Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 29. maj 2007

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 83
2. Meddelelser fra formanden

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Sager til beslutning

4. Vejledning om CO² - kvoter på varmeområdet

Sager til orientering

5. Status for udveksling af måledata og forbrugsprofiler på elområdet
6. Overvågningsprogrammer på elområdet - en status
7. "Kinesiske mure - Det danske gasmarked
8. Eventuelt.

I mødet deltog:

Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Erik Holmblad, Lone Johnsen, Anders Larsen, Ulla Neergaard, Preben Schou og Jens Sejer Sørensen.
Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Nils Jan Hansen, Carsten Smidt, og Marianne Larsson.

Punkt 1:

Inhabilitet på møde nr. 83

Afgørelse

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

 

Formanden orienterede om, at Energitilsynets elektroniske indberetningssystem er implementeret med et nyt skema til brug for fjernvarmeværkernes indberetning af produktionsomkostninger for opvarmet vand m.v. til brug for udmelding af prislofter for affaldsforbrændingsanlæg.

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Punkt 4:

Vejledning om CO² - kvoter på varmeområdet

Sagsbeskrivelse

Ifølge lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO²-kvoter med senere ændringer (herefter kvoteloven) har det siden 1. januar 2005 været et krav for en række udvalgte sektorer, herunder energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, at man skal have tilladelse til at udlede CO. Kvoteloven implementerer EU?s direktiv 2003/87/EF med senere ændringer.

Produktionsenheder omfattet af kvoteordningen får tildelt et antal gratis CO
²-kvoter, der er frit omsættelige. Modtagerne af de gratis kvoter er til gengæld forpligtet til at returnere kvoter svarende til deres faktiske udledning af CO², og én kvote svarer til ét ton udledt CO². Har en produktionsenhed ikke kvoter nok i forhold til den faktiske udledning, må produktionsenheden købe kvoter fra enheder, der har overskydende kvoter.

Med vedtagelsen af kvoteloven blev der indført regler i varmeforsyningsloven, der regulerer, hvorledes værdien af under- og overskydende CO
²-kvoter indregnes i varmeprisen, jf. § 20, stk. 8-11. Endvidere har Energistyrelsen udstedt en bekendtgørelse om modregning i varmeprisen af CO²-kvoter tildelt til varmeproduktion, jf. bekendtgørelse nr. 950 af 11. oktober 2005 (modregningsbekendtgørelsen).

Et medlem gjorde opmærksom på, at CO
²-kvoter indføres af miljømæssige årsager, og at Energitilsynet derfor til stadighed bør være opmærksom på, om administrationen af loven giver anledning til åbenbar urimelig miljømæssig adfærd og informere de relevante myndigheder om sådanne iagttagelser.

Begrundelse

Formålet med at udarbejde og offentliggøre en vejledning om CO²-kvoter er at øge varmeproducenternes og varmeaftagernes viden om kvotehandelssystemet. Markedet for og reguleringen af de omsættelige CO²-kvoter er nyt, og der er generelt behov for mere information. Dette gør sig også gældende på varmeforsyningsområdet, hvor varmeforsyningslovens prisbestemmelser er blevet suppleret med regler om udgifter til erhvervelse af CO²-kvoter m.v. Vejledningens kerneområde er reglerne i varmeforsyningsloven om udgifter til erhvervelse af CO²-kvoter m.v. og administrationen heraf.

Handel med CO
²-kvoter indebærer både mulighed for gevinst og risiko for tab. Vejledningens overordnede princip er, at varmekundernes interesser sikres bedst, hvis varmeforsyningerne udviser agtpågivenhed og omhyggelighed i forvaltningen af kvotereglerne - herunder i forbindelse med køb og salg af kvoter.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at godkende Vejledning om CO²-kvoter på varmeområdet, og
  • at vejledningen offentliggøres, når Folketinget, som forventet, inden sommerferien vedtager en ændring af kvoteloven, der vedrører perioden 2008-2012.

    Energitilsynet vedtog endvidere:
  • at vejledningen også offentliggøres, selvom Folketinget ikke vedtager ændringen af kvoteloven i dette folketingsår, men at vejledningen i givet fald tager udtrykkeligt forbehold for, at ændringen af kvoteloven endnu ikke er endeligt besluttet, og at justeringer af vejledningen derfor kan forekomme.

 

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 5:

Status for udveksling af måledata og forbrugsprofiler på elmarkedet

 

Energitilsynet orienteredes om status for overholdelsen af bestemmelserne om, at netvirksomheder skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger ved skifte af elleverandør uden, at der forlanges gebyr.

Punkt 6:

Overvågningsprogrammer på elområdet - en status

 

Energitilsynets sekretariat orienterede om status for udførelsen af tilsynsopgaven med netvirksomhedernes udarbejdelse af interne overvågningsprogrammer imod diskriminerende og konkurrencebegrænsende adfærd.

Punkt 7:

Kinesiske mure - det danske gasmarked

 

Energitilsynet orienteredes om problemstillinger vedrørende konkurrencemæssig adskillelse af distributions- og handelsaktiviterne på det danske gasmarked.

Punkt 8:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 25. juni 2007.

 

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO