Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1.  Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Viby Elnet reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009Viby Elnet har indbragt Energitilsynets afgørelse af 27.oktober 2008 om reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 for Energiklagenævnet. 

Under behandlingen af sagen havde selskabet anmeldt et vist antal målere, men senere i forløbet ønskede selskabet at anmelde yderligere godt 2.000 kollektivt aflæste målere. Energitilsynet afviste at lade disse kollektivt aflæste målere indgå i elnet-benchmarkingen, fordi selskabet ikke er ejer af disse målere. Dermed har selskabet ikke omkostninger til anskaffelse, etablering og vedligeholdelse af målerne. 

I benchmarkmodellen påvirker antallet af målere vurderingen af måleromkostninger, kundeservice og administrationsomkostninger ligesom antallet af målere påvirker kundetæthedskorrektionen. 

Selskabet har påklaget afgørelsen med påstand om, at de kollektivt aflæste målere hos selskabet skal medregnes i benchmarkingen, fordi antallet af målere bør indgå i beregningen af kunderelaterede omkostninger, af administrationsomkostninger og af beregningen af kundetæthedskorrektionen.

1.2. E.ON Varmes leveringsbetingelser herunder tarifering - partstatus
Energitilsynets sekretariat har fra en lang række forbrugere under fjernvarmeforsyninger ejet af E.ON Varme Danmark ApS modtaget klager over prisfastsættelse og andre leveringsbetingelser herunder betingelser for udtræden. 

Sekretariatet har i alle disse sager meddelt forbrugerne, at kredsen af klageberettigede ikke er nærmere fastlagt i varmeforsyningsloven. Det er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler, der regulerer, hvem der kan klage til Energitilsynet. Efter disse regler er det et krav, at man har en væsentlig og individuel interesse i det spørgsmål, der indbringes for Energitilsynet. 

Det har været sekretariatets vurdering i disse sager, at forbrugerne ikke har en interesse i sagen, som adskiller sig fra den interesse, som andre slutbrugere i det pågældende forsyningsområde kunne have, og at forbrugeren derfor ikke kunne anses for klageberettiget. 

Der stilles samme krav til partsstatus som til klageberettigelse. På denne baggrund har det været sekretariatets holdning, at de pågældende forbrugere ikke er parter i en sag for Energitilsynet om leveringsbetingelser for det pågældende varmeværk. 

Sekretariatet har meddelt forbrugerne, at sekretariatet af egen drift har besluttet at tage spørgsmålet om E.ONs leveringsbetingelser, herunder tariffastsættelsen op til bedømmelse, og at forbrugeren vil blive underrettet, når Energitilsynet har truffet afgørelse i sagen.  

Tre forbrugere har indbragt sekretariatets afgørelser om manglende klageberettigelse og partstatus for Energiklagenævnet.

1.3. AffaldVarme Århus - tilbagebetaling af overdækning - partstatus
En advokat har på vegne af 60 nuværende og tidligere forbrugere under AfffaldVarme Århus klaget over, at disse forbrugere ikke anses for klageberettigede i spørgsmålet om afvikling af overdækning i AffaldVarme Århus. De 15 af disse forbrugere har fra Energitilsynets sekretariat modtaget afgørelse om, at de ikke kan anses for klageberettigede og ikke kan anses for parter i sagen. 45 af de 60 forbrugere har ikke først klaget til Energitilsynet. Energitilsynets sekretariat har således ikke truffet en afgørelse om klageberettigelse og partstatus med hensyn til disse 45 forbrugere.  

Endvidere har seks andre forbrugere individuelt påklaget Energitilsynets sekretariats afgørelse om manglende klageberettigelse til Energiklagenævnet. 

Sekretariat har modtaget 214 henvendelser fra forbrugere hos AffaldVarme Århus. Henvendelserne vedrører den model for tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet overdækning, som Energitilsynet har tiltrådt efter forhandling med AffaldVarme Århus. Efter denne model skal overdækningen betales tilbage til forbrugerne over de næste fire år gennem en nedsættelse af priserne. 

Henvendelserne stammer hovedsageligt fra fraflyttede forbrugere, da de ikke får fordel af prisnedsættelsen ved tilbagebetalingsmodellen. Klagerne finder, at det er urimeligt at de penge, som AffaldVarme Århus uretmæssigt har opkrævet af klagerne tilbagebetales til både nuværende og nye forbrugere gennem en nedsættelse af priserne. 

Energitilsynets sekretariat fandt - i overensstemmelse med Energiklagenævnets praksis - at klagerne ikke havde den fornødne individuelle interesse, da klagernes interesse ikke adskilte sig fra den interesse, som andre aftagere af varme fra AffaldVarme Århus i perioden 2008-2011 kunne have. Det er denne afgørelse om klageberettigelse, som advokaten på vegne af 60 personer har påklaget til Energiklagenævnet. 

Advokaten anfører som begrundelses for sin klage at udtalelsen om, at forbrugerne ikke har individuel interesse, idet interessen ikke adskiller sig fra andre forbrugeres, lige så godt kunne bruges som begrundelse for, at alle har individuel interesse i sagen. Derudover anfører advokaten, at begrebet individuel interesse må fortolkes på samme måde som begrebet retlig interesse. Advokaten finder, at forbrugerne har en retlig interesse, da de er berettiget til et beløb fra fjernvarmeselskabet, og dermed også har en individuel interesse. Advokaten nedlægger derfor påstand om ændring af Energitilsynets afgørelse.


2.  Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1.  Benchmarking af elnetselskaber - stadfæstelse
Ved afgørelse af 17. november 2008 har Energiklagenævnet stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 30. april 2008. Sagen var rejst af DONG Energy City Elnet (herefter DONG City) og vedrører omfanget af ekstraordinære omkostninger, som DONG City har mulighed for at trække ud af regnskabet, før selskabet benchmarkes mod de andre selskaber. 

Efter at Energitilsynet sidste år havde udmeldt effektiviseringskrav til elnetselskaberne ved afgørelse af 27. september 2007 anmodede DONG City (efter klagefristens udløb) om at endnu en post på 42 mio. kr. skulle trækkes fra DONG Citys omkostninger, før selskabet blev benchmarket mod de andre netselskaber. DONG City havde i forvejen fået udtrukket en post på 100 mio. kr. for migrerings/fusionsomkostninger. 

De 42 mio. kr. vedrørte godtgørelse til afskedigede tjenestemænd. DONG Energy fusionerede i 2006 med KE Holding. DONG City havde over for sekretariatet argumenteret for, at de 42 mio. kr. burde have status som ekstraordinære omkostninger. Selskabet henviste til, at tilsynet havde tilladt et andet selskab at trække en tilsvarende post ud af benchmarkingen, og at forpligtelsen til at betale fratrædelsesgodtgørelse udsprang af historisk ledelse. 

Sekretariatet har under sagen for klagenævnet argumenteret for, at der ikke er tale om ekstraordinære omkostninger. Ganske vist er der i de data, som danner grundlag for benchmarkingen (2005-data fra udvalgte selskaber) et enkelt selskab, hvor godtgørelse til afskedigede tjenestemænd trækkes fra. Der er imidlertid ikke tale om en afgørelse, og det er da heller ikke kommet det nævnte selskab til gode. Ligeledes var det sekretariatets vurdering, at det var en ledelsesbeslutning at lade netselskabet bære denne udgift - købssummen for selskabet var nemlig blevet reduceret med beløbet på 42 mio. kr., og tjenestemændene kom fra forskellige dele af koncernen og ikke blot fra netselskabet. 

Energiklagenævnet har stadfæstet tilsynets afgørelse med henvisning til, at det er en beslutning hos ledelsen i DONG City at lade netselskabet bære omkostningerne, skønt der var sket en reduktion af købesummen for selskabet, og at den benchmarking, der er foretaget på baggrund af selskabernes omkostninger i 2005, alene udgør det talmæssige grundlag for den af tilsynet anvendte benchmarkingmodel. Da benchmarkingen for driften i 2005 ikke udmøntede sig i effektiviseringskrav til selskaberne finder Energiklagenævnet, at der ikke er tale om sammenlignelige situationer.

2.2. E.ON Varme vedtægtsbestemmelser om forbrugerindflydelse - stadfæstelse
Energiklagenævnet har stadfæstet Energitilsynets afgørelse truffet på møde den af 28. januar 2008 om forbrugerindflydelse i E.ON Varme Danmark ApS.  

Sagen i Energitilsynet var rejst af en forbruger, der fandt, at forsyningen ikke overholdt varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse. Det var Energitilsynets sekretariat enig i, og indledte derfor en forhandling med forsyningsselskabet med henblik på at bringe dette til ophør. Efter varmeforsyningsloven er forhandlingen en forudsætning for, at tilsynet evt. senere kan give forsyningen et pålæg om at ændre vedtægterne. 

Det var klagers opfattelse, at Energitilsynet burde have underkendt alle vedtægtændringer siden den oprindelige klage, og at Energitilsynet ikke burde have forhandlet med varmeforsyningen om at ændre vedtægterne. Klageren fandt videre, at Energitilsynet burde have pålagt varmeforsyningen at danne et repræsentantskab valgt af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet E.ONs anlæg, og at Energiklagenævnet burde påtale, at Energitilsynet ikke havde givet et pålæg. 

E.ON Varme ændrede ved forhandlingen vedtægterne således, at fire kommunalbestyrelser hver vælger et medlem af forsyningens bestyrelse på i alt syv personer, selvom kommunerne ikke er ejere/medejere af det pågældende fremføringsanlæg. Bestyrelsen er efter vedtægterne beslutningsdygtig når samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer samt mindst ét kommunalbestyrelsesvagt medlem er til stede. Anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog skal mindst et generalforsamlingsvalgt medlem udgøre en del af flertallet. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

Energitilsynet bemærkede til disse bestemmelser, at de på den ene side indebærer, at de kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer har mulighed for at blokere et forslag fra virksomhedens ejere, og på den anden side at de kommunalt valgte medlemmer ikke kan gennemtrumfe et forslag, som ejerne er imod. Tilsynet fandt, at vedtægterne tilgodeser ejernes legitime interesser i virksomhedens drift på en måde, som ikke griber mere ind i forbrugerindflydelsen, end interessen tilsiger. Energitilsynet besluttede derfor på mødet den 28. januar 2008, at vedtægterne var i overensstemmelse med bestemmelserne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningsloven. 

Energiklagenævnet var enig med Energitilsynet heri. Energiklagenævnet var ikke enig med klageren i, at Energitilsynets sekretariat ikke burde have forhandlet med varmeforsyningen om at ændre vedtægterne, eller andre af klagerens påstande. Energiklagenævnet var også enig med Energitilsynet i, at varmeforsyningsloven ikke regulerer hvilke konsekvenser, det skal have, at varmeforsyningens vedtægter i en periode ikke har været i overensstemmelse med loven. 

Energiklagenævnet bemærkede, at klageren havde adgang til at indbringe uenigheden med forsyningen for Energitilsynet efter lovens § 23k, stk. 4, og at klageren derfor var part i sagen og var klageberettiget.

2.3. Nye afgørelser om godkendelse af priser for forsyningspligtig el i 2. kvartal 2006 - ophævelse
Energiklagenævnet har den 20. oktober 2008 ophævet Energitilsynets afgørelse af 23. juni 2008 om ændring af afgørelse om elforsyningspligtpriser for 2. kvartal 2006. 

Klagen til Energiklagenævnet var indgivet af Dansk Energi som mandatar for en række forsyningspligtige elselskaber, som ikke fandt, at det var berettiget, at de skulle tilbagebetale en overdækning fra 2. kvartal 2006, som Energitilsynets sekretariat først havde opdaget tidligt i 2008, og hvor tilsynet nu i sin afgørelse af 23. juni 2008 krævede, at de berørte selskaber indregnede denne overdækning i deres fremtidige kvartalspriser (over 2 kvartaler). 

Sagen var speciel og vanskelig at vurdere for tilsynet i og med, at sagen bundede i en ensidig fejl fra Energitilsynets sekretariats side (en fejl i det regneark, som ligger til grund for tilsynets godkendelse/ikke-godkendelse af de anmeldte kvartalspriser), men hvor tilsynet med sin afgørelse af egen drift forsøgte at genoprette en korrekt retstilstand i forhold til lovgrundlaget om forsyningspligtig el. 

Energitilsynet anerkendte i sin afgørelse, at udgangspunktet i sagen var, at de berørte selskaber havde en berettiget og beskyttelsesværdig forventning om ikke at blive korrigeret efter så lang tid og efter en ensidig fejl fra Energitilsynets side.   

Samtidig fandt Energitilsynet dog, at en række modstående (lov)hensyn gjorde, at tilsynet måtte tage sagen op og forsøge at rette op på tilsynets fejlagtige prisgodkendelser fra 2. kvartal 2006, som i alt betød, at de 27 berørte selskaber fik en uberettiget overdækning på ca. 33 millioner kroner i kvartalet. 

Således lagde tilsynet vægt på den krænkelse af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, som lå i, at visse selskaber fik lov at beholde en uretmæssig overdækning på bekostning af de øvrige selskaber. En korrekt materiel behandling i forhold til lovgrundlaget ville netop betyde, at 27 selskaber havde fået en afgørelse, hvor de blev påbudt at sætte deres priser ned. Tilsynet vurderede også, at overdækningen nemt og hurtigt kunne indregnes i de fremtidige priser i lighed med de øvrige sager om historisk overdækning, som først nu er ved at blive afsluttet. 

Samtidig bunder hele forsyningspligt-reguleringen i forbrugerhensyn, og denne grundtanke hos lovgiver ønskede tilsynet at beskytte - uanset at beløbene per forbruger var små. 

Endelig var det også vigtigt for tilsynet at demonstrere en vilje til at udøve lovmæssig forvaltning ved at forsøge at rette op på den fejlagtige anvendelse af loven (udmøntet i prisreguleringsmodellen) i 2. kvartal 2006, hvilket altså betød, at tilsynet traf 27 begunstigende forvaltningsafgørelser (prisgodkendelser), hvor tilsynet faktisk skulle have udstedt påbud til selskaberne om at nedsætte deres priser.  

Energiklagenævnet fandt i sin afgørelse, at den berettigede forventning hos selskaberne konkret vejede tungere end de modsat rettede hensyn (som omtalt ovenfor). Energiklagenævnet lagde vægt på, at fejlen udelukkende lå hos tilsynets sekretariat, at der var gået mere end 2 år siden fejlen blev begået, hvilket styrkede selskabernes berettigede forventning, og at beløbet per forbruger ikke var særlig stort. Derfor var tilsynet ikke berettiget til at tilbagekalde og træffe nye afgørelser over for de 27 selskaber.


3.  Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser. 

Elprisstatistik oktober 2008Elprisstatistik oktober 2008 er vedlagt som bilag.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO