Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag fra meddelelser fra Energitilsynets Sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.A.'s - anmeldelse
Aarhus Universitet har klaget til Energiklagenævnet over en sekretariatsafgørelse af 25. september 2007, hvori sekretariatet fandt, at Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.A. havde foretaget forskriftsmæssig anmeldelse af en forhøjelse af taksterne per 1. august 2001.

Baggrunden for sagen er Energiklagenævnets hjemvisning af 24. august 2007, hvori klagenævnet anførte, at Energitilsynet ved sekretariatets førstebehandling af sagen burde have afklaret, om kraftvarmeværket behørigt havde anmeldt deres takster til det offentligt tilgængelige register.

1.2. Dong Energy A/S - Haslev Fjernvarme - kontraktsvilkår
Haslev Fjernvarme har for Energiklagenævnet indbragt en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 19. oktober 2007 om prisen for varmelevering fra det halmfyrede kraftvarmeværk i Haslev (DONG Energy A/S) til Haslev Fjernvarme.

Energitilsynets sekretariat meddelte de involverede parter, at man fandt kraftvarmeværkets opgørelse af den omkostningsbestemte pris rimelig. Den omkostningsbestemte pris er baseret på fortrolige oplysninger fra DONG Energy A/S. Haslev Fjernvarme ønskede ikke at gøre substitutionsprisen gældende. Det blev desuden fastslået i sekretariatets afgørelse, at Energitilsynet alene kan tage stilling til, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal anvendes den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. Det kontraktlige mellemværende med DONG Energy A/S er et civilretligt spørgsmål, som falder uden for Energitilsynets kompetence.

1.3. Vestforsyning A/S og Paarup og Kongerslev Transformerforeninger - klage over effektiviseringskrav
Tre elnetselskaber - heraf eet distributionsselskab (Vestforsyning A/S) og to transformerforeninger (Paarup og Kongerslev) - har påklaget Energitilsynets afgørelse af 27. september 2007 vedrørende udmelding af effektiviseringskrav for netselskaberne for 2008 til Energiklagenævnet. Det bemærkes, at i alt 113 netselskaber har modtaget effektiviseingskrav, og der er således tale om en meget beskeden klageprocent. Klagesagerne vedrører i det væsentlige mindre detaljer i relation til den anvendte benchmarkingmodel, og de præmisser benchmarkingen gennemføres under.

1.4. Slagslunde Fjernvarmelaug - klage over fjernvarmeprisen fra E.ON
Energitilsynets sekretariat traf den 25. oktober 2007 afgørelse i en sag, der var rejst af Slagslunde Fjernvarmelaug.

Sagen drejede sig i det væsentligste om, hvorvidt E.ON kunne gøre anmeldte ændringer i priser og leveringsbetingelser gældende over for fjernvarmeforbrugerne i Slagslunde, når der mellem forbrugerne og E.ON var indgået aftale om priser og betingelser.

Sekretariatets afgørelse var, at varmeforsyningsloven ikke var til hinder for, at E.ON til Energitilsynet anmeldte ændringer i priser og betingelser, men at spørgsmålet om hvorvidt E.ON kunne gøre ændringerne gældende over for fjernvarmeforbrugerne i Slagslunde måtte bedømmes af de almindelige domstole eller af Ankenævnet på Energiområdet.

Slagslunde Fjernvarmelaug har den 19. november 2007 indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnssag

2.1. Dragsholm Kommune - overdragelse af inddrivelse af fordring til SKAT - stadfæstelse
Den 22. oktober 2007 har Energiklagenævnet stadfæstet en afgørelse, hvor Energitilsynets sekretariat havde fundet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Dragsholm Kommune havde overdraget inddrivelsen af en fordring fra Dragsholm Energi, der er en integreret del af Dragsholm Kommune, til SKAT i henhold til lov om inddrivelse af visse fordringer. Loven foreskriver, at forsyninger der er en integreret del af en offentlig forvaltning skal anvende SKAT som inddrivelsesmyndighed.

Energiklagenævnet har stadfæstet sekretariatets afgørelse på baggrund af de af sekretariatet anførte grunde.  

Klageren har efterfølgende klaget til Konkurrencestyrelsen over Dragsholm Kommunes fremgangsmåde, idet klageren fandt, at anvendelsen af SKAT som inddrivelsesmyndighed måtte være konkurrenceforvridende.

Konkurrencestyrelsen har oplyst, at styrelsen har afvist klagen med henvisning til Konkurrencelovens § 2, stk. 2, idet lov om opkrævning og inddrivelse af visseoffentlige fordringer regulerer det, der klages over (anden offentlig regulering), og sagen derfor ikke kan behandles af Konkurrencestyrelsen.

2.2. Skagen Forbrænding og Skagen Varmeværk - beregning af substitutionspris - delvis stadfæstelse - delvis omgørelse
Ved afgørelse af 19. november 2007 har Energiklagenævnet stadfæstet tre ud af fire punkter i en klage fra Skagen Forbrænding og Skagen Varmeværk over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat om indregning af forskellige omkostningsposter ved opgørelsen af substitutionsprisen for leverancer af varme fra Skagen Forbrænding til Skagen Varmeværk A.m.b.a.

Skagen Varmeværk a.m.b.a. indbragte to af de afgjorte punkter for Energiklagenævnet, beregning af omkostninger til service og renovering, og for lavt ulempefradrag, mens Skagen Forbrænding indbragte tre af afgørelsens punkter, manglende indregning af administrationsomkostninger, afslag på indregning af fiktive renter ved egenfinansiering, og for højt ulempefradrag.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse bortset fra afgørelsen af ulempetillægget. Skagen Varmeværk a.m.b.a. ønskede et ulempetillæg på 25 pct., medens Skagen Forbrænding afviste, at der skulle beregnes ulempetillæg. I Energitilsynets afgørelse var ulempetillægget fastsat til 15 pct. Dette fradrag var baseret på ulempefradraget i en tidligere aftale mellem parterne. Energiklagenævnet fandt, at varmeværket ikke konkret havde sandsynliggjort ulemper, der kunne berettige et fradrag. Klagenævnet afgjorde derfor, at der ikke kunne ske fradrag for ulemper.

2.3. Dansk Energi - klage over forsyningspligtregulering - frafald af klage
Dansk Energi har som mandatar for en række selskaber tilbagekaldt deres klage over forsyningspligtreguleringen for 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2005 samt 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal 2006 samt 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal samt 4. kvartal 2007. Der verserer således ikke flere klagesager hos Energiklagenævnet vedrørende forsyningspligtreguleringen efter 1. januar 2005.

2.4. Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. ? Svendborg Kommune - frafald af klage
Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. og Svendborg Kommune har indgået forlig om prisfastsættelsen for varme fra Svendborg kommunale affaldsforbrændingsanlæg for perioden 1. april 2001 til 31. december 2007. Samtidig har parterne indgået en aftale om fordelingen af omkostningerne for de kommende leverancer af varme. Dermed hæves en klagesag i Energitilsynet og en klage til Energiklagenævnet.

Sagen startede allerede i 2001, men var i en periode stillet i bero på forhandlinger mellem parterne. Da parterne ikke kunne opnå enighed, blev klagesagen genoptaget i september 2005.

Ved brev af 20. april 2006 afviste Energitilsynets sekretariat at behandle klagen for så vidt angik regnskabsårene 2001/2, 2002/3 og 2003/4, da sekretariatets beregninger viste, at Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A´.s substitutionspris var højere end den pris, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg opkrævede. Derimod forsatte sekretariatets behandling af klagerne for regnskabsårene 2004/5 og 2005/6. Denne opdeling hænger sammen med, at Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. ved udgangen af regnskabsåret 2003/4 skiftede brændsel fra naturgas til biologisk olie.

2.5. Aars Fjernvarmeforsyning - klage over prislofterne for kalenderåret 2007 - frafald af klage
Aars Fjernvarmeforsyning A/S´ advokat har ved brev af 6. december 2007 tilbagekaldt en klage til Energiklagenævnet over udmeldingen af prisloft for kalenderåret 2007.

Det var Aars Fjernvarmeforsyning A/S' påstand, at prisloftet for anlægget skulle baseres på kategorien biomasse. Ved udmeldingen var Aars Fjernvarmeforsyning A/S placeret under naturgas.

Det er Energistyrelsen, der løbende tager stilling indplaceringen på baggrund af anlæggenes indberetninger af produktionsforhold til styrelsen. Ved udmeldingen for kalenderåret 2008 var Aars Fjernvarmeforsyning A/S flyttet til en placering i kategorien biomasse. Herefter har advokaten tilbagekaldt klagen.

A. Indtægtsrammer for naturgasdistribution 2006:
Opgørelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster
Tilsynet blev på mødet d. 24. september 2007 orienteret om de endelige, korrigerede indtægtsrammer for 2006 som sekretariatet har udmeldt til naturgasdistributionsselskaberne. Som følge af disse opgøres de ekstraordinære effektiviseringsgevinster, som selskaberne har opnået i 2006. Reglerne er fastlagt i den såkaldte indtægtsrammeregulering: "Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber" (bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005).

Sekretariatet har d. 31. oktober 2007 truffet afgørelse om naturgasdistributionsselskabernes ekstraordinære effektiviseringsgevinster i 2006:

  • HNG/Midt Nord I/S har opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst ved omkostningsrammen i 2006 på 23.842 t.kr (2,4 % af årets indtægtsramme).
  • Naturgas Fyn A/S har opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst ved forrentning af nettogæld i 2006 på 5.135 t.kr (3,9 % af årets indtægtsramme).
  • DONG Gas Distribution A/S har ikke opnået ekstraordinære effektiviseringsgevinster for 2006.

En ekstraordinær effektiviseringsgevinst ved omkostningsrammen opnås, hvis de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger på aktiver idriftsat efter 1. januar 2005 vedrørende distributionsaktiviteter er mindre end den korrigerede omkostningsramme med fradrag af årets effektiviseringskrav. Den ekstraordinære effektiviseringsgevinst svarer til forskellen mellem de to beløb.

Ekstraordinære effektiviseringsgevinster ved omkostningsrammen skal gå til nedsættelse af indtægtsrammen (og dermed til nedsættelse af priser) og så vidt muligt ske i forbindelse med førstkommende prisregulering ? dvs. i reguleringsåret 2008. Af ekstraordinære effektiviseringsgevinster ved omkostningsrammen, der udgør under 10 pct. af indtægtsrammen, skal mindst halvdelen gå til nedsættelse af priserne. Som følge af HNG/Midt-Nord I/S? ekstraordinære effektiviseringsgevinst ved omkostningsrammen i 2006 nedsættes selskabets indtægtsramme i 2008 med 11.921 t.kr. (svarende til 1,1 % af den foreløbige indtægtsramme).

Der kan også opnås en ekstraordinær effektiviseringsgevinst ved forrentningen af nettogælden, hvis de faktiske udgifter til forrentning af nettogælden pr. 31. december 2004 er mindre end den af Tilsynet fastsatte forrentning. Den ekstraordinære effektiviseringsgevinst svarer til forskellen mellem de to beløb. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster ved forrentning af nettogæld, kan hensættes i to år og bruges til imødegåelse af faktiske renteudgifter, der overstiger de af Tilsynet fastsatte renteudgifter.

B. Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006
Energitilsynets sekretariat har gennemført en benchmarking af elnetselskabers kvalitet i levering af strøm på baggrund af oplysninger for 2006. Kvalitet i leveringen af strøm udtrykker nettets evne til at transportere strøm pålideligt ud til forbrugerne og måles ved omfanget af strømafbrud, der opstår i nettet. Det er vigtigt for forbrugerne, at der er sikkerhed i leveringen af strøm, da stop i leveringen kan indebære både gener og omkostninger for forbrugeren.

Fra og med 2008 vil resultaterne af benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm indgå i de krav til effektivisering som Energitilsynet udmelder til elnetselskaberne. I 2008 vil Energitilsynet således udmelde effektiviseringskrav gældende for 2009 på baggrund af dels den økonomiske effektivitet, dels en benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm i 2007.

Det skal understreges, at benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 ikke vil danne grundlag for udmelding af effektivitetskrav til elnetselskaberne. Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 er at betragte som indikativ og som et erfaringsgrundlag for det videre arbejde. Metoden for benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2007, som vil lægge til grund for effektivitetskrav i 2009, bliver fastlagt i 2008.

Som følge af, at selskaberne i 2006 alene er blevet pålagt at registrere strømafbrud på mellemspændingsnettet og højspændingsnettet ? og først skal påbegynde en registrering af strømafbrud på lavspændingsnettet (0,4 kV) fra og med 2007 ? indgår der kun regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber i benchmarkingen, mens transformerforeninger er udeladt som følge af, at de alene opererer på lavspændingsnettet.

Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 fremgår af tabel 1, hvor selskaberne er delt op i regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber. Tallene der fremgår af tabellens kolonne 2 viser det antal minutter hver kunde i gennemsnit var uden strøm i 2006, mens tallene der fremgår af tabellens kolonne 3 viser det antal gange en kunde i gennemsnit blev udsat for strømafbrud. Herudover skal det bemærkes, at tallene er afrundede samt at varslede afbrud og afbrud forårsaget af 3. part er vægtet med hhv. 0,5 og 0,1. En detaljeret metodebeskrivelse for benchmarkingen findes i vedlagte bilag.


Tabel I. Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Selskab

Afbrudsvarighed

Afbrudshyppighed

Regionale transmissionsselskaber

 

Syd Net A/S

0

0

Frederiksberg Eltransmission A/S

0

0

SEAS-NVE Transmission A/S

0

0

Fyns Net Amba

0

0

KE Transmission A/S

0

0

Vestjyske Net 60 kV A/S

0,1

0

Dong Energy Nord Elnet (før NESANET)

0,1

0

Sydøstjyske Net A/S

0,2

0,1

Vestjyske Net 150 kV A/S

0,4

0,1

Midtjyske Net A/S

0,8

0,1

Gns, regionale transmissionsselskaber

0,2

0

Distributionsselskaber

SK-El A/S

0

0

Viborg Elnet A/S

0

0

Viby Net A/S

0

0,3

Vordingborg Elnet

0

0

NKE Elnet A/S

0

0

Frederikshavn Kommune, Sæby Elforsyning

0

0

Hurup Elværk Net A/S

0

0

Ikast Værkerne Net A/S

0

0

Skjern Elforsyning A/S

0

0

Tarm Elværk Net A/S

0

0

Videbæk Elnet

0

0

Kjellerup Elnet

0

0

Ringkøbing Forsyning Elnet A/S

0

0

Vestforsyning Net A/S

0

0

Brabrand Net A/S

0,1

0

LEF Net A/S

0,2

0

Helsingør Elforsyning

0,5

0

Nordvestjysk Elforsyning

1,2

0

SEF Net A/S

1,4

0,1

Østjysk Energi Net A/S

1,7

0,2

AKE Net

2,3

0,1

Odense Energi Net A/S

3,4

0,2

Frederikshavn Elnet A/S

3,4

0,1

Faaborg Elforsyning A/S (Netvirksomhed)

3,4

0,1

Ærø Elforsyning Net A/S

4,6

0,1

EnergiMidt Net Vest A/S

4,6

0,2

Nyborg Elnet A/S

5,1

0,1

Korsør Elnet

5,5

0,7

Energi Randers Net A/S

5,6

0,1

Roskilde Kommune Forsyningsafdeling

5,8

0,1

Frederiksberg Elnet A/S

6,8

0,1

MES Net A/S

7,2

0,2

Energi Horsens Net A/S

7,4

0,2

ENV Net A/S

7,6

0,2

Galten Elværk Net A/S

8,9

0,3

Energi Fyn Net A/S

8,9

0,2

TRE-FOR Elnet A/S

9,6

0,3

ESV Net A/S

9,8

0,3

Hillerød Kommune

11

0,2

DONG Energy City Elnet A/S

12,4

0,2

RAH Net A/S

12,8

0,3

Ravdex A/S

13

0,4

BOE Net A/S

13,3

0,3

SYD ENERGI, SYD ENERGI Net 60 kV

13,7

0,2

HHE Net

17,4

0,5

EnergiMidt Net A/S

17,7

0,5

NRGi Net A/S

20,5

0,3

Dong Energy Nord Elnet (før NESANET A/S)

21,6

0,4

Østkraft Net A/S

22,4

0,4

Struer Forsyning Elnet AS

25,9

0,5

ELRO Net A/S

26,3

0,4

VOS Net A/S

37,9

0,8

HEF Net A/S

43,1

1,2

Thy Højspændingsværk Net A/S

49,2

0,8

SEAS-NVE distribution

50,4

0,7

Thy-Mors El-Net A/S

60,4

0,6

Hammel El-Forsyning

61,7

1,6

Gennemsnit

11,3

0,3

Note: Det regionale transmissionsselskab NV Net A/S er ikke medtaget i tabel 1.

C. Elprisstatistik
Elprisstatistik for oktoberkvartal 2007 er vedlagt som bilag til Meddelelser.

D. Pilotprojekt om benchmarking af fjernvarmeværker
Sekretariatet har i 2007 arbejdet med mulighederne for at benchmarke fjernvarmeværkerne.  Arbejdet viser, jf. vedlagte bilag til Meddelelser, at nøgletal i dag er det mest nyttige redskab til benchmarking af fjernvarmeværkerne. Netvolumemodellen (jf. el-netområdet) kræver data om værkernes anlæg og net, med tilhørende etableringsår, rørtype, kvalitet m.v., som ikke er til rådighed i dag.  Den såkaldte DEA-model kunne heller ikke finde anvendelse, da den viste sig at være ret følsom overfor de valgte analyseindikatorer.

Efter høring af branchen blev området Produktion og Brændsel, Driftsudgifter, Kundeadministration samt Distributionstab udvalgt til projektets nøgletalsanalyse. Samtidig er sket en stratificering på værker, som a) har egenproduktion, b) værker uden egenproduktion (dvs. køber af varme), samt c) værker med både egenproduktion og køb af varme. De efterfølgende nøgletalsbaserede analyser blev foretaget på grundlag af Dansk Fjernvarmes (DFJs) årsstatistik. Denne statistiks data bygger på to regnskabstyper, nemlig den funktionsbestemte standardkontoplan samt den artsbestemte kontoplan.

Sammenfattende er det vanskeligt at drage nogle overordnede entydige konklusioner baseret på det eksisterende datamateriale. Fjernvarmesektoren og dens biodiversitet gør, at det er nødvendigt at stratificere ud fra overordnede karakteristika som anlægstype, produktion og brændsel. Endvidere gør forskellige regnskabsprincipper det svært at drage sammenligninger. Et fuldt ud dækkende datasæt omfattende alle dele af den heterogene varmesektor, herunder centrale værker, barmarksværker og affaldsforbrændinger, er nødvendigt for at benchmarke hele sektoren. Netop disse aktører er stort set ikke repræsenteret med data i DFJs statistik, der som nævnt både repræsenterer arts- funktionsopdelte tal, hvilket også indebærer hindringer for sammenligneligheden

Analyserne viser, at værker, der overvejende køber varme, i gennemsnit har de højeste produktionsomkostninger pr. enhed, og at værker med egenproduktion i gennemsnit har de højeste driftsudgifter set i forhold til længden af ledningsnettet.

Mht. stordriftsfordele er tendensen, at større gasanlæg har mindre produktionsomkostninger pr. enhed varme end mindre gasanlæg. Det kan skyldes, at større indkøb af naturgas giver mindre omkostninger pr. enhed pga. rabat. Alt andet lige vil de større værker altså have en fordel ved indkøb af brændsel. En lignende sammenhæng kan dog ikke udledes af anlæg, der producerer varme baseret på biomasse. Hvad angår nøgletal til beskrivelse af udviklingen i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, administrationsomkostninger og distributionstab, så er der påvist en positiv sammenhæng mellem størrelsen af produktionen og værdien af nøgletallet.

Under analysearbejdet kunne der konstateres to hovedgrupper af analytiske ?støjfaktorer?, forstået som faktorer, der kan udløse slør ved benchmarkanalyser, jf. notatets bilag 3. Den ene gruppe kan henføres til overvejende statistiske forhold, som bl.a. skyldes, at de indkomne data endnu ikke foreligger på nogen systematisk dataform, hvilket det igangsatte EDO-arbejde vil afhjælpe. Den anden støjgruppe skyldes overvejende lovgivningsmæssige forhold. Her tænkes fx på fastsættelse af regnskabsperioden, reglerne om afskrivninger/henlæggelser m.m. Projektet fandt i alt 18 umiddelbare støjkilder, som kan virke forstyrrende på benchmarkresultater.

Til de fremtidige analyser af værkerne, har sekretariatet efter samtaler med brancherepræsentanter, og i forlængelse af de foretagne analyser, desuden valgt at bygge videre på pilotprojektets nøgletal, dog således at investeringssiden også inddrages.

Projektet konkluderer, at der ikke på grundlag af det eksisterende datamateriale fra DFJ kan gives kvalificerede udmeldinger mht. fjernvarmeværkernes effektivitet. Der forestår et betydeligt dataindsamlings- og bearbejdningsarbejde, før dette kan foretages.

Endvidere kan konkluderes, at selvom listen over støjkilder virker omfattende, er alle forhold ikke nødvendigvis lige relevante. Sekretariatet vil færdigudvikle benchmarkmodellen, således at det kan afklares, i hvor høj grad forskelle i nøgletallene skyldes ineffektivitet i værkerne eller indvirkning fra støjfaktorerne.

Pilotprojekt om benchmarking af  fjernvarmeværker er vedlagt som bilag til Meddelelser.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


Tabel II
Opgjort pr. 11/12 2007

 

Afgørelsesår  i  ET / ETS

 

Antal ankesager:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

indbragte

29

43

59

60

65

51

46

17

370

afsluttede

29

43

59

59

61

34

20

4

309

under behandling

0

0

0

2

4

17

26

13

62

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

7

 

30

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

2

 

25

3. stadfæstet

15

31

32

34

38

16

10

3

179

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

8

6

6

2

 

33

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

7

1

1

45

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

51

51

29

13

4

257

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

59

61

35

22

4

312

omstødelsesprocent I*)

29%

13%

35%

30%

23%

42%

20%

25%

28%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste)

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO