Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Svendborg Fjernvarmecentral - varmeprisen fra Svendborg Kommunes kraftvarmeanlæg
Center for Energi meddelte ved brev af 20. april 2006 Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A., at tilsynet ikke fandt, at der var grundlag for at beregne substitutionspriser på basis af bioolie for perioden 2001/2-2003/4, da centralen ikke i denne periode selv anvendte bioolie ved forbrændingen. Overgang til bioolie skete først i slutningen af 2003/4. Sagen er nærmere omtalt i meddelelser til Energitilsynets møde den 29. maj 2006, punkt 4.3.

Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. har indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet. Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A. anfører, at skiftet til bioolie ville have været sket tidligere, hvis centralen selv havde produceret den mængde varme, som skulle substitueres.

1.2. Ravdex - FynsNets målested ved afregning
På Energitilsynets møde den 24. april 2006 behandlede Energitilsynet FynsNet - Ravdex klage over målested.

Ravdex A/S, der driver netvirksomhed på Fyn, ønskede alene at skulle betale for nettabet i de transformerstationer (transformering af strøm fra 60 kV til 10 kV), som direkte berører Ravdex. Rent teknisk ønsker Ravdex derfor, at målingen af elforbruget skal ske direkte på "60 kV-siden" i transformerstationen i stedet for som nu på "10-kV-siden".

Energitilsynet vedtog, at det ikke kunne anses for urimeligt, at FynsNet a.m.b.a. foretager afregningsmåling på 10 kV-siden af Ravdex A/S?s 60/10 kV station i Birketved.

Denne afgørelse er af Ravdex A/S blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Delvis stadfæstelse - delvis hjemvisning af E2 - anmeldelsesspørgsmål
Ved afgørelse af 16. juni 2006 har Energiklagenævnet delvis stadfæstet og delvis hjemvist en afgørelse om E2´s anmeldelser til Energitilsynet.

Energiklagenævnet har stadfæstet, at E2 udover selve aftalen og resultatopgørelser også skal anmelde budgetter, de konkrete årlige beregninger af acontoprisen samt andre forhold af betydning for levering af varme. Samtidig har Energiklagenævnet ophævet og hjemvist den del af afgørelsen, som drejedede sig om indregning af forrentning.

Afgørelsen blev i december 2003 truffet af formanden for Energitilsynet i forbindelse med behandling af en klage fra SK-Varme A/S over varmeprisen fra Slagelse Kraftvarmeværk (Energi E2). Energitilsynet fandt, at Energi E2 ikke uden Energitilsynets forudgående tiltræden i den omkostningsbaserede pris på varme fra Slagelse Kraftvarmeværk kunne indregne forrentning af indskudskapital, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2.

Energiklagenævnet anfører, at de elmæssige henlæggelser stammer fra elforbrugerne og med el- og varmeforsyningens adskillelse i form af bl.a. forskellige forbrugere og uens regler for prisfastsættelsen i henholdsvis elforsyningsloven og varmeforsyningsloven må elsidens finansiering af varmesidens andel af omkostningerne sidestilles med fremmedkapital.

Ved hjemvisningen finder Energiklagenævnet at, Energitilsynet skal tage stilling størrelsen af rentesatsen for finansieringen af de elmæssige henlæggelser.

Formandsafgørelsen er omtalt i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003 (pkt.3.1) og indbringelsen for Energiklagenævnet i meddelelser til mødet den 26. januar 2004 (pkt.1.4).

2.2. Stadfæstelse af efterregulering af forsyningspligtige elvirksomheder for 2002 og 2003
Energiklagenævnet har med tre afgørelser af 19. juni 2006 stadfæstet yderligere to af Energitilsynets afgørelser om efterregulering af forsyningspligtige elvirksomheder for 2002 samt én om efterregulering for 2003. Sagerne vedrørte efterregulering for 2002 af SEAS Strømmens Elforsyning A/S og Scanenergi Elsalg A/S, samt efterregulering for 2003 af Frederiksberg Forsyning A/S.

For SEAS Strømmens Elforsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 6. oktober 2004, at selskabet alene kan overføre 3,960 mio. kr. som uudnyttet avance for 2002 til efterfølgende reguleringsår. Klagers påstand var, at selskabet skulle kunne overføre 44,751 mio. kr. som uudnyttet avance for 2002 til efterfølgende reguleringsår. Energitilsynets afgørelse af 6. oktober 2004 og Energiklagenævnets stadfæstelse af denne medfører således, at den efter selskabets opfattelse uudnyttede avance reduceres med 40,701 mio. kr.

For Scanenergi Elsalg A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 17. januar 2005, at virksomheden ikke kan indregne et beløb på 8,235 mio. kr. i salgspriserne for 2002, idet virksomhedens porteføljeaftale med den koncernforbundne virksomhed, Scanenergi A/S, ikke afspejler markedsvilkår. Imidlertid havde selskabet oppebåret et større tab i 2002, hvilket samlet set betyder, at selskabet kan overføre en uudnyttet avance på 2,761 mio. kr. for 2002 til efterfølgende reguleringsår. Klagers påstand var, at selskabet skulle kunne overføre mellem 9,326 og 15,1 mio. kr. som uudnyttet avance for 2002 til efterfølgende reguleringsår. Energitilsynets afgørelse af 17. januar 2005 og Energiklagenævnets stadfæstelse af denne medfører således, at den efter selskabets opfattelse uudnyttede avance reduceres med mellem 6,565 og 12,339 mio. kr.

For Frederiksberg Forsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 4. maj 2005, at virksomhedens realiserede overskud i 2003 overstiger det rimelige overskud efter elforsyningsloven med et beløb på 6,664 mio. kr. Derfor skal dette beløb tilbageføres til forbrugerne via en reduktion i efterfølgende salgspriser.

Energiklagenævnet har nu behandlet og stadfæstet Energitilsynets afgørelser i 7 af de i alt 9 sager vedr. efterreguleringen for 2002, samt 1 af de i alt 6 sager vedr. efterreguleringen for 2003, der er blevet indbragt for klagenævnet. Klagenævnet synes således at have fastlagt en klar praksis i disse sager.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelse af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Meløse - St. Lyngby Energiselskab A.m.b.A. - byggemodningsbidrag
KMJ Byg klagede til Energitilsynet over Meløse - St. Lyngby Energiselskabs krav om betaling af byggemodningsbidrag for byggemodning for fjernvarme i område, som byggefirmaet havde erhvervet med henblik på udstykning. Byggefirmaet henviste til, at andre fjernvarmeforsyninger ikke stillede krav om betaling af byggemodningsbidrag.

Meløse - St. Lyngby Energiselskab har til Energitilsynets offentligt tilgængelige register anmeldt, at selskabet opkræver sine faktisk afholdte udgifter til byggemodning som byggemodningsbidrag. Meløse - St. Lyngby havde hos klageren opkrævede selskabets faktisk afholdte udgifter til byggemodningen, hvilket ikke var bestridt af klageren.

Byggemodningsbidrag er betaling for de "store net", dvs. etablering af hovedledninger i det udstykkede område, dvs. i det område, der byggemodnes. I henhold til Energitilsynets praksis bør den, der tager initiativ til udstykningsprojektets gennemførelse (dvs. bygherren), være den, der bærer den økonomiske risiko ved byggemodningen. Bidraget opkræves for at forbrugere i udstykningsområder med ofte lav varmetæthed ikke økonomisk belaster det øvrige forsyningsområdes forbrugere. Udgifterne til byggemodning kan af udstykkeren overvæltes på køberne af de udstykkede områder.

Normalt opkræves byggemodningsbidrag i branchen svarende til de faktiske omkostninger ved den pågældende byggemodning.

Center for Energi meddelte KJM, at da opkrævningen af byggemodningsbidraget var sket i overensstemmelse med energiselskabets anmeldte leveringsbetingelser, fandtes Meløse ? St. Lyngby Energiselskabs fremgangsmåde i sagen at kunne anses for urimelig i henhold til varmeforsyningsloven.

4.2. Faaborg Forsyningsvirksomheder - flytteafregning for lejere
I forbindelse med behandlingen af en klagesag for Ankenævnet på Energiområdet blev Center for Energi opmærksom på, at Faaborg Forsynings-virksomheder på sin hjemmeside havde følgende formulering vedrørende afregning ved fraflytning:

"Aflæs gerne målerne sammen med den nye forbruger eller ejer af ejendommen/lejemålet. Dette er især vigtigt, hvis du hæfter for lejemålet længere end til det tidspunkt, hvor du faktisk fraflytter.

Nogle boligforeninger meddeler os oplysningerne, og det er deres aflæsninger, vi skal rette os efter, ligesom det som udgangspunkt er ejers aflæsninger, der er gældende, hvis vi modtager modstridende aflæsninger".

Denne praksis, der ikke var i overensstemmelse med forsyningernes leveringsbestemmelser, var ikke anmeldt til Energitilsynet.

Center for Energi meddelte Faaborg Forsyningsvirksomhederne, at i de omhandlede tilfælde har forbrugeren (lejeren/ejeren) været tilsluttet varmeforsyningen som direkte kunde. Dette direkte kundeforhold er accepteret af varmeforsyningen, og aftaleforholdet/leveringsforholdet består således udelukkende mellem varmeforsyningen og forbrugeren (lejeren/ejeren) som direkte kunde.

Retsforholdet imellem den forbruger, der af værket er accepteret som direkte kunde og en tredjepart, f.eks. en udlejer i henhold til indgået lejekontrakt eller andre aftaler, er således varmeværket uvedkommende. Såfremt udlejer efter lejerens fraflytning mener at have et krav imod lejeren, må dette krav inddrives efter dansk rets almindelige regler.

Såfremt en forbruger fremsender en korrekt flyttemeddelelse og aflæsning til forsyningen, er forbrugerens hæftelse overfor forsyningen ophørt ved denne meddelelse, og et muligt økonomisk mellemværende mellem en udlejer og forbrugeren, er som nævnt, varmeværket uvedkommende.

Såfremt forsyningen ønsker at sikre sig imod økonomisk tab i "mellemperioden" indtil en ny forbruger indgår aftale om levering af varme, må forsyningen, når en lejer framelder sig rette henvendelse til udlejer og forespørge, hvorvidt denne ønsker at hæfte varmeforbruget i denne mellemperiode. Ønsker udlejere ikke dette, kan der ske afbrydelse af forsyningen. 

Faaborg Forsyningsvirksomhederne har herefter meddelt Energitilsynet, at forsyningerne er ophørt med den omhandlede praksis, og hjemmesiden er rettet i overensstemmelse hermed.


5.    Høringssvar

Der er ikke afgivet høringssvar i perioden siden sidste udgave af Meddelelser.


6.   Internationale forhold

6.1. Ministerrådsmøde om det indre energimarked
Der var ministerrådsmøde for energiministrene den 8. juni. Hovedpunktet var en debat om, hvordan det går med "det indre energimarked". I "rådskonklusionerne" bruges der meget plads på at understrege både regulatorers, konkurrencemyndigheders og energimyndigheder stadig vigtigere rolle. Specielt lægges der meget vægt på samarbejde over grænserne - meget gerne baseret på uformelt samarbejde med udveksling af "best practice" erfaringer. ERGEGs regionale initiativ nævnes specifikt som noget, der skal støttes. Det er tydeligt, at man foreslår denne vej for at undgå en tung proces med EU harmonisering af reguleringen ned i detaljer. Endeligt lægges der op til at gøre noget særligt for udviklingen af gasmarkedet.

Umiddelbart forud for mødet sendte CEER et brev til den østrigske formand Bartenstein. Heri giver man udtryk for sin støtte til Rådets arbejde med udvikling af energimarkedet og peger på vigtige CEER/ERGEG initiativer. Mere markant er det, at man giver udtryk for, at alle net bør ejermæssigt "unbundles" - også distributionsnet. Alternativt må man finde en reguleringsform, der simulerer ejermæssig unbundling. Det skal nævnes, at vi under processen med udarbejdelse af brevet havde advaret mod at CEER som embedsmænd "politiserer". Det endelige brev blev noget mere afdæmpet.

Et nyt sæt af EU retningslinjer for grænseoverskridende elhandel og flaskehalshåndtering er nu igennem en såkaldt "komitologiprocedure" og forventes endeligt vedtaget efter sommerferien efter høring af Europaparlamentet. Retningslinjerne er umiddelbart ret ambitiøse og lægger op til, at der etableres fælles metoder inden for hver "region" senest 1. januar 2007. 1. januar 2008 skal det være muligt for markedsaktørerne at ændre i aktørplaner op til tæt på driftstimen, således at deres udgifter til ubalancer kan begrænses. Der er også et forbud mod at "flytte flaskehalse til grænserne" medmindre det har systemsikkerhedsmæssige årsager, om end der er forskellige opfattelser af, hvor rigoristisk teksten skal tolkes.

De nye retningslinjer vil udgøre en god ramme for det mere konkrete implementeringsarbejde inden for det Regionale Initiativ.

Finn Dehlbæk deltog i CEER General Assembly og ERGEG 6. - 7. juni. Hovedemnet var behandlingen af forslaget til ERGEG Guidelines om kompensation TSOerne imellem for transit af el. Der findes i dag et frivilligt system i ETSO-regi, men der kan ikke blandt TSOerne opnås enighed om at fortsætte det ud over 2006. På Kommissionens opfordring har ERGEG derfor forsøgt at blive enige om en model - med visse forbedringer i forhold til ETSO-modellen, der ville kunne være basis for udarbejdelse af juridisk bindende EU guidelines i henhold til forordningen om grænseoverskridende elhandel.

Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i ERGEG. Det skyldes dels generel modstand mod modellen fra flere sydeuropæiske lande, dels udbredt utilfredshed med at der ikke er fremlagt økonomiske konsekvensberegninger. Sidstnævnte er særligt afgørende p.gr.a. modellens ændrede opgørelse af værdierne af de net, som der transiteres på. Hvad der nu vil ske er uklart. Kommissionen "overtager" muligvis det ikke vedtagne forslag og vil - evt. med visse modifikationer - bringe det i en "komitologiprocedure" med henblik på, at få en eller anden løsning i hvert fald for 2007.


7.   Andre forhold

7.1.  Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 20/6 2006)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i 2006. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Af tabel I fremgår de afgørelser, som Energiklagenævnet har truffet i år. Klagenævnet har afsluttet 10 sager og omstødelsesprocenten er 40 % (4/10).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2006 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 20/06 2006

 

Afgørelsesår i ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

Resultat af Energiklage- nævnets behandling:

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

 

 

2

 

2

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

4

2

 

6

4. hjemvist (helt eller delvis)

1

1

 

0

2

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

 

 

2

afgjorte i alt (3-5)

1

5

4

0

10

afsluttede i alt (1-5)

1

5

6

0

12

omstødelsesprocent I *)

0%

20%

50%

0%

40%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)
Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 324 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 269 klager og at 57 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (13/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 30% (17/51), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 20/06 2006

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

 

indbragte

29

43

59

60

65

50

18

324

afsluttede

29

43

59

59

59

19

0

268

under behandling

0

0

0

2

6

31

18

57

Resultat af Energi-klagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

0

23

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

36

9

0

157

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

8

6

1

0

26

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

4

0

40

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

51

49

14

0

223

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

59

59

20

0

269

omstødelsesprocent I *)

29 %

13 %

35 %

30 %

24 %

31 %

0 %

27 %

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)

7.2. Elprisstatistik
Elprisstatistik for første kvartal 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser. Endvidere er vedlagt en forklaring på prishop i 1. kvartal 2006.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO