Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 15. december 2008

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 98.
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4. Den danske TSO´s køb af lagerkapacitet til forsyningssikkerhed hos de danske naturgaslagre
5. Problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb (varme).
6. Sønderborg Fjernvarme - indregning af udgifter til energispareaktiviteter i fjernvarmeprisen.

Sager til orientering/drøftelse

7. Overvågning af EU-reglerne for netadgang ved grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
8. Eventuelt.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard Carsten Smidt og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 98

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.  

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden bød Rune Moesgaard velkommen som kontorchef i Energicenter El.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Den danske TSO´s køb af lagerkapacitet til forsyningssikkerhed hos de danske naturgaslagre

Sagsbeskrivelse

Efter naturgasforsyningsloven er Energinet.dk Gastransmission (ENDK) ansvarlig for forsyningssikkerheden i Danmark. Hvert år køber EDNK derfor en vis mængde nødkapacitet hos de to danske lagre - herunder DONG Storage A/S (DONG). DONG og Energinet.dk har forelagt tilsynet en uenighed om prisen på lagerkapacitet til forsyningssikkerhed. DONG mener, at prisen ifølge prisbestemmelsen i naturgasforsyningsloven skal være den samme som den pris, selskabet kan tage for almindelig kapacitet, mens ENDK mener, at der er tale om et særligt produkt og særlige hensyn, som gør, at tilsynet bør differentiere inden for prisbestemmelsen i naturgasforsyningsloven. Ifølge ENDK bør tilsynet kun tillade en reguleret pris med et rimeligt afkast, som er mindre end det afkast, tilsynet ellers kan tillade for lagerprodukter. De to danske lagre spiller i dag en central rolle for forsyningssikkerheden, og der er tale om en særlig offentlig serviceforpligtelse (PSO), som begge lagre skal bidrage til. Tilsynet har derfor behandlet spørgsmålet generelt, og har truffet en afgørelse, der gælder for ENDK og begge danske lagre.

Begrundelse

Tilsynet finder, at lagerkapacitet til forsyningssikkerhed er et særligt produkt, som adskiller sig fra selskabernes kommercielle kapacitet, idet ENDK skal have nødkapacitet til rådighed, og er i dag afhængig af de danske lagre for at få produktet, som lagerselskaberne modsat skal stille til rådighed for ENDK i medfør af naturgasforsyningsloven. Produktet køber ENDK før det almindelige lagerår/lagersalg starter, og lagerselskaberne er sikker på at realisere salget, mens selskaberne principielt kan risikere, at der slet ikke er nogen efterspørgsel efter deres kommercielle kapacitet. Disse forskelle gør, at produktet har særlige karakteristika, og bør vurderes anderledes end kommerciel kapacitet.

Tilsynet finder også, at forsyningssikkerhed (PSO) er et sagligt hensyn, som berettiger en forskelsbehandling inden for lovens prisbestemmelse.

Naturgasforsyningslovens § 38 giver lagerselskaberne mulighed for at få et rimeligt afkast af den investerede kapital. Størrelsen af det rimelige afkast afhænger især af risikoen ved at investere, og tilsynet har tidligere brugt WACC-metoden til at fastsætte dette afkast for gastransmission og gasdistribution. Tilsynet finder derfor, at WACC-metoden er velegnet og skal anvendes også af de to lagerselskaber. Tilsynets sekretariat har udarbejdet et eksempel på en WACC-beregning for nødkapacitet for et fiktivt lagerselskab (bilag til afgørelsen).

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at nødkapacitet til sikring af forsyningssikkerheden i Danmark må betragtes som et særligt produkt, som skal vurderes og prissættes særskilt i forhold til naturgasforsyningslovens § 38, at det rimelige afkast (efter § 38) skal afspejle produktets særlige karakter som en PSO-ydelse,
  • at det rimelige afkast for nødkapacitet fastsættes efter WACC metoden,
  • at det rimelige afkast på produktet nødkapacitet skal afspejle, at der er en lavere risiko ved produktet nødkapacitet i forhold til kommerciel kapacitet, og
  • at det rimelige afkast på nødkapacitet ikke kan tillægges en værdi, der afspejler prisen på tilsvarende markeder

 

Afgørelsen blev vedtaget, idet Ulla Neergaard dog undlod at stemme grundet især en usædvanlig og uhensigtsmæssig brug af EU-retskilder, m.m.

Punkt 5:

Problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb

Sagsbeskrivelse

Energitilsynets sekretariat har i forbindelse med nogle konkrete sager om fusion, opkøb mv. drøftet grundlaget for tilsynets hidtidige praksis og fundet, at der er behov for at tydeliggøre dette.

Når to individuelle forsyningsvirksomheder ønsker at fusionere, eller når en forsyningsvirksomhed ønsker at opkøbe en anden, rejses spørgsmålene, om den nye virksomhed, der herefter opstår, i medfør af varmeforsyningsloven har ret til eller ligefrem er forpligtet til at prisdifferentiere mellem de kundegrupper, der indgår i fusionen eller opkøbet, eller om virksomheden kan afregne den samlede kundegruppe på lige vilkår.

Begrundelse

Energitilsynet lagde til grund:

  • at hvile-i-sig-selv-princippets omfang i forhold til harmonisering eller differentiering af priser i forbindelse med fusion eller opkøb af forsyningsvirksomheder ikke klart fastlægges af ordlyden i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Sekretariatet finder imidlertid ved at sammenholde definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg i lovens § 2 med ordlyden i lovens § 20, stk. 1, grundlag for at fastlægge omfanget af varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip således, at det er den samlede virksomhed, der skal hvile-i-sig-selv, uanset om virksomheden består af et eller flere tekniske anlæg.
  • at det i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 7, påhviler Energitilsynet i forbindelse med en fusion eller et opkøb at påse, at vederlaget for virksomheden ikke påfører forbrugerne højere priser. Dette kan indebære en pligt til at prisdifferentiere for at undgå en sådan påføring. Derudover skal Energitilsynet ved sager om fusion eller opkøb inddrage hensynet til at fremme en hensigtsmæssig strukturtilpasning samtidig med hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne.
  • at udgangspunktet i varmeforsyningsloven er, at varmeprisen for kundegrupper inden for samme forsyningsvirksomhed fastsættes på lige vilkår. Det er derfor også sekretariatets vurdering, at varmeforsyningsloven ikke fastlægger en generel pligt for virksomhederne til at differentiere priserne.
  • at heller ikke det såkaldte samtidighedsprincip sammenholdt med lovens definition af "kollektive varmeforsyningsanlæg" jf. lovens § 2 giver grundlag for at antage, at forsyningsvirksomheder har en pligt til at differentiere mellem kundegrupper inden for samme forsyning.
  • at varmeforsyningsselskaber kan prisdifferentiere blandt deres samlede kunde-grundlag dels geografisk dels mellem samme kundekategorier, så længe de samlede indtægter kan beregnes i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisbestemmelse og forudsat, at differentieringen sker efter rimelige økonomiske principper.
  • at Energitilsynet har kompetence til at vurdere om en differentiering sker efter rimelige økonomiske principper og at det ved denne vurdering bør indgå, hvor følsom beregningen er for udsving i forudsætninger, og om der tages højde herfor i beslutningsgrundlaget. Derudover påser Energitilsynet, om de fremskrivninger, der anvendes, hviler på et så objektivt grundlag som muligt.
  • at en fusion eller et opkøb også vil være reguleret af en privatretlig aftale mel-lem parterne. Hvis det efterfølgende viser sig, at forudsætningerne udvikler sig væsentlig anderledes end forudsat i den privatretlige aftale, kan der være tale om bristede forudsætninger. Bliver spørgsmålet rejst på baggrund af den privatretlige aftale, vil problemstillingen efter sekretariatets vurdering skulle afgøres ved domstolene og
  • at varmeforsyningsloven endelig giver Energitilsynet en generel hjemmel til at påse, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er rimelige. Det betyder, at hvis en prisdifferentiering eller en prisharmonisering på baggrund af en konkret vurdering findes at være i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, har tilsynet fortsat efter sekretariatets vurdering tillige en forpligtelse til at vurdere om forholdet også konkret er rimeligt. I den sammenhæng vil det være sagligt at inddrage hensynet til at fremme en hensigtsmæssig strukturtilpasning samtidig med hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav, at de ovennævnte principper skal finde anvendelse som administrationsgrundlag for sekretariatets fremtidige behandling af sager vedrørende fusioner og opkøb.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Sønderborg Fjernvarme - indregning af udgifter til energibesparende foranstaltninger i fjernvarmeprisen

Sagsbeskrivelse

Sønderborg Fjernvarme har på et møde i Energitilsynet forelagt den model for tilskud til energibesparelser, som virksomheden påtænker at iværksætte til opfyldelse af Energistyrelsens pålæg til forsyningen om opfyldelse af krav om energibesparende foranstaltninger. Alle forbrugere over 1000 m2 i forsyningsområdet for Sønderborg Fjernvarme (der kan være f.eks. boligforeninger, andelsboligforeninger eller virksomheder) får tilbudt energiovervågning, som viser hvilke muligheder for energibesparelser, den enkelte virksomhed har. Det kan f.eks. være "teknisk isolering", dvs. isolering af de tekniske installationer i virksomheden (ventiler, pumper m.v.). Den samme gruppe af forbrugere får mulighed for at søge om og opnå tilskud til at gennemføre energispareaktiviteter. Forbrugernes ansøgninger om tilskud skal indeholde forslag til identificerbare besparelsesforanstaltninger med en tilbagebetalingstid gennem opnåede energibesparelser på 5 år. En måde at dokumentere besparelsesforslag kan være ved hjælp af energiovervågning, men forbrugerne kan ligeledes vælge andre metoder. Sønderborg Fjernvarme forelagde to alternative modeller til finansiering af omkostninger til disse foranstaltninger:

Alternativ 1
Udgifterne til tilskudsordningen dækkes gennem en generel takst, der pålægges alle forbrugere i den omtalte kategori (ejendomme over 1000 m2), uanset om den enkelte forbrugere har udnyttet muligheden for at få undersøgt potentialet for energibesparelser (f.eks. gennem energiovervågning) og derefter ansøgt om at få tilskud til disse besparelser Forbrugere, der ikke har mulighed for at udnytte muligheden for tilskud (f.eks. fordi forbrugeren allerede har udnyttet besparelsespotentialet fuldt ud), vil efter anmodning, kunne blive fritaget for at betale.

Alternativ 2
Udgifterne dækkes gennem en takst, der kun pålægges de forbrugere (ejendomme over 1000 m2), der har ansøgt om tilskud til energibesparelser.

Begrundelse

Ad alternativ 1
I henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, er omkostningerne til energispareforanstaltninger en indregningsberettiget omkostning, og i henhold til oplysninger fra Energistyrelsens, er de energispareforanstaltninger, Sønder-borg Fjernvarme har planlagt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om energispareydelser i net - og distributionsvirksomheder. Det er den enkelte varmeforsyning, der tilrettelægger hvorledes de indregnings-berettigede omkostninger skal dækkes gennem forsyningens tariffer, dog således at Energitilsynet kan gribe ind, hvis tarifering kan anses for at have urimelige virkninger. I henhold til Energitilsynets praksis, som er stadfæstet ved Energiklagenævnets afgørelse af 29. januar 2003, bør der tilstræbes en kostægte tarifering, således at den enkelte forbruger som udgangspunkt belastes med de omkostninger, der vedrører hans forbrug. Dette princip kan imidlertid aldrig opnås fuldt ud, hvilket er grunden til, at der alene bør tilstræbes en kostægte tarifering. Det er således antaget, at alle forbrugere, som led i fællesskabet, deltager i be-talingen for renovering af ledningsnettet i en del af varmeforsyningens område, uanset om en bestemt renovering kun er til fordel for forbrugerne i dette område, idet en løbende vedligeholdelse af forsyningsnettet er i samtlige forbrugeres interesse.

Ad alternativ 2
Som alternative 2 foreslår Sønderborg Fjernvarme, at tilskudsordningen finansieres således, at kun de forbruger, der udnytter muligheden for energispareaktiviteter og tilskud, dækker omkostningerne hertil. Ordningen er dermed udtryk for en prisdifferentiering begrundet i økonomiske forhold også i forhold til øvrige forbrugere inden for samme kundekategori. I forhold til alternativ 1 er alternativ 2 en ordning, der også indebærer en kostægte tarifering.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • at de tariferingsmodeller, som Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. har foreslået, er indregningsberettigede omkostninger i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. § 28 b.
  • at den prisdifferentiering, som begge metoder til finansiering udtrykker, er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 5. Energitilsynet vil efterfølgende kunne gribe ind, hvis tariferingen, når den realiseres, viser sig at have urimelige virkninger.

Punkt 7:

Overvågning af EU-reglerne for netadgang ved grænseoverskridende elektricitetsudveksling

 

Energitilsynet blev orienteret om overvågningen af EU-reglerne for netadgang ved grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Punkt 8:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 26. januar 2009.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO