Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet samt ny sag for Østre Landsret

1.1. Klage fra syv forsyningspligtselskaber over efterregulering for 2001-2004
Energitilsynets sekretariat afsluttede ultimo 2006 efterreguleringen af forsyningspligtige elvirksomheder for perioden 2001-2004. Der blev i denne forbindelse afsluttet i alt 59 sager for 36 selskaber. Efterfølgende har Energiklagenævnet modtaget fire klager over de trufne sekretariatsafgørelser omfattende i alt 7 selskaber og 13 af de 59 trufne afgørelser (Dansk Energi klager som mandatar for 5 selskaber). 7 af klagerne vedrører efterreguleringen for 2004, og de resterende 6 vedrører efterreguleringen for 2003.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Energiklagenævnet tidligere har stadfæstet en række lignende afgørelser, hvorfor klagenævnets praksis synes fastlagt.

En række af disse afgørelser er blevet indbragt for Østre Landsret af Dansk Energi som mandatar for en række forsyningspligtvirksomheder, se punkt 1.3.

1.2 Kalundborg Kommune, Forsyningsafdelingen - direkte kundeforhold
En af sekretariatet truffet afgørelse af en klage fra en andelsboligforening er af foreningen blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Klagen fra en andelsboligforening vedrørte to spørgsmål:

1) at Kalundborg Kommune, Forsyningsafdelingen ikke oprindeligt i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, havde tilbudt hver enkelt boligenhed direkte afregning med forsyningen, og

2) at de betingelser som forsyningen nu stiller for etablering af et direkte kundeforhold er urimelige i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6.

ad 1) Efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 6 skal ? hvor det er teknisk muligt - betaling ske efter målt forbrug for varmt vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningen.

Da Kalundborg Kommune, Forsyningsafdelingen i flere tilfælde har tilladt et direkte kundeforhold for en række andre boliger, fandt sekretariatet, at det måtte anses for urimeligt efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at forsyningen ikke havde tilbudt tilsvarende i nærværende sag.

ad 2) Forsyningen har efterfølgende tilbudt et direkte kundeforhold, forudsat, at klager forinden for egen regning bringer sit interne net i samme stand og dimensionering som det kollektive net.

Sekretariatet har i en tidligere sag, som er stadfæstet af klagenævnet, fundet et lignende krav rimeligt. Sekretariatet havde derfor ikke bemærkninger til forsyningens krav.

1.3. Dansk Energi indstævner Energiklagenævnet og Energitilsynet vedr. prisfastsættelse m.m. for forsyningspligtige elvirksomheder
Dansk Energi har kort før jul som mandatar for en række forsyningspligtige elforsyningsvirksomheder, blandt andet SEAS-NVE, Energi Midt og Frederiksberg Forsyning, indstævnet Energiklagenævnet og Energitilsynet ved Østre Landsret. Sagsgenstanden er en række afgørelser efter elforsyningsloven § 72 om kontrol med forsyningspligtselskabernes priser i reguleringsårene 2002 og 2003. Sagsanlægget omfatter 10 afgørelser truffet af Energitilsynet i 2004 og 2005. Alle 10 afgørelser er efterfølgende stadfæstet af Energiklagenævnet.

Dansk Energis primære påstand for landsretten er, at de anmeldte priser for reguleringsårene 2002 og 2003 skal godkendes. Den subsidiære påstand for landsretten er ophævelse af Energiklagenævnets afgørelser og hjemvisning til fornyet behandling ved Energitilsynet.

Dansk Energi finder, at Energitilsynet i de 10 afgørelser har fraveget både Energitilsynets egen vejledning af 27. oktober 2000 (senere erstattet af vejledning af 28. april 2003) om forsyningspligtig virksomhed og Energitilsynets tidligste praksis for reguleringsåret 2001. Det er Dansk Energis opfattelse, at fravigelsen er uden sagligt eller konkret grundlag og derfor strider mod de principper, som elvirksomhederne har disponeret i tillid til.

Videre finder Dansk Energi blandt andet, at de påklagede afgørelser anvender elforsyningsloven § 46 (om indgåelse af aftaler på markedsbestemte vilkår) forkert. 

Energiklagenævnets og Energitilsynets sekretariater har anmodet Kammeradvokaten om bistand. Det første møde med Kammeradvokaten og Energiklagenævnet om sagen har endnu ikke været afholdt.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Københavns Energi - afvikling af gæld vedrørende tjenestemandsforpligtelser i gasprisen - hjemvisning
Den 19. december 2006 traf Energiklagenævnet afgørelse i sagen om Københavns Energis afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser via indregning bygasprisen. Københavns Energi havde klaget til nævnet over Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005. Tilsynet havde besluttet, at Københavns Energis tjenestemandspensionsforpligtelse over for Københavns kommune på kr. 239 mio., hvortil der ikke er hensat midler, kan indregnes i prisen for bygas i perioden 2006-2010. Københavns Energi ønskede en længere afviklingsperiode, således at prisen for bygas fortsat er konkurrencedygtig.

Adressaten for Energitilsynets afgørelse var Københavns Energi. I klagen til Energiklagenævnet henviste Københavns Energi imidlertid til KE Bygas ApS og til de konsekvenser, som tilsynets afgørelse ville få for KE Bygas ApS. Under Energiklagenævnets behandling af klagen bekræftede Københavns Energi, at tilsynets afgørelse vedrørte KE Bygas ApS, der pr. 1. januar 2005 - det vil sige forud for tilsynets afgørelse - er omdannet til KE Bygas A/S. Heroverfor oplyste tilsynet, at man ikke havde taget stilling til, hvilket selskab, der drev gasforsyning i København, men at tilsynets afgørelse vedrørte forpligtelserne under Københavns Energi. Tilsynet henviste til, at tilsynet under sagsbehandlingen havde korresponderet med Københavns Energi, at korrespondance til tilsynet blev sendt på Københavns Energis brevpapir, og at Københavns Energi under sagen henviste til "gasforsyningen" som beskrivelse af virksomheden.

Energiklagenævnet besluttede at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Energitilsynet. Klagenævnet begrunder hjemvisningen med, at Energitilsynet som 1. instansmyndighed skal have mulighed for at klarlægge, hvem der er rette part i sagen.

I forbindelse med Energiklagenævnets behandling af klagen indsendte Københavns Energi på nævnets anmodning blandt andet åbningsbalance og årsrapporter for KE Bygas ApS og KE Bygas A/S. Efter gennemgangen af disse akter konkluderer nævnet, at oplysninger heri afviger fra de oplysninger, som tilsynet lagde til grund for den hjemviste afgørelse. På denne baggrund begrunder nævnet også hjemvisningen med, at Energitilsynet skal vurdere sagen på ny i lyset af det nu foreliggende regnskabsmateriale.

Til nævnets indhentelse af KE Bygas ApS? og KE Bygas A/S? årsrapporter m.v. bemærker sekretariatet, at nævnet ikke har anmodet om tilsynets bemærkninger til talmaterialet heri. Sekretariatet kan umiddelbart ikke afvise, at forskellen i talmaterialet skyldes, at tilsynet har bedømt sagen på baggrund af det reguleringsmæssige regnskab, hvorimod nævnet baserer sin vurdering på selskabets eksterne årsrapporter udarbejdet efter årsregnskabslovens regler. Sekretariatet vil undersøge dette spørgsmål i forbindelse med den nye behandling af sagen.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er omtalt i pkt. 1.4 i Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. oktober 2005.

2.2. SEAS/NVE klage over leveringsbetingelser - stadfæstelse
En forbruger under SEAS/NVE havde henvendt sig til Energitilsynet med en forespørgsel om, hvorvidt SEAS/NVW havde hjemmel til at opkræve betaling for at kabellægge forbrugerens stikledning.

Energitilsynets sekretariat havde afvist at tage stilling til forbrugerens klage, da stikledningen er forbrugerens ejendom, og dermed ikke en del af kollektive elnet og dermed omfattet af Energitilsynets kompetence.

Denne afgørelse blev af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet, som fandt at Energitilsynets sekretariat med rette havde afvist at tage stilling til klagen, da der var tale om en civilretlig tvist mellem klageren og SEAS/NVE.

Energiklagenævnet bemærkede, at nævnet ikke kunne henvise sagen til behandling i Ankenævnet på Energiområdet, da dette er et privat ankenævn, men nævnet vedlagte afvisningen en vejledning om indgivelse af klage til Ankenævnet på Energiområdet.


3. Formandsafgørelser 

Der er ikke siden sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold § 3, stk. 1 eller 2, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. og Lemvig kraftvarme A/S - opfølgning på stikprøveundersøgelsen
I stikprøveundersøgelsen om henlæggelser og afskrivninger, der blev afrapporteret på Energitilsynets møde den 30. oktober 2006, indgik blandt andet Lemvig Varmeværk Amba og Lemvig Kraftvarme A/S. Sidstnævnte værk er et datterselskab af førstnævnte værk.

Sekretariatet havde ved sine afgørelser i stikprøvesagen vedrørende de to værker truffet afgørelse om, at værkerne blandt andet skulle tilbageføre nogle beløb til værkernes forbrugere, og at værkerne skulle fremsende planer herfor til tilsynet.

Efterfølgende har sekretariatet holdt møde med repræsentanter fra værkerne og har derefter på baggrund af værkernes fremkomne forslag truffet afgørelse vedrørende beløbenes tilbageførelsestidspunkter.

Med hensyn til Lemvig Varmeværk afgjorde sekretariatet, at et beløb skulle tilbageføres i varmeåret 2006/07. Beløbet dækker over henholdsvis overført overskud angivet i værkets sidst anmeldte årsrapport, samt modtagne tilslutningsbidrag, som var opkrævet i 1981-85. Herudover afgjorde sekretariatet ud fra et konkret skøn over de tarifmæssige indvirkninger, at de ekstraordinære henlæggelser som værket havde realiseret i 2005/06 uden at de var budgetteret, skulle tilbageføres i 2007/08 og 2008/09.

Endvidere afgjorde sekretariatet, at samme værk fremover skulle sende en bekræftelse på, at koncerninterne transaktioner holdes uden for varmeprisen, således at det sikres, at varmeprisen beregnes og eftervises efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Samtidig hermed skal værket også løbende anmelde de oplysninger, der fremgår af Energitilsynets anmeldelsesskemaer, herunder opgjort over/underdækning samt overført over/underdækning.

Vedrørende datterselskabet Lemvig Kraftvarme A/S afgjorde sekretariatet endvidere at værkets revisors oplysninger om, at overført overskud anført i den sidst anmeldte årsrapport allerede indregnes i moderselskabets resultat blev taget til efterretning. Fra og med 2007/08 skal Lemvig Kraftvarme dog opgøre værkets egen årlige over/underdækningsbeløb, og ubalancer skal indregnes i umiddelbart efterfølgende varmeårs budget. Endelig skulle værket også anmelde sine vedtægter til Energitilsynet.


5. Høringssvar

5.1. Udkast til ændringsforslag til energilove, forsøgsanlæg for udnyttelse af energi fra vand og vind, oprindelsesgaranti for kraftvarme, røgfri miljøer, samt vejledning om kommunale indberetninger efter elforsyningsloven og varmeforsyningsloven samt naturbeskyttelse på havet

1. Udkast til ændringsforslag til energilove (fortroligt - ikke til offentligggørelse)
Energistyrelsen har den 21. november 2006 fremsendt udkast til ændringsforslag til energilovene til høring. Det drejer sig om el- varme og naturgasforsyningslovene (Havvindmølleudbud, nettilslutning, tilsyn med PSO-betalinger, modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af energiforsyningsvirksomhed m.v.).

Af særlig betydning for Energitilsynet indeholder forslaget en teknisk rettelse af bestemmelsen om kommunernes indberetning af værdier modtaget fra deres energiselskaber. Energitilsynet fører tilsyn hermed, og giver hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse med henblik på modregning af bloktilskud. Den foreslåede rettelse er gennemført på sekretariatets anmodning, og angår beregningen af det beløb, som Energitilsynet skal meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og i den forbindelse hvad der kan fradrages. I de eksisterende bestemmelser i el- og varmeforsyningslovene er der ikke taget højde for, at beløb modtaget fra salg af et naturgasselskab i medfør af naturgasforsyningslovens § 35, og som måtte være koncernforbundet med kommunens el- og varmeforsyning, kan blive genstand for dobbelt modregning, fordi sådanne selskabsstrukturer samtidig er genstand for modregning i med før af el- og varmeforsyningslovenes § 37 og § 23 l.

I fortsættelse heraf indeholder udkastet forslag til ændring af naturgasforsyningslovens § 35. Videre fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen at, "Et sådan overlap vil forekomme, når der i en kommunalt ejet forsyningskoncern, hvori indgår elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, påbegyndes nye aktiviteter." Og senere: "Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på direkte eller indirekte overdragelse af virksomheder i de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret gennem de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, og som udgør hovedsigtet med bestemmelsen i § 35."

Som svar på høringsudkastet er det meddelt, at det anses for hensigtsmæssigt med de foreslåede ændringer til el- og varmeforsyningslovene angående kommunernes indberetning, som sker med henblik på at undgå dobbelt modregning i det kommunale bloktilskud.

Med henvisning til lovbemærkninger angående naturgasforsyningsloven, bemærkedes imidlertid, at Energitilsynet lægger til grund, at man ikke med bestemmelsen antyder, at der i de regionale naturgasselskaber skulle være midler, der ikke stammer fra naturgasforsyning, og som derfor ville kunne undtages fra modregningsbestemmelsen i § 35.

Lovforslaget forventes fremsat den 31. januar 2007.

2. Vindeby havvindmøllepark
Energistyrelsen har den 22. november 2006 fremsendt høringsbrev angående ansøgning om et forsøgsanlæg til udnyttelse af energien fra vand og vind. Anlægget ønskes opstillet ved Vindeby havvindmøllepark nordvest for Lolland.

Det er meddelt, at Energitilsynet ingen bemærkninger har til ansøgningen.

3. Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for kraftvarme
Energistyrelsen har den 12. januar 2007 fremsendt udkast til bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for kraftvarme til høring.

Bekendtgørelsen gennemfører et EU-direktiv om oprindelsesgaranti for kraftvarme. Energinet.dk skal udstede garantierne, og Energistyrelsen er klage- og tilsynsmyndighed. Energitilsynet har således ingen direkte opgaver som følge af bekendtgørelsen, og kan tage til efterretning, at Energinet.dk kan få dækket "nødvendige udgifter" til deres administration af ordningen.

På den baggrund er det meddelt Energistyrelsen, at Energitilsynet ingen bemærkninger har til bekendtgørelsen.

4. Bekendtgørelse om røgfrie miljøer
Transport- og Energiministeriet har den 16. januar 2007 fremsendt forslag til lov om røgfrie miljøer i høring.

Det er meddelt, at Energitilsynet ingen bemærkninger har til lovforslaget.

5. Vejledning om elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m og tilhørende bekendtgørelse nr. 1730 af 21. december 2006
Energistyrelsen har udsendt vejledningen til samtlige kommuner den 16. januar 2007. Forinden havde sekretariatet til samtlige kommuner udsendt en forhåndsorientering om de nye regler og den kommende vejledning, samt en påmindelse om, at indberetningsfristen er den 1. februar 2007.

Vejledningen er udstedt med baggrund i Energistyrelsens bekendtgørelse om kommunernes indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m, herunder regler om regnskabsføring og revision, som Energitilsynet gav høringssvar på i september 2006.

Bekendtgørelsen blev offentliggjort den 21. december 2006 og trådte i kraft den 1. januar 2007, og vejledningen blev herefter, som nævnt ovenfor, udsendt den 16. januar 2007.

Bekendtgørelsen er en opfølgning på ændringen af energilovene, som trådte i kraft sidste sommer.

Med de nye regler skal Energitilsynet modtage og gennemgå indberetninger fra ALLE de kommuner (de nye 98), som ejer eller har ejet energivirksomheder (mod tidligere alene de kommuner, som havde modtaget værdier fra deres energiselskaber, dvs. ca. 10 om året).

Indberetning til Energitilsynet skal ske den 1. februar hvert år, og fristen for meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på modregning i bloktilskuddene er den 1. maj hvert år.

Endvidere skal Energitilsynet med de nye regler føre tilsyn med, at der ikke i kommunale forsyningskoncernstrukturer sker overførsel af midler fra energiforsyningen til vand-, spildevands- og affaldsforsyninger.

6. Naturbeskyttelse på havet
Den 15. november 2006 fremsattes lovforslag som følge af gennemførelsen af direktiver om naturbeskyttelse på havet. Lovforslaget indeholder samtidig en række ændringer af energilovene af lovteknisk karakter, og medfører visse afklaringer, men har ikke i øvrigt indflydelse på Energitilsynets opgaver. Energitilsynet har været hørt, og havde ingen bemærkninger hertil.


6. Internationale forhold

6.1. Forslag til europæisk energistrategi og starten på 2007 i NordREG og i ERGEGs Regionale Initiativ - Europa-Kommissionens nye energistrategi
Kommissionen præsenterede 10. januar 2007 sin omfattende "energipakke". Den består dels af en række papirer med strategisk indhold udarbejdet af Generealdirektoratet for Energi (og Transport), dels af Konkurrence-generaldirektoratets endelige rapport om det såkaldte "Energy Sector Inquiry". Konklusionerne af sidstnævnte er brugt som input til førstnævnte.

Titlen på energiudspillet er "Energy for a Changing World", og det overordnede strategi-notat er "An Energy Policy for Europe". Udspillet skal i første omgang behandles ved det første (af to) energiminister-rådsmøde under dette halvårs tyske formandsskab den 15. februar 2007. Siden skal strategien vedtages på højeste niveau - ved regeringschefernes møde 8. ? 9. marts 2007. På basis heraf udarbejdes der straks forslag til lovgivning, som skal begynde at implementere strategien.

Hovedbudskabet vedrørende marked og regulering er, at nu må der komme meget mere fart på realiseringen af det indre energimarked. De mange lande der er bagud med implementeringen af eksisterende lovgivning (det er Danmark ikke!) skal hurtigst få gennemført den nødvendige lovgivning. For at få bugt med den omfattende markedsdominans med få selskaber i hvert delmarked vil konkurrencelovgivningen blive brugt mere aktivt. På en række områder vil der komme ny lovgivning. Det drejer sig især om:

Unbundling
Kommissionen foretrækker, at alle systemansvarlige transmissionsselskaber - inkl. netaktiver (TSO = Transmission System Operator) - adskilles ejermæssigt fra konkurrenceudsatte aktiviteter. En "second best" løsning kan være kun at udskille selve aktiviteten med systemansvarsopgaver og ikke netaktiverne (ISO - Independent Transmission System Operator), men det vil forudsætte en skrap regulering bl.a. for at sikre, at ejerne af netaktiverne retter sig efter ISOs pålæg, f.eks. om nyinvesteringer i nettene.

Vedrørende (distributions)netselskaber overvejes især at stille mere specifikke krav til den såkaldte "funktionelle" unbundling. Det drejer sig formentlig om adskillelsen af net- og konkurrenceudsatte funktioner i praksis som f.eks. klart adskilte IT-systemer, selvstændig branding, adskilte hjemmesider o.l.

Regulerende myndigheder og systemansvarlige transmissionsselskaber
De nationale regulerende myndigheder skal have en styrket muligheder for at gennemføre tiltag, der kan forbedre markedets funktion og forsyningssikkerheden på nationalt plan.

Både marked og forsyningssikkerhed skal i stigende omfang være internationalt. I den forbindelse forestiller EU-Kommissionen sig at udpege de dele af det europæiske transmissionsnet, som har betydning for el- og gas-handelen landene imellem ("European Grid"). Det kan både være forbindelser landene imellem og net inden for et land, som har betydning for EU-handelen. For at regulere "European Grid" er det nødvendigt med en EU-reguleringsmyndighed, der kan tage juridisk bindende beslutninger. Det kan være et helt nyt organ eller en udvikling af det eksisterende ERGEG-samarbejde (ERGEG+).

For at udvikle "European Grid" er der behov for tilsvarende organer på systemansvars-siden ETSO+ for el og GTE+ for gas benævner udspillet disse organer.

ERGEG arbejder for tiden med sin reaktion på udspillet. Det samme gælder den danske regering, der forbereder sin holdning til det snarlige energi-ministerrådsmøde.

Kommissionens vurdering af det danske energimarked
Materialet fra Kommissionen indeholder også ganske korte vurderinger af de forskellige landes energimarkeder. Beskrivelsen af Danmark gør en del ud af svenskernes begrænsninger af eltransmissionskapaciteten til/fra DK, et problem som EU-Kommissionen finder, må løses snarest.  Vurderingen ser noget dystert på konkurrencemulighederne på det danske energimarked efter etableringen af DONG. Der lægges op til at afskaffe reguleringen af forsyningspligtpriserne. Og der skal gøres mere ved den faktiske unbundling mellem distributionsnet og salg - et arbejde der i øvrigt netop er i gang i forbindelse med gennemførelsen og kontrollen med interne overvågningsprogrammer.

NordREG
Vicedirektør Finn Dehlbæk er fra 1. januar 2007 formand for NordREG, og Energitilsynets Sekretariat varetager sekretariatsfunktionen.Den 10. januar 2007 var der møde i Oslo om udviklingen på det nordiske og nordeuropæsike elmarked. Udover præsentation af en nyere finsk og en svensk rapport om emnet præsenterede Nord Pool Spot arbejdet med forbedring af udnyttelsen af transmissionsforbindelserne mellem Danmark (Norden) og Tyskland (Kontinentaleuropa). Det er det arbejde, der er integreret med ERGEGs Regionale Initiativ (se neden for). Det er tanken, at gentage sådanne kontakt-møder med Nord Pool, og samtidig at benytte dem til en dialog med de nordiske konkurrencemyndigheder.

Danmark har formandskabet i den ene af arbejdsgrupperne under NordREG: " Regulering og overvågning af de transmissionssystemansvarlige med fokus på markeds effektivitet og nordisk harmonisering". På baggrund af gruppens første rapport, som blev forelagt de nordiske ministre i Bodø den 8. september 2006, er gruppen nu ved at undersøge, om der er behov for en mere ensartet regulering af de nordiske systemansvarlige med udgangspunkt i på hvilke områder eksisterende forskelle indebærer barrierer for et effektivt nordisk marked.

Undersøgelsen foregår i samarbejde med de nordiske systemansvarlige samt med brugerne af de systemansvarlige. Til brug herfor har gruppen inden årsskriftet udsendt et spørgeskema indeholdende en række spørgsmål angående de systemansvarliges håndtering af systemdrift, herunder tilslutning og netadgang, investeringer i transmissonsnettet samt drift og vedligehold af nettet, informationsudveksling med brugerne og angående de systemansvarliges opgavevaretagelse i relation til det effektive marked i al almindelighed.

Gruppens 2. rapport kommer til marts 2007.

ERGEGs regionale initiativ
Der var møde den 16. januar 2007 i den "Regional Coordination Committee" som Finn Dehlbæk er formand for. Af særlig interesse var en præsentation af hvor langt man er kommet i samarbejdet mellem Energinet.dk, E. ON Netz, Vattenfall Europe Transmission, den tyske børs EEX og Nord Pool Spot. Som der tidligere er berettet om går samarbejdet ud på at etablere såkaldt "market coupling" på de dansk-tyske el-transmissionsforbindelser i 4. kvartal 2007. Det skulle sikre en bedre udnyttelse af transmissionskapaciteterne - herunder at strømmen altid løber fra lavprisområdet til højprisområdet. Arbejdet ser meget lovende ud, og man er bl.a. i færd med at formulere opgaverne for et fælles "auction office".


7. Andre forhold

7.1. Efterregulering af forsyningspligtige naturgasselskaber
Energitilsynet har på mødet 26. juni 2006 truffet afgørelse om efterregulering af de forsyningspligtige naturgasselskaber for kalenderåret 2004. Medio december har sekretariatet afsluttet efterregulering 2005 for de samme selskaber.

Resultatet af reguleringen fremgår af tabel 1, og der er anvendt den samme benchmarkmodel, som tilsynet anvendte ved reguleringen for 2004. I overensstemmelse med tilsynets afgørelse har sekretariatet heller ikke for 2005 foretaget benchmarking af selskabernes gaskøb, da disse stadig ikke er foretaget på markedsbestemte vilkår.

HNG Midt-Nord Salg A/S er også i 2005 det mest effektive selskab, medens det mindst effektive selskab er DONG Faste Vilkår A/S, jf. tabel 1. Når HNG Midt-Nord Salg A/S alligevel påbydes at overføre et meget stort overskud (på ca. 30,5 mio. kr.) til 2006, hænger det sammen med, at selskabet har kalkuleret med et meget stort overskud i forhold til det overskud, som tilsynet ved afgørelsen af 26. juni 2006 fastslog som "rimeligt" i medfør af § 37 b i naturgasforsyningsloven.

Statoil Gazelle Forsyning A/S skal overføre et overskud på ca. 1,5 mio. kr., medens DONG Faste Vilkår A/S kan overføre et underskud på knap 4 mio. kr. til 2006. Underskuddet er opstået, fordi selskabet tilbage i 2004 slet ikke havde kalkuleret med noget overskud.

7.2. Statistik over verserende sager for Energiklagenævnet
Statistik over sager påklaget til Energiklagenævnet pr 22. januar 2007.

Energiklagenævnet har truffet 2 nye afgørelser siden statistikken i meddelelser til december-mødet. 

Tabel I - EKN behandlinger i 2006 

Opgjort pr. 23/1 2007 

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

 

 

2

1

3

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

4

4

2

10

4. hjemvist (helt eller delvis)

1

1

1

0

3

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

2

 

2

afgjorte i alt (3-5)

1

5

7

2

15

afsluttede i alt (1-5)

1

5

9

3

18

omstødelsesprocent I

0%

20%

43%

0%

33%

7.3. Elprisstatistik for 4. kvartal 2006 Elprisstatistik for 4. kvartal 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO