Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 23. juni 2008

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 94.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren. 

Sager til beslutning 

4. Ændring af afgørelse om elforsyningspligtpriser for 2. kvartal 2006.
5. DONG ENERGY City Elnet A/S - "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet.

5 A "Andre driftsmæssige indtægter" fra KE forsynings fællesfunktion i reguleringsregnskabet 2004.
5 B Salg af reservedele til KE Partner A/S (senere Eltel Network)
5 C Bogførings- og periodiseringsfejl.

6. Københavns Energi, Bygas - ændrede leveringsbetingelser for bygaskunder.
7. Mundtlig orientering om energitilsynets elektroniske indberetningssystem (EDO).
8. Teammøde for Energitilsynet 29. og 30. september 2008.
9. Evenltuelt

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Jan Hansen, Carsten Smidt og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 94

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.     

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden orienterede om, at 95 pct. af forbrugerpriserne på varme nu er på Energitilsynets hjemmeside, og Energitilsynet har på hjemmesiden www.energitilsynet.dk i maj 2008 på ny offentliggjort fjernvarmeforsyninger­nes priser. Listen over fjernvarmepriser er ajourført med priser anmeldt i Energitilsynets elektroniske register pr. 20. maj 2008.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Ændring af afgørelse om elforsyningspligtpriser for 2. kvartal 2006

Sagsbeskrivelse

Prisen for forsyningspligtig el er ikke fri, men har et loft, som Energitilsynet fastsætter forud for hvert kvartal. Dette sker ved, at Energitilsynet beregner en såkaldt mark-up grænse for de forsyningspligtige selskaber, og denne grænse­værdi (en gros prisen på el + en markedsbaseret mark-up) udgør herefter den maksimale pris, som det enkelte selskab kan opkræve for sit salg af forsyningspligtig el i det følgende kvartal. 

Forud for hvert kvartal skal det enkelte forsyningspligtige elselskab anmelde sin planlagte kvartalspris til Energitilsynet, og er denne pris højere end en gros prisen plus mark-up, bliver selskabets pris reduceret til den beregnede grænseværdi. Er prisen derimod under den tilladte grænseværdi, kan selskabet anvende den pris, som selskabet selv har anmeldt.  

Forud for 2. kvartal 2006 fastsatte Energitilsynet en maksimal mark-up på 113,44 kroner per MWh, men i henhold til elforsyningsloven og Energi­tilsynets "Vejledning vedr. de elforsyningspligtige elaktiviteter" (vejledning af 1. juli 2005), skulle mark-uppen kun have været på 24,12 kroner per MWh. Alle forsyningspligtige selskaber fik derfor godkendt de kvartalspriser, de havde anmeldt til tilsynet. 

Fejlen skyldes en tastefejl i det regneark, som tilsynets sekretariat bruger til at fastsætte mark-uppen, og fejlen betød, at i alt 27 ud af i alt 36 forsyningspligtselskaber ikke fik deres anmeldte priser nedreguleret i dette kvartal. Samlet fik de 27 selskaber en merindtægt på i alt 32,4 millioner kroner i kvartalet.  

Fejlen betyder samtidig, at en forbruger med et gennemsnitligt kvartalsforbrug på 2000 KWh i gennemsnit har betalt 19,16 kroner for meget for sit elforbrug i 2. kvartal 2006. 

Begrundelse

Elforsyningsloven indeholder ingen udtrykkelige regler om ændring af afgørelser truffet efter loven. Afgørelsen herom må træffes efter almindelige forvaltningsretlige regler og bero på en afvejning af relevante hensyn: Hensynet til den lige og effektive konkurrence i elmarkedet, hensynet til ligebehandling af selskaberne, hensynet til forbrugerbeskyttelse og hensynet til en korrekt administration af elforsyningslovens § 72 over for hensynet til de berørte forsyningspligtige elselskabers berettigede og beskyttede forventning om ikke at blive mødt med et krav om tilbagebetaling af en overdækning fra 2006.

Afvejningen bør efter en samlet vurdering og vægtning af hensyn føre til, at Energitilsynet ændrer sine oprindelige afgørelser over for de forsyningspligtige elselskaber, hvis priser skulle have været reguleret i 2. kvartal 2006, således at tilsynet udsteder nye korrekte afgørelser i forhold til lovgrundlaget. 

Afgørelse

Energitilsynet vedtog: 

  • at der fastsættes en ny mark-up grænse for 2. kvartal 2006 på 24,12 kr. pr. MWH i stedet for den 113,44 kr. per MWh, som tilsynet fastsatte forud for 2. kvartal 2006, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, og Energitilsynets vejledning fra 1. juli 2005. 
  • at ændre de oprindelige afgørelser over for de for­syningspligtige elselskaber, som indregnede en højere mark-up end 24,12 kr. per MWh i deres priser forud for 2. kvartal 2006, og sætter korrekte afgørelser i stedet, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 7. Energitilsynet pålægger derfor de berørte selskaber at indregne den konstaterede overdækning i selskabernes fremtidige kvartalspriser.
  • at tillade, at de berørte forsyningspligtige elselskaber ind­regner den konstaterede overdækning i 2. kvartal 2006 i selskabernes fremtidige forsyningspligt-priser over en periode på 2 kvartaler. Denne periode starter det næstfølgende kvartal efter at selskaberne har modtaget en ændret og korrekt afgørelse vedrørende 2. kvartal 2006.
  • at berørte forsyningspligtselskaber, som kan dokumentere, at deres over­dækning i 2. kvartal 2006 allerede helt eller delvist er tilbagebetalt til forbrugerne ved, at selskaberne i et efterfølgende kvartal har haft en mark-up, som ligger under den af Energitilsynet tilladte for kvartalet, og at denne mark-up har været lavere for at kompensere for den for høje mark-up i 2. kvartal 2006, bør kunne fratrække allerede tilbageførte beløb fra den indregning af overdækning, som ellers skal ske som anført i dette notat.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

DONG Energy City Elnet a/s ? "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet

Sagsbeskrivelse

Sagen blev forelagt Energitilsynet med henblik på afgørelse af det principielle spørgsmål om, hvilke indtægtsarter der kan medtages i elnetvirksomhedernes 2004-reguleringsregnskab under posten "andre driftsmæssige indtægter

Punkt 5 A

"Andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet

Sagsbeskrivelse

Reguleringsregnskabet for 2004 er grundlaget for beregningen af virk­somhedens reguleringspris/rådighedsbeløb efter 1. januar 2005, jf. § 3, stk. 1 og 4, samt § 8 i indtægtsrammebekendtgørelsen. 

Grundlaget for denne beregning er regnskabet efter overgangsbekendtgørelsen (899 af 30. august 2004), jf. § 25, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelsen. 

Elnetvirksomhedens reguleringspris bliver ikke efter 1. januar 2005 reguleret som følge af stigning eller fald i "andre driftsmæssige indtægter" i de efter­følgende år. Det ville have været tilfældet efter overgangsbekendtgørelsen (og de tidligere indtægtsrammebekendtgørelser), men denne gælder efter 2004 kun for regnskabsaflæggelse ? ikke for beregningen af regulerings­pris/rådigheds­beløb. Fremadrettet efter 1. januar 2005 gælder alene indtægts­ramme­bekendtgørelse nr. 1520. 

Københavns Forsynings elnetvirksomhed blev med virkning fra 1. maj 2006 solgt til DONG Energy og fortsætter nu under navnet DONG Energy City Elnet A/S. 

Københavns Forsyning var i 2004 opdelt i en række enheder: el, gas, varme, vand og en fællesfunktion (stabsfunktion), som alle indgik i samme juridiske enhed, nemlig kommunen

I fællesfunktionen blev indtægter og omkostninger, som ikke direkte kunne henføres til et af forsyningsområderne, opsamlet. Fællesfunktionen omfattede HR, IT, Økonomi, Ledelse samt Intern Service. 

For så vidt indtægter indenfor samme juridiske enhed, fx Københavns kommune, er der modstridende forståelser i henholdsvis indtægtsramme-reguleringen/elforsyningslovens bestemmelser og årsregnskabsloven. Posteringer, der ikke kan opgøres som indtægter efter årsregnskabsloven kan opgøres som indtægter efter elforsyningsloven.

I indtægtsrammebekendtgørelsen findes der ingen speciel definition af, hvad der forstås som "indtægter" udover definitionen af andre indtægter og driftsmæssige indtægter, jf. § 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Efter en regnskabsmæssig definition, kan der ikke opstå indtægter mellem enheder indenfor samme juridisk enhed. Disse "indtægter" repræsenterer pengestrømme, der ? ud fra en koncernbetragtning ? skal elimineres. Dette udelukker, imidlertid ikke en driftsøkonomisk/styringsøkonomisk fordeling af pengestrømme mellem regnskabsmæssigt adskilte enheder indenfor samme juridiske enhed, men udelukker blot at det håndteres som "indtægter". 

Begrundelse

Hvis Københavns Kommune havde organiseret sig på en anden måde (som andre netvirksomheder) vurderedes det, at disse indtægtsarter kunne indgå i virksomhedens reguleringsregnskab for 2004. Da Københavns Kommune havde fået tilladelse til at organisere forsyningerne i en fælles juridisk enhed, vurderedes det, at de omtalte indtægtsarter kunne indgå som indtægter i reguleringsregnskabet, Det havde i den sammenhæng også betydning, at elnetvirksomheden gennem fordelingsnøgler alene er blevet tilført en andel af indtægterne på 31,02 %

De omtalte indtægtsarter (indtægter indenfor samme juridiske enhed) faldt i det store hele bort efter, at netvirksomheden blev solgt fra Københavns Kommune til DONG. Elnetvirksomhedens omkostninger til produktionen af de omtalte varer og ydelser faldt også bort. Forhøjelsen af tarifferne øger således netvirksomheden forrentning, jf. dog indtægtsrammereguleringens bestemmelse om forrentningsloft.

Konsekvensen af denne samdrift er, at det for nogle indtægter ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt en given indtægt er opstået i tilknytning til elnetvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet.

Det vurderes som hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen, der udsteder bevilling til elnetvirksomhederne, underrettes om de tilsynsmæssige konsekvenser af, at Københavns Kommune i 2004 drev forsyningerne under samme juridiske enhed. Disse konsekvenser er, at tilsynet ikke kan efterprøve tilknytningskravet, jf. § 2, stk. 1 nr. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Afgørelse

Energitilsynet tog til efterretning, at indtægter fra KE-forsynings fællesfunktion, der fordeles mellem forsyninger via en fordelingsnøgle, kan indgå i netvirksomhedens reguleringsregnskab 2004 som "andre driftsmæssige indtægter" - disse indtægter er pt. opgjort til ca. 13, 5 mio. kr.  

Energitilsynet bemyndigede formanden til, at orientere Ministeren om, at fællesdrift af flere forsyninger i samme juridiske enhed vil betyde, at det ikke er muligt for tilsynet, at foretage en kontrol af, om de "andre driftsmæssige indtægter" er opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. elforsyningslovens § 83 og indtægtsrammebekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 1.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5 B

Salg af reservedele til KE Partner A/S (senere Eltel Network)

Sagsbeskrivelse

For at sikre en konstant elforsyning havde Københavns Forsynings elnet­virksomhed et lager af reservedele, således at en skade/havari hurtigt kunne udbedres. 

Københavns Forsynings elnetvirksomhed solgte derudover reservedele til virk-somheder i andre juridiske enheder - fx KE Partner A/S (senere Eltel Network). 

Eltel Network udførte bl.a. elinstallationsarbejde - fx installerede selskabet de omtalte reservedele på netvirksomhedens net. 

Det dokumenteredes ikke i det indsendte materiale, hvorledes omkostningerne ved indkøb af disse reservedele skulle være en omkostning i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet. Det må formodes, at det lager, Københavns forsynings elnetvirksomhed havde dækkede det behov, der kunne forventes for elnet enhedens forsyningsområde.  

Sekretariatets stikprøve havde vist, at en række reservedele var blevet solgt til selskabet KE partner A/S (senere Eltel Networks).  Revisionsnotatet udelukker ikke, at nogle af reservedelene efterfølgende blev købt tilbage af netvirksomheden. 

Begrundelse

Det må forudsættes, at Københavns forsynings elnetvirksomhed ikke havde opbygget et lager med det formål at kunne sælge reservedele til tredjemand. Såfremt det havde været tilfældet, var indkøbet af disse reservedele ikke nødvendige omkostninger i ? den bevillingspligtige - elnetvirksomhed, og salget af reservedele ville i givet fald ikke kunne betegnes som "ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, såfremt de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet", jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. 

Netvirksomheder må gerne udlicitere opgaven med at installere reservedele på netvirksomhedens eget net til en anden virksomhed (anden juridisk enhed), men en sådan konstruktion kan ikke have den betydning, at netvirksomheden skal betale reservedelen 2 gange ? og dermed indtægtsføre betaling af reserve-delen 2 gang (dels indtægter fra salget til KE partner ? dels indtægter fra forbrugerne over tarifferne). 

Hvis den samme reservedel købes 2 gange af netvirksomheden (dels fra producenten) dels fra KE partner A/S (efter at de er installeret på nettet) skal der foretages en eliminering af beløbene, idet der regnskabsmæssigt er tale om, at netvirksomheden tilbagekøber en tidligere solgt vare. Det betyder, at betalingen af KE-Partner A/S for selve installationen af reservedelen stadig er en nødvendig omkostning - men der skal foretages en eliminering, således at købet/salg af reservedelen ikke indgår 2 gange. 

Afgørelse

Energitilsynet vedtog, at påbyde DONG Energy City Elnet A/S (den nuværende bevillingshaver) at indsende en redegørelse, hvoraf det for hver enkelt postering på forsyningens konto nr. 14.860 - øvrige indtægter i reguleringsregnskabet for 2004 - sandsynliggøres, at ingen reservedel er købt mere end en gang af netvirksomheden - og at solgte reservedele ikke er købt tilbage igen, jf. Elforsyningslovens §§ 84 og 85 c - disse indtægter er pt. opgjort til ca. 14 mio. kr. Såfremt denne redegørelse ikke er færdig 1. september 2008, skal selskabet fremsende en redegørelse til tilsynet senest 1. september 2008, hvori selskabet begrunder, hvornår denne redegørelse kan sendes til tilsynet.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5 C

Bogførings- og periodiseringsfejl

Sagsfremstilling

DONG Energy City Elnet A/S? revisor har i brev af 11. oktober 2007 vurderet, at KE-forsynings fremgangsmåde ved bogføringen i 2004 medfører behov for eliminering af ca. kr. 28 mio. i forhold til opgørelsen af andre driftsmæssige indtægter i reguleringsregnskabet for 2004 

En af sekretariatet foretaget revisionsundersøgelse havde påpeget yderligere 3 typer regnskabsmæssige/bogføringsmæssige fejl og periodiseringsfejl: 

  • Simple periodiseringsfejl i forbindelse med bogføringen. 
  • Periodiseringsfejl på grund af valg mellem produktionsmetoden/ faktureringskriterie ved bogføring af indtægter fra projekter. 
  • Eventuel periodiseringsfejl i forbindelse med indregning af indtægter for leje af telekabler. 

Sekretariatet havde indhentet 79 bilag vedrørende 2004 reguleringsregnskabet og derudover stillet en række supplerende spørgsmål. Ikke alle stikprøver blev "forfulgt til bunds" (fokus var jo rettet på systematiske og ikke på enkeltstående fejl). Af de 79 stikprøver, blev der fundet 59 fejlbehæftede 

Det har ikke været muligt for Energitilsynets sekretariat at afgøre, om disse fejl vil betyde højere eller mindre indtægter i 2004. Reguleringsregnskabet for 2004 er et vigtigt udgangspunkt for den fremtidige regulering. 

Begrundelse

Sekretariatet fandt det ikke acceptabelt, at der ved en simpel stikprøve kan konstateres sådanne fejl i det materiale, der ligger til grund for selskabernes indberetning.

De meget omfattende ændringer af indtægtsrammebekendtgørelsen i 2004, der blev gennemført med virkning fra 1. januar 2004, har formentlig betydet, at elnetvirksomhederne har været usikre på, hvilke regnskabsoplysninger der skulle indsendes til tilsynet. Imidlertid er det afgørende for reguleringen, at der skabes et korrekt grundlag for den fremtidige regulering, således at abonnements- og tarifforhøjelser, kun sker, hvor der er grundlag herfor.

De generelle fejl i bogføringen betyder, at sekretariatet generelt er utryg ved det aflagte regnskab

Tilsynet har for så vidt angår 2004-reguleringsregnskabet alene kvitteret for indberetningen samt konstateret, at selskabets statsautoriserede revisor havde afgivet erklæring vedr. regnskabet. Det er en forudsætning for tilsynets administration, at sekretariatet kan forudsætte, at et regnskab med en erklæring fra en Statsautoriseret revisor kan lægges til grund ved Tilsynets kontrolarbejde. Tilsynet har derfor ikke tidligere foretaget nogen kvalitetskontrol vedr. de oplysninger, der er indberettet.

For at skabe en korrekt indberetning skal der foretages en yderligere undersøgelse af regnskabsmaterialet fra 2004. Den nuværende bevillingshaver, nemlig DONG Energy City Elnet A/S må derfor korrigerer det tidligere indberettede 2004-reguleringsregnskab, således at tilsynet kan betrygges i, at regnskabet ikke er fejlbehæftet.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog, at påbyde DONG Energy City Elnet A/S (den nuværende bevillingshaver) for så vidt angår "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet at foretage korrektion af den fejlagtige indtægts­førelse af DKK 28 millioner, af indtægtsførelse af arbejder for fremmed regning, og eventuelle yderlige forhold i strid med årsregnskabsloven, samt de i indstillingerne fremhævede forhold, såfremt Energitilsynet efterfølgende finder, at der skal foretages korrigering. Med korrigeringen skal medfølge en erklæring fra selskabets revisor, jf. elforsyningslovens § 85 c, jf. § 21 i indtægtsrammebekendtgørelsen, og hvor fokus navnlig rettes mod følgende typer bogførings- og periodiseringsfejl:  

a. Fejl oplyst af DONG Energy City Elnets revisor i brev af 6. oktober 2007 til Dong Energy.

b. Periodiseringsfejl vedr. projekter.

c. Periodiseringsfejl vedr. husleje.

d. Eventuelle periodiseringsfejl vedr. af indtægter fra kontrakt med KE - Tele A/S. Hvorvidt der er tale om en periodiseringsfejl afventer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalelse om, hvorvidt den omtalte aftale er en finansiel eller operativ leasingkontrakt. 

For at et justeret reguleringsregnskab skal kunne foreligge hurtigst muligt, vil Energitilsynet sekretariat snarest indkalde selskabet til møde, hvor omfanget af det arbejde selskabet skal udføre som følge af ovennævnte beslutning kan aftales, idet omfanget af arbejdsindsatsen for at frembringe nye oplysninger afvejes med den forventede virkning for reguleringsregnskabet af oplysningerne. Såfremt et korrigeret reguleringsregnskab ikke er indsendt senest 1. september 2008, skal netvirksomheden senest 1. september 2008 ind-sende en redegørelse, der indeholder status for arbejdet samt oplyser, hvornår et korrigeret reguleringsregnskab bliver indsendt til Energitilsynet.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Københavns Energi Bygas - ændrede betalingsbetingelser for koge-gaskunder

Sagsbeskrivelse

KE Energi Bygas A/S havde anmodet Energitilsynets sekretariat om at tage stilling til: 

a. Om levering af bygas fortsat kan anses for omfattet af varme-forsyningsloven, og

b. såfremt Energitilsynet finder, at dette er tilfældet, anmodet Energitilsynet om at tage stilling til et forslag om at ændre betalingsbetingelserne for kogegaskunder (kunder der alene anvender bygas til madlavning) fra bagudbetaling til forudbetaling for et års forbrug. Alternativt én årlig betaling som fastsættes som et halvt års forudbetaling og et halvt års bagudbetaling,  

c. samt, at det årligt betalte beløb fastsættes som et fast beløb ("flat rate") for samtlige kogegaskunder uafhængigt af disses forbrug. 

Begrundelse

 

Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt det kan anses for rimeligt, at KE Bygas som en betingelse i leveringsforholdet stiller krav om forudbetaling én gang årligt for et forbrug ved anvendelse af en flat rate. 

Stillingtagen til spørgsmålet forudsætter, at KE Bygas er omfattet af Energitilsynets kompetence i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, der henviser til lovens § 20, stk. 1: 

KE Bygas har anført, at forsyningen ikke er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder § 20, stk. 1, idet KE Bygas ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.   

Varmeforsyningslovens fortegnelse over anlæg omfattet af § 20, stk. 1, er ikke udtømmende angivet, så længe anlægget leverer opvarmet vand, damp eller gas - bortset fra naturgas til det indenlandske marked. Kollektive varme-forsyningsanlæg er et af de anlæg, der nævnes § 20, stk. 1.  

Levering af andre brændbare gasser end naturgas til det indenlandske marked er således omfattet af prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk.1, uanset om formålet med leveringen er anvendelse til kogebrug eller bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand.  

Energitilsynet er på baggrund af ovenstående kompetent til at behandle sagen i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.  

Da det ikke er afgørende for bedømmelsen af spørgsmålet om KE Bygas kan defineres som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, har Energitilsynet ikke taget stilling hertil.  

På det foreliggende grundlag fandt Energitilsynet imidlertid ikke belæg for at udvide den hidtidige praksis yderligere til ét års forudbetaling med den konsekvens, at forbrugerens afregning vil ligge på omkring 900 kr. uanset, at de administrative besparelser ved én årlig afregning alt andet lige er større end ved to årlige afregninger. 

Dette skyldtes for det første, at en effektiv rykkerprocedure, der sikrer det lavest mulige tab på debitorer, burde kunne nås inden for en tremåneders periode.  

For det andet gør det forhold sig gældende, at hvis afregningen sker ved årlig forudbetaling, vil forsyningsvirksomheden opnå rådighed over kapital fra for­brugerne, som vil give virksomheden øget likviditet.  

Afdrag på lånegæld er imidlertid ikke en indregningsberettiget omkostning i prisen på bygas. Likviditeten til afdrag på lånegæld fremskaffes ved i prisen at indregne afskrivninger på de anlæg, der er lånefinansieret.  

Endelig er det også indgået i denne vurdering, at 900 kr. ikke kan anses for at være et beløb af uvæsentlig betydning for en almindelig husholdning. 

Med hensyn til spørgsmålet om en fast betaling for samtlige kogegaskunder, således at disse kunders forbrug ikke måles individuelt, fandt Energitilsynet, at dette ville kunne medføre, at nogle kunder kommer til at betale omkostninger, der ikke er forbundet med deres forbrug, hvilket vil være i strid med varmeforsyningslovens grundlæggende princip om kostægte tarifering over for de enkelte forbrugere.  

Endelig ville indførelsen af en flat rate ikke være i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi, idet forbrugerne ikke vil have nogen tilskyndelse til en fornuftig tilrettelæggelse af deres forbrug, da det opkrævede beløb vil være det samme uanset forbrugets størrelse. 

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav: 

  • At KE Bygas levering af kogegas til forbrugerne er omfattet af varme-forsyningslovens prisbestemmelse i § 20,
  • at det ikke anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at KE Bygas A/S gradvis ændrer betalingsbetingelserne for forbrugere, der anvender gas til kogebrug fra bagudbetaling til forudbetaling for et halvt år, det er dog en betingelse, at en eventuel rentefordel kommer forbrugerne til gode, og 
  • at det må anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at fastsætte en fast fælles tarif (flat rate) - uafhængigt af forbrug - for samtlige kogegaskunder, da dette vil stride imod varmeforsyningslovens princip om, at den enkelte forbruger alene belastes med omkostninger, der vedrører hans forbrug.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning

Punkt 7:

Mundtlig orientering om Energitilsynets elektroniske indberetningssystem (EDO)

 

Orienteringen blev udsat til et efterfølgende møde

Punkt 8:

Teammøde for Energitilsynet den 29. og 30. september 2008

 

Energitilsynet drøftede mulige emner til drøftelse på den planlagte temadag.

Punkt 9:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 29. september 2008.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO