Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Elprisstatistik - december 2005

 

Elprisstatistikken for december 2005 er en opgørelse for perioden januar 2005 til december 2005. Der indsamles oplysninger fra 11 elselskabers hjemmesider dækkende 70 pct. af det samlede elsalg i Danmark.

Ændring og revidering af elprisstatistikken
I de tidligere elprisstatistikker indgik også elprisen for store virksomheder.

Prissætningen for store virksomheder foregår imidlertid i høj grad gennem bilaterale handler, hvorfor den nøjagtige pris ikke har fremgået af selskabernes hjemmesider. Af denne grund blev elprisen for store virksomheder i stedet forsøgt approksimeret på baggrund af prisoplysninger fra Nordpool.

De beregnede elpriser for store virksomheder er derfor ikke direkte sammenlignelige med de aflæste elpriser for husholdninger og små virksomheder. Energitilsynet har besluttet at undersøge muligheden for en anden approksimation af store virksomheders købspriser. Som følge heraf udgår store virksomheders priser indtil videre af elprisstatistikken
Endvidere er de historiske elpriser, som indgår i elprisstatistikken, blevet revideret med henblik på at sikre sammenlignelighed i elprisernes udvikling for henholdsvis husholdninger og små virksomheder.

Elprisens elementer

Elprisen i december 2005 fordelt på omkostninger for husholdninger og små virksomheder fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Elpris i december 2005

Pris i øre/kWh

Husholdninger

Små virksomheder

Abonnement

16,7

2,1

Netbetaling

27,1

24,4

  Heraf PSO

6,8

6,8

  Heraf transmission

6,2

6,2

  Heraf til distribution

14,1

11,4

Markedsel

33,7

33,7

Nettopris

77,4

60,2

Moms og afgifter

102,6

11,0

Heraf CO2-afgift

9,0

9,0

Heraf elafgift og eldist.bidrag

57,6

2,0

Heraf moms

36,0

0,0

I alt

180,0

71,2

Note: Forbrugerstørrelserne er 3,5 MWh for husholdninger og 160 MWh for små virksomheder. Grundet afrunding vil tabellen ikke nødvendigvis summere på decimalen.

Kilde: Elselskabernes prisoplysninger fra selskabernes hjemmesider.

Abonnementsbetaling
Abonnementsbetaling udgøres af en fast betaling til netselskaberne, der transporterer el, og til forsyningsselskaberne, der leverer el.

Abonnementet er en fast beløbsstørrelse og falder derfor med forbruget af kWh. Af denne grund betaler små virksomheder mindre i abonnement målt pr. kWh end husholdninger

Markedsel
Markedselprisen for husholdninger og små virksomheder (160 mWh), er baseret på den elpris, som kendes fra forsyningspligt, og som kan findes på selskabernes hjemmesider. Således er der tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast for et kvartal ad gangen.

Prisen på kvartalsproduktet fastlægges af Energitilsynet umiddelbart op til et kvartalsskifte (et gennemsnit af de sidste 20 dage) og udtrykker den elpris der forventes at være gældende i det efterfølgende kvartal.

I løbet af et kvartal kan prisen på kvartalsprisproduktet ikke sammenlignes med den aktuelle børspris (spotprisen). Børsprisen udtrykker den aktuelle dagspris, mens kvartalsprisen er fastsat forud for kvartalet og udtrykker de forventede elpriser til det kommende kvartal.

I sagens natur vil de forventede elpriser flere måneder frem ikke præcist svare til de faktiske elpriser og derfor vil kvartalsprisproduktet som oftest også være forskellig fra børsprisen.

Netbetaling
Netbetaling omfatter transport af el og består af omkostninger til transmission af el på det overordnede elnet (Eltra og Elkraft) samt betaling for distribution gennem det nedre elnet. Endelig består netbetalingen af de såkaldte PSO-omkostninger, der er omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden i det overordnede elnet, samt udgifter til forskning i miljøvenlig elproduktion.

Distributionsbetalingen afhænger af det spændingsniveau, hvorpå en forbruger er tilkoblet nettet. Husholdninger er koblet til lavspændingsnettet og skal derfor betale for brug af såvel høj- mellem- og lavspændingsnettet.

I modsætning til husholdninger er små virksomheder koblet direkte til mellemspændingsnettet og ikke lavspændingsnettet, og skal derfor kun betale for brug af mellem- og højspændingsnettet. Små virksomheder betaler som følge heraf en lavere distributionstarif end husholdninger.

Nettopris
Nettoprisen er summen af abonnement, netbetaling og markedsel.

Moms og afgifter
Afgiftslovgivningen indebærer, at det især er husholdninger der betaler afgifterne. Moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne.

Udvikling i el på markedsvilkår
Markedselprisen for husholdninger og små virksomheder er baseret på den elpris, som kendes fra forsyningspligt, og som kan findes på selskabernes hjemmesider. Således er der tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast for et kvartal ad gangen. Energitilsynet priskontrollerer produktet kvartalsvist, når selskaberne indberetter deres priser.

Udviklingen i elprisen på markedsvilkår fremgår af tabel 2.


Tabel 2. Udvikling i el på markedsvilkår i år 2005

 

Pris i øre/kWh

Husholdninger og små virksomheder

1. kvt. 2005

Januar

25,4

Februar

25,2

Marts

25,2

2. kvt. 2005

April

24,9

Maj

24,9

Juni

24,9

3. kvt. 2005

Juli

29,1

August

29,1

September

29,1

4. kvt. 2005

Oktober

33,7

November

33,7

December

33,7

Note: Forbrugerstørrelserne er 3,5 MWh for husholdninger og 160 MWh for små virksomheder. Det er forudsat, at små virksomheder køber forsyningspligtig el. 

Kilde: Elselskabernes prisoplysninger fra selskabernes hjemmesider.

Fra 3. til 4. kvartal 2005 steg el på markedsvilkår for husholdninger og små virksomheder fra 29,1 øre/kWh til 33,7 øre/kWh. Dette svarer til en stigning på 4,6 øre/kWh.

Som følge af at el på markedsvilkår for husholdninger og små virksomheder er baseret på kvartalsprisproduktet fra forsyningspligt, hvor prisen ligger fast for et kvartal ad gangen, er prisen i høj grad påvirket af udviklingen i prissikringskontrakter (finansielle aftaler) og ikke direkte af dagsprisen for elektricitet (spotprisen).

Udvikling i nettopris for elektricitet
Nettoprisen er summen af abonnement, netbetaling og markedsel. Af tabel 3 fremgår den seneste udvikling i nettoprisen.


Tabel 3. Udvikling i nettopriserne for el i år 2005

 

Pris øre/kWh

Husholdninger

Små virksomheder

1. kvt. 2005

Januar

71,5

57,3

Februar

71,3

57,1

Marts

71,3

57,1

2. kvt. 2005

April

75,1

59,1

Maj

74,9

58,9

Juni

74,9

58,9

3. kvt. 2005

Juli

74,8

57,9

August

75,2

57,9

September

75,2

57,9

4. kvt. 2005

Oktober

77,4

60,2

November

77,4

60,2

December

77,4

60,2

Note: Nettoprisen indeholder abonnement, markedsel, samt netbetaling eksklusiv afgifter og moms.

Kilde: Elselskabernes prisoplysninger fra selskabernes hjemmesider.  

Det fremgår af tabel 3, at nettoprisen for husholdninger og små virksomheder fra 3. til 4. kvartal 2005 er steget med omtrent 2,2 øre/kWh. Stigningen skyldes dels en stigning i markedsel på 4,6 øre/kWh, som omtalt ovenfor, samt et fald i PSO-tariffen på 2,6 øre/kWh. De resterende 0,2 øre/kWh skyldes ændring i distributions- og transmissionsbetaling.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO