Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Elsam Kraft A/S - henlæggelser til skrotning
Center for Energi meddelte den 25. april 2006 Elsam Kraft A/S, at Energitilsynet ikke fandt, at der er hjemmel i varmeforsyningslovens prisberegningsregler, herunder afskrivningsbekendtgørelsen, til en løbende indregning af henlæggelser til skrotningsomkostninger i varmepriserne.

Elsam Kraft A/S ønskede tilladelse til at indregne henlæggelser til skrotningsomkostninger i priserne for varme i koncernens affaldsbaserede kraftvarmeværker.

Efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, kan kollektive varmeforsyningsanlæg mv. indregne en række nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg i priserne for levering af opvarmet vand, damp eller gas (bortset fra naturgas).

Prisbestemmelserne praktiseres således, at den omkostningsbaserede varmepris opgøres på grundlag af et budget over alle de omkostninger, der er indregningsberettigede nødvendige omkostninger.  Når det pågældende år er gået, beregnes den omkostningsbestemte varmepris på baggrund af de realiserede omkostninger, og en eventuel overdækning eller underdækning overføres til det efterfølgende regnskabsår. Eventuelle realiserede skrotningsomkostninger i det enkelte regnskabsår må anses for nødvendige omkostninger, som kan indregnes i varmepriserne det pågældende år. Henlæggelser til skrotning kan ikke anses for realiserede omkostninger.

Efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og afskrivningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning) kan der herudover i varmepriserne indregnes driftsmæssige afskrivninger og efter Energitilsynets tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.

Efter bekendtgørelsens ordlyd er der imidlertid alene hjemmel til indregning af henlæggelser til nye anlæg. Center for Energi fandt derfor ikke, at der efter bekendtgørelsen er hjemmel til at tillade, at der kan foretages henlæggelser i form af løbende indregning af forventede udgifter til skrotning.

Afskrivningsbekendtgørelsen indeholder i § 8 hjemmel til at undtage fra reglerne i tilfælde, hvor anvendelsen af bl.a. henlæggelsesreglerne medfører væsentlige ulemper for virksomhederne eller forbrugerne eller urimelig ulighed mellem virksomhederne. Dispensationsbeføjelsen kan imidlertid ikke bruges til at trække nye former for henlæggelser ind under reglerne.

Ved Center for Energis brev af 25. april 2006 blev en tidligere en afgørelse af 28. februar 2006 uddybet. Denne afgørelse blev den 28. marts 2006 indbragt for Energiklagenævnet - men stillet i bero indtil den 25. april 2006  

1.2. Sydøstjyske Net - forhøjelse af indtægtsramme
Center for Energi meddelte den 7. februar 2006 Sydøstjyske Net, at Energitilsynet ikke kunne godkende en forhøjelse af indtægtsrammen for 2004.

N1 A/S havde på vegne af Sydøstjyske Net ansøgt Energitilsynet om forhøjelse af indtægtsrammen for 2004 med kr. 400.000 på baggrund af stigende forsikringspræmier.

Sydøstjyske Net oplyste, at selskabet er indgået i samarbejdet med N1 1. juli 2003. Forsikring af hele elforsyningsnettet er sket med virkning fra 1. januar 2004 og aftale herom er indgået ultimo 2004. Endvidere oplyste N1, at der til grund for opkrævningen af rådighedsbeløbet for 2004 blev lagt en forsikringspræmie på 139.000 kr. til grund.

Center for Energi lagde til grund, at Sydøstjyske Net indgik i N1 samarbejdet 1. juli 2003 forud for fastlæggelsen af rådighedsbeløbet for 2004 hos Eltra i efteråret 2003. Meromkostningen fandtes således at kunne forudses, idet forsikringsaftalen for de øvrige selskaber i N 1 var indgået i 2002.

Center for Energis afgørelse er af Sydøstjyske Net indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. Midtjyske Net - forhøjelse af indtægtsrammen
Center for Energi meddelte den 7. februar 2006 Midtjyske Net, at Energitilsynet ikke kunne godkende en forhøjelse af indtægtsrammen for 2004.

N1 A/S havde på vegne af Midtjyske Net ansøgt om indregning af:

1. Forventede demonteringsomkostninger i 2003/2004 på kr. 4.203.567 vedrørende nyanlæg Trige-Hornbæk

2. Restafskrivninger i 2004 på kr. 34.263.000 på nedtagne anlæg, jf. bek. 899 § 6, stk. 4

3. Øgede afskrivninger i 2004 på ca. kr. 2.000.000.

4. Øgede forsikringspræmier i 2004 på ca. kr. 800.000.

Center for Energi anførte:

  • at øgede omkostninger til demontering i 2003 ikke kan opkræves, idet § 39 i bek. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder blev ophævet med ikrafttræden af bek. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, og idet bek. 899 ikke indeholder bestemmelser om indregning af demonteringsomkostninger for 2003. Energitilsynet behandlede spørgsmålet om indregning af demonteringsomkostninger i 2003 på mødet 28. november 2005 i sagen: NV Net - dispensationsansøgning indtægtsramme.
  • at demonteringsomkostninger i 2004 ikke kan indregnes i indtægtsrammen jf. § 6, stk. 3 i bek. 899 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, idet demonteringerne har været planlagt gennem længere tid og således kunne være forudset på tidspunktet, hvor Midtjyske Net anmeldte størrelsen af rådighedsbeløbet for 2004 til Eltra. Energitilsynet behandlede spørgsmålet om indregning af demonteringsomkostninger i 2004 på mødet 28. november 2005 i sagen: NV Net - dispensationsansøgning indtægtsramme.
  • at restafskrivninger i 2004 på 34.263.000 i de regionale transmissionsvirksomheder ikke vil kunne opkræves, idet § 39 i bek. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder blev ophævet med ikrafttræden af bek. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Det bemærkes, at bek 899, § 6, stk. 4, vedrører 400 kV selskabernes omkostninger. Energitilsynet behandlede spørgsmålet om indregning af restafskrivninger i 2004 på mødet 28. november 2005 i sagen: NV Nets dispensationsansøgning indtægtsramme:
  • at øgede afskrivninger i 2004 på ca. 2.000.000 kr. ikke vil kunne indregnes i indtægtsrammen, idet indtægtsrammen jf. bek. 899 § 4 for 2004 fastsættes som svarende til de indtægter, virksomheden vil have i 2004, når det forudsættes, at rådighedsbeløbet pr. 1. januar 2004 for ydelser omfattet af bevillingen fastholdes uændret i 2004.
  • at indtægtsrammen for 2004 ikke kan forhøjes med meromkostninger til forsikring på ca. kr. 800.000, jf. bek. 899, § 6, stk. 3, idet forsikringsaftalen blev indgået i 2002.

Center for Energis afgørelse er af Midtjyske Net indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. E.ON Varme - fast afgift og energibesparelser
Den 22. marts 2006 traf Center for Energi afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget over:

  • At E.ON ved at indføre en kvadratmeterafgift pr. 1. maj 2006, mindsker incitamentet til energibesparelser,
  • at Energitilsynet har svigtet sin tilsynspligt ved ikke at påtale, at de af E.ON indsendte regnskaber er i strid med energibesparelsesbekendtgørelsen, og
  • at Energitilsynet har svigtet sin tilsynspligt ved aldrig at have kontrolleret hvorledes E.ON har opfyldt kravene i bekendtgørelsen.

Baggrunden for klagens første punkt er, at Energitilsynet i en afgørelse af 21/1 2005 havde pålagt NESA (nu E.ON Varme) at ændre selskabets faste afgifter således, at disse bliver kostægte, således at varmeværkets faste omkostninger så vidt muligt dækkes af indtægter fra faste afgifter, og tilsvarende at varmeværkets variable omkostninger dækkes af indtægter fra forbrugsafregning. Sekretariatet oplyste om den tidligere afgørelse overfor NESA og baggrunden for tilsynets praksis. Da tilsynet havde behandlet dette spørgsmål, meddelte Center for Energi, at det ikke foretog sig videre vedr. dette klagepunkt.

Med hensyn til andet og tredje klagepunkt redegjorde Center for Energi for, at Energitilsynet ikke har beføjelse til at føre tilsyn med varmeforsyningsvirksomheders overholdelse af energisparebekendtgørelsen, og således ikke har forsømt en tilsynspligt.

Sekretariatet gav klagevejledning vedrørende afgørelsens andet og tredje punkt.

Forbrugeren klagede til Energiklagenævnet den 17. april 2006 over, at Center for Energi ikke har truffet afgørelse vedr. pkt. 1, og over at Center for Energi ikke finder at have bemyndigelse til at håndhæve energibesparelseskendtgørelsen.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1.  Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A. - afgørelse om afregningspriserne for halmvarme stadfæstet

I afgørelse af 11. april 2006 har Energiklagenævnet stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005 om Kolind Halmvarmeværk - klage fra Kolind Fjernvarmeværk over afregningspriserne, jf. dagsordenens pkt. 8. Indbringelsen er omtalt i meddelelser til Energitilsynets møde den 31. oktober 2005.

Det bemærkes, at spørgsmålet om Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A.'s henlæggelser til skrotning udgik af klagenævnssagen, da afgørelsen var baseret på et fejlagtigt regnskabsgrundlag. Sekretariatet har meddelt Kolind Halmvarmeværk, at spørgsmålet vil kunne tages op til fornyet behandling, når det fornødne regnskabsgrundlag foreligger.

Tilsynet tog stilling til, hvilke omkostninger for halm fra andelshaverne i halmvarmeværket der kunne indregnes i varmepriserne. Tilsynet begrænsede disse til de gennemsnitlige priser for halm i Dansk Fjernvarmes brændselsstatistik, da "armslængdeprincippet" ikke var opfyldt i den konkrete sag. Energiklagenævnet stadfæster, at Dansk Fjernvarmes brændselsstatistik kan anvendes. 

Desuden stadfæster klagenævnet, at Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A. skulle beregne afregningspriserne i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip og overføre ét regnskabsårs over-/underdækning i prisberegningen til det efterfølgende regnskabsår, og at der i overensstemmelse med tilsynets afgørelse kunne indregnes en forrentning i 2005 på 6,28 pct. p.a. af den indskudte andelskapital i afregningspriserne.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelse af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Thisted Varmeværk A.m.b.A.´s overtagelse af Hillerslev Kraftvarmeværk
Den 7. marts 2006 anmeldte Advodan Thisted som advokat for Thisted Varmeforsyning a.m.b.a. en aftale om overdragelse af Hillerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. til Thisted Varmeforsyning til Energitilsynets offentligt tilgængelige register.  

I henhold til varmeforsyningslovens § 23f, stk. 2, skal anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som ejes af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg tilbydes de kommuner, hvori anlægget er beliggende til markedspris, inden det afstås til andre.

Center for Energi fandt, at en overdragelse af Hillerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. måtte anses for at være omfattet af denne bestemmelse.

Den 21. april 2006 har Advodan Thisted til Energitilsynet fremsendt dokumentation for, at Hillerslev Varmeværk a.m.b.a. har været tilbudt Thisted Kommune, og at Thisted Byråd ved møde den 28. marts 2006 har vedtaget ikke at ville benytte sin forkøbsret til erhvervelse af Hillerslev Kraftvarmeværk.

Center for Energi har herefter meddelt Advodan, at sagen betragtes som afsluttet.

4.2. Østkraft Net - forhøjelse af indtægtsramme efter nyt kabelbrud
Første kabelbrud i 2004
På Energitilsynets møde den 31. januar 2005 blev behandlet en forhøjelse af indtægtsrammen for Østkraft Net for 2004 på baggrund af et kabelbrud ved, at et skibs anker rev kablet, der forbinder Bornholm med Sverige over. Kabelbruddet medførte reparationsudgifter på ca. 13 mio. kr., hvoraf den maksimale erstatning fra skadevolder blev oplyst at være ca. 6,5 mio. kr. Det endelige beløb fastlægges i en erstatningssag.

Energitilsynet vedtog på mødet den 31. januar 2005 at meddele Østkraft Net A/S, at for dets regionale transmissionsvirksomhed, kunne indtægtsrammen for 2004 forhøjes - jf. § 6, stk. 3 i bek 899 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder - med nettoomkostningerne (reparationsudgifterne ca. 13 mio. kr. fratrukket forventet erstatning) ved retableringen af kablet mellem Bornholm og Sverige som følge af kabelbruddet den 10. oktober 2004. Forhøjelsen blev givet som et éngangsbeløb.

Det nye kabelbrud i 2005
Ved brev af 2. marts 2006 har Østkraft Net anmodet Energitilsynet om forhøjelse af indtægtsrammen for 2005 med 21,6 mio. kr. på baggrund af, at søkablet til Sverige atter blev beskadiget. Denne gang den 22. december 2005.

Reparationen blev udført i perioden 22. december 2005 til 10. februar 2006. De direkte udgifter er opgjort til 21,6 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. udgifter til advokat.

Ud over disse omkostninger har den systemansvarlige et forventeligt krav i sagen for meromkostninger til produktion i perioden. Hertil kommer udgifter til advokat i forbindelse med en erstatningssag, der er iværksat mod skadevolderen.

Skadevolderen har efter det oplyste en øvre grænse for sit erstatningsansvar på ca. 20,7 mio. kr.

Østkraft ansøgte om en forhøjelse af indtægtsrammen for 2005 med 21,6 mio. kr. med henvisning til § 12, § 13, stk. 5 og § 13, stk. 6 i bek. 1520 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmisionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.

Sekretariatet har meddelt Østkraft Net, at dets regionale transmissionsvirksomhed, jf. bek. 1520, § 12, § 13, stk. 5 og 6, vil kunne forhøje indtægtsrammen for 2005 med reparationsomkostningerne ved kabelbruddet den 22. december 2005, idet indtægtsrammen for 2005 kan forhøjes med et éngangsbeløb på 21,6 mio. kr., hvorefter der skal foretages en efterregulering, når erstatningssagen er afsluttet, således, at alene nettoomkostningerne (reparationsudgifterne fratrukket erstatningen) opkræves hos Energinet.dk

På generalforsamling den 18. maj 2006 har Østkrafts formand borgmester Bjarne Kristiansen oplyst, at Østkraft pr. 1. april 2006 har solgt kablet til Energinet.dk for 12,5 mill. kr.

Energinet.dk indtræder i den verserende retssag om overrivningen af kablet.

4.3. Svendborg Fjernvarme klage over varmeprisen fra Svendborg Kommunes kraftvarmeanlæg
Center for Energi har ved brev af 20. april 2006 meddelt Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A., at Energitilsynet ikke fandt, at der var grundlag for at beregne substitutionspriser på basis af forbrænding af bioolie for regnskabsårene 2001/2, 2002/3, 2003/4. Desuden meddeltes, at Energitilsynet heller ikke fandt, at der i det foreliggende materiale var grundlag for at gå videre i en undersøgelse af, om der kunne beregnes en substitutionspris på grundlag af olie/naturgas for de pågældende regnskabsår.

Baggrunden for sagen var en klage fra Svendborg Fjernvarmecentral af 14. september 2005 over priserne for fjernvarme leveret fra Svendborg Kommunes kraftvarmeværk. Klagen vedrørte regnskabsårene 2001/2, 2002/3, 2003/4, 2004/5 og 2005/6.

Efter praksis kan opgørelsen af fjernvarmeværkets egen alternative produktionspris, substitutionsprisen, ikke tage udgangspunkt i et "fantomanlæg". Prisberegningen skal baseres på det eksisterende værk og på den af værket anvendte brændsel. Da det var oplyst i sagen, at fjernvarmecentralen først i slutningen af 2003 begyndte at bruge bioolie, fandt Center for Energi ikke, at der var grundlag for beregning af substitutionspriser på basis af forbrænding af bioolie for regnskabsårene 2001/2, 2002/3, 2003/4.

Center for Energi undersøgte samtidig, om det var muligt at beregne en substitutionspris på basis af Svendborg Fjernvarmecentrals faktisk anvendte brændsel for regnskabsårene 2001/2, 2002/3, 2003/4. De foreliggende oplysninger viste, at det ikke var sandsynligt, at fjernvarmecentralen med olie/naturgas kunne producere varmen til en lavere pris end Svendborg Kommunes kraftvarmeværks afregningspris.

For så vidt angik klagen for regnskabsårene 2004/5 og 2005/6, meddelte Center for Energi, at Energitilsynet ikke ville afvise, at der kan beregnes en substitutionspris på basis af bioolie, som vil kunne anvendes ved afregningen for varmeleverancer fra Svendborg Kommunes kraftvarmeværk til Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. De beregninger, som Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. ønskede lagt til grund for prisberegningen indeholdt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for en vurdering.

Spørgsmålet vil blive taget op, såfremt Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. sender det fornødne regnskabsmæssige materiale.

4.4. Bergen Energi - forhindringer/erfaringer ved leverandørskifte
Bergen Energi har klaget over adgangen til forbrugsprofiler via Nesa Net, over Nesa Els prissætning samt Nesa Els modvilje mod at anvende Bergen Energis standardaftale i deres tilbudsgivning. Nesa El er Nesas kommercielle elhandelsselskab

Da Nesa Els produkt er kommercielt har Energitilsynet ikke regulatorisk kompetence med hensyn til en prisrgulering. Da der er tale om forhandlede priser, er en offentliggørelse heraf ikke omfattet af Energitilsynet bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005, om elvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Da det alene er indholdet af egentlige forbrugerkontrakter som er reguleret i bekendtgørelse nr. 380 af 25. maj 2005 om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning, vil en regulering af kontrakter i erhvervsforhold ikke være omfattet.

Energitilsynets sekretariat har netop afholdt møde med Bergen Energi, og her opnået enighed om, at klagen derfor alene vedrører adgangen til forbrugsprofiler på Nesa Nets hjemmeside, og at de øvrige klagepunkter bortfalder.

Bergen Energi har klaget over, at forbrugere som ikke køber deres el i Nesa koncernen ikke mere har adgang til Nesas Energi Manager, hvor man kan indhente den enkelt elkundes forbrugsprofil.

I forbindelse med den konkrete sag, har Nesa Net og Nesa El har anvendt brevpapir, m.v., hvoraf alene Nesas navn fremgår, hvilket har skabt forvirring i sagen. Nesa har beklaget fejlen (vil udbedre denne) og har desuden oplyst, at der via Nesa Net hjemmeside er den ønskede gratis adgang til forbrugsprofiler. Bergen Energi anfører dog, at funktionen ikke fungerer tilfredsstillende.

Sekretariatet har derfor aftalt med Nesa Net, at gå i dialog om hjemmesidens funktion, med henblik på gratis indhentelse af forbrugsprofiler. I den sammenhæng bemærkes, at det med vedtagelsen af lovforslag L 156 om ændring af lov om elforsyning, m.v. fremsat den 9. februar 2006 bliver præciseret, at indhentelse af forbrugsprofiler skal være gratis. Lovforslaget forventes vedtaget primo juni 2006. Sekretariatet har - med den aftalte efterfølgende kontrol af Nesa Nets hjemmeside - afsluttet sagen.


5. Høringssvar

5.1.   Bekendtgørelse om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden
Energistyrelsen har anmodet om Energitilsynets bemærkninger til udkast til ovennævnte bekendtgørelse.

Regulering af naturgasforsyningssikkerhed er dels en følge af EU-krav, dels er reguleringen påkrævet som følge af dannelsen af Energinet.dk, og dennes sagsportefølje.

Energitilsynet meddelte, at der ikke er bemærkninger til det fremsendte udkast.

Selskabernes eventuelle omkostninger som følge af naturgasselskabernes forsyningssikkerhedsopgave, som måtte være af betydning for Energitilsynets tilsynsopgaver, kan påbydes dokumenteret ifølge gældende regler.

5.2. EU kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi
Grønbogen "En europæisk energistrategi: Bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" blev præsenteret den 14. marts 2006. Baggrunden for Grønbogen er i høj grad de geopolitiske forhold på energiområdet med den russisk-ukrainske gasstrid, de vedvarende høje internationale oliepriser samt energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet. Grønbogen identificerer 6 indsatsområder, hvoraf "Konkurrenceevne og det indre energimarked" er af særlig relevans for Energitilsynet. Der blev nærmere redegjort for Grønbogens betragtninger i materialet til Energitilsynets møde den 24. april 2006.

Den 7. april sendte Energistyrelsen Grønbogen i høring med henblik på at samle input til formulering af regeringens holdning til dens forslag. KS Center for Energi sendte høringssvar den 1. maj. Høringssvaret fokuserer på indsatsområdet "Konkurrenceevne og det indre energimarked". Det støtter Kommissionens kritik af den manglende implementering af energimarkedsdirektiverne i flere lande og deler Kommissionens opfattelse af, at den meget forskellige implementering udgør en betydelig barriere for udviklingen af et effektivt, konkurrencebaseret energimarked.

Et tæt samarbejde mellem regulerende myndigheder kan hjælpe på situationen, ligesom et tilsvarende tæt samarbejde mellem systemansvarlige virksomheder og energibørser kan gøre det. ERGEGs "Regional Initiative" må ses i denne sammenhæng, men dets succes forudsætter nationale politikeres og energimyndigheders opbakning. Til gengæld er samarbejdets formelle institutionalisering ikke afgørende, således at man ikke på nuværende tidspunkt finder behov for etablering af en "europæisk energimyndighed" som foreslået i Grønbogen.  Man peger på forbrugerbeskyttelsesområdet som et muligt forbillede, hvor der er vedtaget en forordning direkte om samarbejdet mellem de regulerende myndigheder.

Endelig fremhæves i høringssvaret de prioriterede indsatsområder, som man har identificeret i den første fase af det regionale initiativ for Nordeuropa på elområdet.


6. Internationale forhold

6.1. Vigtigste nye sager i EU-regi
Der er ministerrådsmøde for energiministrene den 8. - 9. juni. Et af hovedpunkterne vil være en debat om, hvordan det går med "det indre energimarked", hvor der forberedes et sæt "rådskonklusioner". Det ser ud til, at der i høj grad vil være fokus på behovet for tættere samarbejde mellem regulator-myndighederne, bl.a. med en støtte til det "regionale initiativ", som er omtalt i tidligere Meddelelser. Grønbogen om en europæisk energistrategi omtaler behovet for en fælles regulatorisk myndighed, der skal beskæftige sig med grænseoverskridende spørgsmål. Udspillet fik en absolut blandet modtagelse, da energiministrene mødtes i marts, og meget tyder på, at det vil blive konkretiseret ikke som en ny institution men som et tæt samarbejde.

Kommissionen har publiceret sin tolkning af en nylig afgørelse ved EF-domstolen om lange kontrakter i energimarkedet. Det anføres, at der ikke i sig selv er noget i vejen for lange leveringskontrakter, men lange reservationer af netkapacitet er i strid med EU-lovgivningen, selv om kontrakterne er indgået før den nye energimarkedslovgivning. Fra dansk side har man allerede taget konsekvensen ved at fjerne muligheden for sådanne kontrakter i ellovgivningen, og man har følgelig ændret kontraktforholdene på Kontek-kablet. To forbindelser mellem Sverige og Kontinentet - Baltic Cable og SwePol - disponeres fortsat i vidt omfang efter ejernes behov. Kommissionen understreger mundtligt, at disse kabler imidlertid ikke kan betragtes som såkaldte "merchant lines" efter elmarkedsdirektivet, der giver mulighed for at give prioritet til visse brugere. Baggrunden er, at de er etableret før elmarkedsdirektivets regler om "merchant lines" og ikke har været igennem direktivets meget omfattende godkendelseskrav. Spørgsmålet vil blive taget konkret op i forbindelse med det "regionale initiativ" på elområdet.

Lange kapacitetsreservationer på gasområdet er efter Kommissionens tolkning i princippet også forbudt. Der er dog her særlige muligheder for undtagelser, hvis der er tale om transit efter et 15 år gammelt gastransitdirektiv eller hvis generel åbning skaber betydelige økonomiske problemer for at realisere "take or pay" kontrakter. Men forudsætningen er, at der er givet specifik tilladelse af nationale myndigheder og af Kommissionen.

Finn Dehlbæk deltog i CEERs General Assembly den 11. maj. Der var en længere debat om afgrænsningen mellem CEER og ERGEG og om profileringen af regulator myndighedernes samarbejde. Der var en generel støtte til den danske advarsel mod at give CEER karakter af en lobbyorganisation. Flere kunne også støtte, at samarbejdet ikke bør gå efter at få en politisk rolle, men bør fokusere på en professionel implementering af de politisk fastlagte opgaver. Et andet hovedpunkt på mødet var, hvordan "stakeholders" bedst inddrages i de "regionale initiativer".

Den 25. maj lancerede ERGEG sit "regionale initiativ" for gas som en pendent til det der blev lanceret for el i februar måned. Modellen er den samme men regions-afgrænsningen er en anden. Danmark er fra starten i region med Frankrig, Belgien, Irland, UK, Holland, Tyskland og Sverige med hollandske regulator DTe som koordinator. Siden er det tanken at splitte den store region i to, hvor den ene del kommer til at bestå af Holland, Tyskland, Sverige og Danmark med tyske regulator BNetzA som koordinator.

På elområdet holdt Regional Coordination Committee (RCC) for den nordeuropæiske region sit første møde den 28. april i København. Der blev opnået enighed om det organisatoriske set-up og om de prioriterede opgaver - i første omgang flaskehalshåndtering på interfacet mellem Norden og Kontinentet og gennemsigtighed for markedsaktørerne. De spørgsmål vil der snarest blive arbejdet konkret med i 3 "implementation groups". Endvidere forberedes et nordeuropæisk "Miniforum", der skal løbe af stabelen den 27. juni i København med forventeligt omkring 60 deltagere fra regulator myndigheder, energimyndigheder, Kommissionen og forskellige grupper af "stakeholders".

Der var møde i EUs gas-kontaktorgan "Madrid Forum" den 18. - 19. maj, hvor en række anbefalinger om gasmarkedets funktion blev præsenteret og drøftet. Fra KS Center for Energi deltog Pia Rønager.


7. Andre forhold

7.1. Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 20/5 2006)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i 2006. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Klagenævnet har behandlet 10 sager og omstødelsesprocenten 38% (3/8).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2006 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 20/05 2006

 

afgørelsesår i ET/ETS

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

2003

2004

2005

2006

I alt

1. klagebehandling afvist

 

 

2

 

2

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

3

2

 

5

4. hjemvist (helt eller delvis)

 

1

 

 

1

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

2

 

2

afgjorte i alt (3-5)

0

4

4

0

8

afsluttede i alt (1-5)

0

4

6

0

10

omstødelsesprocent I *)

0%

25%

50%

0%

38%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 322 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 267 klager og at 56 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 25% (13/48), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra
Energitilsynet. Opgjort pr. 20/05 2006

 

afgørelsesår i ET/ETS

Antal ankesager:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

indbragte

29

43

59

60

65

50

16

322

afsluttede

29

43

59

58

58

19

0

266

Under behandling

0

0

0

2

7

31

16

56

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

0

23

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

35

9

0

156

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

6

1

0

25

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

4

0

40

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

50

48

14

0

221

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

58

58

20

0

267

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

25%

31%

0%

27%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)


7.2. Elprisstatistik
Elprisstatistik for april 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO