Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 26. maj 2008

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 93.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4. Energinet dk´s anmeldelse af balancegebyrer for 2009.
5. El og naturgas selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og udsendelse af informationsmateriale.
6. Afskrivningsregler vedr. IT-udstyr.
7. Eventuelt.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Jan Hansen, Carsten Smidt og Marianne Larsson

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden orienterede om de foreløbige planer for afholdelse af et temamøde for energitilsynets medlemmer efter tilsynsmødet den 29. september 2008.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Energinet dk´s anmeldelse af balancegebyrer for 2009

Sagsbeskrivelse

Energinet.dk har anmeldt en ny metode til fastsættelse af balancegebyrer til Energitilsynet. Gebyrændringen skal træde i kraft den 1. januar 2009.

Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode indebærer, at Energinet.dk i 2009 opkræver et månedligt gebyr på 1500 kr. af de produktions-, forbrugs- og handelsbalanceansvarlige og et volumengebyr på ubalance på 1 kr./ pr MWh. hos forbrugs- og handelsbalanceansvarlige. Herudover vil Energinet.dk opkræve et særgebyr på 30 øre/MWh produktion af de produktionsbalanceansvarlige samt et særgebyr på 60 øre/MWh forbrug af de forbrugsbalanceansvarlige markeds aktører.

Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode vil resultere i et budgetteret provenu for Energinet.dk på 54,4 mio. kr. i 2009. Til sammenligning var provenuet i 2007 ca. 2 mio. kr.

Energinet.dk?s samlede budgetterede balanceomkostninger er fastsat til ca. 750 mio.kr. i 2009. Det budgetterede provenu ved de anmeldte balancegebyrer for 2009 udgør således en mindre del af de samlede budgetterede balanceomkostninger.

Provenustigningen skyldes, at Energinet.dk ønsker at inddække en større del af omkostningerne hos de balanceansvarlige markedsaktører, omkostninger som før 2009 har været inddækket over systemtariffen.

Begrundelse

Ændringen af gebyrfastsættelsesmetoden vil betyde, at en mindre del af balanceomkostningerne (i alt ca. 750 mio. kr. i 2009), som tidligere blev fuldt ud inddækket over systemtariffen, fra 2009 inddækkes af de balanceansvarlige markedsaktører. Omkostningerne inddækkes dermed i højere grad den gruppe, der giver anledning til ubalancer.

Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode for 2009 afspejler i højere grad kravene i elforsyningsloven og eldirektivets bestemmelser om omkostnings-ægte tarifering, herunder er metoden omkostningsneutral, idet Energinet.dks systemtarif vil blive sænket tilsvarende i 2009.

Herudover vil den anmeldte gebyrfastsættelse i 2009 bidrage til at skabe bedre rammebetingelserne for et nordisk balancemarked gennem harmonisering af gebyrfastsættelse og omkostningsindregning efter særlige regler i den aftale, der er indgået mellem de nordiske systemansvarlige gennem deres samarbejdsorganisation Nordel herom.

Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode afspejler derfor bedre kravene i elforsyningsloven og eldirektivets bestemmelser om omkostningsægte tarifering.

Afgørelse

Energitilsynet besluttede, at den af Energinet.dk anmeldte metode til fastsættelse af gebyrer overfor de balanceansvarlige i 2009 kunne godkendes, jf. elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, § 27, a, og 27c, stk. 8.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

El og naturgas selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og informationsudsendelse

Sagsbeskrivelse

Netselskaberne på el- og naturgasområdet skal udarbejde overvågningsprogrammer for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Reglerne skal sikre, at selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskaber ikke favoriseres i forhold til de øvrige forsyningsselskaber på markedet. Reglerne underbygges af el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser om, at netselskabets ydelser skal stilles

Energitilsynet har i december 2006 vedtaget retningslinjer for den praktiske udmøntning af de dele af reglerne som omhandler kundekontakt, herunder indretning af hjemmesider. Disse regler er specielt relevante for de selskabsmæssigt forbundne netselskaber.

En række af de omfattede selskaber på både naturgas og på elsiden har tilpasset deres hjemmesider, m.v. Men praksis har vist, at der er behov for at tydeliggøre og eksemplificere de udmeldte retningslinjer. Samtidig har praksis vist, at der er behov for at udmelde retningslinjer for netselskabernes anvendelsen af koncernmagasiner, fællesudsendelser samt for netselskabets udsendelser til forbrugerne.

Regulering af disse forhold har hjemmel i overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om ikke favorisering af bestemte selskaber, bestemmelsen om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter samt el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser om gennemsigtighed og ikke diskrimination i forhold til netselskabets ydelser. Sekretariatet finder, at den praktiske udmøntning af reglerne medfører, at et netselskabs kommunikation med forbrugeren ikke på nogen måde må suppleres med eller sammenblandes med kommunikation fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber, idet dette vil være i modstrid med reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber og i strid med selve regelgrundlagets formål om at forhindre diskriminerende adfærd.

Derfor må netselskaberne ikke svarende til tidligere udmelding fra Energi-tilsynet - på deres hjemmeside annoncere eller informere om kommercielle ydelser fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber. Men netselskaberne må godt indgå i en fælles indgangsportal med øvrige selskabsmæssigt forbundne selskaber under forudsætning af, at der ikke på denne indgangsportal annonceres/reklameres for kommercielle produkter fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber. Hvis netselskaberne vælger at etablere en selvstændig hjemmeside skal den i medfør af reglerne om gennemsigtighed være let tilgængelig og logisk og let at finde for forbrugeren.

Netselskabet kan ikke indgå i fælles koncernmagasiner, hvor der er information fra netselskabet side om side med information og annoncering fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab. Det vil udgøre en diskrimination i forhold til andre forsyningsselskaber, idet en annoncering overfor netselskabets kunder vil favorisere netselskabets eget forsyningsselselskab.

Da der ved brevudsendelser er den samme risiko for diskrimination og favorisering, skal netselskabet udsende sine breve separat. Derved gøres op med tidligere praksis etableret forud for reglerne om unbundling og overvågningsprogrammer, hvorefter alene spørgsmålet om krydssubsidiering blev behandlet. Netselskabet kan dog medsende materiale om forsynings-pligtydelsen fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab, idet der her er tale om en lovbundet informationsforpligtelse om en reguleret ydelse.

Tilkendegivelse

Energitilsynet traf afgørelse om, at tilslutte sig, at sekretariatet påser, at selskabsmæssigt forbundne el - og naturgasnetselskaber overholder følgende retningslinier: 

  • at såfremt en koncern har fælles hjemmeside, så må der ikke på indgangsportalen annonceres for konkurrenceudsatte ydelser, herunder specifikt for forsyning eller produktion, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. 
  • at der ikke på netselskabets særskilte hjemmeside (område) må annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber, men alene findes de informationer om selskabsmæssigt forbundne selskaber, som netselskabet er forpligtet til at afgive i henhold til el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, under forudsætning af at disse informationer fremstår ikke favoriserende og ikke diskriminerende, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.
  • at såfremt Energitilsynet traf afgørelse om, at tilslutte sig, at sekretariatet påser, at selskabsmæssigt forbundne el - og naturgasnetselskaber overholder følgende retningslinier: at såfremt en koncern har fælles hjemmeside, så må der ikke på indgangsportalen annonceres for konkurrenceudsatte ydelser, herunder specifikt for forsyning eller produktion, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.
  • at der ikke på netselskabets særskilte hjemmeside (område) må annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber, men alene findes de informationer om selskabsmæssigt forbundne selskaber, som netselskabet er forpligtet til at afgive i henhold til el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, under forudsætning af at disse informationer fremstår ikke favoriserende og ikke diskriminerende, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.
  • at såfremt der er etableret særskilt hjemmeside for netselskabet, så skal den være lettilgængelig og logisk og let at finde for forbrugeren, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.
  • at netselskabets informationsaktiviteter ikke kan indgå i et koncernmagasin, jf. § 2 stk. 1 nr. 4, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.
  • at netselskabet udsender sine breve separat, dvs. at selskabets udsendelser ikke bilægges materiale fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle selskaber om kommercielle ydelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene.
  • at netselskabet klart og utvetydigt fremstår som afsender af det udsendte materiale, jf. § 2 stk. 1, nr. 4 og 5, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene, samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.
  • at Energitilsynet - i tilfælde, hvor ovennævnte retningslinier ikke er overholdt inden 1. september 2008 - efter en konkret vurdering, påbyder netselskabet i medfør af elforsyningslovens § 85 litra c og naturgasforsyningsloven § 47 litra b, at bringe det ulovlige forhold til ophør.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Afskrivningsregler vedr. IT-udstyr

Sagsbeskrivelse

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) har forespurgt, om Energitilsynet kan godkende, at VEKS fremadrettet straksafskriver IT-udstyr, idet VEKS stadig ved større enkeltindkøb individuelt vil vurdere afskrivningsforløbet. VEKS anfører, at IT-udstyr efter kort tid mister sin værdi, og at der ofte er tale om beskedne beløbsstørrelser ved hvert enkelt indkøb.

Baggrunden for selskabets forespørgsel er, at anlæg efter afskrivnings-bekendtgørelsen må foretages med indtil 20 % om året, d.v.s. over mindst 5 år.

Energitilsynet forstår anmodningen som en forespørgsel efter en generel udtalelse om problemstillingen.

Begrundelse

Varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om straksafskrivninger. Heller ikke lovens forarbejder indeholder fortolkningsbidrag til hvilke aktiver, der kan afskrives på, eller hvornår straksafskrivning evt. kan anvendes. Tilsvarende gælder for den tidligere gældende varmeforsyningslov med tilhørende bekendtgørelser.  

Efter afskrivningsbekendtgørelsen kan der afskrives på anlæg. Anlæg er ikke defineret i loven eller i bekendtgørelsen.  

De driftmæssige afskrivninger beregnes efter afskrivningsbekendtgørelsen på grundlag af den konstaterede anlægssum med fradrag af de afskrivninger, der allerede har været indregnet i priserne. Ved anlægssum forstås anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, herunder kan indregnes byggerenter opgjort på idriftsættelsestidspunktet. 

Anlægsaktiver er i årsregnskabsloven defineret som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Beskrivelsen af afskrivningsgrundlaget svarer indholdsmæssigt til afskrivningsbekendtgørelsen. 

I afskrivningsloven og i finansministeriets økonomisk administrative vejledning findes der udtrykkelig hjemmel til, at aktiver med en anskaffelsessum under en fastsat beløbsgrænse ikke afskrives, men i stedet udgiftsføres i anskaffelsesåret (straksafskrives). En tilsvarende hjemmel findes ikke i varmeforsyningsloven eller afskrivningsbekendtgørelsen.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegiver:

a. Begrebet anlæg i afskrivningsbekendtgørelsen må forstås som anlægsaktiver, såvel fysiske som ikke fysiske, anskaffet med henblik på vedvarende brug, herunder færdigudviklede IT systemer, bygninger, maskiner og IT udstyr m.v.

b. Det kan ikke generelt tiltrædes, at bestemmelserne i afskrivningsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på aktiver af en bestemt art eller med en beskeden anskaffelsessum.

c. Energitilsynet kan efter anmodning fra en varmeforsyningsvirksomhed tage stilling til, om bestemmelserne i afskrivningsbekendtgørelsen medfører væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomhederne, jf. § 8 i afskrivningsbekendtgørelsen. 

Afgørelse

Afgørelsen blev truffet uden afstemning

Punkt 7:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 23. juni 2008.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO