Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Referat fra Energitilsynets møde den 30. oktober 2006

Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 76
2. Meddelelser fra formanden.
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.
4. Meddelelser fra ANE.

Sager til beslutning

5. Fri og bunden egenkapital på varmeområdet
6. Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber 2005: Opgørelse af over/underdækning og ekstraordinære effektiviseringsgevinster
7. Revision af Energitilsynets vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber
8. Revision af reguleringsmodel for forsyningspligtige naturgasselskaber
9. Etablering af metode for fastsættelse af den rimelige forrentningsprocent for et; gennemsnitligt effektivt forsyningspligtigt naturgasselskab
10. Ny standardvejledning for tilslutningsbidrag

Sager til orientering/drøftelse

11. Energitilsynets Årsberetning for 2006
12. Vejledning om prisberegningen for fjernvarme
13. Afrapportering af stikprøveundersøgelsen
14. Eventuelt

I mødet deltog

 

Punkt 1:

Inhabilitet på møde 75

 

Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter.
Afgørelsen blev truffet uden afstemning

Punkt 2:

Meddelelser fra formanden

  

Formanden henviste til den oversigt over verserende sager for Energiklagenævnet, der var udsendt til Energitilsynets medlemmer

Punkt 3:

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren

 

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet

Punkt 4:

Orientering fra ANE

 

Center for Energi orienterede om afgørelser fra møde i Ankenævnet på Energiområdet den 15. september 2006.

Punkt 5:

Fri og bunden egenkapital på varmeområdet

Sagsbeskrivelse

To varmeforsyningsvirksomheder - Herning Kommune og Frederiksberg Forsyning - har anmodet Energitilsynet om en godkendelse af deres opgørelser af fri egenkapital pr. 1. marts 1981.  Sådanne opgørelser er ikke tidligere foretaget eller godkendt på varmeforsyningsområdet.

Begrundelse

Sagen blev forelagt med henblik på, at Energitilsynet traf beslutning om, hvilke principper der skal anvendes ved opgørelsen af den fri kapital samt om, hvilken proces der skal iværksættes i den anledning.

Det vil være nødvendigt, at der - ligesom det var tilfældet på elforsyningsområdet - på varmeforsyningsområdet udarbejdes standardiserede opgørelsesmetoder i samarbejde med branchen og eksperter på området, idet det ellers ikke vil være muligt at vurdere, hvorledes de enkelte aktiver skal værdiansættes

Afgørelse

Energitilsynet vedtog i medfør af varmeforsyningsloven, § 23 l, jf. forarbejderne i bestemmelsen, at arbejdet med opgørelse af fri og bunden kapital efter varmeforsyningsloven tilrettelægges efter følgende retningslinier:

  • At der tages udgangspunkt i samme værdiansættelsesprincipper som på elforsyningsområdet, der indledes drøftelser med de to virksomheder og Dansk Fjernvarme om at opstille standarder for værdiansættelse af aktiverne på varmeforsyningsområdet i det omfang, standarderne på elforsyningsområdet ikke kan finde anvendelse.

Afgørelsen blev truffet ved afstemning.

Et medlem, Ulla Neergaard, undlod at stemme bl.a. under henvisning til, at det ikke forekom hende tilstrækkeligt belyst, om afgørelsen opfyldte visse forvaltningsretlige krav.

Punkt 6:

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber 2005: Opgørelse af over/underdækning og ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Sagsbeskrivelse

Reguleringen af naturgasdistributionsselskaberne sker ved at fastlægge en årlig ramme for, hvor store indtægter selskaberne højst må have (indtægtsrammer).

Indtægtsrammen fastlægger hvilke indtægter et distributionsselskab højst må oppebære. Selskaberne må imidlertid gerne oppebære færre indtægter end de tilladte. Hvis et selskabs faktiske indtægter overstiger den korrigerede indtægtsramme, er der tale om såkaldt overdækning. Hvis et selskab faktiske indtægter er mindre end den korrigerede indtægtsramme, er der tale om underdækning. En overdækning skal udlignes de efterfølgende år ved faldende priser, mens en underdækning kan udlignes ved stigende priser.

Energitilsynet opgjorde en overdækning for HNG/MN I/S i år 2005 på 1,6 mio. kr., samt en underdækning for Naturgas Fyn A/S og DONG Distribution A/S på henholdsvis 39,1 mio.kr. og 32,6 mio.kr.

Selskaberne kan opnå ekstraordinære effektiviseringsgevinster på driftsomkostningerne og på forrentning af nettogælden pr. 31. december 2004. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster kan anvendes til nedsættelse af priser, henlæggelse til fremtidige investeringer eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen. En nærmere fastlagt andel af de ekstraordinære effektiviseringsgevinster skal imidlertid bruges til nedsættelse af priser.

Der er en ekstraordinær effektiviseringsgevinst på driftsomkostningerne, hvis de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger på aktiver idriftsat efter 1. januar 2005 vedrørende distributionsaktiviteter er mindre end de afsatte beløb hertil i den korrigerede omkostningsramme med fradrag af årets effektiviseringskrav. Den ekstraordinære effektiviseringsgevinst svarer til forskellen mellem de to beløb.

Der er en ekstraordinær effektiviseringsgevinst på forrentning af nettogælden pr. 31. december 2004, hvis de faktiske omkostninger til forrentning af nettogælden pr. 31. december 2004 er mindre end den af Energitilsynet fastsatte forrentning. Den ekstraordinære effektiviseringsgevinst svarer til forskellen mellem de to beløb.

Afgørelse

Energitilsynet opgjorde ekstraordinære effektiviseringsgevinster i år 2005 ved driftsomkostninger og afskrivninger på aktiver idriftsat efter 1. januar 2005 for Naturgas Fyn A/S, HNG/MN I/S og DONG Distribution A/S til henholdsvis 7,0 mio.kr., 17,1 mio.kr. og 0 mio.kr.

Energitilsynet opgjorde ekstraordinære effektiviseringsgevinster i år 2005 ved forrentning af nettogæld for Naturgas Fyn A/S, HNG/MN I/S og DONG Distribution A/S til henholdsvis 11,2 mio.kr., 35,5 mio.kr. og 41,4 mio.kr.

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 7:

Revision af Energitilsynets vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber

Sagsbeskrivelse

Under dette punkt blev behandlet to sager, der begge indebar en revision af Energitilsynets vejledning af 15. februar 2006 om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber

Punkt 7A:

Revision af reguleringsmodel for forsyningspligtige naturgasselskaber

Sagsbeskrivelse

Efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber sker med udgangspunkt i en reguleringsmodel, hvor selskaberne på baggrund af en benchmarking tildeles en effektivitetsafhængig forrentning af indskudskapitalen. Modellen er beskrevet i Energitilsynets vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber af 15. februar 2006.

I forbindelse med tilsynets afgørelse på mødet den 26. juni 2006 om efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber for 2004 lagde tilsynet vægt på, at den fremtidige regulering bør give selskaberne stærkere incitamenter til effektivisering.

Modellen, der blev anvendt ved efterreguleringen for 2004, omsætter absolutte forskelle i selskabernes gennemsnitsomkostninger til forskelle i de pct.-satser, selskaberne kan forrente deres indskudskapital med. Det betyder, at en stor absolut variation i effektiviteten mellem selskaberne ikke nødvendigvis giver sig udslag i en tilsvarende variation i reguleringen af selskaberne.

Derfor giver modellen for 2004 relativt svage incitamenter til, at selskaberne udnytter de effektiviseringspotentialer, benchmarkingen viser.

Som alternativ præsenteres i dette notat en model, hvor absolutte forskelle i effektiviteten mellem selskaberne giver udslag i tilsvarende absolutte forskelle i reguleringen af selskaberne, dog under hensyntagen til en vis naturlig variation. Det medfører, at selskaberne gives stærkere incitamenter til at udnytte de identificerede effektiviseringspotentialer.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog

  • at sende det for tilsynet forelagte notat i høring hos de tre forsyningspligtige naturgasselskaber, DONG Faste Vilkår A/S, HNG-Midt Nord Salg A/S samt Statoil Gazelle Forsyning A/S.

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 7B:

Etablering af metode til fastsættelse af den rimelige forrentningsprocent for et gennemsnitligt effektivt forsyningspligtigt naturgasselskab

Sagsbeskrivelse

Efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber sker med udgangspunkt i en reguleringsmodel, hvor selskaberne på baggrund af en benchmarking tildeles en effektivitetsafhængig forrentning af indskudskapitalen. Modellen er beskrevet i Energitilsynets vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber af 15. februar 2006.

Et af modellens elementer er en rimelig forrentning af primo indskudskapitalen for et gennemsnitligt effektivt selskab som et grundlag for at opgøre et rimeligt overskud for selskaberne.

For 2004 fastsatte tilsynet en forrentningssats på 8,00 pct. som den rimelige forrentning for et gennemsnitligt effektivt selskab. Nu forestår efterreguleringen for 2005, hvorfor der skal fastsættes en tilsvarende forrentningssats for 2005.

Sekretariatet havde udarbejdet et forslag til en metode, der løbende vil kunne benyttes til at fastsætte den rimelige forrentningssats, således at udgangspunktet for den rimelige forrentning af primo indskudskapitalen kan udmeldes ex ante, hvorved den rimelige forrentning kan indgå i virksomhedernes budgetlægning for det pågældende år.

Forslaget til metode havde været i høring blandt de tre forsyningspligtige naturgasselskaber, DONG Faste Vilkår A/S, HNG-Midt Nord Salg A/S samt Statoil Gazelle Forsyning A/S.

Begrundelse

Metoden bygger på, at en forrentningssats grundlæggende kan dekomponeres i den risikofrie rente (fx den 1-årige CIBOR) og et markedsrisikotillæg, der reflekterer den præmie, et selskabs ejere oppebærer ved at investere i et selskab, som er udsat for en vis markedsrisiko, frem for i fx risikofrie obligationer. Markedsrisikotillægget er dermed uafhængigt af generelle renteudsving over tid.

Det indeholdte markedsrisikotillæg for forsyningspligtige naturgasselskaber kan således bestemmes som forskellen mellem de 8,00 pct., som blev fastsat for 2004, og den risikofrie rente for samme år. Når det lægges til grund, at markedsrisikotillægget er konstant over tid, kan den rimelige forrentning for et gennemsnitligt effektivt naturgasselskab for et givent år herefter fastsættes som summen af markedsrisikotillægget og den risikofrie rente for det pågældende år.

Som udtryk for den risikofrie rente for et givent år benyttes i denne forbindelse den gennemsnitlige 1-årige CIBOR for 3. kvartal året før. Når dette udtryk benyttes, kan den rimelige forrentning for et gennemsnitligt effektivt naturgasselskab for et givent år fastsættes ex ante, og således indgå i virksomhedernes budgetlægning for det pågældende år. Dette udtryk for den risikofrie rente udgør samtidigt en rimeligt sen og dermed forholdsvis aktuel indikation på renteforventningerne til det efterfølgende år.

På denne baggrund fastlægges markedsrisikotillægget til 5,73 %.

Afgørelse

Energitilsynet vedtog

  • at tiltræde sekretariatets forslag til etablering af en metode til fastsættelsen af den rimelige forrentning af primo indskudskapitalen for et gennemsnitligt effektivt selskab, jf. naturgasforsyningslovens §§ 37 og 37b, således at metoden anvendes med virkning fra og med reguleringsåret 2005.

Energitilsynet vedtog

  • at afsnit 5.2 i Energitilsynets vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber af 15. februar 2006 (efter bl.a. naturgasforsyningslovens §§ 37 og 37b) revideredes i overensstemmelse med det vedtagne forslag til metode.

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 8:

Ny Standardvejledning for tilslutningsbidrag

Sagsbeskrivelse

Den 27. juni 2005 tog Energitilsynet en ny standardvejledning for elnetselskabernes tilslutningsbidrag til efterretning. I modsætning til tidligere, hvor der var samme tilslutningsbidrag for kategorien "lejligheder" som for kategorien "boliger uden køkken" foreskriver den nye vejledning et langt højere tilslutningsbidrag for lejligheder end for kategorier uden eget køkken.

Begrundelse

Kollegieværelser, plejeboliger og lignende boligtyper, der i dag oftest etableres med et mindre køkken, kan siges at ligge midt imellem de overnævnte boligtyper, hvad angår strømforbrug. Disse boligtyper kan nu komme til at betale et langt højere tilslutningsbidrag end under den gamle vejledning

Afgørelse

Energitilsynet vedtog:

  • at bemyndige sekretariatet til at indlede forhandlinger med Dansk Energi Net om en ændring at standardvejledningen for tilslutningsbidrag, den såkaldte "beregningsmodel for tilslutningsbidrag" med henblik på at tilføje en særskilt tilslutningskategori for kollegieværelser, plejeboliger og lignende, jf. elforsyningslovens § 73 og § 6, stk. 4.

Afgørelsen blev truffet uden afstemning.

Punkt 9:

Energitilsynets Årsberetning for 2006

 

På grundlag af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynets medlemmer Energitilsynets årsberetning 2006.

Punkt 10:

Vejledning om prisberegningen for fjernvarme

 

I et af sekretariatet udarbejdet notat blev der redegjort for de gældende regler om prisberegningen for fjernvarme.

Punkt 11:

Afrapportering af stikprøveundersøgelsen

 

Energitilsynets sekretariat orienterede i et udarbejdet notat om resultaterne af stikprøveundersøgelsen af 26 fjernvarmeværker.

Punkt 12:

Eventuelt

 

Næste møde i Energitilsynet er den 27. november 2007

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO