Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Hedensted Fjernvarme – tilbageførelse af ubudgetterede henlæggelser
I forbindelse med stikprøveundersøgelsen har sekretariatet den 6.juli 2006 truffet afgørelse vedr. Hedensted Fjernvarme Amba.Af afgørelsen fremgår blandt andet, at Hedensted Fjernvarme under egenkapitalen i sit regnskab har posteret en fornyelses- og reservefond. Ifølge værkets oplysninger består fonden af henlæggelser. Beløb, som var indsat i fonden efter den1. marts 1981, hvor varmeforsyningslovens bestemmelser trådte i kraft, skal tilbageføres til forbrugerne.

Sekretariatet anmodede derfor værket om samtidig at fremsende en plan for denne tilbageførsel, jf. varmeforsyningslovens. § 21, stk. 4. Det fremgik under sagen, at værket havde posteret tilslutningsafgifter under egenkapitalen. Tilslutningsafgifter, som er posteret under egenkapitalen efter den 1. marts 1981, hvor varmeforsyningslovens bestemmelser trådte i kraft, skal tilbageføres til forbrugerne.

Sekretariatet anmodede derfor værket om samtidigt at fremsende en plan for denne tilbageførsel, jf. varmeforsyningslovens. § 21, stk. 4. Endelig fandt sekretariatet vedrørende henlæggelser, at det var urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, når værket i varmeår 2001/02 i sit regnskab angiver en realiseret henlæggelse, som ikke forinden har været budgetteret. Værkets realiserede - men ikke budgetterede - henlæggelse for 2001/02, var dog ifølge værket efterfølgende blevet anvendt i varmeåret 2004/05.

På den baggrund tog sekretariatet værkets oplysninger herom til efterretning, og foretog ikke videre desangående. Sekretariatets afgørelse er ved brev af 06.09.06 indklaget for Energiklagenævnet for så vidt angår punkterne fornyelses- og reservefond, tilslutningsafgifter samt spørgsmålet om henlæggelser.

Klager gør i det væsentligste gældende, at værket dels ikke opbevarer regnskabsmaterialer fra 1981, dels at den almindelige forældelsesfrist på 5 år må gælde såvel opbevaring af regnskabsmateriale som de forskellige krav om tilbagebetaling.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Der er ikke truffet afgørelser af Energiklagenævnet siden sidste udgave af Meddelelser.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Forsyningen Frederikshavn – målerudskiftning
På baggrund af en klage rettede Forsyningen Frederikshavn henvendelse til Energitilsynet og spurgte, hvorvidt en udskiftning af målere i perioden 1992-93, foretaget af Frederikshavns Kommunale Værker, var blevet tilstrækkeligt varslet overfor forbrugerne.

Forsyningen Frederikshavn oplyste, at der ved udskiftningen af målerne skete en overgang fra kcal- afregning til watt-afregning. Denne ændring medførte ikke prisændringer for forbrugerne, hvorfor ændringen ikke blev indberettet til Energitilsynet. Ændringen blev meddelt forbrugerne gennem annoncerer i lokalpressen og ved udlevering af regulativet for varmeforsyning.

Sekretariatet bemærkede indledningsvis, at da der var tale om en ændring af tariferingsgrundlaget, skulle ændringen have været anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register. Sekretariatet fandt, at den varsling der skete ved udskiftningen af målerne i perioden 1992-93 havde været tilstrækkelig i henhold til Gas– og Varmeprisudvalgets, nu Energitilsynets praksis.

Sekretariatet lagde vægt på, at ændringen både var meddelt såvel ved annoncer i lokalpressen som gennem udlevering af regulativet for levering af fjernvarme. Sekretariatet fandt derfor ikke, at Frederikshavns Kommunale Værkers fremgangsmåde kunne anses for at have været urimelig i henhold til varmeforsyningslobvens regler.

Sekretariatet gjorde endvidere opmærksom på, at efter 1. november 2004 behandles civilretlige klager, der angår køb og levering af energiydelser fra energiforsyningsvirksomheder, herunder spørgsmål om varsling af ændringer i leveringsforhold, af det private brancheankenævn Ankenævnet på Energiområdet.


5. Høringssvar

Der er ikke afgivet høringssvar af sekretariatet siden sidste udgave af Meddelelser.


6. Internationale forhold

6.1. Forslag om en EU energi-regulator og opgaver til NordREG fra Nordisk Ministerråd
Energi havde en stor plads i statsministerens tale ved Folketingets åbning den 3. oktober 2006. Heri annonceredes bl.a. et kommende dansk udspil til en fælles EU energipolitik. Et forslag var allerede da under intense politiske drøftelser, og resultatet blev offentliggjort den 13. oktober 2006. Det er et dansk bidrag til den energipolitiske debat, på regeringschefernes uformelle møde i Lahti den 20. oktober 2006.

Hovedelementerne er forslag om ambitiøse, bindende målsætninger for energieffektivisering og vedvarende energi. Målet for energieffektivisering indebærer bl.a., at hvert land over de næste 10 år gennem handlingsplaner og konkrete initiativer skal spare 1,15% årligt på det samlede energiforbrug i forhold til udviklingen uden disse initiativer – altså ikke i forhold til det nuværende forbrugsniveau.

For vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug foreslås et bindende samlet mål for EU på 15% i 2015 – mere end en fordobling i forhold til i dag, hvor vandkraft udgør en meget stor del. Det er bemærkelsesværdigt, at forslaget forsigtigt lægger op til at basere sig på markedsorienterede virkemidler som VE-beviser og ”hvide beviser” (energieffektivisering), som hidtil ikke er anvendt i Danmark. Oplæggets forslag til en mere konsekvent udvikling af det indre marked for el og gas indebærer bl.a. en styrkelse af reguleringsmyndighederne samt etablering af en europæisk tilsynsmyndighed med beføjelser, der understøtter en effektiv grænseoverskridende handel med el og gas.

Yderligere indeholder forslaget krav om ejermæssig unbundling af transmissionssystemerne – et forslag som Danmark tidligere har præsenteret. Som et tredje ben foreslås en betydelig styrkelse af EU’s indsats vedrørende forskning, udvikling og demonstration vedrørende energiteknologi. 

I fortsættelse af Nordisk Ministerråds anbefalinger fra mødet i Bodø den 8. september 2006 har ministerrådets ”Elmarkedsgruppe” primo oktober haft møder med Nordel, Nordenergi og NordREG om fordeling af opgaverne. De opgaver, som NordREG har fået ansvaret for er i det store og hele en fortsættelse af en række opgaver, som man har arbejdet med gennem 2006 – her i Elmarkedsgruppens prioriterede orden:

  • Udvikling af harmoniserede regler for finansiering af ubalancer
  • De nationale reguleringer af TSOerne og hvorvidt forskelle udgør en barriere for den effektive udvikling af det nordiske elmarked (Energitilsynets sekretariat – Linda Aaberg – er ansvarlig)
  • Fælles nordisk regulering af Nord Pool Spot og andre markeder: Finansiel handel, Elbas (”intra-day” handel) og regulerkraftmarkedet (TSOernes køb for at sikre balance)
  • Gradvis udvikling af et fælles nordisk detail-marked for el – herunder vurdering af i hvilket omfang, det vil være samfundsøkonomisk rentabelt.

NordREG er nu ved at udarbejde sin samlede arbejdsplan for 2007, hvor Energitilsynets sekretariat vil have formandskab og sekretariat for NordREG.

Under ERGEGs ”regionale initiativ” var der den 9. oktober 2006 i Haag ”Stakeholder Group meeting” for Nord- og Nordvesteuropas gas-marked. Der var god opbakning til de planlagte initiativer fra markedsaktørernes side.

Energitilsynets sekretariat er ansvarlig for arbejdet med mere velfungerende ”hubs”, og i relation hertil fandt flere aktører, at det overskyggende problem er begrænset adgang på transmissionsforbindelserne mellem landene.

På elområdet er der den 31. oktober 2006 det første møde i den ”Implementation Group”, som skal behandle transmissionsforbindelserne mellem Danmark og Tyskland – den gruppe som Energitilsynets sekretariat (Jan Hansen) har ansvaret for.

Regulerede forsyningspligtpriser er et emne, som EU-kommissionen interesserer sig meget for. De har derfor iværksat et konsulentprojekt for at belyse omfanget og evt. virkningerne for det frie marked. En arbejdsgruppe i ERGEG har fået til opgave at følge og fremme projektets fremdrift. Energitilsynets sekretariat deltager i dette arbejde. Det er ikke kun Danmark, der har regulerede priser i det frie marked. I første omgang identificerer undersøgelsen 5 lande i alt, men der er fortsat så stor tvivl om indberetningerne fra flere lande, at billedet kan ændre sig. Karakteren af reguleringen er også meget forskellig. F.eks. Spanien har tydeligvis regulerede priser under ”kostpris” og er derfor suppleret med en PSO-agtig finansiering.


7. Andre forhold

7.1. Opfølgning på udveksling af måledata på el kontrol/ overvågningsopgave
På grund af en oprindelig klage fra Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE), om netselskaberne manglende og fejlbehæftet fremsendelse af måledata, har Energitilsynets sekretariat fulgt udviklingen på området nøje, herunder de af Dansk Energi månedlig udsendt rapporter om kommunikation af skabelonkundededata.

Som grundlag for den løbende vurdering af de indkomne tal og som mål for den samlede indsats på området, udmeldte Dansk Energi, at en fejlprocent for kommunikerede måledata på 1 % er tilladelig.

Der er nu gennemført måling af kommunikationen af skabelonkundedata fra juli måned 2005 og frem til seneste opgørelse, som vedrører juli måned 2006. Fejlprocenten har i perioden ligget indenfor en fejlprocent på op til 3,1 % for netselskabernes egen afrapportering og op til 6 % for elhandelsselskabernes afrapportering.

Der har i hele perioden været en tendens til, at handelsselskabernes fejlrapporteringsprocent har ligget højere end netselskabernes.Fejlprocenten er faldet jævnt i perioden - med et par tilbagefald.

Dansk Energis afrapportering for juli måned 2006 viser for første gang – med en fejlprocent på 1,2 % oplyst af netselskaberne og på 1,0 oplyst af elhandelsselskaberne – at fejlprocenten nu er nede på niveau med det af Dansk Energi udmeldte acceptable fejlniveau.

For at sikre, at udviklingen også er tilfredsstillende for enkeltselskaber har sekretariatet kontaktet DLE – som jo var den oprindelige klager – for at høre selskabets vurdering af, hvordan udveksling af måledata foregår. DLE fandt, at udvekslingen af måledata klart er blevet bedre, og at det i det store hele fungerer.

Sekretariatet har aftalt med DLE, at selskabet kontakter sekretariatet, såfremt der måtte vise sig problemer eller uregelmæssigheder igen. Det er også aftalt med DLE, at dataudvekslingen i forbindelse med årsskiftet skal følges, fordi det traditionelt er her, der kan opstå problemer.

Sekretariatet har også planlagt, at afholde en spørgeskemaundersøgelse blandt el-leverandører og andre relevante parter. Dansk Energi/Dansk Elhandel, Energinet.dk og FSE har tilsluttet sig undersøgelsen som skal vise, om leverandøren har den nu lovfæstede adgang til gratis forbrugsprofiler i forbindelse med tilbudsgivning.

 Undersøgelsen skal samtidig afdække, om den enkelte leverandør finder, at måledata til den løbende fakturering af kunden forløber tilfredsstillende, dvs. der er tale om en status for og opfølgning på måledataproblematikken, hvor den enkelte leverandør får mulighed for at udtale sig (anonymt) om forholdene. Undersøgelsen forventes tilrettelagt og gennemført indenfor det kommende halve år.

Sekretariatet vil fortsat følge den månedlige rapportering af kommunikation af skabelonkundedata fra Dansk Energi – specielt med henblik på dataudveksling i forbindelse med årsskiftet, hvor der traditionelt sker udveksling af store datamængder. Men da datamaterialet viser, at fejlmængden nu ligger på niveau med den af  Dansk Energi udmeldte tilladelige fejlprocent, og da DLE har stillet sig tilfreds og lovet en tilbagemelding, allerede inden fejl i dataudvekslingen bliver kritiske, finder sekretariatet, at sagen om måledataudveksling nu forløber tilfredsstillende.

 Sekretariatet vil naturligvis følge Dansk Energis månedlige afrapportering, som det findes hensigtsmæssigt at bibeholde, indtil dataudvekslingen har fungeret upåklageligt i en længere periode på minimum et år.

Endelig vil sekretariatet også få en status på leverandørerne vurdering af dataudveklingen i forbindelse med den planlagte leverandørundersøgelse. 

7.2. Opdatering af indtægtsrammer for 2007 for naturgasdistributionsselskaber
Energitilsynet har d. 31. oktober 2005 udmeldt foreløbige indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber for perioden 2006-2009.

Distributionsselskaberne har påklaget de udmeldte indtægtsrammer til Energiklagenævnet. I forbindelse hermed har Energitilsynet ved formandsafgørelse af 29. maj 2006 truffet afgørelse om bortfald af effektiviseringskrav på afskrivninger på nyinvesteringer. På baggrund heraf udmelder Energitilsynet  opdaterede indtægtsrammer for året 2007.

De opdaterede indtægtsrammer for 2007 er endvidere korrigeret som følge af Energitilsynets afgørelse af 25. april 2006 vedr. godkendelse af forlængelse af løbetiden på den annuitet, der indgår i indtægtsrammen for Naturgas Fyn A/S. Endelig er de opdaterede indtægtsrammer for 2007 justeret i forhold til renteniveauet i august 2006 således, som det er fastlagt i afgørelsen af 31.oktober 2005.

De opdaterede indtægtsrammer for 2007 udgør henholdsvis 130.929 t.kr., 1.037.620 t.kr. og 485.342 t.kr. for Naturgas Fyn A/S, HNG/MN I/S og DONG Gas Distribution A/S, jf. tabel 1


Tabel 1. Opdaterede indtægtsrammer for 2007, t.kr.

 

Naturgas Fyn A/S

HNG/MN I/S

DONG Gas
Distribution A/S

Foreløbig indtægtsramme, oprindelig

144.141

1.044.910

477.348

Ændring

-13.212

-7.290

7.994

Foreløbig indtægtsramme, opdateret

130.929

1.037.620

485.342


For DONG Gas Distribution A/S skyldes stigningen i indtægtsrammen på 7.994 t.kr. primært udviklingen i renteniveauet og i langt mindre grad bortfaldet af effektiviseringskravet på nyinvesteringer.

For Naturgas Fyn A/S skyldes faldet i indtægtsrammen på 13.212 t.kr. primært forlængelsen af annuitetens løbetid.

For HNG/MN I/S skyldes faldet i indtægtsrammen på 7.290 t.kr. primært, at der i den oprindeligt udmeldte indtægtsramme for 2007 er indregnet en forrentning af selskabets indskudskapital på 6.258 t.kr. Forrentning af indskudskapitalen skal imidlertid ikke indregnes i indtægtsrammen frem til 2014. Sekundært skyldes faldet i indtægtsrammen for 2007, at selskabets låneaftaler indebærer, at afdragsbetalingen falder mere end forrentningsbeløbet stiger, hvilket fører til et samlet fald i annuiteten. Den lavere afdragsbetaling for 2007 udlignes dog over de efterfølgende år således, at det øgede renteniveau alt i alt vil medføre øgede indtægtsrammer for HNG/MN I/S.

7.3. Udmelding af prislofter for fjernvarme fra affaldsforbrænding
Energitilsynet udmeldte 28. september 2006 prislofterne for kalenderåret 2007 i henhold til bestemmelserne i § 7 i bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrænding.

De tre udmeldte prislofter afspejler de energipolitiske retningslinier for brændselsvalg. Der blev udmeldt et prisloft på 81 Kr. per GJ for de decentrale områder, der forsynes med opvarmet vand baseret på naturgas.

For de decentrale områder, der forsynes med opvarmet vand baseret på andet brændsel end naturgas, blev der udmeldt et loft på 65 Kr. per GJ. Endelig blev der udmeldt et loft på 62 Kr. per GJ for de centrale områder.

Det er første gang Energitilsynet udmelder prislofter, og da der kun har været en begrænset tidsperiode til dataindsamling og -behandling, kan der være usikkerheder i datagrundlaget. Energitilsynet har derfor givet organisationerne (Affald Danmark, RenoSam og Dansk Fjernvarme) mulighed for at vurdere materialet, og Energitilsynet har givet tilsagn om at drøfte eventuelle korrektioner med organisationerne med henblik på at rette op på eventuelle fejl i de indsamlede data inden 1. december 2006

Herudover vil Energitilsynet drøfte forbedringer mv. til indberetningsmetoden og beregningerne med henblik på det bedst mulige grundlag for udmeldingerne 1. oktober 2007.

7.4. Statistik over sager påklaget til Energiklagenævnet pr 18-10 2006
Energiklagenævnet har ikke truffet afgørelser statistikken i meddelelser til septembermødet. Der er derfor ingen ændringer i statistikken (tabel I). 


Tabel I EKN behandlinger i 2006

Opgjort pr. 18/10 2006

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

afgørelsesår i ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

1. klagebehandling afvist

 

 

2

 

2

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

4

4

 

8

4. hjemvist - (helt eller delvis)

1

1

 

0

2

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

2

 

 

afgjorte i alt

1

5

6

0

12

afsluttede i alt

1

5

8

0

14

omstødelsesprocent I *)

0 %

20 %

33 %

0 %

33 %

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste) 

Der er indbragt 2 nye sager siden statistikken i meddelelser til septembermødet. Disse er indarbejdet i tabel II nedenfor. 


Tabel II
Opgjort pr. 18/10 2006

 

Afgørelsesår i ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

 

Indbragte

29

43

59

60

65

50

27

333

Afsluttede

29

43

59

59

59

21

0

270

Under behandling

0

0

0

2

6

29

27

64

Resultat af Energiklagenævnets behandling

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

0

23

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

36

11

0

159

4. hjemvist
(helt eller delvis)

3

1

7

8

6

1

0

26

5. ophævet eller ændret

(do)

4

4

12

9

7

4

0

40

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

51

49

16

0

225

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

59

59

22

0

271

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

30%

24%

28%

0%

27%

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO