Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 29. september 2008

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde 95
2. Meddelelser fra formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

Sager til beslutning

4. Lemvig Varmværk A.m.b.A. - kapitalindskud i Lemvig Kraftvarme A/S
5. Ribe Fjernvarme - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af spidseffekt
6. Frøstrup Fjernvarmeværk - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrug
7. Dong Energy (Måbjergværket A/S) - opfølgning på afgørelse af 28.2.06 - hjemvist 31.3.08

Sager til orientering/drøftelse

8. Problemstillinger vedrørende hvile-i-sig-selv princippet og samtidighedsprincippet i relation til fusioner og opkøb
9. Status for tjeklistegennemgang af forskrifter
10. Eventuelt

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Holmblad, Lone Johnsen, Ulla Neergaard, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Torben Riber og Mogens Arndt.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Carsten Smidt og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 95

Afgørelse

Energitilsynet vedtog at erklære Jens Roesgaard for inhabil under behandlingen af dagsordenens punkt 6: Frøstrup Fjernvarmeværk - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrug i henhold til § 11, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.     

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden orienterede om, at Energitilsynet den 21. august 2008 for 5. gang har offentliggjort fjernvarmeforsyningernes priser på Energitilsynets hjemmeside. Listen over fjernvarmepriser er ajourført med priser anmeldt i tilsynets elektroniske register pr. 21. august 2008 og omfatter priser fra 433 fjervarmeforsyninger, hvilket svarer til, at 95 pct. af forbrugerpriserne på varme er på Energitilsynets hjemmeside

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet

Punkt 4:

Lemvig Varmværk A.m.b.A. - kapitalindskud i Lemvig Kraftvarme A/S

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med etableringen af et biogasanlæg i Lemvig - Lemvig Biogas A.m.b.A. - blev der indgået aftale mellem Lemvig Biogas A.m.b.a. og Lemvig Varmeværk A.m.b.A. (ejer 100 % af Lemvig Kraftvarmeværk) om, at varmeværket aftog biogas som brændsel.  

Varmeværket fandt i forbindelse med etableringen, at risikoen for varmeforbrugerne skulle begrænses - der kunne f.eks. ske svigt i leverancerne af biogas - hvorfor produktionen af varme på biogas skulle placeres i et særskilt selskab - Lemvig Kraftvarmeværk. Etableringen af kraftvarmeværket skete samtidig med en større udvidelse af varmeværkets ledningsnet.

Anlægsudgifterne til ledningsnettet udgjorde kr. 65.030.882. Ledningsnettet blev dels finansieret gennem henlæggelser kr. 1.163.000 dels gennem et nyt kreditforeningslån.

Lemvig Varmeværk A.m.b.A. optog i forbindelse med udvidelserne et samlet kreditforeningslån på var på 67 mio. kr. og 3 mio. kr. heraf blev indskudt som aktiekapital i Lemvig Kraftvarme A/S men resten af lånet blev anvendt på ledningsudvidelser. I kraftvarmeværket er Lemvig Varmeværk A.m.b.A. eneaktionær og eneaftager af varmeproduktionen. 

Lemvig Varmeværk A.m.b.A. har siden etableringen af kraftvarmeværket indregnet renteudgifterne ved kreditforeningslånet i fjernvarmepriserne - herunder også renteudgifterne af den del af kreditforeningslånet, der kan henføres til de 3 mio. kr., der blev indskudt i Lemvig Kraftvarme A/S som aktiekapital.  

Begrundelse

I relation til det forhold at der er tale om investering i et selskab indeholder varmeforsyningsloven ikke bestemmelser om, at bestemte selskabsformer skal eller ikke skal anvendes. Varmeforsyningsloven opererer alene med begreberne forsyning, virksomhed, anlæg og værk. Den enkelte varmeforsyningsvirksomheds struktur kan således variere. Varmeforsyningen kan være en kommunalt ejet forsyning, et A.m.b.a., et I/S, et A/S eller anden selskabsform.

Imidlertid fremgår det af varmeforsyningslovens § 23g, at varmeforsyningsselskaber selskabsmæssig skal adskille produktionsanlæg og distributionsnet. Kravet gælder dog kun, hvis nettet ikke er ejet enten af en kommune eller er forbrugerejet. 

Denne bestemmelse blev indsat i varmeforsyningsloven ved ændring af loven i 2000 (451 af 31. maj 2000). Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen er foreslået:

" Til sikring af forbrugerindflydelsen foreslås det, at driften af de fremføringsanlæg, der ikke er forbrugerejede eller kommunalt ejede, skal udøves i et selvstændigt selskab."

Det forhold, at et produktionsanlæg selskabsmæssigt adskilles fra distributionsnettet, er med andre ord betragtet som en styrkelse af gennemsigtigheden til beskyttelse af forbrugerne.

I den foreliggende sag er der tale om en forbrugerejet fjernvarme forsyning, som får varme fra et produktionsanlæg, som er ejet af det forbruger ejede selskab. Den selskabsmæssige adskillelse har dermed ikke været et lovbundet krav, men varmeforsyningsloven hindrer ikke de forbrugerejede selskaber eller de kommunale selskaber i frivilligt at lave en sådan adskillelse. 

For så vidt angår biogaskraftvarmeværker, der leverer vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et kollektivet varmeforsyningsanlæg, er sådanne værker omfattet af varmeforsyningslovens § 20 b. Denne bestemmelse blev ligeledes indsat i varmeforsyningsloven ved den før omtalte ændring i 2000. 

Hensigten med bestemmelsen er således at fremme udbygningen af bl.a. biogaskraftvarmeanlæg. Derudover forudsætter forarbejderne, at en indtægt opnået i datterselskabet skal fragå i moderselskabets varmepris.  

Dermed forudsætter bestemmelsen dels, at forbrugerejede og kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder kan eje datterselskaber dels, at forsyningsvirksomhederne kan investere i datterselskaber med henblik på at opnå en indtægt til nedsættelse af varmeprisen. 

Når lovgivningen således forudsætter, at en varmeforsyning kan investere i et biogaskraftvarmeværk følger det, at værket også kan indregne finansieringsudgifterne af kraftvarmeværket i varmeprisen i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk.1. 

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at Lemvig Varmeværk A.m.b.A. i fjernvarmeprisen kan indregne renteudgifterne ved det lån, der er anvendt til etablering af Lemvig Kraftvarme A/S (et datterselskab), der producerer fjernvarme på biogas, som nødvendige udgifter i varmeprisen. 
  • at denne afgørelse ikke indebærer en vurdering af, om regnskaberne for Lemvig Varmeværk A.m.b.A. eller Lemvig Kraftvarme A/S i øvrigt overholder varmeforsyningslovens prisbestemmelser.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

Ribe Fjernvarme - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af spidseffekt

Sagsbeskrivelse

Ribe Fjernvarme Amba havde henvendt sig til Energitilsynet for at få en vurdering af, om maksimalbelastning/spidseffekt var et rimeligt og retfærdigt grundlag til brug for afregning af den faste betaling, det vil sige den betaling, der i form af et effektbidrag var møntet på at dække fjernvarmeforsyningens faste omkostninger.

Hos Ribe Fjernvarme udgjorde effektbidraget sammen med en abonnementsbetaling den samlede faste betaling. Forbruget af fjernvarme blev afregnet efter energiforbruget målt i MWh.

Begrundelse

Spørgsmålet var, om den måde Ribe Fjernvarme praktiserede metoden på, reelt udtrykte fjernvarmeforbrugernes træk på værkets kapacitet, og som derfor med rimelighed kunne ligge til grund for beregningen af forbrugernes andel af de faste omkostninger. Styringsmæssigt kunne det indvendes, at fjernvarmeforbrugerne blev afregnet efter deres maksimalbelastning uanset hvornår i døgnet og året den optrådte. Derfor var fjernvarmeforbrugernes maksimalbelastning ikke kædet sammen med værkets maksimaltidspunkter, det vil sige de tidspunkter, hvor Ribe Fjernvarme så at sige havde planlagte maksimalbelastninger. Det var ikke rimeligt, at værkets faste omkostninger blev fordelt på et grundlag, der ikke var relateret til værkets faktiske belastningsomkostninger, og som derudover havde et indbygget tilfældighedselement i sig. Princippet indebar at det var tilfældigt, om fjernvarmeforbrugeren dækkede vedkommendes rimelige andel af de faste omkostninger, der var nødvendige for forsyningen med fjernvarme.

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav:

  • at Energitilsynet ikke i varmeforsyningsloven finder grundlag for at anvendelse af maksimalbelastning som beregningsgrundlag for et værks effektbidrag generelt er i strid med varmeforsyningsloven.   
  • at Energitilsynet finder, at da den beskrevne beregningsmetode ikke relaterer sig til værkets faktiske omkostninger ved maksimalbelastningen og indeholder et væsentligt tilfældighedselement, er der grundlag for at justere modellen med henblik på at minimere tilfældighedselementet, og i højere grad at relatere modellen til de faktiske omkostninger for også at opnå miljø- og plan-lægningsmæssige gevinster.
  • at bemyndige Energitilsynet sekretariatet til at indlede drøftelser med Ribe Fjernvarme Amba.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 6:

Frøstrup Fjernvarmeværk - opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrug

Sagsbeskrivelse

Frøstrup Fjernvarmeværks tarifering indebar, at der i praksis var tale om progressiv tarif, det vil sige en tarif med et fast (forbrugsuafhængigt) bidrag pr. forbruger og et progressivt bidrag pr. forbrugt energienhed. Spørgsmålet var, om den måde Frøstrup Fjernvarmeværk praktiserede metoden på, reelt udtrykte fjernvarmeforbrugernes træk på værkets kapacitet, og om metoden derfor med rimelighed kunne ligge til grund for beregningen af forbrugernes andel af de faste omkostninger. I den konkrete sag blev en varmeforbruger afregnet ved én hovedmåler for 20 mindre ejendomme, der enkeltvis var sammenlignelige med de øvrige mindre varmeforbrugere. Dermed kom denne forbruger til at fremstå som én stor forbruger med deraf følgende stor og progressiv betaling i effektbidrag, selv om ejendommene hver især i gennemsnit havde et forholdsvis lavt fjernvarmeforbrug.

Begrundelse

Selve den omstændighed, at det var fælleskøbet af fjernvarmen der styrede effektbetalingen i sagen, var der hverken saglig eller omkostningsmæssig begrundelse for. Endvidere var der heller ikke saglig eller omkostningsmæssig begrundelse for, at der skulle betales et effektbidrag pr. forbruger uanset forbrugets størrelse op til en vis grænse. 

Tilkendegivelse

Energitilsynet tilkendegav: 

  • at varmeforsyningsloven ikke direkte regulerer grundlaget for et værks effektbidrag. Det må forudsættes at beregningsmetoden fastlægges på et objektivt og sagligt grundlag, men 
  • at det må anses for urimeligt, at Frøstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a.?s effektbidrag varierer med den enkelte fjernvarmeforbrugers aktuelle aftag af energi på en sådan måde, at effektbidraget i sammenhæng med en minimumsdebitering ikke afspejler forbrugernes træk på værkets kapacitet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. 
  • at bemyndige Energitilsynets sekretariat til at indlede drøftelser med Frøstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. med henblik på en ændring af tariferingen, under hensyntagen til værkets varmegrundlag. 

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 7:

Dong Energy (Måbjergværket A/S) - opfølgning på afgørelse af 28.2.05 - hjemvist 31.3.08.

Sagsbeskrivelse

Sagen rejser det spørgsmål, om Energitilsynet kan tilslutte sig Energiklagenævnets bemærkninger om, at henlæggelsesreglerne finder anvendelse i den konkrete sag om skrotning af Måbjergværket, og at bemærkningerne lægges til grund.

Derudover rejses spørgsmålet om krav til dokumentation for tidspunktet for den faktiske skrotning af værket.  Endelig skulle Energitilsynet tage stilling til, hvornår afskrivningsreglerne kan finde anvendelse.

Måbjergværket A/S har i januar 2006 bedt Energitilsynet om at vurdere, om Måbjergværket løbende kan indregne henlæggelser til skrotning i den omkostningsbestemte pris for varme og affaldsbehandling. Spørgsmålet er også aktuelt for DONG Energy?s fem andre affaldsbaserede kraftvarmeværker.

Sagen har været behandlet af sekretariatet 2 gange og efterfølgende af Energiklagenævnet. Sekretariatet fandt ikke, at varmeforsyningsloven og afskrivningsbekendtgørelse indeholdt hjemmel til en løbende indregning af skrotningsomkostninger. Måbjergværket har påklaget denne afgørelse til Energiklagenævnet.

Nævnet har således bemærket, at forudsat at skrotning af anlægget bliver aktualiseret, som følge af, at driften af anlægget ikke videreføres af hverken klager eller andre, er det Energiklagenævnets opfattelse, at bestemmelsen om henlæggelser i afskrivningsbekendtgørelsen giver mulighed for, at der henlægges til fremtidige skrotningsudgifter, og at henlæggelserne tidligst vil kunne påbegyndes 5 år før det planlagte skrotningsår under hensyntagen til en eventuel levetidsforlængelse.

Nævnet bemærkede også, at det gerne havde set, at afskrivningsbekendtgørelsen indeholdt specifikke regler om behandlingen af omkostninger til skrotning. 

Begrundelse

På baggrund af Energiklagenævnets afgørelse og bemærkningerne heri, lagde Energitilsynet til grund, at - forudsat at skrotning af anlægget bliver aktuelt, som følge af at driften af anlægget ikke videreføres af hverken klager eller andre - kan bestemmelsen om henlæggelser i afskrivningsbekendtgørelsen finde anvendelse.

Herefter skulle der tages stilling til, fra hvornår henlæggelsesreglerne kan finde anvendelse. Afskrivningsbekendtgørelse anvender betegnelsen "idriftsættelsesåret". I relation til skrotning må dette forstås som skrotningsåret.

Nedlæggelse af et forbrændingsanlæg for affald kræver for værker med en el-effekt på op til 25 MW forudgående udarbejdelse af et projektforslag, samt kommunalbestyrelsens godkendelse heraf. For værker med en kapacitet på over 25 MW kræves en tilladelse fra klima- og energiministeren. Som dokumentation for at skrotningen er aktuel, finder sekretariatet på den baggrund, at der skal foreligge et projektforslag, som er godkendt af kommunalbestyrelsen/ en tilladelse fra ministeren til nedlæggelsen. Skrotningsåret vil herefter fremgå af projektforslaget/tilladelsen og danne baggrund for, fra hvornår henlæggelsesreglerne kan finde anvendelse.

På den baggrund fandt Energitilsynet, at affaldsværket på baggrund af et godkendt projektforslag/ en tilladelse fra ministeren kan indregne henlæggelser i op til 5 år fra skrotningsåret, som det fremgår af projektforslaget.

Energitilsynet fandt imidlertid at reglerne på dette område er uklare, og at Energitilsynet i medfør af varmeforsyningsloven, bør gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at reglerne bør præciseres, så der ikke fremover kan være tvivl om klarheden af hjemlen til at indregne skrotningsomkostninger i priserne forud for skrotningsåret.

Måbjergværket havde i den konkrete sag anmodet om, at få mulighed for at indregne omkostningerne i hele værkets restlevetid. Klager har mulighed for, at søge dispensation fra tidsfristen vedrørende henlæggelser. En sådan ansøgning vil - på tilsvarende vis som den generelle anvendelse af henlæggelsesreglerne på situationen - kræve dokumenteret sikkerhed for anlæggets nedlæggelse i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af værket i henhold til reglerne om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg/ en tilladelse fra ministeren.

Hvis værket i øvrigt skulle have mulighed for at indregne skrotningsomkostningerne i hele værkets levetid, ville det kræve at afskrivningsreglerne kunne finde anvendelse.

I så tilfælde ville skrotningsomkostningerne skulle indgå som en del af værkets anlægssum. Sekretariatet vil imidlertid - som dokumentation for tidspunktet for værkets skrotning - kræve, at omkostningerne hertil og tidspunktet herfor skal fremgå af projektforslag godkendt forud for etableringen og dermed indgå i projektets samfundsøkonomiske vurdering. Det er ikke tilfældet i den konkrete sag, hvorfor Energitilsynet ikke fandt, at afskrivningsreglerne kan finde anvendelse.   

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at Energitilsynet lægger i overensstemmelse med Energiklagenævnets bemærkninger i afgørelse af 31. marts 2008 til grund, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer omfatter henlæggelser til skrotning, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 8. juni 2007 om ændring af bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv., § 5.
  • at det er et krav for anvendelse af reglerne om henlæggelser i forbindelse med et anlægs skrotning, at tidspunktet for skrotningen er fastsat og dokumenteret i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1 for anlæg med en el-effekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

For at kunne tage stilling til en eventuel undtagelse i henhold til bekendtgørelsens § 8, fra henlæggelsesreglernes tidsramme på 5 år, skal Energitilsynet have dokumentation for den faktiske skrotning i form af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen til nedlæggelse af anlægget i henhold til bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1. for anlæg med en eleffekt på op til 25 MW eller for anlæg med en kapacitet på over 25 MW i form af en tilladelse fra klima- og energiministeren til skrotningen i henhold til elforsyningslovens § 11, stk. 1.

Energitilsynet ikke finder, at reglerne om afskrivninger kan anvendes i den konkrete sag, idet værket ikke har forelagt dokumentation for, at skrotningsomkostningerne samt tidspunktet for skrotningen er indgået i projektforslag om værkets etablering og dermed har indgået i værkets anlægssum.

Energitilsynet tilkendegav:

  • at Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at reglerne om henlæggelser til nyinvesteringer i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer, mv. med senere ændringer bør tydeliggøres, så det fremgår klart, at reglerne også omfatter henlæggelser til skrotning.
  • at Energitilsynets sekretariat bemyndiges til at gøre klima- og energiministeren opmærksom på, at problemstillingen bør medføre overvejelser om andre ændringer i regelgrundlaget.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 8:

Problemstillinger vedrørende hvile-i-sig-selv princippet om samtidighedsprincippet i relation til fusioner og opkøb

 

Energitilsynet drøftede problemstillinger vedrørende hvile-i-sig-selv princippet og samtidighedsprincippet i relation til fusioner og opkøb.

Punkt 9:

Status for tjeklistegennemgang af forskrifter

 

Energitilsynet blev orienteret om status for tjekliste gennemgang af forskrifter. 

Punkt 10:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 27. oktober 2008.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO