Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Sydvest Energi Net fastsættelse af nettariffer for Hydro Aluminium
På sit møde den 30. januar 2006 vedtog Energitilsynet at meddele NV Net A/S´, at Energitilsynet ikke fandt Sydvest Energi Net A/S´ tarifering overfor Hydro Aluminium Automotive A/S urimelig.

Baggrunden for sagen var, at Hydro Aluminium siden 2001 havde haft en stigning i nettariffen fra 2 øre/kWh i januar 2000 til 4,96 øre/kWh i januar 2005. Selskabet får leveret elektricitet gennem Sydvest Energi Net A/S.

Hydro Aluminium henviste i sagen til, at selskabet er tilsluttet kabler direkte fra en 60/15 kV transformerstation, og denne station er den sidste del af nettet, der er fælles med andre kunder. Hydro Aluminium finder, at selskabet dermed er en A-kunde.

Sydvest Energi Net oplyste i sagen, at Hydro Aluminium i det tidligere Sydvest Energi (før fusionen med Vest Energi) blev tariferet på A2-niveau, hvor målingen foretages umiddelbart efter 60/15 kV transformeren, selv om de reelt var tilsluttet på B1-nivau, hvor de tillige skal deltage i omkostningerne tilknyttet 15 kV-nettet. Efter fusionen af Sydvest Energi og Vest Energi blev tariferingen af Hydro Aluminium ændret til en B1 tarif, således at den blev i overensstemmelse med det faktiske ejerskab til ledningsnettet. Sydvest Energi Net ejer nettet til og med 15/0,4 kV transformerne, hvor Hydro Aluminium aftager elektriciteten.

Energitilsynet lagde ved afgørelsen til grund, at idet Sydvest Energi ejer og driver nettet til og med 15/04 kV transformeren, hvor Hydro Aluminium er tilsluttet, findes det, at Hydro Aluminium skal dække omkostningerne til tilslutningspunktet og ikke alene omkostningerne til det punkt, hvor nettet er fælles med andre kunder.

Energitilsynets afgørelse er af Norenergi på vegne af Hydro Aluminium indbragt for Energiklagenævnet.

1.2. SEAS - krav om betaling af net- og transmissionstarif
En forbruger under SEAS/NVE har indbragt en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat for Energiklagenævnet.

Forbrugerens klage blev ved modtagelsen i Center for Energi opdelt i to spørgsmål:

1. Et generelt spørgsmål til behandling i Energitilsynet om, hvorvidt SEAS/NVE metode til beregning af net - og transmissionstarif er i overensstemmelse med elforsyningslovens regler, og

2. et konkret spørgsmål til behandling i Ankenævnet på Energiområdet om hvorvidt forbrugeren var forpligtet til at betale net- og transmissionstarif til SEAS/NVE, selv om hun var kunde hos O.K. for den frie el.

I afgørelsen af det generelle spørgsmål fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod SEAS/NVE´s metode til beregning af net- og transmissionstarif.

Denne afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

Det konkrete spørgsmål blev, som oplyst under Meddelelser fra Ankenævnet på Energiområdet på Energitilsynets møde den 27. februar 2006, afgjort af Ankenævnet på Energiområdet den 3. februar 2006. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne få medhold i sit ønske om ikke at betale for net - og transmissionsafgift, men at SEAS/NVE på grund af en fejl i regningerne ikke kunne kræve renter og gebyr før 30 dage efter ankenævnets afgørelse.

1.3. Energigruppen Jylland (Varme) - opkrævning af byggemodningsbidrag
På sit møde den 30. januar 2006 behandlede Energitilsynet en klage fra Ejendomsselskabet af 05.03.2003 over Energigruppen Jyllands (EGJ) opkrævning af byggemodningsbidrag.

Klageren henviste til, at den grund som skulle bebygges blev erhvervet fra Herning Kommune i 2004 som sidste grund af et større område, som allerede blev udstykket i 1994. Derfor fandt klageren ikke, at der skal betales byggemodningsbidrag i 2005.

Energitilsynet fandt, at da byggemodningen for så vidt angår fjernvarmetilslutningen sker i forbindelse med en grunds bebyggelse - og ikke dens erhvervelse og da byggemodningstariffen var anmeldt til Energitilsynet, kunne EGJs opkrævning af byggemodningsbidraget hos bygherren ikke betragtes som urimelig.

Endvidere fandt tilsynet, at det i den konkrete sag ikke var urimeligt, at EGJ havde opgjort de gennemsnitlige omkostninger ved byggemodningen på baggrund af et tariferet byggemodningsbidrag på 10 kr. pr. m2 bruttoudstykningsareal for boliger. Tilsynet lagde her vægt på, at beløbet var rimeligt, idet det lå noget under de gennemsnitlige faktiske omkostninger for byggemodningen, at anvendelse af et tariferet byggemodningsbidrag mindskede de administrative omkostninger, samt at et tariferet byggemodningsbidrag øgede gennemsigtigheden for den som måtte ønske en byggemodning.

Denne afgørelse er af Ejendomsselskabet af 05.03.2003 blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Ingen afgørelser fra Energiklagenævnet siden sidste Energitilsynsmøde.


3. Formandsafgørelser

Ingen formandsafgørelser siden sidste Energitilsynsmøde.


4.    Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Opgørelse i henhold til elforsyningslovens § 37 ved delsalg af Energigruppen Jylland A/S (omegnskommunerne)
Energitilsynet behandlede på møderne den 31. januar 2005 og 25. april 2005 Herning Kommunes anmeldelse af salg af 64 pct. af Energigruppen Jylland A/S (EGJ A/S) til DONG A/S den 3. januar 2003. Energitilsynet modtog samtidig med Herning Kommunes anmeldelse af salget anmeldelse fra 8 andre kommuner, der også solgte deres aktieandele i EGJ A/S til DONG A/S. De 8 kommuner ejede fra 0,032 pct. til 0,452 pct. af EGJ A/S. Behandlingen af disse sager blev efter aftale med anmelderne stillet i bero, indtil der var truffet afgørelse vedrørende Herning Kommunes anmeldelse.

På mødet den 31. januar 2005 traf tilsynet afgørelse om, at salget kunne behandles efter § 37 i lovbekendtgørelse 767 af 28. august 2001 (gamle regler), idet parterne havde indgået en bindende aftale inden den 20. februar 2003, jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1 og 5. Disse regler indebar opgørelse af kommunens nettoprovenu ud fra salgspris fratrukket indskudskapital. Et positivt nettoprovenu indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og vil blive fratrukket i kommunens bloktilskud. Endvidere godkendte tilsynet, at en salgspris på 334,4 mio. kr. indgik i opgørelsen af kommunens nettoprovenu.

Den 25. april 2005 godkendte tilsynet, at en indskudskapital pr. 1. januar 2000 på 344,7 mio. kr. vedrørende Energigruppen Jyllands kapitalandele i andre selskaber indgik opgørelsen af kommunens nettoprovenu ved salget. Godkendelsen af indskudskapitalen skete på betingelse af, at kommunen særskilt dokumenterede forhold vedrørende "kraftvarmefordel" og "ledningsnet" i kapitalopgørelsen for I/S Vestkraft pr. 1. januar 1977. Tilsynet bemyndigede formanden til at træffe afgørelse om, hvorvidt den nødvendige dokumentation blev tilvejebragt.

Den 29. august 2005 godkendte formanden på tilsynets vegne den omtalte dokumentation, og der blev efterfølgende indberettet et nettoprovenu på 0 mio. kr. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

På denne baggrund har sekretariatet nu færdigbehandlet anmeldelserne fra de øvrige 8 kommuner. I forbindelse med behandlingen har sekretariatet haft drøftelser med kommunernes revisor, bl.a. med henblik på at sikre, at de 8 kommuners salg skete på samme tidspunkt som Herning Kommunes, omfattede de samme aktiver m.v. samt at salgspriserne var opgjort i overensstemmelse med tilsynets afgørelse vedrørende Herning Kommune.

Sekretariatets opgørelse viste, at de 8 kommuner - i lighed med Herning Kommune - fik et negativt nettoprovenu ved salget af deres kapitalandele i EGJ A/S. Dette er blevet indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4. 2. Den selvejende institution (DSI) TRE-FOR - forbrugerindflydelse i multiforsyningsvirksomhed
TRE-FOR, der er hjemmehørende i Kolding, har etableret et multiforsyningsselskab., der driver forsyning af, el, gas, varme og vand. Disse selskaber er organiseret som datterselskaber 100% ejet af multiforsyningsselskabet. Multiforsyningsselskabet er dannet ved en sammenslutning af de hidtidige separate selskaber for henholdsvis el, gas, varme og vand.

Selskabet har indsendt vedtægter, valgregulativ mm. og forespurgt Energitilsynet om der er problemer i relation til § 23 h i varmeforsyningsloven, hvorefter flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg. Betingelsen kan opfyldes ved at det selskab der ejer forsyningsvirksomheden opfylder bestemmelsen.

Indflydelsen for den enkelte kundegruppe (varme, el osv) ved valget til repræsentantskabet, og dermed også ved valget til bestyrelsen, står i forhold til hvor stor den enkelte kundegruppe er i forhold til det samlede antal kunder.

Med den aktuelle kundesammensætning i TRE-FORs datterselskaber indebærer de fremsendte vedtægter m.v., at varmekunderne vælger langt under halvdelen af medlemmerne til repræsentantskabet og dermed også indirekte langt under halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i TRE-FOR.

Sekretariatet meddelte derfor, at TRE-FOR ikke opfylder indflydelseskravene i varmeforsyningslovens § 23h.

TRE-FOR havde samtidig anmodet Energistyrelsen om dispensation fra forbrugerindflydelseskravet. Sekretariatet meddelte, at evt. forhandling om ændring af vedtægter m.v., og pålæg om vedtægtsændring, jf. § 21, stk. 4 og 6, afventer Energistyrelsens stillingtagen til dispensationsansøgningen.

4.3. Ulstrup Kraftvarmeværk - fast afgift for en bygning til erhverv
Energitilsynets sekretariat har truffet afgørelse om, at det ikke kan anses for urimeligt, at der i beregningsgrundlaget for den faste afgift for en erhvervsejendom i Ulstrup indgår et led der tager hensyn til, at et fjernvarmeopvarmet kontorareal/-rumfang kun udgør en mindre del af et samlet ejendomsareal/-rumfang, og at hele ejendommens areal derfor ikke skal medregnes grundlaget for beregningen af den faste afgift.

Sekretariatet traf afgørelsen på grundlag af nye oplysninger i sagen efter Energiklagenævnets havde hjemvist spørgsmålet til fornyet behandling i Energitilsynet.

Den oprindelige klage vedrørte det forhold, at klageren ikke fandt, at han skulle betale fuld fast afgift af sin ejendom, idet en del af den stod tom. Energitilsynet sekretariat tog i afgørelse af 3. november 2003 stilling til det generelle beregningsgrundlag for Ulstrup Kraftvarmeværks faste afgifter, idet sekretariatet fandt, at afgifterne burde gradueres efter forbrugernes mulige belastning af nettet.

Derimod tog sekretariatet ikke stilling til, om varmeværkets konkrete beregningsgrundlag for klagerens faste afgift var urimelig, idet sekretariatet fandt, at dette ville indebære en bevisbedømmelse, som lå udenfor Energitilsynets kompetence.

Energiklagenævnet stadfæstede i afgørelse af 12. december 2005 sekretariatets afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om graduering af den faste afgift.

For så vidt angik spørgsmålet om den konkrete beregning af fast afgift for klagerens ejendom, hjemviste klagenævnet denne del af sagen til fornyet behandling i Energitilsynet. Klagenævnet henviste til, at sekretariatet burde have anmodet klageren om yderligere dokumentation i sagen, og at det skøn der derefter måtte udøves burde udøves af Energitilsynet som første instans.

Sagen er tidligere omtalt i pkt. 2.3 i Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. december 2005.

4.4. Vojens Fjernvarme - forbrugerindflydelse
I oktober 2005 modtog sekretariatet en klage fra en forbruger i Vojens over vedtægterne for Vojens Fjernvarme. Klageren anførte, at vedtægtsbestemmelserne ikke efterlevede varmeforsyningslovens krav om, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang skal afspejle antallet af forbrugere og det faktiske varmeforbrug.

Sekretariatet fandt ikke, at vedtægterne for Vojens Fjernvarme for så vidt angår bestyrelsessammensætning og tildeling af stemmer ved generalforsamlingen i rimeligt omfang afspejlede antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Sekretariatet meddelte på denne baggrund selskabet, at vedtægterne var urimelige,

Sekretariatet anmodede Vojens Fjernvarme om senest i forbindelse med den næste ordinære generalforsamling, som ifølge vedtægterne skal afholdes inden den 15. september 2006, at ændre vedtægterne, således at disse i rimeligt omfang sikrer de forskellige grupper af forbrugere en ligelig indflydelse.

Sekretariatet meddelte endvidere Vojens Fjernvarme, at hvis selskabet ikke imødekommer anmodningen inden for den nævnte frist, vil sagen blive forelagt Energitilsynet med henblik på udstedelse af et pålæg til Vojens Fjernvarme.


5.   Høringssvar

Der er ikke fra sekretariatet afgivet høringssvar siden sidste udgave af Meddelelser.


6.   Internationale forhold

EU-kommissionens Grønbog om en fælles energipolitik ("En europæisk energistrategi: Bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed") blev publiceret 8. mart 2006. Udgangspunktet er rækken af udfordringer vedrørende forsyningssikkerhed, energipriser, miljø og markedets funktion, som efter EU - Kommissionens opfattelse bedst kan håndteres gennem en fælles EU energipolitik, som det ikke hidtil har været muligt at samles om.

Et af de seks beskrevne indsatsområder er den praktiske realisering af ét fælles EU marked for el og gas. Signalet er, at det går for langsomt, og selv med de igangsatte initiativer på regionalt plan finder EU - Kommissionen det nødvendigt med supplerende indsatser på fællesskabsplan. Grønbogen peger på fem centrale områder:

  • De nationale net skal i højere grad ses som én europæisk enhed med ensartede rammebetingelser. Dertil vil det være nødvendigt med tættere samarbejde mellem nationale regulerings-myndigheder og TSOer. Eventuelt bør der etableres en overordnet EU Energi Regulator til at varetage opgaver, der involverer flere lande. Også de tekniske regler for net/systemer bør være fælles (EU "grid code")
  • De net, som mangler for at realisere ét energimarked vil blive identificeret, og der skal sikres incitamenter til at investeringerne gennemføres.
  • De store nødvendige investeringer i EUs aldrende kraftværks-park må opmuntres gennem et velfungerende marked med stabile regulatoriske rammebetingelser.
  • Sikring af fair konkurrence forudsætter effektiv unbundling mellem net/systemansvar og produktion/handel. Hvis de eksisterende EU-krav viser sig utilstrækkelige, foreslås nye EU-tiltag.
  • Et effektivt marked med stabile regulatoriske rammer er også forudsætningen for, at erhvervslivet kan sikres energi til konkurrencedygtige priser.

Kommissionen modtager i de kommende måneder kommentarer til grønbogen. Den blev herunder drøftet på et ekstraordinært energiministerrådsmøde 14. marts 2006 og vil være et hovedpunkt på regeringschefernes møde 23.-24. marts 2006. Grønbogen følges op af en rapport med eventuelle konkrete initiativer slut på året.

Den foreløbige rapport om energimarkedet fra Kommissionens generaldirektorat for konkurrence blev publiceret den 16. februar 2006. Den påpeger en lang række konkurrencemæssige mangler. Elmarkedet i Øst- og Vestdanmark nævnes flere gange som ikke tilstrækkeligt integreret i noget regionalt marked, jf. de hyppige prisområdeforskelle på grund af flaskehalse i nettene. Der modtages kommentarer til rapporten frem til 1. maj 2006. En endelig rapport - evt. med mere konkrete initiativer - kommer slut på året.

ERGEGs "Regional Initiative", som blev omtalt i Meddelelser til seneste Tilsynsmøde, blev lanceret den 27. februar 2006. Sekretariatet er som koordinator for den Nordeuropæiske region nu ved at skabe et netværk af kontakter og fastlægge forslag til arbejdsform og emner. Der arbejdes frem mod et første koordinationsmøde mellem de deltagende landes regulatorer i København i slutningen af april (evt. 28. april 2006) og møde i "Miniforum" med en bred kreds af markedsaktører og myndigheder i anden halvdel af juni (evt. 20. juni 2006).


7. Andre forhold

7.1. Dansk Landbrugs Elforsyning - måledata
Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE) har tidligere klaget over, at flere netselskaber ikke leverede de måledata til selskabets operatør, som skulle danne grundlag for DLE's udskrivning af regninger til selskabets kunder. Disse problemer hæmmer konkurrencen på området, idet de stiller handelsselskaber som fx DLE dårligere i konkurrencen med især netselskabernes egne handelsselskaber. I forlængelse af tilsynets afgørelse i sagen medio 2005 og Energitilsynets formands møder med en række netselskaber, er der i el-branchen iværksat en række initiativer for generelt at forbedre måledataudvekslingen i hele branchen.

Energitilsynet har fra DLEs operatør modtaget en status for fejlraten i måledataudveklingen, opgjort ultimo december 2005. Ifølge opgørelsen udgjorde den samlede fejlrate for DLE-måledata ca. 2,6 pct. Dette niveau er samlet set noget over den tolerancetærskel på max. 1 pct., som brancheforeningen Dansk Energi tidligere har udmeldt som et acceptabelt fejlniveau.

Sekretariatet har efterfølgende rettet henvendelse til de tre netselskaber (Ikast Værkerne Net A/S, Viborg elNET A/S og SEAS/NVE) med flest fejl/mangler. I besvarelserne peger netselskaberne bl.a. på følgende årsager: 

  • Uenighed vedrørende korrekte aflæsningstidspunkter blandt afsender og modtager af måledata.
  • Problemer med korrekt afsendelse af elektroniske beskeder, som det pågældende netselskabs it-firma efterfølgende er blevet anmodet om at korrigere.
  • Fejl i modtager-registreringerne hos DLE's operatør, hvilket DLE's operatør efterfølgende har anerkendt.
  • Samt opståede fejl hos et netselskab som følge af implementering af et nyt it-system omkring aflæsningstidspunktet.

Sekretariatet finder på baggrund af de fremsendte svar fra de tre selskaber ikke anledning til at foretage videre på nuværende tidspunkt, men vil dog fortsat følge måledataudviklingen opmærksomt - såvel vedrørende DLE som for hele el-branchen.

7.2. Kølvrå Fjernvarmecentral
Kølvrå Fjernvarmecentrals to store forbrugergrupper (to boligandelsforeninger) anmodede om Energitilsynets udtalelse med henblik på en vurdering af om Kølvrås vedtægter opfylder forbrugerindflydelseskravet i varmeforsyningsloven. Det fremgik af sagen, at varmecentralen havde to sæt vedtægter, og at det var uvist, hvilket sæt vedtægter, der var det gældende.

Samme spørgsmål var indbragt af parterne for Kjellerup Ret, og retten bad herefter Energitilsynet om at vurdere  kravet om forbrugerindflydelse i begge sæt vedtægter.

Det udtaltes i sagen, at de fremsendte to udgaver af Kølvrås vedtægter fra henholdsvis januar 1993 og februar 1993 ikke er gyldige, jf. § 21, stk. 6 jf. stk. 3 i varmeforsyningsloven, idet de ikke er anmeldt til Energitilsynet.

Som sagen var forelagt, ansås såvel januar som februar udgaven af vedtægterne at indeholde bestemmelser, der i overensstemmelse med § 23 h i varmeforsyningsloven, sikrer forbrugerindflydelseskravets opfyldelse, idet flertallet af bestyrelsesmedlemmerne vælges af de forbrugere, der er tilsluttede varmeforsyningsanlægget, jf. vedtægternes § 5.

Derimod var der tvivl om, hvor vidt tildelingen af stemmer i bestyrelsen imødekommer kravet om en ligelig fordeling af stemmerne på de forskellige forbrugere og opgjort under skyldig hensyntagen til den enkeltes forbrug.

Samtidig blev der rettet henvendelse til Kølvrå Fjernvarmecentral med anmodning om snarest at anmelde deres vedtægter. Det tilføjedes, at Kølvrå Fjernvarmecentral ved udfærdigelsen vedtægterne til anmeldelse, skulle tage hensyn til varmeforsyningsloven herunder forbrugerindflydelseskravet og i den forbindelse såvel antallet af husstande samt disse husstandes faktiske forbrug.

7.3. Ny anmeldelsesbekendtgørelse på elområdet
Energitilsynet godkendte i mødet den 28. november 2005 udkast til ny anmeldelsesbekendtgørelse på elområdet. Bekendtgørelsen kunne herefter underskrives af Energitilsynets formand og med kontrasignering af chefen for Center for Energi i Konkurrencestyrelsen.

Bekendtgørelsen er nu den 14. marts 2006 blevet offentliggjort i Lovtidende A som bekendtgørelse nr. 144 af 2. marts 2006 om regler for anmeldelse af priser og betingelser for levering af elektricitet samt betingelser og vilkår for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2006. De virksomheder, der er omfattet af anmeldelsesreglerne, er underrettet om den nye bekendtgørelse, ligesom bekendtgørelsen kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

7.4. Opkrævning og inddrivelse af visse offentlige fordringer
Lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse offentlige fordringer indebærer, at forsyningsvirksomheder der er en integreret del af en kommunal forvaltning skal anvende SKAT som inddrivelsesmyndighed. Dette indebærer, at Energitilsynet eventuelt vil modtage klage fra forbrugere over SKATs fremgangsmåde ved inddrivelse af fordringer.

Loven er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den nye kommunalreform. Loven er sat i kraft den 1. november 2005 ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Loven udmønter første trin i bestræbelserne på at skabe et enstrenget inddrivelsessystem, som sikrer en ensartet og retssikker inddrivelse af offentlige restancer.

  • Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det "offentlige" skal forstås bredt, herunder at loven også dækker både offentligretlige og civilretlige fordringer, herunder restanceinddrivelse af betaling af ydelser fra de offentligt ejede e­ner­gi­virk­som­he­der.
  • Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, er restanceinddrivelsesmyndighed. I lovforslagets bemærkninger er anført, det er planen, at systemet skal i udbud i 2005, men i bekendtgørelsen er told- og skatteforvaltningen udpeget som re­stan­ce­ind­dri­vel­ses­myn­dig­hed - det nye, statslige SKAT.
  • Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås fortsat af energiforsyningen, herunder rykkerprocedurer efter de fastlagte regler og procedurer inklusiv afgørelse om at lukke for energiforsyningen ved manglende betaling.
  • Er der tvist om kravets eksistens eller størrelse, skal tvisten afklares ved e­ner­gi­for­sy­nin­gens foranstaltning. Det indebærer, at energiforsyningen har en handlepligt. Omfatter for­bru­gerens indsigelse forhold, der er underlagt Energitilsynet, må energiforsyningen indbringe forbrugerens indsigelse for Energitilsynet. Omfatter indsigelsen derimod et civilretligt krav, påhviler der energiforsyningen en pligt til at vejlede forbrugeren om at indbringe tvisten ved Ankenævnet på E­ner­gi­om­rå­det. Det bliver herefter et led i tilsynsarbejdet at sikre, at energiforsyningerne lever op til den positive handlepligt.
  • Er der ikke rejst indsigelse mod kravets eksistens, og den sædvanlige opkrævningsprocedure ikke har ført til betaling, er de offentlige ejede energiselskaber afskåret fra at sende fordringer til ekstern inkasso hos advokater eller indbringe fordringen for domstolene. Fordringen skal i stedet overdrages til SKAT til inddrivelse.

7.5.  Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 10/3 2006)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i 2006. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Klagenævnet har behandlet 1 sag og her er Tilsynets afgørelse omstødt.


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2006 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 10/03 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

1. klagebehandling afvist

 

 

2

 

2

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

 

 

 

0

4. hjemvist (helt eller delvis)

 

 

 

 

0

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

1

 

1

afgjorte i alt (3-5)

0

0

3

0

1

afsluttede i alt (1-5)

0

0

3

0

3

omstødelsesprocent I *)

0%

0%

100%

0%

100%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 314 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 260 klager og at 54 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 10/03 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 Antal ankesager:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

indbragte

29

43

59

60

65

50

8

314

afsluttede

29

43

59

58

54

17

0

260

under behandling

0

0

0

2

11

33

8

54

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

0

23

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

7

0

151

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

5

1

0

24

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

3

0

39

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

50

44

11

0

214

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

58

54

17

0

260

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

24%

31%

0%

27%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)


7.6. Elprisstatistik
Elprisstatistik for marts 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser

7.7.  Forskellen i forbrugerpriserne øst og vest og Storebælt
En redegørelse for forskellen i elpriserne øst og vest for Storebælt er vedlagt som bilag til Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO