskillelse er helt grundlæggende nødvendig for at sikre en velfungerende konkurrence blandt handelsselskaberne på det danske gasmarked.

For kalenderåret 2007 fik NGFD ved Energitilsynets afgørelse af 26. januar 2009 5 påbud vedrørende kalenderåret 2007, som NGFD snarest skulle efterle-ve. NGFD fik en forlænget tidsfrist til 1. april 2009 da Energitilsynet tilkende-gav, at den selskabsmæssige omstrukturering, som NGFD har gennemgået sammen med revisionen og implementeringen af selskabets forbedrede pro-gram kunne have vanskeliggjort at efterkomme påbudene.

NGFD indsendte indenfor tidsfristen det supplerende materiale, som skulle underbygge, at selskabet havde efterlevet de 5 påbud. Energitilsynet havde på et bestemt punkt anmodet om mere detaljeret materiale for at kunne vurdere, om selskabets koncerninterne aftaler var indgået på markedsmæssige vilkår. På grundlag af dette ekstra materiale vurderede Energitilsynet, at NGFD efterlever alle udmeldte påbud, og herefter opfylder bekendtgørelse nr. 1358 vedrørende intern overvågning.

Energitilsynet havde ingen anmærkninger eller påbud vedr. selskabets nye indsendte materiale for kalenderåret 2008.

Begrundelse

Det er således Energitilsynets vurdering, at NGFD for kalenderåret 2008 op-fylder alle de krav, som stilles i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At i sin gennemgang af overvågningsprogrammet og årsberetningen for kalenderåret 2008 finder, at Naturgas Fyn Distribution A/S opfylder kravene i §§ 1, 2 og 5, jf. bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning for transmissions-, distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsyningsloven. for involverede medarbejdere, og at beskrive denne.

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 4B:

Energinet.dk. - program til intern overvågning 2008

Sagsbeskrivelse

Sekretariatet har vurderet Energinet.dk´s overholdelse af selskabets overvågningsprogram. Overvågnings-programmet skal gennem tiltag sikre en reel og troværdig adskillelse af transmissionsselskabets aktiviteter og andre hensyn som strider imod lovgivningen. En sådan adskillelse er helt grundlæggende nødvendig for at sikre en velfungerende konkurrence på det danske gasmarked.

For kalenderåret 2008 vurderede Energitilsynet, at Energinet.dk skulle have et virksomhedsbesøg af Energitilsynet samt have en separat dyberegående vurdering af selskabets program og årsberetning på samme vis, som de danske gasdistributionsselskaber har.

Energinet.dk har til Energitilsynet den 29. maj 2009 indsendt overvågningsprogram og årsberetning.

Energinet.dk har i sin årsberetning en beskrivelse af programmet, som indeholder alle programmets tiltag. Endvidere har selskabet en beskrivelse af programmets gennemførelse. Selskabet foretager yderligere den i bekendtgørelsen foreskrevne kontrol.

Begrundelse

Det er således Energitilsynets vurdering, at Energinet.dk for kalenderåret 2008 opfylder alle de krav, som stilles i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 samt nr. 635 om program for intern overvågning.

 

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • At Energitilsynet i sin gennemgang af overvågningsprogrammet og årsberetningen for kalenderåret 2008 finder, at Energinet.dk opfylder kravene i §§ 1, 2 og 5, jf. både bekendtgørelse nr. 1358 om program for intern overvågning for transmissions-, distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsy-ningsloven samt bekendtgørelse nr. 635 om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven.

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

Leveringsvilkår som følge af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens overtagelse af Hou Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Sagsbeskrivelse 

Energitilsynet har taget stilling til leveringsbetingelser for forbrugerne i forbindelse med en fusion mellem to varmeforsyninger. Konkret var emnet om, det efter varmeforsyningsloven er rimeligt over for forbrugerne, at der i forbindelse med en fusion stilles krav om en længere bindingsperiode, når forbrugerens ejendom ikke er omfattet af forblivelsespligt hos den fusionerede fjernvarme-forsyning, eller der som alternativ stilles krav om frakobling.

Sagen drejede sig om Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens overtagelse af Hou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Sagen rejste for tilsynet en række generelle spørgsmål; dels om det er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven at opkræve et kraftvarmetillæg, herunder opkrævningsmåden som en engangsbetaling ved overtagelse eller i en periode på op til 12 år, dels om en varmeforsyning over for ejendomme, der ikke er omfattet af forblivelsespligt, kan stille krav om en bindingsperiode på 12 år, hvis kraftvarmetillægget ikke betales som et engangsbeløb ved overtagelsen, eller som alternativ hertil kræve, at ejendommene frakobles fra forsyningsnettet.

Begrundelse

 

Energitilsynet har tidligere taget stilling til den model for beregning af kraft-varmetillæg, der er blevet anvendt ved Fjernvarmeforsyningens overtagelse af andre decentrale naturgasbaserede varmeværker, herunder opkrævningsperioden. Da Fjernvarmeforsyningen har anvendt samme model ved overtagelse af Hou Kraftvarmeværk, kan det med henvisning til tilsynets praksis ikke anses for værende i strid med varmeforsyningsloven, at Fjernvarmeforsyningen har stillet et generelt krav om betaling af pristillæg for de forbrugere, der var tilsluttet Hou Kraftvarmeværk.

Heller ikke Fjernvarmeforsyningens tilbud om, at kraftvarmetillægget kunne betales som en engangsbetaling ved overtagelse eller over en periode på 12 år, blev fundet urimeligt. Baggrunden herfor var, at hvis forbrugeren vælger engangsbetalingen stilles forsyningen bedre end forventet og forbrugeren får en lav pris med det samme. Vælger forbrugeren derimod den 12-årige periode, betaler forbrugeren en højere pris i perioden, og værket bærer risikoen.

Energitilsynet fandt derimod kravet om en bindingsperiode på 12 år, alternativt frakobling fra forsyningsnettet for ejendomme uden forblivelsespligt, urimeligt. Dette skyldes, at en forbruger efter de offentligretlige regler, i det omfang ejendommen ikke er pålagt forblivelsespligt, kan opsige kundeforholdet og træde ud af værket. Et krav om en bindingsperiode ud over en rimelig opsigelsesperiode vil derfor være urimeligt. Vælger en forbruger i opkrævningsperioden for tillægget at opsige kundeforholdet, svarer dette til, når et værk i øvrigt mister en forbruger. Er betingelserne til stede, kan udmeldelse betinges af en udtrædelsesgodtgørelse, hvorefter den udtrædende forbruger "rydder økonomisk op efter sig", således at de tilbageværende forbrugere ikke stilles dårligere som følge af udmeldelsen.

I forhold til frakobling, må en forsyningsvirksomhed i et område udlagt til fjernvarme, som defineret i et projekt, antages at have en ubetinget forsynings-pligt, som følge af myndighedens godkendelse af projektet i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler herom. Den enkelte forbruger har med andre ord et retskrav på at blive forsynet, og leveringsforholdet vil som udgangs-punkt alene kunne opsiges af parterne efter de regler, der gælder i leveringsforholdet. Ønsker en forsyning ikke at forsyne bestemte forbrugere, må område-afgrænsningen ændres via godkendelse af et nyt projekt efter reglerne i projektbekendtgørelsen. 

Tilkendegivelse

 

Energitilsynet tilkendegav:

  • At det ikke kan betragtes som urimeligt, at Fjernvarmeforsyningen ved overtagelse af Hou Kraftvarmeværk har stillet et generelt krav om betaling af pristillæg overfor tilsluttede forbrugere ved kraftvarmeværket, jf. varmeforsyningsloven § 20, stk. 1-2 og stk. 5, jf. § 21, stk. 4.
  • At det ikke kan betragtes som urimeligt, at Fjernvarmeforsyningen har givet forbrugerne tilbuddet om, at pristillægget kunne betales som et engangsbeløb ved overtagelsen eller løbende over fjernvarmeregningen over en periode på 12 år, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
  • At det må betragtes som urimeligt, at Fjernvarmeforsyningen over for ejen-domme uden forblivelsespligt har stillet krav om en bindingsperiode på 12 år eller som alternativ hertil frakobling fra forsyningsnettet, jf. varmeforsynings-loven § 21, stk. 4.

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Dansk Energis anmeldelse af netleveringsbetingelser angående forsikring af erhvervsejendomme

Sagsbeskrivelse 

Denne sag angår Dansk Energis vejledning til netselskaber om udformning af deres leveringsbetingelser om visse forsikringsforhold. Nærmere bestemt angår det virksomheder, hvis tilslutning fordrer etablering af netselskabets elanlæg på virksomhedens grund.

Sagen blev forelagt tilsynet, fordi Dansk Energi har anmeldt en ændring af vejledningens bestemmelse om et gensidigt medforsikringskrav, således at ikke kun hændelige skader, som vurderet af tilsynet i 2006, men nu tillige skader som følge af simpel uagtsomhed, omfattes heraf.

Den anmeldte formulering af § 3.7 indeholder endvidere en præcisering af, at medforsikringskravet er gensidigt, dvs. en præcisering af, at netkunden skal medforsikre netselskabet og netselskabet skal medforsikre netkunden.

Begrundelse 

Eget forsikringsselskab anses generelt for bedst egnet til at vurdere omkostningens omfang som følge af en skade, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt, at eget forsikringsselskab dækker, uanset hvor skaden hidrører fra.

Det er imidlertid, sekretariatets vurdering, at rimeligheden af en udvidelse af det gensidige medforsikringskrav til også at omfatte simpel uagtsomhed afhænger af, om det fører til øgede omkostninger for den enkelte virksomhed. Det kan ikke vurderes generelt, men afhænger af det enkelte kundeforhold, hvorfor en nærmere vurdering må afvente, om en virksomhed indbringer spørgsmålet for tilsynet.

Tilsynet godkender ikke branchevejledninger, men fører alene tilsyn hermed.

Tilkendegivelse 

Energitilsynet tilkendegav:

  • At den anmeldte ændring tages til efterretning, men at tilsynet til enhver tid kan tage § 3.7 op til fornyet bedømmelse, hvis situationen giver anledning hertil,
  • At rimeligheden af medforsikringskravet for skader som følge af simpel uagt-somhed først kan vurderes, når de økonomiske konsekvenser af de ændrede forsikringsvilkår for den enkelte kunde kan identificeres nærmere,
  • At netselskaber, når de forhandler nævnte § 3.7 med kunden, skal sikre sig, at en eventuelt øget omkostning til netselskabets forsikringsdækning eller andet, skal hvile på denne køberkategori i overensstemmelse med § 73 i elforsyningsloven,
  • At netselskaber bør varsle eksisterende kunder i behørig tid og eksplicit gøre nye kunder opmærksom på konsekvensen af leveringsbetingelsen, såfremt de i deres leveringsbetingelser anvender § 3.7 i Dansk Energis branchevejledning, og
  • At det bør fremgå af denne leveringsbetingelse, at netselskaber, der ikke overholder dette, ikke kan påberåbe sig virkningen af manglende medforsikringsdækning.

 

Tilkendegivelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 7:

Regnskabsgennemgang af Region Midtjylland - afrapportering december 2009

 

Notat der orienterer om status for regnskabsgennemgangen kan ses på Energitilsynet hjemmeside www.energitilsynet.dk

Punkt 8:

Selvevaluering af Energitilsynet 2009

 

Energitilsynet drøftede resultaterne af tilsynets selvevaluering 2009.

Punkt 9:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 25. januar 2010.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO