Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. NESA NET A/S - størrelse af investeringsbidrag
Den 5. december 2005 afgjorde sekretariatet en klage fra en NCC Construction Denmark A/S over størrelsen af NESA´s investeringsbidrag for kollegieværelser/ungdomsboliger. NCC Construction Denmark fandt, at størrelsen af de opkrævede investeringsbidrag var urimelige, da selskabet oplyste, at der ikke ville blive opsat individuelle målere i de enkelte lejligheder, men bimålere der ville tilhøre ejendommens ejer. Det ville således være ejendommens ejer og ikke de enkelte beboere, der blev direkte kunde hos NESA.

Den omhandlede bebyggelse er efter oplysning fra Ballerup Kommune selvstændige lejligheder med eget køkken/kogeniche med afløb, hvilket sekretariatet lagde til grund ved bedømmelsen af sagen.

Investeringsbidragene er betaling for den pågældende installations (i dette tilfælde lejligheder med køkken) mulige belastning af nettet, dvs. den kapacitet, som den pågældende installation vil kunne påregnes at beslaglægge.

Modellen for tilslutningsbidrag for 2006 har været forelagt Energitilsynet, på mødet den 27. juni 2005. Energitilsynet tog modellen til efterretning.

Investeringsbidraget indeholder ikke betaling for målere. Når der opsættes målere som led i direkte kundeforhold, er disse målere NESA´s ejendom, og der opkræves en særskilt målerleje for brugen af dem hos de individuelt tilsluttede forbrugere. Denne målerleje og de afregningsomkostninger, der er en del af NESA´s faste afgift, vil ikke blive opkrævet hos beboerne i de enkelte lejligheder, såfremt der opsættes bimålere, som ikke tilhører NESA, men ejendommens ejer.

Da bebyggelsen består af lejligheder med eget køkken fandt sekretariatet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at NESA overfor NCC Construction NESA stillede krav om betaling af det tariferede investeringsbidrag for lejligheder med køkken ganget med det antal lejligheder, der vil blive opført.

Denne afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

1.2. ELRO - klage fra F.L. Smidth over pristillæg
På Energitilsynets møde den 26. april 2005 blev behandlet en klage fra F.L. Smidth (FLS) over pristillæg fra det jyske elenetselskab ELRO

Tilsynet fandt ikke at kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Der skulle foretages en nærmere analyse af, hvorvidt udbygningen og renoveringen af nettet skulle indgå ved tariferingen. På mødet blev Energitilsynets formand bemyndiget til at kunne træffe afgørelse i sagen.

Formanden traf den 17. august 2005 følgende afgørelse i sagen:

Det meddeles ELRO Net A/S og Foreningen for Slutbrugere af Energi,

  • at det findes, at det er i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at det tidligere Dania Elforsyning i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002 opkrævede et forhøjet pristillæg på 30 øre/kWh beløb til dækning af underdækningen i 2002 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings forsyningsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.
  • at det findes at være i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S opkræver samme øre/kWh beløb - 3,5 øre/kWh - til dækning af underdækningen pr. 1. januar 2003 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings bevillingsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.
  • at det findes at være i strid med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S hos Fl. Smith A/S fra 1. januar 2003 har opkrævet et pristillæg på 7,0 øre/kWh til dækning af forbedringer af forsyningssikkerheden, nye transformere og renoveringen af nettet, idet der i pristillægget indgår dækning af omkostninger til renovering af ELRO´s 60/10 kV station. Faktiske omkostninger på det leveringsniveau, FLS aftager på, udgør 8,6 øre/kWh, hvoraf 2,8 øre/kWh vedrører ELRO´s 60/10 kV station. Pristillægget for FLS findes således alene at kunne udgøre 5,8 øre/kWh.

Denne afgørelse er af Foreningen for Slutbrugere af Energi på vegne F.L Smidth indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. NV Net - ansøgning om dispensation fra indtægtsramme
På Energitilsynets møde den 28. november 2005 blev behandlet NV Nets ansøgning om dispensationsansøgning fra indtægtsramme.

Sagen vedrørte indregning af en række omkostninger efter såvel den ophævede bek. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder, efter bek. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissions-virksomheder og efter bek. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissions-virksomheder omfattet af elforsyningsloven.

Tilsynets afgørelse er af Dansk Energi på vegne NV Net A/S indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. Skagen Varmeværk og Skagen Forbrænding - beregning af substitutionspris
I meddelelser til mødet den 19. december 2005 blev Energitilsynet under punkt 4.1 orienteret om en sekretariatsafgørelse af 9. december 2005 om indregning af forskellige omkostningsposter ved opgørelsen af substitutionsprisen for leverancer af varme fra Skagen Forbrænding til Skagen Varmeværk A.m.b.a.

Denne afgørelse er af advokaterne for begge sagens parter, advokat Eigil Worm for Skagen Forbrænding og advokat Aksel Groth for Skagen Varmeværk A.m.b.a., indbragt for Energiklagenævnet.

1.5. Østdeponi - klage over omkostningsfordeling på Horsens Kraftvarmeværk
I juni 2005 klagede Østdeponi over affaldsvarmeprisen for varme leveret fra Horsens Kraftvarmeværk og den deraf følgende affaldsbehandlingspris. Østdeponi er et fælleskommunalt selskab, der håndterer affald fra 14 kommuner.

Det var oplyst, at varmesiden og affaldssiden sammen med Horsens Kraftvarmeværk A/S, der er ejet af Elsam A/S, siden 2003 havde arbejdet sig frem mod et nyt aftalegrundlag. Alle parter var enige om indholdet i det ny aftalegrundlag med undtagelse af spørgsmålet om fordeling af omkostningerne ved affaldsvarmen, hvor aftalen var baseret på 40 pct. til varmesiden og 60 pct. affaldssiden.

Østdeponi fandt, at omkostningsfordelingen i stedet burde være 60 pct. til varmesiden og 40 pct. til affaldssiden.

Sekretariatet meddelte Østdeponi, at man ikke fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for tilsynet for at tage spørgsmålet om omkostningsfordelingen mellem affaldssiden og varmesiden op til vurdering. Sekretariatet lagde vægt på, at der var enighed mellem varmesiden og den største del af affaldssiden (Horsens Kommune m.fl. som leverer 66 pct. af affaldet) om omkostningsfordelingen.

Denne afgørelse er af Østdeponi indbragt for Energiklagenævnet.

1.6. Kalundborg Kommune - krav betaling af fast afgift
Den 7. februar 2002 meddelte Kalundborg Kommune afslag på en ansøgning fra en ejer af en ejendom om dispensation fra den tilslutningspligt for nybyggeri, som kommunen havde vedtaget i 1988.

Energiklagenævnets stadfæstede den 13. april 2005 Kalundborg Kommunes afslag på forbrugerens ansøgning om dispensation.

Kalundborg Kommune traf herefter beslutning om, at der skulle betales fast afgift for den pågældende ejendom fra det tidspunkt, hvor ejendommen ejer flyttede ind på ejendommen.

Ejeren klagede herefter over denne afgørelse til Energitilsynet.

Energitilsynets sekretariat fandt, at i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes beslutning om tilslutningspligt og de gældende tilslutningsbekendtgørelser havde Kalundborg Kommune været forpligtet til at opkræve de faste afgifter fra de berørte ejendomme siden tilslutningspligtens indtræden.

Med hensyn til tidspunktet for hvilket den faste afgift kan opkræves kan det efter sekretariatets opfattelse ikke anses for urimeligt, at tidspunktet fastsættes i ibrugtagningen af ejendommen, hvilket må antages at falde sammen med tilmelding til Folkeregistret.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. HEF Net A/S - Nettabsberegningen i HEF´s netpris over for Aars Elforsyning
Energiklagenævnet har den 22. december 2005 stadfæstet en sekretariatsafgørelse vedrørende Aars Elforsynings afregningspris for benyttelsen af Himmerlands Elforsynings net (HEF).

Et af klagepunkterne vedrørte HEF´s indregning af udgifter til nettab i netprisen op til den 1. april 2001. Sekretariatet havde i afgørelsen meddelt, at det var i strid med elforsyningslovens § 73, at HEF i netprisen over for Aars Elforsyning op til den 1. april 2001 havde indregnet et beløb på 1,70 øre/kWh i nettab på 0,4 kV niveau for forbrug hos Aars Elforsyning, som ikke blev aftaget på 0,4 kV niveau.

Afgørelsen var af HEF, senere HEF Net A/S, blevet indbragt for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. oktober 2004 hjemviste Energiklagenævnet denne del af sekretariatets afgørelse til fornyet behandling under hensyntagen til, at klagenævnet fandt det rigtigst på baggrund af det af sagens parter anførte over for nævnet, at Energitilsynet i første instans foretog en vurdering af fordelingen af nettabs-omkostninger. Energiklagenævnet havde på baggrund af en supplerende sagsfremstilling til Energiklagenævnet blandt andet beregnet, at Aars Elforsyning havde betalt en overpris på 1,05 øre/kWh for samtlige modtagne kWh fra HEF.

Det var sekretariatets vurdering i den fornyede behandling, at Aars Elforsyning havde betalt en overpris på 0,52 øre/kWh for samtlige modtagne kWh fra HEF, og yderligere en overpris på 1,18 øre/kWh for højspændingskundernes andel af de modtagne kWh. Om gennemsnittet af de to beløb gav det af Energiklagenævnet beregnede beløb på 1,05 øre/kWh, afhang efter sekretariatets vurdering af den faktiske fordeling af kWh forbruget mellem højspændings- og lavspændingskundernes hos Aars Elforsyning i perioden.

Sagen er tidligere omtalt under punkt 2.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 22. november 2004.

2.2. Frederiksberg Forsyning A/S - opsættende virkning
Energiklagenævnet gav den 22. december 2005 Frederiksberg Forsynings klage over Energitilsynets afgørelse opsættende virkning selvom beløbet først skal være tilbageført til forbrugerne inden udgangen af 2006. Beløbet på 6,664 mio. kr. skal derfor ikke tilbagebetales til forbrugerne før end Energiklagenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen.

Energitilsynets sekretariat traf den 4. maj 2005 afgørelse om, at den forsyningspligtige elvirksomhed Frederiksberg Forsyning i 2003 afkrævede sine forbrugere for høje elpriser. Det førte til, at Frederiksberg Forsyning oppebar et urimeligt højt overskud på 7,538 mio. kr. for 2003 i strid med elforsyningslovens § 72. Energitilsynet pålagde derfor Frederiksberg Forsyning at tilbagebetale størsteparten af dette overskud - i alt 6,664 mio. kr. - til forbrugerne inden udgangen af 2006.

Energiklagenævnet har ikke foretaget høring af Energitilsynet i sagen, som det ellers er praksis.

Afgørelsen fra Energitilsynets sekretariat havde sin baggrund i, at Frederiksberg Forsyning i 2003 oppebar et overskud på 43,13 DKK/MWh, hvilket var over fjorten gange højere end Energitilsynets generelle udgangspunkt på 3 DKK/MWh for et rimeligt overskud for såvel 2002 som for 2003, jf. Energitilsynets afgørelse af 30. marts 2005 vedr. "elforsyningspligtselskaber - efterregulering 2003". Til sammenligning godkendte Energitilsynet et rimeligt overskud på 5 DKK/MWh for Frederiksberg Forsyning for 2003 pga., at selskabet var mere effektivt end branchen som helhed i 2003.

Det skal fremhæves, at dette udgangspunkt for et rimeligt overskud på 3 DKK/MWh anerkendte Energiklagenævnet i sine afgørelser af 11. marts 2005 i tre lignende sager vedrørende Energi Fyn Forsyningspligt, EnergiMidt Forsyning og Viborg Forsyning for 2002.

Energiklagenævnet bygger primært sin afgørelse på to forhold:

  • at Energitilsynet ikke har taget skridt til at håndhæve afgørelsen ved hjælp af sanktionsmulighederne (bøder) i elforsyningslovens kapital 13.
  • at det ikke er utvivlsomt, at en genopkrævning af beløbet på 6,664 mio. kr. gennem en prisforhøjelse (forudsat at Frederiksberg Forsyning vinder klagesagen) kan have den af virksomheden hævdede konsekvens, at det kan føre til kundetab for virksomheden.

Hertil skal sekretariatet bemærke, at tilbagebetalingen af de 6,664 mio. kr. i følge Energitilsynets afgørelse først skal være effektueret inden udgangen af 2006, hvorfor sanktionsmuligheder efter elforsyningslovens kapitel 13 endnu ikke er aktuelle og dermed ikke kan håndhæves.

2.3. Tarm Varmeværk - tilslutningsbidrag
Energiklagenævnet har den 19. januar 2006 afvist en klage som for sent indgivet.

Sekretariatet meddelte i maj 2005, at en tilslutning af en klagers rækkehusbyggeri til Tarm Varmeværk ikke efter sekretariatets opfattelse kunne sammenlignes med tilslutning af parcelhuse, idet der ved tilslutningen af rækkehusbyggeriet blandt andet indgik arbejder med en ekstra større forbindelsesledning, som skulle forbinde den eksisterende hovedledning til stikledningerne i rækkehusbyggeriet.

Sekretariatet havde endvidere ikke bemærkninger til det tilbud på tilslutningsbidragene, som værket havde fremsendt til klager. Sekretariatet fandt at ud fra det oplyste om rækkehusbyggeriet, forekom tilbuddet ikke efter varmeforsyningslovens bestemmelser at være beløbsmæssigt eller oversigtsmæssigt urimeligt. 

Endelig påpegede sekretariatet, at en decideret kontraktretlig fortolkning af tilbudet lå uden for tilsynets kompetence, og at en afklaring heraf måtte der henvises til domstolene. Sekretariatet afviste således at fremkomme med kommentarer vedrørende en kontraktretslig fortolkning af det fremsendte tilbud.

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet henviste til, at afgørelsen fra Energitilsynets sekretariat indeholdt rette klagevejledning, herunder oplysning om klagefristens længde. Da klagefristen på 4 uger for klage til Energiklagenævnet ikke var overholdt, fandt nævnet ikke anledning til at dispensere fra klagefristens udløb.

2.4. Slagslunde Fjernvarmelaug - stigning i fast afgift
Den 21. december 2005 har Energiklagenævnet afvist en klage som for sent indgivet.

Klagen der var indgivet af Slagslunde Fjernvarmelaug vedrørte en afgørelse fra Energitilsynets sekretariat af 23. januar 2005 i en sag rejst af en varmeforbruger i Slagslunde over NESA Varme A/S` varsling af stigning i den faste afgift. Klageren protesterede over, at stigningen var større end stigningen i forbrugerprisindekset. I henhold til klagerens tyveårige kontrakt med Slagslund Fjernvarme, der var indgået i 1996, kunne den faste afgift alene stige med forbrugerprisindekset.

Det generelle spørgsmål vedrørende NESA Varmes tarifering af fast afgift blev behandlet af Energitilsynets sekretariat, hvorimod det konkrete spørgsmål om hvorvidt NESA Varme kunne anses for bundet af den tyveårige kontrakt efterfølgende blev behandlet af Ankenævnet på Energiområdet.

Den faste afgift var fastsat med samme beløb pr. forbruger uanset forbrugerens mulige belastning af fjernvarmenettet. Energitilsynets sekretariat meddelte den 23. januar 2005 NESA Varme A/S, at tarifering af den faste afgift, i henhold til Energitilsynets praksis, skal afspejle forbrugerens mulige belastning af fjernvarmenettet.

NESA Varme (Nu E.ON Danmark A/S) meddelte herefter sekretariatet, at selskabet ville ændre tariferingen af fast afgift, således at denne blev i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier. Denne afgørelse blev meddelt klageren og NESA Varme. Ingen af parterne indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet indenfor klagefristens udløb. Derimod klagede Slagslunde Fjernvarmelaug den 30. oktober 2005 til klagenævnet over sekretariatets afgørelse.

Energiklagenævnet tog ikke stilling til, om Slagslunde Fjernvarmelaug kunne anses for klageberettiget, men afviste klagen som for sent indgivet, da det fremgik af klagenævnets oplysninger, at klageren senest den 27. september 2005 havde været bekendt med indholdet af sekretariatets afgørelse. Klagefristen måtte derfor anses for udløbet den 27. oktober 2005.

I den konkrete sag afgjorde Ankenævnet på Energiområdet efterfølgende, at den tyveårige kontrakt kunne opsiges af NESA varme A/S med et varsel på 6 måneder.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. NESA Net A/S – afslag på frigivelse af depositum
En forbruger under NESA Net A/S, klagede til Ankenævnet på Energiområdet over selskabets afvisning af fuldt ud at tilbagebetale et stillet depositum, efter at klageren havde skiftet elleverandør.

Ankenævnet fandt, at de i sagen rejste spørgsmål om forholdsmæssig fordeling af depositum i forbindelse med leverandørskifte, var af så generel karakter, at de skulle behandles generelt efter elforsyningsloven, hvorfor ankenævnet oversendte sagen til Energitilsynet.

Den 28. februar 2005 skiftede klageren leverandør for den frie el fra NESA Forsyningspligt til en anden elleverandør.

NESA A/S tilbagebetalte herefter klageren den del af det stillede depositum, der vedrørte den af elleverancen, for hvilken klageren frit kunne skifte leverandør, den såkaldt "frie eldel". Den del af depositummet som vedrørte netdelen af klagerens elforsyning nægtede NESA NET A/S imidlertid at tilbagebetale under henvisning til, at klageren fortsat er kunde hos NESA Net, og at klageren fortsat ikke har haft et regelmæssigt betalingsmønster i et år, hvilket er en betingelse for tilbagebetaling af resten af det stillede depositum.

I henhold til elforsyningslovens § 6, stk. 1, har alle forbrugere ret at skifte elleverandør. Dette frie valg vedrører imidlertid kun selve elleverancen. For så vidt angår transporten gennem nettet "netdelen" er forbrugeren fortsat kunde hos det netselskab, der ejer nettet i forbrugerens forsyningsområde i klagerens tilfælde NESA Net A/S. Netselskabet er også ansvarlig for opkrævning af afgifter. Den del af forbrugerens betaling, der vedrører den "frie" el, dvs. den el der kan købes hos en anden leverandør, udgør mellem 10 og 15 % af beløbet på den samlede elregning hos forbrugeren. NESA Net har opgjort den frie del af den samlede elregning til 12,5%.

Energitilsynets sekretariat fandt, at såfremt en forbruger, der ikke opfylder betingelserne for at få tilbagebetalt sit depositum, benytter sig af sin ret til at skifte elleverandør, vedrører denne ret kun en del af den samlede ydelse, som forbrugeren er forpligtet til at betale, og forbrugeren kan derfor alene anses for at være berettiget til at få tilbagebetalt den forholdsmæssige den del af det stillede depositum, som vedrører den frie el.

Da hensigten med at opkræve depositum som sikkerhed for fremtidig betalinger er at sikre, at de forbrugere der betaler til tiden ikke belastes med omkostninger, der vedrører forbrugere, der ikke overholder betalingsfristerne, fandt sekretariatet ikke, at det kunne anses for urimeligt, at en netvirksomhed overfor en forbruger, der ikke har i et år har betalt rettidigt, opretholder den del af depositumskravet, der vedrører netdelen af elleverancen, uanset at forbrugeren har valgt en anden leverandør af den del af elleverancen, der er undergivet frit leverandørvalg.

4.2. DONG - trussel om afbrydelse af forsyningen
En forbruger i Vojens klagede til Energitilsynet over, at DONG havde truet med at afbryde for gasforsyningen på klagerens ejendom som følge af, at klageren ikke havde overholdt betalingerne på et lån ydet af DONG til etablering af gasinstallation på klagerens ejendom. Klageren var ikke i restance med betaling for gasforbruget.

DONG erkendte over for sekretariatet, at selskabet ikke var berettiget til at afbryde for gasforsyningen, da restancen ikke vedrørte betaling for gasforbrug, men afdrag på en låneaftale, som er gasforbruget uvedkommende. Der skete derfor ikke nogen afbrydelse af forsyningen.

Sekretariatet aftalte herefter med DONG, at selskabet ville acceptere klagerens forslag om at ville betale 1.250 kr. om måneden i afdrag på lånet.

En række yderligere spørgsmål fra klageren vedrørende lånets stilling ved en eventuel konkurs eller tvangsauktion blev af sekretariatet henvist til besvarelse hos den stedlige advokatvagt.

4.3. Hou Kraftvarmeværk - udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet ophævede ved kendelse af 29.juni 2004 en af sekretariatet truffet afgørelse vedrørende Hou Kraftvarmeværks opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling i tilsynet. Nævnet fandt, at udover antallet af udmeldte og tilmeldte forbrugere, skal også disses ejendommes afregningspligtige areal for værkets faste afgift belyses nøjere, som udtryk for den kapacitet, værket skal stille til rådighed. Herudover fandt nævnet, at tilsynet også burde vurdere, hvorvidt værket på udtrædelsestidspunktet kunne anses for økonomisk veldrevent.

Værket oplyste ved den fornyede gennemgang, at fordelingen af den faste afgift beregnes pr. "hoved", dvs. uden forskel på de enkelte forbrugere i henhold til disses areal eller lign. I værkets vedtægter er anført, at den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædendes andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.) i regnskabsåret inden opsigelsen. Værket oplyste endvidere, at det ikke løbende havde opgjort det tilsluttede/frakoblede areal pr. forbruger og at det derfor ikke kunne fremsende disse oplysninger til tilsynet. Det blev endvidere oplyst, at der ikke var sket nogen frakobling af forbrugere siden værkets start i 1995.

I afgørelse af 17. januar 2006 fandt Energitilsynets sekretariat, at værket ikke på opsigelsestidspunktet kunne betragtes som økonomisk veldrevet. Da værket havde anvendt antal forbrugere ved beregning af klagers udtrædelsesgodtgørelse, og ikke det nødvendige areal, rumfang, hedeflade eller lignende som beregningsgrundlag for udtrædelsesgodtgørelsen, havde værket endvidere ikke i den til klager fremsendte opgjorte udtrædelsesgodtgørelse overholdt sine egne vedtægtsbestemmelser. Da værket ikke kunne fremkomme med nødvendige oplysninger om areal eller lign., fandt sekretariatet, at det var urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt Hou Kraftvarmeværk i den konkrete sag opkrævede udtrædelsesgodtgørelse af klager, når bortses fra de faktiske omkostninger ved selve afbrydelsen samt evt. skyldige afgifter m.v.

For så vidt angår det forhold, at Hou Kraftvarmeværk ikke anvender areal, rumfang, hedeflade eller lignende til fastlæggelse af forbrugernes faste betalinger til værket, meddelte sekretariatet, at dette forhold vil blive taget op med værket som en særskilt sag.

4.4. Skævinge Fjernvarme - NESAs tilbageførsel af elmæssige henlæggelser
Energitilsynet traf den 28. april 2003 afgørelse om fjernvarmeprisen i Skævinge.

I afgørelsen godkendte Energitilsynet, at fjernvarmekundernes tilbagebetaling af elmæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge i form af afskrivninger i fjernvarmeprisen skete inkl. en forrentning. Forrentningen skulle fremstå som en omkostningspost i grundlaget for fastsættelsen af fjernvarmeprisen i Skævinge. NESA skulle efterfølgende oplyse, på hvilken måde henlæggelserne kom tilbage til elkunderne.

Sagens baggrund var ud over den konkrete klage om fjernvarmeprisen, at NESA ifølge egne oplysninger havde finansieret kraftvarmeanlægget med henlæggelser i elprisen før år 2000. Det var således elkunderne i NESAs forsyningsområde, der havde betalt anlægget i Skævinge. NESA havde i en tidligere sag om fjernvarmeprisen i Hjortekær oplyst, at NESA havde ladet elkunderne finansiere kraftvarmeanlægget ved at indregne henlæggelser i elprisen.

Efter en erindring om Energitilsynets afgørelse svarede NESA, i oktober 2005, at årets overskud vedrørende Nesa-ejede kraftvarmeværker, der lå ud over den tilladte forrentning, var blevet overført til almindelig egenkapital som entydigt tilhørte NESAs ejere efter den seneste ændring af elforsyningsloven.

Den seneste ændring af elforsyningsloven indebar, at sondringen mellem fri og bunden kapital blev ophævet, og ophævede reglen om, at ikke anvendte henlæggelser opkrævet over elpriserne før år 2000 skulle tilbageføres til elkunderne.

Det var Energitilsynets sekretariats opfattelse, at NESAs svar i sit principielle indhold måtte tages til efterretning, fordi varmekunderne ved deres betalinger i form af afskrivninger i fjernvarmeprisen til NESA havde indbetalt et beløb, som før den seneste ændring af elforsyningsloven måtte betragtes som en beholdning af endnu ikke tilbageførte henlæggelser til elkunderne.


5. Høringssvar

5.1. Energitilsynets høringssvar af 4. og 18. januar 2006 angående lovforslag om ændring af energilovene
Med høringsfrist den 6. januar 2006 modtog Energitilsynet før jul høringsbrev fra Energistyrelsen angående lovforslag om ændring af el-, naturgas-, og varmeforsyningslovene m.v.

Lovforslaget skal ses på baggrund af den energipolitiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og de nødvendige ændringer til gennemførelse af de aftalte koncesssionsvilkår for udbuddet af havvindmøller ved Horns Rev.

Samtidig indeholder lovforslaget en række justeringer som følge af erfaringerne fra administrationen af energilovene, herunder en udvidelse af Energitilsynets mulighed for at bruge tvangsbødeinstrumentet i tilfælde, hvor en bestemt handlemåde i de virksomheder, som Energitilsynet regulerer, ønskes fremtvunget.

Med høringssvaret af 4. januar 2006 udtaltes, at Energitilsynet finder den foreslåede ændring af sanktionsmulighederne i de tre energiforsyningslove positiv. I dag er der alene adgang til at udstede tvangsbøde for manglende overholdelse af Tilsynets påbud om ændring af priser og betingelser.

Efterfølgende har regeringen, efter det oplyste, indskrænket udvidelsen af adgangen til at anvende tvangsbøder til de tilfælde, hvor Energitilsynet har påpeget konkrete problemer. Udvidelsen drejer sig herefter om tvangsbøder for manglende overholdelse af forsyningspligtpriser (§ 72) og måledataforskrifter (§ 22, stk. 3). Ifølge det oplyste får Energitilsynet i det kommende lovforslag således ikke hjemmel til at udstede tvangsbøder for de øvrige bestemmelser angående indhentning af data og offentliggørelse af visse markedsrelevante data.

Energitilsynet har i brev af 18. januar 2006 taget dette til efterretning med den bemærkning, at tilsynet fortsat vil følge situationen, med henblik på eventuelt at vende tilbage med yderligere forslag til udvidelse af anvendelsesområdet for tvangsbøder, såfremt det fortsat viser sig svært at indhente korrekte data til tiden fra selskaberne eller det bliver svært at få selskaberne til at offentliggøre priser af hensyn til markedets funktion.

I høringssvaret af 4. januar 2006 angående lovforslag om ændring af el-, naturgas-, og varmeforsyningslovene m.v. bemærkedes endvidere, at der med lovændringerne de senere år er tilført tilsynet nye opgaver, herunder senest tilsynet med Energinet.dks forskrifter, såvel de markedsmæssige som de mere tekniske, anmeldelserne af Energinet.dks samt transmissions- og netvirksomhedernes overvågningsprogrammer samt tilsynet med branchevejledninger.

Endvidere kunne det noteres, at det foreliggende forslag indebærer nye opgaver for Tilsynet. Særligt kunne fremhæves nye opgaver angående:

  • Kommuners og amtskommuners årlige indberetninger af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i energivirksomheder;
  • Administrere EU's forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnettet, jf. § 41 a i naturgasforsyningsloven.

Endelig blev der stillet forslag om en række præciseringer / supplementer til de enkelte love, herunder til:

  • den nye bestemmelse, hvorefter systemansvaret overtager opgaven at levere forsyningspligt produktet, såfremt den forsyningspligtige virksomhed anmelder betalingsstandsning eller bliver erklæret konkurs, og
  • til præcisering af, at det er helt og aldeles ubestrideligt, at handelsselskaberne også kan omfattes af tilsynets bekendtgørelse om at offentliggøre priser med det formål at øge prisgennemsigtigheden på markedet.


6. Andre forhold

6.1. Energinet.dk. - godkendelse af metoderne for tarifering 2006
Energitilsynet har i december 2005 modtaget 2 breve fra Energinet.dk vedrørende selskabets tarifering i 2006. I brev af 2. december 2005 beskrev Energinet.dk overordnet "metoderne for tarifering af systemansvarets elomkostninger for 2006" og i brev af 19. december 2005 anmeldte

Energinet.dk budget og tariffer for el-delen af Energinet.dk for 2006.

Energitilsynet skal efter bestemmelserne i EFL 73 a godkende metoderne for tariferingen. Godkendelsen af metoderne gælder, indtil selskabet anmelder en ny tariferingsmetode. Tilsynet skal ikke godkende de konkrete tariffer. I praksis vil godkendelsen ske på baggrund af et oplæg fra Energinet.dk. Tilsynet skal i forbindelse med behandlingen af anmeldelsen påpege, såfremt Tilsynet har ønsker til ændringer i metoderne. En naturlig del af tilsynets reguleringsforpligtigelser er at påse, at metoderne bliver anmeldt rettidigt.

Tariferingen er fastsat efter samme metoder som tilsynet godkendte sig på møde den 26. oktober 2004. Disse metoder kan derfor anvendes for 2006. Tilsynet foretager derfor ikke en selvstændig godkendelse for 2006, da metoderne allerede er godkendt.

Energinet.dk fastsætter på elområdet 3 tariffer:

1) En nettarif
2) En PSO-tarif
3) En systemtarif

Energinet.dk har indtil videre fastholdt de forskellige tariferingsmetoder mellem Øst- og VestDanmark. De forskellige forhold i og metoder for de to områder - øst og vest - indebærer bl.a., at der ingen tidsdifferentiering er i VestDanmark, medens der i ØstDanmark er en vis tidsdifferentiering i visse tariffer. Dette har en forsyningsmæssig begrundelse.

Energinet.dk agter i løbet af 2006 at udarbejde et forslag til ny tariferingsmetode i samarbejde med bl.a. Dansk Energi og Energitilsynets sekretariat. Sekretariatet har forstået, at Energinet.dk vil arbejde for, at el-delens tariffer vil nærme sig hinanden. 

Eftersom Øst- og Vest Danmark ikke er et sammenhængende net vil det kræve en særskilt beslutning i Tilsynet, såfremt Energinet.dk på et senere tidspunkt skal have "ens tariffer" i hele landet. Sekretariatet finder det derfor hensigtsmæssigt, at der gennemføres et udvalgsarbejde om nye tariferingsmetoder, og det er naturligt Energitilsynets sekretariat deltager i dette udvalgsarbejde

Resultatet af dette udvalgsarbejde vil formentlig blive et nyt notat om forslag til systemansvarets tariffer, der skal forelægges Tilsynet, der skal godkende de nye tariferingsmetoder.

6.2. Status for NordREGs arbejde om ligheder og forskelle i reguleringen af de nordiske systemansvarlige
Inden for rammerne af de nordiske regulatorers samarbejde, det såkaldte NordREG, er der igangsat et udredningsarbejde angående reguleringen af de nordiske systemansvarlige.

De Nordiske Energiministre erklærede i Narsarsuaq i juni 2005, at tiltagene for videreudvikling af det nordiske elmarked, som er blevet foreslået af Nordel (de nordiske systemansvarlige), bør gennemføres, og på den baggrund blev NordREG inviteret til at løfte følgende opgave:

"Kompetente myndigheder anmodes om at etablere en fælles definition af systemansvarets kerneaktiviteter i Norden. Rollefordelingen mellem de relevante aktører skal afklares.

Opgaver som de systemansvarlige udfører, men som ikke er direkte forbundet med systemansvarets kerneområde, skal holdes adskilt fra systemansvaret og finansieres transparent. Omkostningerne skal i princippet bæres af den part som får fordelen."

De systemansvarlige selskaber i Norden er Energinet.dk, Svenske Kraftnät, Statnett og Fingrid.

Den NordREG arbejdsgruppe, der i forvejen havde fået i opdrag at undersøge behovet for harmonisering af reglerne til regulering af de systemansvarlige selskaber i Norden, fik til opgave at udarbejde udkast til en fælles definition af systemansvarets kerneaktiviteter i Norden i lyset af ovennævnte.

Danmark har formandskabet i gruppen.

Første udkast til rapport over kerneaktiviteter foreligger nu og er sendt til NordREGs bestyrelse.

Sidst i januar måned sendes udkastet til høring hos Nordel, hvorefter rapporten færdiggøres med henblik på oversendelse til Nordisk Ministerråd.

Hovedkonklusionerne i rapporten er, at systemansvaret har en række kerneaktiviteter angående:

  • vedligeholdelse og udvikling af transmissionsnettet,
  • sikker drift af elsystemet, og
  • bidrag til udvikling af et effektivt elmarked.

Der er i vidt omfang sammenfald mellem kerneaktiviteterne i de nordiske lande, og disse aktiviteter er for det meste omfattet af national lovgivning, men selve den konkrete udmøntning er noget forskellig fra land til land. Hertil kommer, at aftalen indgået mellem de nordiske systemansvarlige, som indeholder reglerne for drift af systemet, tilslutning af anlæg, planlægning og informationsudveksling,

6.3. Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 23/01 2006)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er denne gang opdelt i tre tabeller. Tabel IA viser ankenævnets behandling af klager i 2005. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i 2006. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 306 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 258 klager og at 49 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel IA fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i 2005. Her er omstødelsesprocenten 18 (9/49).


Tabel IA. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 23/01 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

-

-

-

-

3

2

5

2. afsluttet uden bedømmelse

-

-

-

4

3

2

9

3. stadfæstet

-

-

1

2

21

7

31

4. hjemvist (helt eller delvis)

-

-

-

-

2

1

3

5. ophævet eller ændret (do)

-

-

-

-

4

2

6

afgjorte i alt (3-5)

-

-

1

2

27

10

40

afsluttede i alt (1-5)

-

-

1

6

33

14

54

omstødelsesprocent I *)

-

-

0%

0%

20%

25%

18%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)
 

Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2006 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 23/01 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

 

 

1

 

1

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

 

 

 

0

4. hjemvist (helt eller delvis)

 

 

 

 

0

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

 

 

0

afgjorte i alt (3-5)

0

0

0

0

0

afsluttede i alt (1-5)

0

0

1

0

1

omstødelsesprocent I *)

0%

0%

0%

0%

0%


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra
Energitilsynet. Opgjort pr. 23/01 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

 

indbragte

29

43

59

60

65

49

1

306

afsluttede

29

43

59

58

54

14

0

257

under behandling

0

0

0

2

11

35

1

49

Resultat af Energi-klagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

2

1

22

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

7

0

151

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

5

1

0

24

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

2

0

38

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

50

44

10

0

213

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

58

54

14

1

258

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

24%

25%

0%

26%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)


6.3. Elprisstatistik december måned 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i december 2005 er vedlagt. 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO