Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets Sekretariat

1.      Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1.   Vestjyske Net - afslag på forhøjelse af rådighedsbeløb
Dansk Energi har som mandatar for Vestjyske Net 150 kV A/S indbragt en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat vedrørende Vestjyske Nets ansøgning om forhøjelse af rådighedsbeløbet for Energiklagenævnet. Med afgørelsen meddelte sekretariatet, at den investering som var begrundelse for anmodningen, og som vedrørte omfattende omgalvanisering/levetidsforlængelse af 29,2 km tostrenget luftledningsstrækning mellem Videbæk og Idumholm, ikke kunne godkendes som en nødvendig nyinvestering, jf. § 2, stk. 1, nr. 13 og dermed også § 13, stk. 1, nr. 1 i Indtægtsrammebekendtgørelsen.

1.2.   NV Net - afslag på forhøjelse af rådighedsbeløb
Advokat Jonas Bruun har på vegne af NV Net A/S indbragt en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat vedrørende forhøjelse af rådighedsbeløbet for Energiklagenævnet. Med afgørelsen meddelte sekretariatet, at ansøgningen om forhøjelse af indtægtsrammen - begrundet i udgifterne til tre anlæg - ikke kunne imødekommes i henhold til Indtægtsrammebekendtgørelsen, da alle tre anlæg var idriftsat før 1. januar 2005.

1.3.   AffaldsVarme Århus - tilbageførelse af overdækning
Energitilsynets sekretariat har den 6. september 2007 afgjort, at AffaldVarme Århus skal tilbageføre den ved udgangen af 2006 akkumulerede overdækning på ca. 575 mio. kr. til varmeforbrugerne over en periode på 4 år. Sagen er afgjort på baggrund af et forlig.

En borger har ved e-post af 26. september 2007 henvendt sig til Energitilsynets sekretariat med bemærkning om at ville anke Energitilsynets afgørelse af 6. september 2007 om at tillade, at beløbet tilbagebetales over en fireårig periode.

Energitilsynets sekretariat har oversendt korrespondancen til Energiklagenævnet som rette myndighed, idet sekretariatet dog har bemærket, at borgeren efter sekretariatets vurdering ikke på det foreliggende grundlag er klageberettiget. Sekretariatets vurdering bygger på det forhold, at sagen er taget op af egen drift, hvilket må medføre, at forbrugerne ikke umiddelbart kan antages at have den væsentlige og individuelle interesse i sagen, der ligger i partsbegrebet. 

1.4.   Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. - en forbruger klager over forhandlingsløsning
En forbruger klagede i november 2006 på vegne af en boligforening over fordelingen mellem faste og variable afgifter samt den faste afgifts størrelse i forsyningsområdet under Skuldelev Energiselskab a.m.b.a.

Energitilsynets sekretariat fandt ikke, at fordelingen mellem faste og variable omkostninger var urimelig i henhold til varmeforsyningslovens § 21 stk. 4. Sekretariatet vurderede, at det ville føre til en markant stigning i den faste afgift for samtlige forbrugere i forsyningsområdet, såfremt fjernvarmen skulle afregnes efter et fuldstændigt omkostningsægthedsprincip. Den del af sekretariatets afgørelse er ikke indbragt for Energiklagenævnet.

Sekretariatet fandt det derimod ikke rimeligt, at samtlige forbrugere opkræves samme faste afgift uanset boligareal, da den faste afgift som udgangspunkt skal modsvare forbrugerens mulige belastning af fjernvarmenettet. Sekretariatet forhandlede derefter med energiselskabet i overensstemmelse med forhandlingspligten i varmeforsyningsloven med henblik på at få bragt det urimelige forhold til ophør.

Sekretariatet tilsluttede sig energiselskabets vurdering af, at det er nødvendigt af hensyn til energiselskabets økonomiske situation, at der ikke sker nogen forringelse af beregningsgrundlaget for den faste afgift i forsyningsområdet. Tilsynet accepterede ikke af hensyn til de små forbrugere i området energiselskabets forslag om først at indføre en gradueret fast afgift, når selskabet var gældfrit (9 år). Sekretariatet fandt det dog af hensyn til de store forbrugere heller ikke rimeligt, hvis energiselskabet straks blev pålagt at indføre en fuldkommen graduering af den faste afgift.

På baggrund af en samlet afvejning af hensynene til henholdsvis de små og store forbrugere afgjorde sekretariatet derfor, at Skuldelev energiselskab a.m.b.a. skal indføre en gradueret fast afgift, når selskabets økonomi er forbedret i en sådan grad, at det ikke vil få urimelige virkninger for de store varmeforbrugere at indføre en mere kostægte tarifering. Denne del af sekretariatets afgørelse er påklaget til Energiklagenævnet. Såvel fjernvarmeværket som sekretariatet vil følge op på, hvornår en sådan omlægning er mulig.  

1.5.   Klage over afvisning af at behandle klage
Energitilsynets sekretariat afholdt den 27. september 2007 et møde med en klager, som adskillige gange har henvendt sig pr. e-mail, med henblik på at konkretisere, hvor mange af de fremførte påstande i klagerens henvendelser, der vedrører områder, der ligger indenfor Energitilsynets eller Ankenævnet på Energiområdets kompetenceområder.

På mødet med klageren blev det konkretiseret, at klageren blandt andet klagede over Dong Energy´s forhøjelse af abonnementsafgiften i det gamle Københavns Energis forsyningsområde. Klageren blev på mødet oplyst om, at spørgsmålet om denne abonnementsforhøjelse er under behandling i Energitilsynet, og at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen.

For så vidt angår de mange øvrige klagepunkter kunne klageren enten ikke konkretisere disse, og derfor ikke medvirke til sagens nødvendige opklaring, eller det fremgik, at klagerne vedrørte områder, der ligger udenfor såvel Energitilsynets som Ankenævnet på Energiområdets kompetenceområder.

På denne baggrund blev det mundtligt meddelt klageren, at Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet måtte afvise at behandle disse klager. Klageren fik herefter fremsendt referat fra mødet, hvoraf dette fremgik.

Klageren har herefter indklaget sekretariatets beslutning om ikke at behandle hans klager for Energiklagenævnet.


2.      Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1.   Klage over regulering af forsyningspligtpriser for 1. kvartal 2005 - stadfæstelse
Energiklagenævnet har den 16. oktober 2007 stadfæstet Energitilsynets afgørelser om regulering af de forsyningspligtige udmeldte priser for 1. kvartal 2005. Reguleringen vedrørte dels den faste kvartalsvise forsyningspligtpris til ikke-timemålte forbrugere, dels reguleringen af balancerings- og administrationsbidrag, der tillægges timespotprisen for elektricitet til timemålte forbrugere.

Energitilsynets afgørelser var indbragt for Energiklagenævnet af Dansk Energi som mandatar for 25 forsyningsopligtige virksomheder.

Dansk Energi fremførte til støtte for sin klage, at Energitilsynet ved sin priskontrol havde foretaget en maksimalprisfastsættelse, der ikke har hjemmel i elforsyningslovens § 72, stk. 2, og at den anvendte metode for proskontrol er uforenelig med denne bestemmelse.

Ved kontrollen af de forsyningspligtige virksdomheders priser for 1. kvartal 2005 havde Energitilsynet fastlagt markedets prisniveau ved hjælp af en nærmere fastlagt metode, og tilsynet havde givet de virksomheder, hvis priser oversteg det derved fastlagte markedsprisniveau påbud om at nedsætte priserne.

Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne for 1. kvartal 2005 har haft den fornødne hjemmel, og at kontrollen har været udøvet sagligt og lovligt.

Energiklagenævnets stadfæstelse danner herefter praksis for i alt 150 efterfølgende klager vedrørende kvartalspriskontrollen for perioden 1. kvt. 2005 til og med 3. kvartal 2007.

2.2.   Forsyningspligtpriser - afslag på anmodning om opsættende virkning
Energiklagenævnet har den 14. september 2007 giver afslag på tre anmodninger om opsættende virkning af klage over Energitilsynets afgørelser af 28. og 30. november og 30. december 2006 om efterregulering af forsyningspligtselskabernes priser indbragt af Dansk Energi, Holst advokater og advokatfirmaet Jonas Bruun på vegne af i alt 17 forsyningspligtselskaber.

Energiklagenævnet henviser i sin afgørelse til, at Østre Landsret i kendelse af 29. august 2007 har bestemt, at en sag anlagt mod Energiklagenævnet af Dansk Energi på vegne af et antal forsyningsselskaber angående efterreguleringen af selskabernes forsyningspligtpriser for 2002 og 2003, ikke blev tillagt opsættende virkning.

Energiklagenævnet bemærkede i den forbindelse, at efterregulering af forsyningspligtpriser for fremtiden ikke vil kunne tillægges opsættende virkning.

Herefter, og da efterreguleringen ikke findes at medføre et uopretteligt økonomisk indgreb overfor selskaberne, fandt Energiklagenævnet ikke, at der forelå sådanne grunde, der kan føre til, at udgangspunktet om at en klage ikke tillægges opsættende virkning burde fraviges.

2.3.   Elro net - opkrævning af pristillæg - stadfæstelse.
Energiklagenævnet har den 17. september 2007 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets formand den 15. august 2005.

Sagens vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt F.L. Smidt skal betale et særligt pristillæg til ELRO efter en fusion mellem ELRO Net og Dania Elforsyning, hvor pristillægget dækker omkostninger til investeringer/ombygninger i Danias net i forlængelse af fusionen mellem Dania og ELRO, og hvorvidt F.L. Smidth skal betale et pristillæg og en forhøjelse af dette pristillæg til dækning af en underdækning for det samlede elforbrug i det tidligere Dania.
I formandens afgørelse blev det meddelt ELRO Net A/S og F. L. Smidt, at det fandtes, at det var i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at det tidligere Dania Elforsyning i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002 opkrævede et forhøjet pristillæg på 30 øre/kWh til dækning af underdækningen i 2002 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings forsyningsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.

Endvidere blev det besluttet, at det fandtes at være i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S opkræver samme øre/kWh beløb - 3,5 øre/kWh - til dækning af underdækningen pr. 1. januar 2003 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings bevillingsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.

Endelig blev det besluttet, at det fandtes at være i strid med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S hos Fl. Smidth A/S fra 1. januar 2003 har opkrævet et pristillæg på 7,0 øre/kWh til dækning af forbedringer af forsyningssikkerheden, nye transformere og renoveringen af nettet, idet der i pristillægget indgår dækning af omkostninger til renovering af ELRO´s 60/10 kV station. Faktiske omkostninger på leveringsniveauet, F.L. Smidth aftager på, udgør 8,6 øre/kWh, hvoraf 2,8 øre/kWh vedrører ELRO´s 60/10 kV station. Pristillægget for F.L. Smidth findes således alene at kunne udgøre 5,8 øre/kWh.

2.4.   Midtjyske Net A/S  - indtægtsrammer og rådighedsbeløb for 2000-2003 - stadfæstelse
Energiklagenævnet har den 17. september 2007 stadfæstet Energitilsynets afgørelse på mødet den 28. juni 2005 vedrørende indtægtsrammer og rådighedsbeløb for Midtjyske Net.

Sagen omhandlede fastsættelse af indtægtsrammer efter bekendtgørelse nr. 899. Bekendtgørelse nr. 899 var gældende for 2004. Bekendtgørelsen blev 1. januar 2005 afløst af den nugældende indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1520.

Udarbejdelse og udmeldelse af indtægtsrammer, fastsættelse af forrentning mv. efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 944 bortfaldt med ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 899. Alene sager vedrørende opgørelsen af aktivværdier og driftsomkostninger for perioden 2000-2003 skulle færdigbehandles af Energitilsynet, jf. bekendtgørelse nr. 899 § 23, stk. 2.

Energitilsynet besluttede på mødet den 28. juni 2005, at meddele Midtjyske Net A/S, at øgede omkostninger til demontering af luftledninger i 2001, 2002 og 2003 ikke kan opkræves, idet § 39 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder blev ophævet med ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder.

Endvidere blev det besluttet at meddele Midtjyske Net A/S, at selskabets rådighedsbeløb fra Eltra for 2004, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 fastsættes til det beløb selskabet anmeldte til Eltra som forventede betalinger fra Eltra i 2004. Dette rådighedsbeløb vil kunne øges, såfremt Energitilsynet meddeler dispensation i medfør af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 899 for øgede omkostninger i 2004 forhold til det, der blev lagt til grund for 2004 rådighedsbeløbet.

2.5.   Prisberegning ved genindtræden i forsyningspligten - stadfæstelse
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 26. september 2007 stadfæstet to afgørelser truffet af Energitilsynets sekretariat om DLG Fabrik Århus og Brdr. Ewers A/S genindtræden i forsyningspligten for elektricitet.

Sekretariatet fandt, at det ikke var i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, at priserne til de to virksomheder blev fastsat på basis af noteringerne på Nord Pools prisdatabase den 4. december 2002, som var datoen for en indgået kontrakt mellem Forsyning A/S og DISAM A/S om afdækning af leverancerne af elektricitet til virksomhederne.

Afgørelserne indgik i behandlingen af 10 klagesager, som DLG/Dansk Landbrugs Elforsyning A/S indgav i 2003 over en række forsyningspligtselskabers håndtering af 10 DLG-virksomheders anmodning om genindtræden i forsyningspligten per 1. januar 2003.

2.6.   Slagslunde Kraftvarmeværk fast afgift - stadfæstelse
Energiklagenævnet har den 26. september 2007 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet ikke fandt, at Slagslunde Fjernvarmeværks omlægning af tariferingsgrundlaget for den faste afgift til m2 boligareal kunne anses for urimelig.

Sekretariatets afgørelse var truffet på grundlag af en klage, hvori en forbruger under Slagslunde Varmeværk fandt, at omlægningen af tariffen fjernede ethver tilskyndelse til at foretage energibesparelser.

Energiklagenævnet fandt i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis, at der kan fastsættes en tarif, hvori der opkræves fast afgift baseret på areal, medmindre der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse, hvilket Energiklagenævnet ikke fandt var tilfældet i denne sag, idet klagerens synspunkter vedrørende energisparelser ikke kunne føre til andet resultat.

2.7.   E.ON Varme - klage over stigning i varmeprisen - stadfæstelse
Energiklagenævnet har den 26. september 2007 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet havde fundet, at en stigning i varmepriserne i Frederikssund var sket som følge af stigende indregningsberettige omkostninger.

Sekretariatet havde ved behandlingen af sagen ikke fundet grundlag for at betvivle Nesa Varmes nu E.ON Varmes oplysninger om, at stigningen skyldtes stigninger i prisen på naturgas og renovering af net, hvilket begge er indregningsberettige omkostninger.

Klageren havde fremført, at udgifterne til E.ON Varme havde afskrevet renoveringsudgifterne over et for kort åremål, hvilket medførte urimelige prisstigfninger for forbrugerne.

Energiklagenævnet lagde i sin afgørelse til grund, at de ekstraordinære udgifter til renovering af det eksisterende ledningsnet, som E.ON Varme havde afholdt forud for prisstigningen var blevet regnskabsmæssigt fordelt over de efterfølgende 2-3 år med henblik på at imødegå store pristigninger, men at de udgifter som hidrører fra investeringer i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis var afskrevet over 20 år.

2.8.   CTR - forrentning af indskudskapital - ændring
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 17. september 2007 ændret Energitilsynets afgørelse af 30. marts 2005 om forrentning af indskudskapitalen i CTR.
Energitilsynet havde meddelt CTR, at Energitilsynet kunne godkende, at interessentskabet i fjernvarmeprisen for år 2003 og 2004 kunne indregne en forrentning på henholdsvis 6,2 pct. og 6,28 pct. af den indskudte kapital på 15 mio.kr.

CTR indbragte Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet med påstand om, at Energitilsynet ikke kunne "censurere" kapitalen, men at der kunne opnås en forrentning af forrentningen til indregning i fjernvarmeprisen.

Energiklagenævnet godkendte i nævnets afgørelse, at der kunne foretages en forrentning af indskudskapital for år 2003/2004, som omfattede en forrentning af forrentningen af indskudskapitalen.

Energiklagenævnet bemærkede, at Energitilsynet - som meddelt af tilsynet - både kunne vurdere forrentningssatsen og forrentningsgrundlaget i spørgsmålet om, hvorvidt en forrentning var rimelig, men at nævnet fandt det betænkeligt at anlægge en snæver fortolkning af begrebet indskudskapital, da Energitilsynet ville kunne bringe varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, i anvendelse, hvis indskudskapitalen blev af en sådan størrelse, at forrentning heraf ville medføre urimelige priser.

Energitilsynets sekretariat skal til Energiklagenævnets afgørelse bemærke, at afgørelsen ændrer mange års fast praksis om, at kun faktisk indskudt kapital - med det tidligere Gas - og Varmeprisudvalgs, nu Energitilsynets - godkendelse, kan blive forrentet i fjernvarmepriserne. Afgørelsen skelner heller ikke mellem de forskellige klasser af egenkapital.

Det er sekretariatets opfattelse, at afgørelsen rejser spørgsmålet om, på hvilket grundlag Energitilsynet skal vurdere om en samlet forretning medfører urimelige priser. Indtil et sådant grundlag er endeligt etableret, vil reglerne om godkendelsen af forrentning være vanskelig at administrere.      

Energitilsynet bør efter sekretariatets opfattelse være særligt opmærksom på, at en forrentning af forrentningen selv med en rimelig rentesats efter få år er af en sådan størrelse, at det formentlig vil være billigere for fjernvarmeforbrugerne, hvis ejerne af fjernvarmeforsyningen udlodder indskudskapitalen og erstatter kapitalen med et lån.

2.9.   Østdeponi - Horsens kraftvarmeværks prisberegning - ophævelse og hjemvisning
Ved afgørelse af 17. september 2007 har Energiklagenævnet hjemvist en af Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse, hvori sekretariatets meddelte Østdeponi, der er et fælleskommunalt selskab, der håndterer affald fra 14 kommuner, at sekretariatet ikke fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for tilsynet for at tage spørgsmålet om omkostningsfordelingen mellem affaldssiden og varmesiden på Horsens Kraftvarmeværk op til vurdering.

Sekretariatet lagde vægt på, at der var enighed mellem varmesiden og den største del af affaldssiden (Horsens Kommune m.fl. som leverer 66 pct. af affaldet) om omkostningsfordelingen. Østdeponi leverer 34 pct. af affaldet.

Energiklagenævnet henviste til, at Energitilsynet har hjemmel til at tage stilling til, om en omkostningsfordeling er rimelig. Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet skal undersøge og vurdere fordelingen af sær - og fællesomkostninger med henblik på en afklaring af, om der foreligger krydssubsidiering eller medfinansiering.

2.10.   Nykøbing-Falster Kommune - Størrelsen af indberettet rådighedsbeløb ved salg af elnetvirksomhed - modregning i bloktilskud - hjemvisning
Energiklagenævnet har den 26. september 2007 hjemvist en klage over Energitilsynets afgørelse af 25. april 2005 vedrørende størrelsen af Nykøbing-Falster kommunes indberettede rådighedsbeløb ved salg af kommunens elnetvirksomhed til SEAS Distribution A.m.b.A. Afgørelsen blev meddelt kommunen ved brev af 3. maj 2005. Energitilsynet havde på møde den 25. april 2005 vedtaget, at et vederlag på, i alt 3 mio. kr. for salg af 33 transformergrunde, lagerbeholdning, biler og andet løsøre skulle medregnes i opgørelsen af Nykøbing Falster Kommunes rådighedsbeløb ved kommunens salg af deres elnetvirksomhed til 97 mio. kr.  Til brug for Energiklagenævnets behandling af klagen havde kommunen som yderligere dokumentation fremsendt kopi af overdragelsesaftale, åbningsbalance samt beretning og årsregnskab, hvoraf det fremgik, at Nykøbing kommune har erhvervet de 33 transformergrunde, lagerbeholdning, biler og andet løsøre fra elnetselskabet i år 2000.

Energiklagenævnet bemærkede, at uddelinger og vederlag ifølge lovbemærkningerne er "enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommunen". Det fremgår videre, at ved afståelse forstås "enhver form for afhændelse, ombygning eller opgivelse af kommunens eller amtskommunens ejerandele, herunder likvidation af den pågældende virksomhed".

Dette indebærer videre ifølge Energiklagenævnet, at der ikke ved opgørelsen af en kommunes rådighedsbeløb skal medtages aktiver, som må siges at tilhøre kommunen, dvs. aktiver, som har været skattefinansierede modsat brugerfinansierede aktiver.  Energiklagenævnet fandt endvidere, at der - med mindre der er holdepunkter for andet - måtte tages udgangspunkt i elselskabets åbningsbalance for år 2000. Da vederlaget for de 33 transformergrunde, lagerbeholdning, biler og andet løsøre ikke nærmere var specificeret i åbningsbalancen, hjemvistes sagen til fornyet behandling med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger til belysning af, hvorvidt de 3 mio kr. skal indgå i opgørelsen af kommunens rådighedsbeløb.  

2.11.   Kalundborg Kommune - krav om betaling af fast afgift - ophævelse
Energiklagenævnet har den 17. september 2007 ophævet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat i en sag, hvor en forbruger klagede over, at Kalundborg Kommune Forsyningen havde opkrævet fast afgift af klageren, fra det tidspunkt, hvor klageren tog sin ejendom i brug, uanset at klageren ikke havde aftaget varme fra dette tidspunkt.

Energitilsynets sekretariat behandlede klageren som et spørgsmål om, hvor vidt Kalundborg Kommune Forsyningens generelle administration af leveringsbetingelserne kunne anses for urimelig i henhold til varmeforsyningslovens regler. Sekretariatet vurderede forsyningens administration af leveringsbetingelserne om betaling af fast afgift som ikke værende urimelig, idet forsyningen i overensstemmelse med bestemmelserne i tilslutningsbekendtgørelsen opkræver fast afgift, hvis en ejendom er omfattet af tilslutningspligt, og en manglende tilslutning alene skyldes forbrugerens forhold.

Af forbrugerens klage til Energiklagenævnet over sekretariatets afgørelse blev det præciseret, at klagen angik Kalundborg Kommune Forsyningens konkrete anvendelse af leveringsbetingelserne overfor klageren.

Energiklagenævnet fandt på denne baggrund, at der er tale om en civilretlig klage, som hører under Ankenævnet på Energiområdets kompetence og ophævede derfor sekretariatets afgørelse.

Energitilsynets sekretariat har herefter oversendt klagen til behandling i Ankenævnet på Energiområdet.

2.12.   Holstebro-Struer I/S - klage over prisloft - afvisning
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 4. oktober 2007 afvist at behandle en klage fra Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S (VHS I/S) over, at Måbjergværket A/S, der leverer affaldsvarme til VHS I/S, er indplaceret i prisloftsgruppen "naturgas". VHS I/S fandt, at værket burde være placeret i gruppen "biomasse".

Energiklagenævnet finder, at VHS I/S ikke har tilstrækkelig direkte interesse i Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 til at være berettiget til at kunne påklage udmeldingen til Energiklagenævnet.


3.      Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO