Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Energi Fyn Net, Odense Energi, SEAS-NVE og Fyns Net ? klage over afgørelse om interne overvågningsprogrammer
Dansk Energi har på vegne af Energi Fyn Net A/S, Odense Energi Net A/S, SEAS-NVE og transmissionsselskabet Fyns Net A/S indbragt Energitilsynets afgørelse af 18. december 2006 om interne overvågningsprogrammer for Energiklagenævnet.

Dansk Energis anbringende er, at sagsmaterialet indeholder en række generelle krav til indholdet i de fremtidige programmer om intern overvågning samt årsberetninger herom, der ikke tager hensyn til de enkelte selskabers individuelle forhold, samt at de fastsatte krav - afhængig af, hvor konkret disse skal forstås - savner hjemmel i bekendtgørelsen om intern overvågning.

Dansk Energi anfører også, at hjemlen i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, alene kan benyttes over for et konkret selskab og ikke til en generel udvidelse af de i § 2, stk. 1 -9, angivne punkter.

Dansk Energi har i klagen anmodet om en forlænget frist for indgivelse af yderligere påstande og anbringender. Dansk Energi har også anmodet om, at sagen stilles i bero med henblik på forhandlinger mellem Energitilsynet og Dansk Energi om forståelsen og rækkevidden af tilsynets afgørelse.

Energiklagenævnet har imødekommet anmodningen om fristudsættelse med henblik på indgivelse af yderligere påstande og anbringender til den 20. marts 2007. Men klagenævnet kunne ikke på nuværende tidspunkt imødekomme Dansk Energis anmodning om at stille sagen i bero.

Energitilsynet har primo januar 2007 haft en drøftelse med Dansk Energi om rækkevidden af Energitilsynets afgørelse. Drøftelsen på mødet synes umiddelbart at afdramatisere de af Dansk Energi fremsatte påstande, men Dansk Energi oplyste på mødet, at organisationen måske alligevel ville indgive en klage for at bevare den retlige stilling.

Dansk Energi anmodede på samme møde Energitilsynets sekretariat, om at holde et indlæg på Dansk Energis temadag om overvågningsprogrammer. Sekretariatet vil deltage med et indlæg på temadagen, der finder sted den 6. marts 2007 hos Energi Fyn.

Energitilsynet vil få lejlighed til at komme med en udtalelse i sagen, når Dansk Energis yderligere påstande er indgået til Energiklagenævnet.

1.2. AKE Forsyning A/S, Sæby Forsyningspligt A/S, BOE Forsyning A/S, Nordthy Energi A/S og Frederikshavn Forsyningspligt A/S ? klage over efterregulering for 2001 - 2004
Energitilsynet afsluttede ultimo 2006 efterreguleringen af forsyningspligtige elvirksomheder for perioden 2001-2004. Der blev i denne forbindelse afsluttet i alt 59 sager for 36 selskaber.

Energiklagenævnet har den 29. januar 2007 modtaget tre klager vedrørende årene 2002 - 2004 omfattende 5 selskaber og 15 af de 59 trufne sekretariatsafgørelser. De 5 selskaber - AKE Forsyning A/S, Sæby Forsyningspligt A/S, BOE Forsyning A/S, Nordthy Energi A/S, og Frederikshavn Forsyningspligt A/S - har i årene 2002-2004 alle indkøbt elporteføljeforvaltningsydelser af det interesseforbundne elhandelsselskab Nordjysk Elhandel A/S til priser, som Energitilsynet har truffet afgørelse om ikke afspejler markedsvilkår. Desuden har Energitilsynet i 8 af de 15 sager truffet afgørelse om, at selskaberne har oppebåret urimeligt høje overskud.

Samtlige klagefrister i sekretariatsafgørelserne vedrørende efterreguleringen af forsyningspligtige elvirksomheder for perioden 2001-2004 er nu udløbet, og det kan konstateres, at 28 af de 59 trufne afgørelser er påklagede.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Energiklagenævnet tidligere har stadfæstet en række lignende afgørelser, hvorfor klagenævnets praksis synes fastlagt.

1.3. HNG - klage over distributionstariffer
Varpelev tomater A/S har indbragt sekretariatets afvisning af en klage over HNG´s distributionstariffer for Energiklagenævnet.

Energitilsynets sekretariat afviste den 3. november 2006 en klage fra Varpelev Tomater A/S over HNG´s tariffer for distribution af naturgas.

Sekretariatet meddelte klageren? med henvisning til Energitilsynets afgørelse truffet på mødet den 26. juni 2006 af Gasgruppens klage over distributionstarifferne - at HNG´s metoder til fastsættelse af distributionstariffer samt selskabets konkrete tariffer ikke var i strid med naturgasforsyningsloven.

Sekretariatet meddelte endvidere - med henvisning til klagers anbringender - at HNG´s afskrivninger følger normale regnskabsmæssige principper og ikke giver problemer i relation til den lovgivning tilsynet administrerer, samt at HNG´s valg af afviklingsperiode for selskabets gæld er i overensstemmelse med reglerne i naturgasforsyningslovens § 37 og indtægtsrammebekendtgørelsens § 10, stk. 2. 

1.4. Varme opkrævet af udlejer - afvisning af klage
En lejer havde klaget til Folketingets Ombudsmand over dels en afgørelse fra Ankenævnet på Energiområdet og dels over et varmeregnskab for en udlejningsejendom, hvor varme opkrævedes af udlejeren. Der bestod ikke noget direkte kundeforhold mellem klageren og et energiselskab. Ombudsmanden oplyste klageren om, at han ikke kunne behandle klagen over Ankenævnet på Energiområdet. Ombudsmanden oversendte klagen til Energitilsynet med henblik på evt. behandling her. Energitilsynets sekretariat afviste klagen med henvisning til, at sagen vedrørte en civilretlig tvist, og at tilsynet ikke har hjemmel til at gribe ind over for udlejeren. Klageren har nu påklaget denne afgørelse til Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Der er ikke truffet afgørelser af Energiklagenævnet siden sidste udgave af Meddelelser.


3. Formandsafgørelser 

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Lille Birkholm Varmeselskab - fritagelse for anmeldelsespligt
Den 4. december 2006 anmodede Lille Birkholm Varmeselskab A.m.b.a. Energitilsynet om at bekræfte, at selskabet er undtaget fra anmeldelsespligten i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1.

Spørgsmålet i sagen var, om Lille Birkholm Varmeselskab der er en blokvarmecentral, der forsyner de almennyttige boliger i Lille Birkholm Planen med varme og varmt brugsvand kunne anses for omfattet af Energiministeriets bekendtgørelse nr. 382 af 13. juni 1991 om undtagelse af blokvarmecentraler fra bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4. Ifølge bekendtgørelsen er blokvarmecentraler undtaget, såfremt de alene leverer varme til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug.

Lille Birkholm Varmecentral havde oplyst, at der leveres varme til enkelte servicefunktioner ? herunder en købmand, der er tilknyttet Lille Birkholm Planen.

Sekretariatet fandt, at da Lille Birkholm Varmecentral efter det oplyste alene leverer varme til de almennyttige boliger i Lille Birkholms Planen og de dertil knyttede servicefunktioner, der efter det oplyste allerede ved projekteringen indgik som en integreret del af boligplanen, måtte varmecentralen anses for at være omfattet af § 1 i bekendtgørelse om undtagelser fra kapitel 4 i varmeforsyningsloven, idet blokvarmecentralen alene leverer til boligområdets eget forbrug.


5. Høringssvar

5.1. Forslag til lov om energiforbrugende produkter
Lovforslaget er et led i gennemførelsen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (kaldet eco-design direktivet). Direktivet skal være implementeret senest den 11. august 2007.

Eco-design direktivet er et rammedirektiv, der indeholder de generelle principper og kriterier for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design, men hvor de efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger vil fastsætte de konkrete krav til de enkelte produkter. På samme måde er lovforslaget en rammelov, der fastsætter de generelle principper og kriterier, men hvor de konkrete krav vil blive implementeret ved bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Da gennemførelsesforanstaltningernes konkrete udformning endnu ikke er kendt, er hjemlerne gjort tilstrækkelig brede, så de vil kunne dække kommende gennemførelsesforanstaltninger, uanset hvilke produkttyper de måtte vedrøre.

Lovforslaget omfatter energiforbrugende produkter, dvs. alle former for apparater, motorer, kedler, maskiner og anlæg, der er afhængige af energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof eller vedvarende energikilder).

Lovforslaget berører lovgivning på flere myndigheders område, men hovedvægten vil ligge inden for Energistyrelsens område. Lovforslaget er derfor udarbejdet som en rammelov med transport- og energiministeren som ressortminister, men hvor en række hjemler til at fastsætte regler om miljøkrav udmøntes efter forhandling med miljøministeren.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som har til formål at indføre ensartede bestemmelser om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn samt uddelegering af kontrolopgaver som i nærværende lovforslag.

Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, og forventes fremsat i Folketinget medio marts 2007.

Energitilsynets sekretariat har i e-mail af 19. februar 2007 meddelt Energistyrelsen, at der ikke er bemærkninger til lovforslaget.


6. Internationale forhold

6.1. Det videre arbejde med forslag til europæisk energistrategi og fremdrift i ERGEGs Regionale Initiativ - Europa-Kommissionens nye energistrategi
Udspillet, som blev beskrevet i Meddelelser til Energitilsynets møde den 29. januar 2007, har siden præsentationen været genstand for reaktioner fra mange sider.

ERGEGs kommentarer
ERGEG præsenterede i begyndelsen af februar 2007 sine omfattende kommentarer til de reguleringsmæssige temaer i udspillet. Specielt slutter ERGEG op om forslagene om styrkelse af de nationale regulatorer og om at etablere et såkaldt ERGEG+ med mulighed for at tage juridisk bindende beslutninger i grænseoverskridende reguleringsspørgsmål. Det eksisterende ERGEG skal således kunne beslutte med kvalificeret majoritet, idet de nationale regulatorer har stemmevægte som i Ministerrådet. Opgaverne vedrører først og fremmest regulering af de nye TSO-institutioner ETSO+ (el) og GTE+ (gas), som man støtter etableringen af. De skal især udarbejde forslag til tekniske standarder, tarifferingsprincipper og finansiering af investeringer for det europæiske transmissionsnet ("European Grid").

"European Grid" er så at sige nøglen til ERGEG´s reguleringsmodel. Det defineres som konkrete stykker af det eksisterende transmissionsnet. Investeringsincitamenterne er styret af systemopratørernes (TSOernes) arbejde for at leve op til de fælles tekniske standarder for nettet.

ERGEG støtter Kommissionens forslag til at gennemføre lovgivning om øget gennemsigtighed og tankerne om effektiv unbundling af transmissionsnet,. Det ligger imidlertid klart, at den tydke og den franske regering ikke kan tilslutte sig kravet om en ejermæssig unbundling.

ERGEG er mere realistisk end Kommissionen med hensyn til den tid, det vil tage før en ny EU-lovgivning kan blive gennemført og implementeret. Der lægges således op til at bruge "ventetiden" til at bringe udviklingen videre gennem det Regionale Initiativs frivillige samarbejder.

Energitilsynets kommentarer
Energitilsynets sekretariat er blevet medlem af "EF-Specialudvalget for energipolitiske anliggender (udvidet kreds)", som især samler input til de danske holdninger ved EU energiministerrådsmøder. I den forbindelse har sekretariatet givet kommentarer til Kommissionens udspil, idet der også henvises til ERGEG´s kommentarer.

I lyset af den kommende tidskrævende lovgivnings- og efterfølgende implementerings-proces foreslås det at Kommissionen udarbejder en samlet tidsplan ("road map"). Ejermæssig unbundling af TSOer anføres som den ideelle løsning samtidig med, at de økonomiske og politiske problemer herved nævnes. Det taler for, at det kan komme på tale kun at kræve selve systemansvaret (ikke nettene) ejermæssigt unbundlet. For distributionen peges på det hensigtsmæssige i at nedsætte grænsen for mulig undtagelse fra diverse unbundlingskrav fra den nuværende på 100.000 netkunder.

Forslaget om etablering af et ERGEG+ er det mest realistiske, men det bør suppleres med en evaluering efter 2 år. I relation til spørgsmålet om harmonisering af regulatorernes opgaver peges der på opgaver som markedsovervågning og forsyningssikkerhed, som ikke er i Energitilsynets opgaveportefølje i dag. Derfor bør den nationale arbejdsfordeling mellem Energitilsynet, Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen defineres klart, således at det sikres, at de regulatoriske opgaver kan varetages sammenhængende.

Energiminister-rådsmøde 15. februar 2007
På et ekstraordinært energiministerrådsmøde under det tyske formandskab drøftedes kommissiones strategiudspil. Generelt var der en stor grad af enighed mellem landene om at støtte udspillet - også de regulatoriske forslag. Der kunne dog ikke opnås enighed om støtte til ejermæssig unbundling - heller ikke kun for systemansvarene, og ministrene er ikke særligt specifikke i deres holdning til det mere forpligtende samarbejde mellem TSOer og mellem regulatorer. Med lidt velvilje kan der dog læses en tilslutning til ERGEG+ samt ETSO+/GTE+.

ERGEGs regionale initiativ
Der var den 13. og 14. februar 2007 møder i Konkurrencestyrelsen om udviklingen af mere markedsorienterede modeller for flaskehalshåndtering for el mellem Norden og Kontinentaleuropa under ERGEG´s regionale initiativ. I arbejdet med forbindelserne mellem Danmark og Tyskland er TSOerne og børserne blevet enige om hovedelementerne i den såkaldte "markeds koblings model", herunder om etableringen af et fælles auktionskontor i Hamburg med det prætentiøse navn "European Market Coupling Company". Der er dog nok mere i det end navnet, idet det er åbenbart, at både parterne og den tyske regulator ser dette som en model for resten af Europa - en udvikling der fra dansk side kun kan hilses velkommen.

Det bliver lidt vanskeligere at få de investor-ejede forbindelser mellem Sverige og Tyskland/Polen med i dette nye system for netadgang og flaskehalshåndtering. Men mødet herom gav ikke desto mindre store løfter, idet ejerne af Baltic Cable annoncerede, at de nu ville gennemføre en hurtig analyse af, om de burde åbne deres forbindelse for markedet og gå med i "European Market Coupling Company".


7. Andre forhold

7.1. Offentliggørelse af priser på fjernvarme
Energitilsynet har i februar 2007 åbnet en ny service for varmebrugere og andre interesserede, idet det blev muligt at se fjernvarmeforsyningernes priser på Energitilsynets hjemmeside.

Formålet med offentliggørelsen er at gøre det let for forbrugerne at sammenligne priserne på fjernvarme. Netop gennemsigtighed er den afgørende forudsætning for et velfungerende varmemarked. Og på den måde har forbrugerne mulighed for at følge med i, om den lokale varmeforsyning leverer varme til rimelige priser sammenlignet med andre forsyninger.

Oversigten viser ganske store forskelle i priserne. Man skal imidlertid være opmærksom på, at prisforskellene kan være velbegrundede, henset til store forskelle i forsyningers/værkers dækningsberettigede omkostninger. Men høje priser kan også i nogle tilfælde være udtryk for, at der er et effektiviseringspotentiale.

Energitilsynet tog medio oktober 2006 den elektroniske anmeldelsesløsning EnergiData Online i brug til fjernvarmeforsyningernes anmeldelse af varmepriser (tariffer). I månederne siden da har et antal varmeforsyninger anmeldt priser elektronisk med brug af digital signatur.

Anmeldte oplysninger om priser på fjernvarme, der var indsendt i løbet af 2006, er - samtidig med at den elektroniske indberetning gik i gang i oktober - manuelt blevet overført fra Energitilsynets hidtidige register.

Registret dækker nu ca. 60 pct. af forsyningerne, og det vil i løbet af de kommende uger blive udbygget med de manglende varmeforsyninger.

Der offentliggøres tre priser: Prisen for energi (pr. MWh) og en beregnet pris til endelig forbruger i en beboelseslejlighed (standardareal 75 m2 og et årligt forbrug på 15 MWh) og i et enfamiliehus.   (standardareal 130 m2 og et årligt forbrug på 18,1 MWh). Priserne er inkl. moms.

Priserne siger ikke noget om den faktiske varmepris for en given bolig. For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt at tage udgangspunkt i boligens konkrete forbrug for at beregne det variable bidrag og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag (abonnements- og effektbidrag).

Energitilsynet hjælper de forsyninger, der ikke har anmeldt priser for standardboliger, med anmeldelsen. Hjælp og rådgivning kan fås ved kontakt til Energitilsynet - et@dera.dk eller telefon 72 26 80 70.

7.2. Tilbagebetalingsperiode for overdækning - artikel til "Fjernvarmen"
Energitilsynets sekretariat har udarbejdet en artikel til Dansk Fjernvarmes tidsskrift "Fjernvarmen" om tilbagebetalingsperioden ved opstået overdækning i varmeværker. Artiklen omhandler det forhold, at tilsynet løbende får spørgsmål fra fjernvarmeværker om, hvad der kan betragtes som en rimelig tilbagebetalingsperiode, når et værk ser, at der er opstået en overdækning.

I artiklen påpeges, at et værk ved anmeldelse af budgettet skal tilsigte balance mellem de budgetterede indtægter og de budgetterede udgifter. Lovgrundlaget herfor er varmeforsyningslovens § 20 om nødvendige udgifter, og den heraf afledte praksis efter lovens § 21, stk. 4.

Efter regnskabsårets udløb skal værket lave en eftervisning. Overdækning opstår, hvis værkets konstaterede indtægter har været større end de konstaterede udgifter. Hovedreglen er, at en konstateret overdækning skal indregnes i varmepriserne i budgettet for det umiddelbart efterfølgende varmeår. Alternativt kan overdækningen tilbagebetales ved udsendelse af årsafregningen. Dette princip er fastsat af Gas- & Varmeprisudvalget i 1981. Da varmesektoren fortsat reguleres efter "hvile- i- sig – selv-princippet", er reglen stadig gældende.

En etårig tilbagebetalingsperiode begrundes med hensynet til, at netop de forbrugere, der har fået leveret fjernvarme til en for høj pris, også nyder fordel af tilbagebetalingen i størst mulig omfang. Endvidere giver en kort tilbagebetalingsperiode et øget incitament til at værket løbende foretager opfølgning og korrektion af budgetterne. Endelig kan mere præcise prissignaler om, hvad det reelt koster at levere fjernvarme, påvirke forbrugerne til en mere hensigtsmæssig energimæssig forbrugsadfærd.

Tilsynet kan dog undtage fra hovedreglen. Der lægges ved vurderingen normalt vægt på, hvorvidt en afvikling af overdækningen på ét år indebærer en væsentlig påvirkning af varmeprisen. En stor overdækning kan således godt tilbagebetales over ét år, hvis beløbet kan fordeles på et større antal kunder. Det er det anmeldte budget og regnskab samt de konkrete tarifforhold omkring ansøgningstidspunktet, som danner grundlag for vurderingen. Efter praksis har tilsynet efter et konkret skøn været indforstået med tilbagebetalingsperioder på op til 3 år - i enkelte helt specielle tilfælde endog 5 år eller længere. Det er værket som skal fremsende en plan for den ønskede tilbagebetalingsperiode til tilsynet.

I artiklen opfordres værkerne til at bruge mulighederne for prisændringer i løbet af varmeåret, således at store overdækninger undgås. Dette kan ske ved, at et værk, når det kan se, at budgettet ikke holder, anmelder et nyt budget for resten af varmeåret til Energitilsynet.

7.3. Dansk Fjernvarmes undersøgelse af tilslutningsbidrag
Dansk Fjernvarme har lavet en undersøgelse af de bidrag, som værkerne opkræver for tilslutning af boliger til fjernvarmenettet. Undersøgelsen viser, at der er en betydelig spredning i tilslutnings-bidragene, forstået som investeringsbidrag inkl. 10 m stikledning. Det typiske bidrag for tilslutning af et standardhus på 130 m2 ligger mellem 25.000 og 30.000 kr.

225 af Dansk Fjernvarmes ca. 400 medlemsværker har bidraget til undersøgelsen. For værker, hvor stikledningen betales efter de faktiske omkostninger, har Dansk Fjernvarme regnet med en pris på 750 kr./m.

Tabellen viser, hvad det koster at blive tilsluttet fjernvarmenettet:

Investeringsbidrag 2006 - (inkl. 10 m stikledning)

Beløb (i kr.)

Antal værker

Pct.

0

1

0,4

< 10.000

19

8,4

10.000-15.000

23

10,2

15.000-20.000

39

17,3

20.000-25.000

44

19,6

25.000-30.000

46

20,4

30.000-35.000

31

13,8

35.000-40.000

10

4,4

40.000-45.000

8

3,6

45.000-50.000

3

1,3

50.000-65.000

1

0,4

I alt

225

100

Ca. 2/3 af værkerne i undersøgelsen finder ikke, at standardtilslutningsbidraget på 18.000 kr. giver fornøden dækning for værkets udgifter ved tilslutning af boliger og opkræver højere bidrag. Ifølge Dansk Fjernvarme bruger kun ca. 25 pct. af medlemsværkerne i dag standardtilslutningsbidraget.

Det er ikke pligtigt at bruge standardbidragene, men bruges de, vil Energitilsynet ikke i en konkret klagesag gå ind i en vurdering af bidraget.

Undersøgelsen ligger helt på linie med en undersøgelse af 319 værker, som Gas- og Varmeprisudvalget foretog i 1991. Denne viste også væsentlig spredning i tilslutningsbidragene. Eksempelvis opkrævedes i 1991 mellem 1.000-50.000 kr. ekskl. stikledning.

Baggrunden for Dansk Fjernvarmes undersøgelse er Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2005 om en forhøjelse af standardbidraget med 20 pct. til 18.000 kr. for en bolig på 130 m2. I forbindelse med afgørelsen anbefalede tilsynet, at Dansk Fjernvarme lavede en undersøgelse af fjernvarmeværkerne tilslutningsbidrag.

7.4. Sdr. Herreds Kraftvarmeværker - Vestre Landsretssag vedrørende udtrædelse
Vestre Landsret har den 31. januar 2007 afgivet en mundtlig tilkendegivelse, der giver Sdr. Herreds Kraftvarmeværker fuldt medhold i værkets principale påstand i en sag anlagt imod en forbruger. Den principale påstand gik ud på, at sagsøgte (forbrugeren) ikke havde opsagt sit medlemskab eller på anden måde bragt dette til ophør, og at han derfor var forpligtet til at betale forbrugsafhængig afgift for varme og fast afgift.

Forbrugeren ønskede at udtræde af værket uden varsel og uden at skulle betale udtrædelsesgodtgørelse.

Energistyrelsen trådte ind i sagen som biintervenient til støtte for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker. Styrelsen gik ind i sagen, fordi forbrugeren bl.a. gjorde gældende, at Energistyrelsen i forbindelse med etablering af barmarksværkerne i starten af 1990´erne har undladt at oplyse om barmarksværkernes følsomhed overfor brændselsesprisernes udvikling, afregningspriser for elektricitet og afskrivningsgrundlaget. Morsø Kommune indtrådte også som biintervenient i sagen.

Vestre Landsrets tilkendegivelse betyder, at Energistyrelsen blev frikendt for ethvert ansvar vedrørende spørgsmålet om evt. manglende videregivelse af vigtige oplysninger vedrørende værket.   

Landsretten nåede endvidere frem til, at udtræden af værket kan ske under efterlevelse af værkets vedtægter, dvs. at opsigelsesvarslet på 18 måneder skal overholdes, og at der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. 

Forbrugeren meddelte den 1. februar 2007 Vestre Landsret, at han anerkender Sdr. Herreds Kraftvarmeværkers principale påstand, dvs. han tager landsrettens mundtlige tilkendegivelse til efterretning.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO