Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

Der er ikke indbragt nye klagesager for Energiklagenævnet siden sidste udgave af Meddelelser.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet 

2.1. Nesa A/S - klage over størrelse af investeringsbidrag - stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 31. marts 2008 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 5. december 2005. Afgørelsen vedrørte en klage over, at Nesa A/S i et nyopført kollegiebyggeri havde opkrævet tilslutningsbidrag for hver enkelt kollegielejlighed, uanset at Ballerup Kommune havde givet tilladelse til, at kollegiets samlede elforsyning skete via én hovedmåler.

Sekretariatet fandt, at da investeringsbidraget ikke indeholder betaling for individuelle målere, men er en betaling for den samlede kapacitet, som bebyggelsen vil belaste elnettet med, var det uden betydning for investeringsbidragets størrelse, at forsyningen ville ske gennem én enkelt måler.

Da den pågældende bebyggelse ville bestå af lejligheder med eget køkken, fandt sekretariatet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Nesa A/S havde opkrævet et samlet investeringsbidrag bestående af det tariferede investeringsbidrag for lejligheder med eget køkken gange antallet af lejligheder. 

Af de af sekretariatet anførte grunde har Energiklagenævnet stadfæstet sekretariatet afgørelse, idet nævnet bemærker, at investeringsbidraget er et bidrag til etablering og forstærkning af forsyningsanlægget som opkræves af alle kunder.

2.2. NV Net A/S og Midtjyske Net A/S - korrektion af indtægtsrammer -  stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelser af 18. marts 2008 stadfæstet følgende to afgørelser om forhold vedrørende korrektioner af de regionale transmissonsvirksomheders indtægtsrammer:

  • Energitilsynets afgørelse af 29. november 2005 om, at NV Net A/S ikke måtte indregne en række allerede afholdte omkostninger i selskabets
    indtægtsramme. 
  • Energitilsynets sekretariats afgørelse af 7. februar 2006 om, at Midtjyske Net A/S ikke kunne få forhøjet indtægtsrammen for 2004 som følge af
    dels en række meromkostninger forbundet med pålagt sanering af selskabets transmissionsnet, dels en forøget forsikringspræmie for 2004.
  • Desuden drejede sagen sig om, hvorvidt indtægtsrammen for 2004 kunne kræves korrigeret for øvrige ændringer i afskrivningsgrundlaget samt
    forhøjet med forrentning af nyt anlæg.

I Energiklagenævnets afgørelser bemærkede klagenævnet blandt andet, at der med udstedelsen af indtægtsrammebekendtgørelsen for 2004 og 2005 samt disses overgangsregler syntes at være skabt en del problemer og vanskeligheder omkring behandlingen af omkostninger vedrørende 2000-2004. Reglerne medførte således, at flere selskaber i visse tilfælde var afskåret fra at få dækning for omkostninger, som selskaberne havde haft en rimelig og berettiget forventning om at kunne indregne i indtægtsrammerne. På trods heraf fandt Energiklagenævnet ikke, at det foreliggende regelgrundlag gav mulighed for at nå til andet resultat end ovenfor nævnt.

2.3. Sydøstjyske Net A/S - forhøjelse af indtægtsrammen for 2004 - stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 18. marts 2008 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 7. februar 2006 om, at Sydøstjyske Net A/S ikke kunne få forhøjet indtægtsrammen for 2004 som følge af forøgede omkostninger til forsikring. 

I den dagældende indtægtsrammebekendtgørelse var der en regel om, at en virksomheds indtægtsramme og tariffer i særlige tilfælde kunne forøges. Det var dog en betingelse, at meromkostningerne ikke kunne forudses på tidspunktet for offentliggørelsen af tarifferne.

Energiklagenævnet anså baggrunden for forøgelsen af forsikringsdækningen som affødt af en udefrakommende årsag, men fandt imidlertid, at forøgelsen som anført i Energitilsynets sekretariats afgørelse måtte anses som forudset på tidspunktet for offentliggørelsen af tarifferne i september 2003.  

2.4. Smørum Kraftvarme a.m.b.a. - udbetaling af produktionsuafhængigt tilskud til elproduktion - hjemvisning.
Energiklagenævnet har den 31. marts 2008 hjemvist Energitilsynet afgørelse af 27. april 2007 vedrørende forfaldsdag for samt morarente m.v. ved forsinket betaling til Smørum Kraftvarme a.m.b.a. af produktionsuafhængigt tilskud til elproduktion. 

Smørum Kraftvarme a.m.b.a. klagede 8. februar 2007 til Energitilsynet over, at Energinet.dk overskred tidspunktet for udbetaling af det produktionsuafhængige tilskud til elproduktion.  Smørum Kraftvarme a.m.b.a. ønskede at få udbetalt beløbet inden den 20. i måneden efter selve produktionsmåneden. Som begrundelse herfor henviste Smørum Kraftvarme a.m.b.a. til en kendelse af 31. marts 2004 fra Energiklagenævnet, hvori klagenævnet stadfæstede, at det daværende netselskab Nesa, der formidlede og afregnede elektriciteten efter de dagældende regler, ved betaling senere end den 20. dag i måneden efter produktionsmåneden skulle betale morarenter efter rentelovens regler. 

Pristillæggene til den miljøvenlige elproduktion blev nu fastsat af den systemansvarlige virksomhed (Energinet.dk), mens tillæggene afregnes og udbetales af de lokale netvirksomheder (her Dong Energy) til producenterne. 

I klagen af 8. februar 2007 havde Smørum Kraftvarme a.m.b.a. alene klaget over, at Energinet.dk overskred fristerne for udbetaling af tilskuddet. Der var ikke eksplicit klaget over netselskabet Dong Energy. 

I Energitilsynets afgørelse af 27. april 2007 blev det derfor meddelt Smørum Kraftvarme a.m.b.a., at da der ikke forelå noget direkte betalingsforhold (kreditor/debitorforhold) mellem Energinet.dk og Smørum Kraftvarme a.m.b.a., kunne der heller ikke være tale om, at Energinet.dk misligholdt nogen betalingsforpligtelse over for kraftvarmeværket. Der kunne derfor heller ikke blive tale om, at Energinet.dk pålægges at betale renter og gebyrer efter rentelovens bestemmelser. 

I kendelsen af 31. marts 2008 tilsluttede Energiklagenævnet sig, at betaling af rente mv. er betinget af direkte debitor/kreditorforhold mellem parterne, og at der ikke foreligger et sådant direkte debitor/kreditorforhold mellem Smørum Kraftvarme a.m.b.a. og Energinet.dk. 

Efter Energiklagenævnets opfattelse måtte klagen til Energitilsynet imidlertid efter sit indhold forstås således, at Smørum Kraftvarme a.m.b.a. har ønsket at få fastslået en forfaldsdag til den 20. i måneden efter produktionsmåneden samt pligt til at betale morerente efter rentelovens regler ved betaling senere end forfaldsdagen. 

I lyset heraf hjemviste Energiklagenævnet sagen med henblik på Energitilsynets stillingtagen til forfaldsdag og betaling af morarente mv. i forhold til netselskabet Dong Energy. 

Ved en lovændring, der trådte i kraft 1. oktober 2007, er det fremover Energinet.dk, der udbetaler de omhandlede pristillæg direkte til producenterne. Fra dette tidspunkt er der således ikke længere i forhold til pristillægget noget direkte debitor/kreditorforhold mellem Smørum Kraftvarme a.m.b.a. og Dong Energy. 

2.5.Vestjyske Net 150 kV A/S - forhøjelse af rådighedsbeløbet - hjemvisning
Energiklagenævnet har den 31. marts 2008 hjemvist en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 29. juni 2007 vedrørende selskabets rådighedsbeløb, som følge af omkostninger til omgalvanisering af master, udskiftning af isolatorophæng, udskiftning af jordtråde samt renovation af fundament. 

Ved afgørelse af 29. juni 2007 meddelte sekretariatet Vestjyske Net, at den foretagne investering, ikke kan godkendes som en nødvendig nyinvestering, jf. § 2, stk. 1, nr. 13 og dermed også § 13, stk. 1, nr. 1 i Indtægtsrammebekendtgørelsen (IRB). Sekretariatets vurdering var baseret dels på grundlag af selskabets egne oplysninger, hvoraf fremgik, at projektet omfattede omgalvanisering /levetidsforlængelse af den 29, 2 km lange tostrenget luftledningsstrækning mellem Videbæk og Idumholm, dels Energinet.dks vurdering af, at "det ikke kunne betragtes som en nødvendig nyinvestering, idet det forudsættes, at der løbende sker en vedligeholdelse og tilpasning af anlæggende til et tidssvarende teknologisk niveau inden for de gældende indtægtsrammer", dels på grundlag af Energistyrelsens vejledning. 

Dansk Energi ved advokat Christine Jansby (Jonas Bruun) indbragte afgørelsen for klagenævnet med påstand om, at afgørelsen var strid med en fortolkning af Indtægtsrammebekendtgørelsen og var udtryk for en afgørelse med tilbagevirkende kraft. 

Energiklagenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling, allerede fordi omgalvaniseringen af mastesystemet anses for en væsentlig levetidsforlængelse, der ligger ud over den i branchen skønnede levetid, hvilket klagenævnet vurderer til at have karakter af en nødvendig nyinvestering. 

Klagenævnet kan dog ikke umiddelbart udelukke, at projektet også kan indeholde elementer, der alene har karakter af ordinær vedligeholdelse eller renovering af hensyn til almindelig løbende drift. Energinet.dks udtalelse anses, ifølge klagenævnet, i denne sammenhæng ikke for uvildig. Klagenævnet tog i øvrigt ikke stilling til de øvrige dele af det ansøgte projekt, dvs. udskiftning af isolatorophæng, udskiftning af jordtråde samt renovation af fundament. 

Det fremgår af bekendtgørelsens § 13 jf. § 2, stk. 1, nr. 13, at de " nødvendig nyinvesteringer", som kan begrunde forhøjelse af rammen er følgende:

  1. Kabellægning, der sker af hensyn til forsyningssikkerheden eller ud fra andre væsentlige samfundsmæssige hensyn.
  2. Andre netinvesteringer, der gennemføres i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed, jf. elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8.
  3. Nyinvesteringer, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder og væsentlige forstærkninger af nettet, der er begrundet i forsyning af nye og/eller større forbrugere eller i aftag af elektricitet fra nye og/eller større produktionssteder. 

Den påklagede sag omhandler "andre netinvesteringer", jf. litra b. 

Idet Energiklagenævnet (ligesom sekretariatet) lægger til grund, at investeringen utvivlsomt er foretaget i samarbejde med den systemansvarlige, bemærker nævnet videre, at: 

  • Lovens § 70, stk. 2 og forarbejderne har ikke gjort udtømmende op med de tilfælde, der fører til forhøjelse,
  • Således kan det ikke samlet antages, at "en nødvendig nyinvesteringer" alene omfatter nødvendig ny kapacitet, samt væsentlige omlægninger af den overordnede struktur, som er nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden (det har sekretariatet ej heller antaget);
  • Energistyrelsen vejledning af 28. november 2006 ikke kan tillægges nogen fra lov og bekendtgørelse afvigende betydning;
  • Ikke en hver netinvestering, der gennemføres i samarbejde med systemansvaret, skal kunne medføre forhøjelse
  • Eksemplerne i forarbejderne samt formålet med prisloftet indikerer således, at ordinære vedligeholdelses udgifter og udgifter, der medgår til den almindelige løbende drift ikke kan medføre forhøjelser, selvom disse gennemføres i samarbejde med systemansvaret.
  • Projektet har medført en væsentlig levetidsforlængelse af det pågældende mastesystem, og
  • anses derfor for en væsentlig levetidsforlængelse, der ligger ud over den i branchen skønnede levetid, hvilket klagenævnet vurderer til at have karakter af en nødvendig nyinvestering.
  • Energinet.dk kan i denne sammenhæng ikke anses for uvildig, og deres udtalelse skal derfor ses i dette lys
  • De 4 tidligere forhåndsgodkendelser, der ifølge klagenævnet ganske svarer til Vestjyske Nets projekt, bør endvidere indgå i vurderingen.

Sekretariatet havde i sin afgørelse, i overensstemmelse med praksis, fastlagt på basis af vejledningen fra Energistyrelsen anlagt en snæver fortolkning af begrebet nødvendig nyinvestering, som kan begrunde forhøjelse af rammen, jf. IRB § 2, stk. 1, nr. 13. Af lovbemærkningerne om fastfrysningen af indtægtsrammerne på 2004 niveau fremgår, at det "dog i overensstemmelse med ELFOR aftalen er hensigten at fastsætte regler om, at forrentning og afskrivning af kapital, der finansiere nyinvesteringer, f.eks. til kabellægning under hensyn til forsyningssikkerheden eller i forbindelse med aktivitetsudvidelser, skal falde uden for loftet", jf. § 70, stk. 2 i elforsyningsloven.  

Sekretariatet har, udover henvisningen til Energinet.dks ekspertudtalelse, lagt til grund, at hverken omgalvanisering af masterne eller de øvrige dele af projektet kan karakteriseres som "nødvendige nyinvesteringer" i den forstand, da projektet hverken er eller svarer til "til kabellægning under hensyn til forsyningssikkerheden eller i forbindelse med aktivitetsudvidelser", men derimod ses som "renovering, som primært gennemføres af hensyn til den løbende drift og vedligeholdelse, der ifølge Energistyrelsens vejledning ikke kan føre til forhøjelse.

Sekretariatet havde set bort fra de 4 tidligere forhåndsgodkendelser, efter Energistyrelsens vejledning, og den deraf følgende ændring af praksis. 

Energitilsynets sekretariat genoptager nu sagen med henblik på at afgøre sagen i overensstemmelse med Energiklagenævnets kendelse. 

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt i Meddelelser fra sekretariatet til Energitilsynets møde den 29. oktober 2007. 

2.6. NV Net A/S - klage over afslag på ansøgning om forhøjelse af rådighedsbeløbet - hjemvisning
Energiklagenævnet har den 31. marts 2008 hjemvist en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 29. juni 2007 vedrørende selskabets rådighedsbeløb, som følge af følgende 3 projekter: 

  1. Ny 150 kV luftledning fra Smorup til Mosbæk,
  2. Ny 150 kV kabelkrydsning af Mariager Fjord samt kabeforbindelsen fra Mariager Fjord til Tinghøj,
  3. 150 kV kabelforbindelse Ådalen - Gistrup.

Sekretariatet afgjorde sagerne under ét, da de for sagens afgørelse relevante forhold efter sekretariatets opfattelse var identiske. 

Ved afgørelse af 29. juni 2007 meddelte sekretariatet, at ansøgningen ikke kunne imødekommes, fordi anlæggene er idriftsat før 1. januar 2005, og således ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen om forhøjelse af (de fastfrosne) indtægtsrammer i medfør af § 13 i den nye indtægtsrammebekendtgørelse (IRB), som trådte i kraft 1. januar 2005. Ifølge nævnte § 13 kan indtægtsrammen forhøjes med forrentning og afskrivning af nødvendige nyinvesteringer fra idriftsættelsestidspunktet, jf. § 13, stk. 2. Sekretariatet lagde til grund, at der ved "idriftsættelsestidspunktet", menes det tidspunkt, hvor aktivet fysisk tages i drift, dvs. tidspunktet, hvor eventuelle ledninger bliver strømførende. Den tidligere bekendtgørelse blev ophævet, samtidig med den nye IRBs ikrafttræden, og overgangsreglerne i den nye IRB omhandler ikke spørgsmålet om forhøjelse af indtægtsrammen som følge af nødvendige nyinvesteringer. 

Dansk Energi ved advokat Christine Jansby (Jonas Bruun) indbragte afgørelsen for klagenævnet med påstand om, at IRB hjemler forhøjelse af indtægtsrammen, fordi " idriftsættelsestidspunktet" i relation til allerede idriftsatte anlæg overtaget fra et andet selskab, må forstås som det tidspunkt, hvor ejendomsretten til anlægget overgår, og subsidiært med påstand om ret til dispensation i medfør af elforsyningslovens § 70, stk. 4. 

Energiklagenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling, herunder navnlig med henblik på, at tilsynet tager stilling til, hvorvidt de i sagen 3 omhandlede projekter kan anses for nødvendige nyinvesteringer, og dermed medføre forhøjelse af NV nets indtægtsramme. Energiklagenævnet lægger herved til grund, at den omhandlede bestemmelse efter sin ordlyd ikke er begrænset til nødvendige nyinvesteringer, der er idriftsat efter 1. januar 2005. Nævnte bemærker videre, at der ikke i forarbejderne til bestemmelsen er sikre holdepunkter for at antage, at IRB alene skulle om fatte nødvendige nyinvesteringer, der er idriftsat efter den 1. januar 2005. 

Sekretariatet havde i sin afgørelse, i overensstemmelse med praksis lagt til grund, at hjemlen til at forhøje ifølge IRB § 13 først havde virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet, dvs. den 1. januar 2005. Dette understøttes videre af en formålsfortolkning, jf. forarbejderne. Ifølge sekretariatets opfattelse skal der ved vurderingen af muligheden for forhøjelse anlægges en snæver fortolkning, idet en fortolkning, hvorefter undtagelsesbestemmelsen skulle have virkning for alle "§ 13-projekter", uanset idriftsættelsestidspunktet, ville udhule lovens forudsætning om fastfrysning. Såfremt det var meningen, ville § 13 have indeholdt en bestemmelse om forhøjelse af rådighedsbeløbet på baggrund af "gamle" nyinvesteringer (overgangsregel). Som § 13 indgår i regelgrundlaget, er der tale om en undtagelse fra hovedreglen, om at der ikke kan ske forhøjelse. Bestemmelsen skal også af den grund fortolkes snævert. Endelig bemærkes, at Elfor-aftalen indeholder et forbehold om godkendelse i Elfors og Dansk Energis bestyrelser, se 1. afsnit under punkt 7 i aftalen, som vedlagt lovforslaget.

På den baggrund har de selskaber, der ikke måtte ønske at indgå i den nye prisregulering, herunder fastfrysningen af indtægterne, haft mulighed for at anmode derom inden den 1. marts 2005, hvilket ingen selskaber har gjort.

Videre er sekretariatets afgørelse i overensstemmelse med klagenævnets praksis, jf. nævnets afgørelse i sagen om Midtjyske Net af 17. september 2007, hvor nævnet udtaler, at "den nye bekendtgørelses overgangsbestemmelser udtrykkeligt anfører, hvilke sagsområder, der skal behandles efter det tidligere regelsæt, hvilket modsætningsvist indebærer, at sager vedrørende opgørelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer for perioden 2000-2003 ikke skal behandles efter de tidligere regler." Af denne grund fandt sekretariatet heller ikke grundlag for at behandle ansøgningerne efter de på idriftsættelsestidspunktet gældende regler. 

Energitilsynets sekretariat genoptager nu sagen med henblik på at afgøre sagen i overensstemmelse med Energiklagenævnets kendelse. 

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt i Meddelelser fra sekretariatet til Energitilsynets møde den 29. oktober 2007. 

2.7. Netselskabspriser for abonnement for vandkraftanlæg - hjemvisning
Energiklagenævnet har den 25. februar 2008 hjemvist en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 23. august 2006.

I afgørelsen meddelte sekretariatet klageren, der ejer et vandkraftanlæg, at netselskabets opkrævning af PSO-tariffen ikke gav anledning til bemærkninger. Angående abonnements- og rådighedsbetalingen bemærkede sekretariatet, at tilsynet for tiden vurderer størrelsen af de tilsvarende opkrævninger for vindmøller, og at resultatet af denne undersøgelse forventedes at kunne danne grundlag for en nærmere vurdering. Sekretariatet kunne derfor ikke for daværende vurdere opkrævningernes rimelighed nærmere. Videre bemærkede sekretariatet, at klager ville kunne nedsætte sin abonnements betaling fra 3.528 kr. for timemåling til 166 kr., hvis han i stedet valgte skabelonafregning. 

Energiklagenævnet fandt ikke, at tilsynet hermed havde vurderet priser og vilkår, og hjemviste sagen under henvisning hertil til fornyet behandling. 

Undersøgelsen af vindmølleabonnementers størrelse pågår stadig. Det har ikke været muligt hidtil at afdække med tilstrækkelig sikkerhed, hvad et rimeligt niveau er. Sekretariatet har haft en konsulent i branchen til at se nærmere herpå, men det var ikke muligt for konsulenten at få data fra mere end tre selskaber.

Dansk Energi protesterede derfor over resultatet af konsulentens undersøgelser, der førte til et noget lavere niveau, end Danske Energis beregnede standard abonnement. For tiden undersøger sekretariatet på baggrund af 34 konkrete klager, hvad der kan anses for rimelige omkostninger, men det viser sig meget svært at få data, herunder dokumenterede data fra de berørte selskaber. Det er derfor uvist, hvornår der kan forventes et resultat heraf. 

Energitilsynets sekretariat genoptager nu sagen med henblik på at afgøre sagen i overensstemmelse med Energiklagenævnets kendelse og resultatet af de igangværende undersøgelser om et rimeligt niveau for vindmølle abonnementer. 

2.8. HNG Midt Nord Salg A/S - efterregulering - stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 17. marts 2008 stadfæstet Energitilsynets afgørelse truffet på møde den 26. juni 2006 vedrørende efterregulering af realiseret overskud 2004 i det forsyningspligtige naturgasselskab, HNG Midt-Nord A/S.

Energitilsynet har med udgangspunkt i en benchmarkmodel foretaget efterregulering af det overskud, som HNG Midt Nord Handel A/S, har indtjent i 2004. Ved afgørelsen har tilsynet tilladt forrentning af en indskudskapital på i alt 100 mio. kr.

HNG Midt-Nord Handel A/S påklagede afgørelsen. Selskabet fandt, at der også burde tillades forrentning af 25 mio. kr. som HNG Midt-Nord Handel A/S har indskudt i datterselskabet HNG Midt-Nord Salg A/S, forrentning af en ansvarlig lånekapital på 125 mio. kr. , som moderselskabet har valgt at stille til rådighed samt forrentning af et overskud på 30,5 mio. kr., som selskabet oppebar i 2003. 

Energiklagenævnet har stadfæstet tilsynets afgørelse med henvisning til, at der er en sammenhæng mellem § 37 og § 37b i naturgasforsyningsloven, hvilket efter klagenævnets vurdering betyder, at ikke hele det tilvejebragte kapitalgrundlag skal indgå som faktor ved vurderingen af, om et overskud er rimeligt efter naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 1. 

Herefter, - og idet HNG Midt-Nord Handel A/S ikke har godtgjort, at det tilladte overskud konkret ikke skulle være rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af naturgas og andre omkostninger - finder Energiklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets afgørelse. 

2.9. Naturgasdistributionsselskaberne - fastsættelse af indtægtsrammer - stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 28. marts 2008 stadfæstet Energitilsynets afgørelse truffet på møde den. 31. oktober 2005 om rammer for, hvor store indtægter naturgasdistributionsselskaberne må have i 2006-2009 på baggrund af reglerne i den såkaldte indtægtsrammeregulering: "Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber" (bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005).

De berørte selskaber DONG Gas Distribution A/S, HNG/Midt-Nord I/S og Naturgas Fyn A/S klagede over størrelsen af disse lofter især de indeholdte effektiviseringskrav og forrentningen af nyinvesteringer. 

Afgørelsen fastslog, at alle selskaberne i 2006-2009 årligt skulle effektivisere sig med 1,5 % for at afspejle produktivitetsudviklingen. Herudover blev Naturgas Fyn A/S pålagt et selskabsspecifikt effektiviseringskrav på yderligere 1,0 % med udgangspunkt i en benchmarking af de tre selskaber. 

Med afgørelsen blev det yderligere slået fast, at forrentningen af nyinvesteringer i 2006-2009 skal ske med udgangspunkt i en 12 måneders CIBOR-rente. Som udgangspunkt for renteberegningen havde selskaberne selv foreslået en 10-årig statsobligation, der udover en højere forrentning også ville have givet dem mulighed for rentearbitrage. 

2.10. Statoil Gazelle - efterregulering af årsregnskab - ændring
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 31. marts 2008 ændret Energitilsynets afgørelse truffet på møde den 26. juni 2006 vedrørende efterregulering af Statoil Gazelle Forsyning A/S for 2004. 

Ved afgørelsen havde Energitilsynet godkendt Statoil Gazelle Forsyning A/S regnskab for reguleringsåret 2004. Dog kunne tilsynet ikke godkende, at selskabet indregner afskrivning af goodwill i priserne over for forsyningspligtkunderne. Denne afgørelse påklagede Statoil Gazelle Forsyning A/S og ved afgørelse af 31. marts 2008 har Energiklagenævnet ændret tilsynets afgørelse, således at Statoil Gazelle Forsyning A/S reguleringsregnskab for 2004 godkendes i sin helhed.

Ved afgørelsen har Energiklagenævnet fastslået, at klagers kundekreds udgør goodwill, at afskrivning af goodwill generelt kan indregnes i prisfastsættelsen i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, jf. § 37, stk. 1 og at afskrivning af goodwill udgør en nødvendig omkostning. Endvidere har klagenævnet lagt vægt på, at naturgasforsyningsloven ikke i øvrigt indeholder forbud mod indregning af omkostninger, der hidrører fra vederlag betalt i forbindelse med overdragelse af et naturgasselskab.

Denne afgørelse medfører, at samtlige efterreguleringssager skal genoptages med henblik på at justere de beløb, som tilsynet tillader selskaberne at tjene. Da der er tale om et beløb, som indgår i selve benchmarken af selskaberne får afgørelsen også indflydelse på reguleringen af HNG Midt-Nord Salg A/S og Dong Energy Forsyning A/S. 

Endelig kan det oplyses, at sekretariatet i forlængelse af denne afgørelse har rettet henvendelse til Energistyrelsen med henblik på at drøfte, om der skal gennemføres en lovændring, så der i naturgasforsyningsloven indføres en bestemmelse, som afskærer selskaberne fra at lade priserne stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. En sådan bestemmelse findes i både elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. 

2.11. Ulstrup Kraftvarmeværk - klage over graduering af fast afgift - afvisning
Energiklagenævnet har den 3. marts 2008 afvist en klage fra Ulstrup Kraftvarmeværks over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 1. marts 2006 i en sag om graduering fast afgift. Energiklagenævnet afviste klagen som følge af, at der ikke forelå en afgørelse fra Energitilsynet efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, men en tilkendegivelse. 

Sagen vedrørte et spørgsmål om rimeligheden af Ulstrup Kraftvarmeværks graduering af fast afgift. 

Energiklagenævnet afviste sagen med henblik på, at Energitilsynet kan træffe en egentlig afgørelse og under sagen inddrage parterne efter fremgangsmåden som er foreskrevet i varmeforsyningslovens § 21, stk.  4. 

2.12. Vestegnens Kraftvarmeselskab - forrentning af indskudskapital - og Brøndby Fjernvarme (VEKS) - anmodning om genoptagelse - afvisning (ny praksis)
Energiklagenævnet har den 14. april 2008 truffet to afgørelser vedrørende partsbegrebet og dermed også om forudsætningerne for, at en borger kan klage til Energiklagenævnet over en afgørelse truffet af Energitilsynet. 

I den ene sag har en borger klaget til Energiklagenævnet over to afgørelser truffet af Energitilsynets sekretariat den af 26. februar 2007 og 19. december 2007, om regnskabsforhold i VEKS. 

Energiklagenævnet udtalte, at det er de almindelige forvaltningsretlige regler, som regulerer, hvem der skal anses for part i Energitilsynets og Energiklagenævnets sager. Efter disse regler er det et krav, at man har en væsentlig og individuel interesse i den pågældende afgørelse.

Energiklagenævnet lagde til grund, at borgeren var kunde i Brøndby Fjernvarme, som fik leveret varme fra VEKS. Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynets afgørelser derfor kun har en afledt betydning for klageren, og dermed bliver af en så indirekte karakter, at klagerens interesse efter en konkret vurdering ikke kunne betegnes som væsentlig. 

Energiklagenævnet bemærkede endvidere, at klageren ikke er særlig berørt i forhold til de øvrige varmeforbrugere, og at klagerens interesse i de to påklagede afgørelser fra Energitilsynet heller ikke kunne siges at være individuel. 

Energiklagenævnet har derfor truffet afgørelse om, at borgeren ikke havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i Energitilsynets sager, og derfor ikke var berettiget til at klage til Energiklagenævnet over afgørelserne. 

Energiklagenævnet bemærkede, at det forhold, at Energitilsynet har behandlet borgeren som en part, ikke kan føre til et andet resultat. 

I den anden sag havde samme borger anmodet Energiklagenævnet om at genoptage en sag om Brøndby Fjernvarme. I denne sag havde Energiklagenævnet stadfæstet Energitilsynets afgørelse og havde ikke partshørt borgeren. 

Også i denne sag har Energiklagenævnet lagt til grund, at borgeren var kunde i Brøndby Fjernvarme, og også i denne sag finder Energiklagenævnet, at borgeren kun har en afledt interesse i sagen, og at borgeren heller ikke har en individuel interesse i sagen. Energiklagenævnet finder derfor ikke, at Energitilsynet eller Energiklagenævnet burde have partshørt borgeren, og imødekom derfor ikke borgerens anmodning om genoptagelse. 

Sekretariatet arbejder på en revision af arbejdsgange og visitering af sager med henblik på at tage højde for Energiklagenævnets nye praksis. 

2.13. Bramming Fjernvarme a.m.b.a. - regnskabsprincipper - afvisning (ny praksis)
Energiklagenævnet har den 31. marts 2008 afvist en klage over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 22. november 2006 om anvendte regnskabsprincipper hos Bramming Fjernvarme. Sagen, der var rejst på baggrund af en klage fra en af varmeværkets forbrugere, drejede sig i det væsentligste om anvendelse af en akkumuleret overdækning. Bramming Fjernvarme fremsatte under sekretariatets behandling af sagen forslag til en anvendelse af den akkumulerede overdækning. 

Sekretariatet havde ikke indvendinger imod forslaget til anvendelse af overdækningen. Dette var begrundet dels i, at de henlagte beløb nu var anvendt til de formål, de var henlagt til, dels at disponeringen ikke havde påvirket varmepriserne ud over, hvad en korrekt regnskabsmæssig anvendelse af beløbene efter varmeforsyningsloven ville have gjort. Sekretariatet bemærkede, at det forudsattes, at Bramming Fjernvarme ved fremtidige anmeldelser af priser og budgetter samt regnskabsmæssige eftervisninger af priserne efterlever varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Sekretariatet fandt herefter ikke anledning til at foretage yderligere i sagen. 

Klageren påklagede herefter sekretariatets afgørelse til Energiklagenævnet. 

Energiklagenævnet afviste, som anført, at behandle klagen under henvisning til, at klageren ikke kunne anses for klageberettiget. 

Nævnet henviste til, at i henhold de almindelige forvaltningsretlige regler, skal man for at være klageberettiget have en væsentlig og individuel interesse i den påklagede afgørelse. 

Nævnet fandt, at klager muligvis kunne anses for at have en væsentlig interesse i sagen. Interessen skal imidlertid også være individuel. Da sekretariatets afgørelse vedrører Bramming Fjernvarmes regnskaber, og afgørelsen således vedrører hele kredsen af selskabets (2300) varmeforbrugere, og det ikke efter sagens oplysninger kunne lægges til grund, at klager er særlig berørt i forhold til andre fjernvarmeforbrugere, kunne klagers interesse i sekretariatets afgørelse ikke siges at være individuel, hvorfor betingelser for at være ikke var opfyldt. 

2.14. Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. - fast afgift - afvisning (ny praksis)
Den 31. marts 2008 har Energiklagenævnet afvist en klage over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 7. maj 2007 over størrelsen af Skuldelev Energiselskabs faste afgift. Sagen var rejst af en forbruger på vegne af en boligforening.  Energiselskabets faste afgift var ens for samtlige forbrugere. 

Sekretariatet meddelte klageren, at tilsynet og Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. var nået til enighed om en forhandlingsløsning, der indebærer, at Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. løbende skal vurdere, hvornår selskabets økonomi er forbedret i en sådan grad, at graduering af den faste afgift kan foretages uden urimelige virkninger for forbrugerne, og at Energitilsynet herefter betragtede sagen som afsluttet. 

Klager indbragte ved brev af 30. maj 2007 afgørelsen for Energiklagenævnet, som den 31. marts 2008, som anført, afviste klagen.

Energiklagenævnet fandt under henvisning til de almindelige forvaltningsretlige regler ikke, at klager har en tilstrækkelig individuel interesse i sagen.   Energiklagenævnet har lagt vægt på, at sekretariatets afgørelse af 9. maj 2007 vedrører energiselskabets generelle tarifering, og at afgørelsen således vedrører hele kredsen af selskabets varmeforbrugere (ca. 260). Energiklagenævnet bemærker, at det ikke på baggrund af sagens oplysninger kan lægges til grund, at klager skulle være særligt berørt i forhold til de øvrige varmeforbrugere, og at klagers interesse i tilsynets afgørelse således ikke kan siges at være individuel. Energiklagenævnet afviste dermed klagen på grund af manglende klageberettigelse. 

2.15. Københavns Energi - Bygas (KE Bygas) - afvisning (ny praksis)
Den 3. april 2008 har Energiklagenævnet afvist en klage en klage over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 12. december 2007, hvori sekretariatet fandt, at KE Bygas´ generelle fremgangsmåde for opkrævning af rykkergebyrer og størrelsen af gebyrerne ikke kunne anses for urimelig. 

Klageren fandt, at KE Bygas af sociale og etiske grunde ikke burde opkræve rykkergebyrer for manglende betaling af bygas. 

Energiklagenævnet afviste sagen under henvisning til, at klageren ikke kunne anses for at opfylde de forvaltningsretlige betingelser for at være klageberettiget. Klagenævnet lagde vægt på, at klageren som forbruger af bygas havde indgået aftale med KE Bygas om levering. Sekretariatets afgørelse vedrører forsyningens generelle praksis med hensyn til rykkergebyrer og har derfor i juridisk henseende alene en afledet med betydning for klageren. Dette kunne imidlertid ikke udelukke, at klagerens interesse i afgørelsen var væsentlig. Imidlertid fandt nævnet, at klageren ikke opfyldte betingelsen for at have en individuel interesse i afgørelsen, da der ikke forelå grunde til at antage, at hun skulle være særlig berørt af KE Bygas´ praksis i forhold til øvrige forbrugere. 

2.16. Helsingør Kraftvarmeværk - substitutionspris til Helsingør fjernvarmeforsyning - hjemvisning
Energiklagenævnet har den 31. marts 2008 hjemvist en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 28. juni 2004 i en klage fra Helsingør (kommunale) fjernvarmeforsyning over varmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk.

Baggrunden for sagen var Energitilsynets afgørelse på mødet den 28. juni 2004 i sagen: Energi E2-klage fra Helsingør kommune over fjernvarmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk.

Energitilsynet fandt, at afregningsprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk skulle fastsættes på grundlag af substitutionsprisen, da substitutionsprisen måtte antages at være lavere end kraftvarmeværkets omkostningsbestemte priser i de pågældende år

I forbindelse med gennemførelsen af afgørelsen skulle parterne respektive anmelde de aftalte priser, substitutionspriser og de omkostningsbestemte varmepriser i 2003-2004. Parterne bestred på en lang række punkter modpartens beregninger. 

Ved sekretariatets efterfølgende afgørelse lagde sekretariatet vægt på, at den faktiske afregningspris mellem parterne var lavere end substitutionsprisen. Da sekretariatet samtidigt ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at Helsingør Kraftvarmeværks omkostningsbestemte pris i årene 2003 og 2004 havde været lavere end substitutionsprisen, afviste sekretariatet at foretage yderligere.

Energiklagenævnet har ved afgørelsen af 31. marts 2008 hjemvist sagen med den begrundelse, at sekretariatet ikke har foretaget en prøvelse af Helsingør Kraftvarmeværks opgørelse af den omkostningsbestemte varmepris.

2.17. Måbjergværket - indregning af udgifter til skrotning - hjemvisning 
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 31. marts 2008 hjemvist en afgørelse truffet den 28. februar 2006 af Energitilsynets sekretariat med henblik på en forelæggelse af sagen i et møde i Energitilsynet. Energitilsynets sekretariat havde afslået en anmodning fra Måbjergværket A/S` og Elsam Kraft A/S` advokat om indregning i priserne af udgifter til fremtidig skrotning af Måbjergværket. 

Energiklagenævnet finder, at Energitilsynet ikke har kunnet delegere afgørelseskompetencen i sagen til sekretariatet. Energiklagenævnet peger på, at Energitilsynet ikke tidligere har behandlet spørgsmålet om løbende indregning af udgifter til skrotning i varmepriserne. Sagen har derfor principiel karakter, og sagens udfald har væsentlige økonomiske konsekvenser og vil kunne få betydning også for andre end klager.

Energiklagenævnet redegør samtidigt i bemærkningerne til afgørelsen for en række synspunkter i relation til spørgsmålet om muligheden for løbende at indregne udgifter til skrotning i varmepriserne. Herunder også, at Energiklagenævnet gerne havde set, at afskrivnings-bekendtgørelsen indeholdt specifikke regler om behandlingen af omkostninger til skrotning.


3. Formandsafgørelser 

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO