Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Rolfsted Transformerforening - klage over Energi Fyn Nets nettariffer
Rolfsted Transformatorforening havde klaget til Energitilsynet over Energi Fyns nettariffer. Transformatorforeningen fandt, at Energi Fyn Net ikke måtte indregne afskrivninger på en del af nettet i afregningsprisen til tranformerforeningen, da Energi Fyn Net efter transformerforeningens opfattelse, ikke ejer denne del af nettet.

Uenigheden drejede sig om ejerskabet til højspændingsdelen i de transformere, som danner grænse mellem Energi Fyn Nets og Rolfsted Transformerforenings del af ledningsnettet.   

Center for Energi meddelte i brev af 27. juli 2006 Energi Fyn Net og Rolfsted Transformerforening, at spørgsmålet om hvem, der ejer højspændingsdelen i transformerstationerne i Rolfsted Transformerforenings område, er et civilretligt spørgsmål, som ikke reguleres af netbevillingen. Det bemærkedes desuden, at afskrivninger på netanlæg kan indregnes i nettariffen hos det selskab, der ejer anlæggene.

Denne afgørelse er af Energi Fyn Net indbragt for Energiklagenævnet. Energi Fyn Net anfører, at selskabets i kraft af sin netbevilling ejer højspændingsdelen af transformerstationerne i Rolfsted Transformerforenings område.

1.2. Efterregulering 2004 for de forsyningspligtige naturgasselskaber
På sit møde den 26. juni 2006 traf Energitilsynet afgørelse om efterregulering af de tre forsyningspligtige naturgasselskaber. Der er tale om en såkaldt effektivitetsregulering. Energitilsynet gør ved behandlingen af disse sager bl.a. brug af en model, hvor en sammenligning af selskabernes omkostninger ligger til grund for effektivitetsreguleringen.  

HNG Midt Nord Salg A/S
I afgørelsen vedrørende HNG Midt-Nord Salg A/S fandt Energitilsynet, at selskabet for kalenderåret 2004 kunne oppebære et samlet overskud på 8.114.157 kr. Ifølge selskabets årsrapport og anmeldelse til Energitilsynet havde HNG Midt-Nord Salg A/S i 2004 et overskud på 15 mio kr. Derfor har Energitilsynet meddelt selskabet, at et beløb på 6.885.843 kr. skal overføres til kalenderåret 2005.

Denne afgørelse er af HNG Midt-Nord Salg A/S blevet indbragt for Energiklagenævnet. Selskabet finder, at det kapitalgrundlag, der tillades forrentning af, bør udvides i forhold til Energitilsynets afgørelse. Selskabet finder også, at den af Energitilsynet anvendte model til effektivitetsregulering er udformet på en måde, der er i strid med bestemmelserne i NGFL § 37, stk. 1 og § 37 b, stk. 1.

Statoil Gazelle Forsyning A/S
I afgørelsen vedrørende Statoil Gazelle Forsyning A/S fandt Energitilsynet, at selskabet for kalenderåret 2004 kunne oppebære et overskud på  801.902 kr. Ifølge selskabets årsrapport og anmeldelse til Energitilsynet havde Statoil Gazelle Forsyning A/S i 2004 et overskud på 2.373.000 kr. Derfor har Energitilsynet meddelt selskabet, at et beløb på 1.571.098 kr. skal overføres til kalenderåret 2005. Samtidig har Energitilsynet ikke efterkommet selskabets ønske om at indregne afskrivning af goodwill som en omkostning.

Denne afgørelse er af Statoil Gazelle Forsyning A/S blevet indbragt for Energiklagenævnet. Selskabet har klaget over, at Energitilsynet i sin afgørelse har afvist at godkende selskabets ret til indregning af afskrivning af goodwill i priserne over for forsyningspligtkunderne.

1.3. Gasgruppen - klage over distributionstariffer for naturgas
Energitilsynet behandlede på mødet den 26. juni 2006 Gasgruppens klage over, at HNG/Midt-Nord og DONGs metoder til fastsættelse af distributionstariffer fører til urimelige og diskriminerende tariffer.

Gasgruppens anførte som begrundelse, at NGFL § 37, stk. 2 må fortolkes således, at det er et lovkrav, at distributionstariffer skal reflektere de omkostninger, som de forskellige forbrugergrupper giver anledning til. På den baggrund anførte Gasgruppen, at hvert af en bloktarifs trin skal stå i rimeligt forhold til de kapital- og driftsomkostninger, som brugere af nettet på det pågældende tariftrin giver anledning til. Gasgruppen anførte endelig, at naturgassens konkurrencemæssige stilling i relation til alternative brændsler kun bør indgå i tariferingen, hvis det kan påvises, at tarifferne medfører, at forbrugere skifter fra naturgas til konkurrerende brændsler.

Energitilsynet vedtog, at man ikke kunne tage klagen til følge. Der blev herved lagt vægt på, at HNG/Midt-Nord og DONGs gældende metoder til fastsættelse af distributionstariffer ikke findes at være i strid med naturgasforsyningsloven. Energitilsynet lagde endvidere vægt på, at de konkrete tariffer er fastsat uafhængigt af transportafstand (frimærkeprincippet), at tarifferne er rimelige, objektive og ikke-diskriminerende og dækker de direkte henførbare omkostninger for de enkelte brugere samt at inddragelsen af naturgassens konkurrencemæssige stilling ikke er i strid med naturgasforsyningsloven.

Denne afgørelse er af Gasgruppen blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. I/S Fasan - modregning i varmeprisen af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion
På sit møde den 26. juni 2006 vedtog Energitilsynet at pålægge I/S Fasan vederlagsfrit at overføre det antal CO2-kvoter til varmeproduktion fra år 2005 til Næstved Varmeværk, som varmeværket i henhold til varmeforsyningslovens modregningsbestemmelser havde krav på, med mindre der senest den 1. september 2006 var indgået en aftale mellem parterne om, at værdien af de overskydende kvoter på anden måde blev indregnet i varmeprisen.

Energitilsynets afgørelse er af I/S Fasan blevet indbragt for Energiklagnæv-net. bl.a. med påstand om, at Energitilsynet ikke har fulgt intentionerne i lov om CO2-kvoter.

1.5. E.ON Varmes overholdelse af § 23 h i varmeforsyningsloven ? forbrugerrepræsentation i bestyrelsen
Energitilsynet traf på sit møde den 26. juni 2006 afgørelse i en sag om E.ON Varmes overholdelse af § 23 h i varmeforsyningsloven - forbrugerrepræsentation i selskabets bestyrelse. Tilsynet traf afgørelse om, at ændringen i E. ON Varmes vedtægter, efter selskabets omdannelse til anpartsselskab, hvorefter de berørte kommuner udpeger repræsentanter til E.ON Varmes bestyrelse må anses for at opfylde bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 h,

Forbrugeren, der havde rejst sagen for Energitilsynet, har klaget til Energiklagenævnet over tilsynets sagsbehandling, men udtrykkeligt ikke over afgørelsens indhold. Klageren forbeholder sig dog ret til at indgive klage over indholdet, dersom Energiklagenævnet ikke hjemviser sagen til fornyet behandling i Energitilsynet.

Klagen vedrører alene det forhold, at klageren ikke fik fremsendt sagsfremstillingen forud for tilsynets møde, og klageren finder, at tilsynet herved har tilsidesat god forvaltningsskik. Klageren motiverer endvidere sin klage med, at Energitilsynets formand havde tilkendegivet, at klageren ville få lejlighed til at udtale sig om sagsfremstillingen.

1.6. E.ONs afslag på aktindsigt vedr. Slagslunde Kraftvarmeværk
En forbruger havde anmodet om aktindsigt hos E.ON Varme i en række oplysninger vedrørende selskabets kraftvarmeværk i Slagslunde. Selskabet gav afslag på anmodningen, med henvisning til, at anlægget i Slagslunde lå under grænsen på 10 MJ/s i § 1, stk. 2, nr. 3, i offentlighedsloven.

Forbrugeren klagede til Energitilsynet over afslaget. Center for Energi traf afgørelse i sagen den 5. juli 2006.

Center for Energi fandt det mest nærliggende, at begrebet "kollektive varmeforsyningsanlæg" forstås på samme måde som det er defineret i varmeforsyningsloven, med den virkning, at loven er gældende for E.ON Varme Danmark A/S, idet selskabet driver kollektive varmeforsyningsanlæg, der tilsammen har en kapacitet på mere end 10 MJ/s.

E.ON Varme skal derfor behandle klagerens anmodning om aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedslovens bestemmelser.

Denne afgørelse er af E.ON Varme blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.7. Brøndby Fjernvarme - pålæg om tilbagebetaling af overdækning
Sekretariatet har efter aftale med Energitilsynets formand den 22. august 2006 givet Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. pålæg om at tilbageføre 28.238.000 kr. til forbrugerne, heraf ca. 10 mio.kr.  i 2006/7 (budgetåret 1. juni 2006 til 31. maj 2007).

Se omtalen under pkt. 3.1.

Pålægget er af Brøndby Fjernvarme blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Stadfæstelser - Efterregulering af fire forsyningspligtige elvirksomheder for 2003 -  Energi Hobro Elforsyning A/S, Energi Viborg Forsyning A/S, Energi Randers Forsyning A/S og NOE Forsyning A/S
Energiklagenævnet har med fire afgørelser af 29. juni 2006 stadfæstet yderligere fire af Energitilsynets afgørelser om efterregulering af forsyningspligtige elvirksomheder for 2003. Sagerne vedrørte efterregulering for 2003 af Energi Hobro Forsyning A/S, Energi Viborg Forsyning A/S, Energi Randers Forsyning A/S samt NOE Energi Forsyning A/S. Alle sagerne vedrørte regulering af virksomhedernes overskud og korrektion af virksomhedernes omkostninger pga. dispositioner, der ikke er foretaget på markedsvilkår, jf. . Elforsyningslovens §§ 72 og § 46.

For Energi Hobro Forsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 17. maj 2005, at selskabet skal tilbageføre 464.000 kr. For Energi Viborg Forsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 17. maj 2005, at selskabet skal tilbageføre 1,762 mio. kr. For Energi Randers Forsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 17. maj 2005, at selskabet skal tilbageføre 2,064 mio. kr., og for NOE Energi Forsyning A/S indebærer den stadfæstede afgørelse af 18. maj 2005, at selskabet skal tilbageføre 7,243 mio. kr.

Det principielle i sagerne var, at Energitilsynet havde stillet krav om dokumentation for markedsbestemt adfærd efter elforsyningslovens. § 46, stk. 1, herunder afsøgning af markedet ved indkøb af porteføljeforvaltningsydelser. Tilsynet fandt ikke den fremsendte dokumentation tilfredsstillende, og konstaterede at prisen lå væsentligt over niveauet i andre forsyningspligtvirksomheder. Tilsynet lagde herefter til grund at indkøbene ikke var sket på markedsbestemte vilkår, og at omkostningerne derfor ikke var nødvendige omkostninger, der kunne indgå i prisberegningen efter elforsyningslovens. § 69, stk. 1.

Energiklagenævnet tiltrådte detaljeringsgraden i Energitilsynets dokumentationskrav, og fandt afgørelserne tilstrækkeligt dokumenteret. Klagenævnet fandt, at tilsynet havde udøvet et sagligt skøn indenfor lovens rammer. Klagenævnet udtrykker, at nævnet ikke er betænkelig ved, at ET bedømmer ud fra den forudsætning, at der skal være effektivitet på alle delelementerne i fastsættelsen af priserne på el.

Energiklagenævnet bemærkede i en af sagerne (NOE Energi Forsyning A/S), at en fyldestgørende dokumentation for markedsbestemt adfærd tillige måtte indbefatte oplysning om, at prisen hos den valgte leverandør lå under en række alternativt afsøgte tilbud.

Energiklagenævnet har nu behandlet og stadfæstet ET afgørelser i syv af de i alt ni sager vedr. efterreguleringen for 2002, samt fem af de i alt seks sager vedr. efterreguleringen for 2003, der er blevet indbragt for klagenævnet. Klagenævnet har således fastlagt en klar praksis i disse sager.


3. Formandsafgørelser

3.1. Pålæg til Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. om tilbageføring af overdækning
Sekretariatet har efter aftale med Energitilsynets formand den 22. august 2006 givet Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. pålæg om at tilbageføre 28.238.000 kr. til forbrugerne, heraf ca. 10 mio.kr.  i 2006/7 (budgetåret 1. juni 2006 til 31. maj 2007).

Tilbageføringen skal ske ved, at fjernvarmeværket ikke opkræver højere priser fra forbrugerne i 2006/7 end et fast bidrag på 13,13 kr. per m3 rumfang, en pris på 1,48 kr. per m3 cirkulerende vand og en energipris på 140,90 kr. per MWh. Desuden blev det pålagt fjernvarmeværket ikke at forhøje priserne for 2007/8 og 2008/9 uden forudgående forelæggelse for Energitilsynet.

Sekretariatet orienterede i mødet den 26. juni 2006, dagsordenens pkt. 14, om sagen. Sekretariatet finder ikke, at fjernvarmeværket ved de efterfølgende forslag til tilbagebetaling af overdækningen gav indtryk af vilje til at ville effektuere Energitilsynets forudsætning om en ligelig fordeling af tilbageførslen over en 3-årig tilbagebetalingsperiode. Energitilsynet anså derfor ikke, at forholdet har kunnet bringes til ophør ved forhandling med Brøndby Fjernvarme A.m.b.a., jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Denne afgørelse er af Brøndby Fjernvarme blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Energitilsynet har den 22. august 2006 udsendt en pressemeddelelse om pålægget. DPressemeddelelsen er samme dag sendt pr. e-mail til Energitilsynets medlemmer.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Sakskøbing Fjernvarmeselskab - afvikling af akkumuleret overdækning
Sakskøbing Fjernvarmeselskab henvendte sig ved brev af 19. maj 2006 til Energitilsynet med et forslag om at afvikle en akkumuleret overdækning på knap 11,2 mio.kr. i fjernvarmepriserne over 6 år. Henvendelsen skete på selskabets initiativ.

Sakskøbing Fjernvarmeselskab mente, at en afviklingsperiode på 6 år var rimelig, fordi afviklingsperioden faldt sammen med restløbetiden på selskabets langfristede lån, og beløbene i afvikling af overdækningen derfor nogenlunde svarede til de sparede årlige renteudgifter som følge af den snarligt afviklede gæld. Sakskøbing Fjernvarmeselskab mente, at den valgte afviklingsperiode af den grund ville give jævne priser.

Der var en vis fleksibilitet i selskabets langtidsbudget for at indregne driftsmæssige afskrivninger i varmepriserne på grund af en stor anlægssaldo. Center for Energi imødekom Sakskøbing Fjernvarmeselskab med den begrundelse,

  • at da selskabet selv havde henvendt sig til Energitilsynet, og
  • da afskrivningsbekendtgørelsen i sig selv indeholdte en vis fleksibilitet med hensyn til valg af afskrivningsperiode, og
  • da Sakskøbing Fjernvarmeselskab ikke havde maksimeret afskrivningerne,

Langtidsbudgettets afskrivninger indebærer imidlertid, at fjernvarmekunderne sparer i afskrivninger hvad de mangler at få tilbagebetalt ultimo år 5 i akkumuleret overdækning på grund af det ekstra tilbagebetalingsår. Det vil sige at fjernvarmekunderne er stillet ens, uanset om de får mere tilbage i akkumuleret overdækning pr. år i en kortere periode, eller betaler tilsvarende mindre i afskrivninger i samme periode.


5. Høringssvar

5.1. Bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg med miljøvenlige brændsler.
Bekendtgørelsen, der har hjemmel i elforsyningslovens § 67, stk. 4, som er trådt i kraft den 15. juni 2006, har været forelagt Energitilsynet til høring.

Ifølge udkastet til ny bekendtgørelse skal anlæg, der har reserve- og regulerkraft som deres primære formål betale de fulde omkostninger for at blive nettilsluttet, og ikke alene afholde den lavere udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, således som det indtil lovændringen har været gældende.

Det har vist sig, at med den stigende interesse for at få etableret flere regulerkraftanlæg, at f.eks. biodieselfyrede regulerkraftanlæg kunne falde ind under lovens "favorable" ordning, selvom der ikke som det primære formål var tale om miljøvenlig produktion, men mere om anlæg der skulle drives med henblik på at kunne imødegå ubalancer i elforsyningsnettet. Den nye bekendtgørelse tjener til at forhindre dette.

Efter den nye bekendtgørelse skal netvirksomhederne fremover ikke dække nettilslutningsomkostninger til et elproduktionsanlæg, der er etableret for at udjævne ubalancer i elforsyningsnettet. Det skal ejeren af elproduktionsanlægget.

Den systemansvarlige virksomhed - Energinet.dk - vil skulle afgøre, om netvirksomheden skal dække tilslutningsomkostningerne. Fordelingen af de øvrige omkostninger, afgøres fortsat af netvirksomhederne.

Energitilsynet har med brev af 14. august 2006 meddelt Energistyrelsen, at tilsynet ikke har bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse.

5.2. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
Bekendtgørelsen, der er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og en række partier om den fremtidige energispareindsats fra juni 2005, skal afløse tre eksisterende bekendtgørelser på henholdsvis el- naturgas- og fjernvarmens energispareindsats.

I korthed indebærer reglerne, at net- og distributionsvirksomheder skal sikre, at alle forbrugerne i forsyningsområdet årligt får information om udviklingen i deres energiforbrug, og at de til sammen skal sikre, at der realiseres dokumenterbare energibesparelser i perioden 2006-13  i følgende omfang: 

 

PJ[1]

Netvirksomheder i elforsyningen

1,4

Naturgas-distributionsvirksomheder

0,5

Varmedistributionsvirksomheder

0,9

I alt

2,8

Energistyrelsen administrerer ordningen og fører tilsyn. Energiklagenævnet er ankeinstans.

Som sådan involveres Energitilsynet derfor ikke, men givet omkostningsbyrden og dermed et potentielt pres på indtægts og omkostningsrammer har tilsynet med brev af 14. august 2006 bemærket følgende til Energistyrelsen:

"Det skal dog bemærkes, indtægtsrammebekendtgørelserne for såvel el- og gasområdet indeholder undtagelsesbestemmelser efter hvilke elreguleringsprisen/ elrådighedsbeløbet eller omkostningsrammen kan hæves af Energitilsynet, såfremt der er væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndighederne, jf. § 13, stk. 2 i bekendtgørelse 1520 af 23. december 2004 samt § 18 i bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005. Dette skal sammenholdes med folketingsforliget af 10. juni 2005, som er baggrunden for den ændrede regulering. Heraf fremgår, at de øgede energibesparelser for en væsentlig dels vedkommende skal opnås ved, at net- og distributionsselskaberne leverer flere besparelser, og at dette skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer.

Energitilsynet har på den baggrund den opfattelse, at de nævnte undtagelsesbestemmelser ikke kan begrunde, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for henholdsvis el og gas kan hæves som følge af selskabernes udgifter til energibesparelser. For at undgå unødige misforståelser finder tilsynet derfor, at sidste sætning i § 1, stk. 4 i udkastet bør slettes, således at der sættes punktum efter "indtægtsrammer". Herefter ville bestemmelsens ordlyd være:

"Netvirksomhederne og naturgas-distributionsvirksomhederne skal udøve deres energispareaktiviteter inden for de gældende indtægtsrammer."

Fortsættelsen "følge regler, som er fastsat i medfør af henholdsvis lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning" foreslås således at udgå.

For varme er det imidlertid Energitilsynets opfattelse, at de øgede omkostninger vil kunne begrunde, at prisen hæves, eftersom nødvendige omkostninger i følge gældende regler vil kunne indregnes i prisen. Varmeselskaberne er endnu ikke underlagt samme økonomiske rammer, som el- og gasselskaberne er, idet indtægtsrammer ikke er gennemført."

5.3. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg
Bekendtgørelsen, der er en opfølgning på regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra september 2005, angår såvel tilslutningspligt for varmeanlæg som forbud mod elvarme.

Efter udkastet begrænses kommunalbestyrelsens adgang til af egen drift at nedlægge forbud mod elvarme for lavenergihuse.

Desuden fastsættes, at naturgasforsyningsselskaber ikke har forsyningspligt i områder, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at begrænse tilslutningspligten.

Energitilsynet har med brev af 14. august 2006 meddelt Energistyrelsen, at tilsynet ikke har bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse.

5.4. Transport- og Energiministeriets høring om erfaringer med retssikkerhedsloven, jf. Justitsministeriets høring
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedsloven fra 2005, at justitsministeriet årligt vil udarbejde en redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen. Med henblik herpå har justitsministeriet gennemført en høring om følgende spørgsmål:

  1. Er der gennemført ny lovgivning om adgang til at gennemføre tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1,stk. 1 og 2.
  2. Har tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 1 og 2, i praksis vist sig at medføre merudgifter.
  3. Er der krav om forudgående retskendelse, når Energitilsynet gennemfører tvangsindgreb, som nævnt i retssikkerhedslovens § 1, stk. 1 og 2.

Hertil bemærkede Energitilsynet følgende med mail af 25. august 2006:

Ad 1. om ny lovgivning:
Der er ikke gennemført sådan ny lovgivning om tvangsindgreb angående tilsynets beføjelser.

For god ordens skyld tilføjes dog, at der med den seneste ændring af energilovene, som trådte i kraft i sommer, er gennemført en udvidet adgang for Energitilsynet til at gennemføre påbud samt krav om oplysninger ved hjælp af administrative tvangsbøder, jf. § 84 i elforsyningsloven og § 33 i naturgasforsyningsloven.

Ad 2. om merudgifter
Energitilsynet kan uden retskendelse på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning samt få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler, jf. § 81 i elforsyningsloven, § 42 i naturgasforsyningsloven samt varmeforsyningslovens § 23a.

Energitilsynet har ikke siden retssikkerhedslovens ikrafttræden haft anledning til at gennemføre sådanne undersøgelser, hvorfor der ikke er en praksis i henhold til hvilken det kan vurderes, om der har været merudgifter eller ej.

Ad 3. Er der krav om forudgående retskendelse
Nej.

5.5. Energistyrelsens høring om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 676 af 30. juni 2005 om økonomisk regulering af Energinet.dk
Udkastet til ændring af bekendtgørelsen havde været undervejs nogen tid. Baggrunden for ændringsforslaget er:

  • At der skal tages højde for, at Energinet.dk køber det ene af DONG?s to gaslagre og i den forbindelse kommer til at varetage gaslagervirksomhed
  • At det ønskes klargjort, at fastfrysningen af realpriserne for brug af elnettene også gælder i forbindelse med køb af kollektiv elvirksomhed. Aktuelt drejer det sig om Energinet.dk?s køb af regionale transmissionsnet som led i varetagelse af virksomhedens købspligt i henhold til Elforsyningsloven og det forhold, at prisen i tilfælde af uenighed i forhandlingerne kan blive fastsat af Taksationskommissionen.

Energitilsynet anfører ikke i høringssvaret konkrete kommentarer, men peger på en tilsyneladende uklar formulering af de bagvedliggende regler i Elforsyningslovens § 69 stk. 1, der kan skabe tvivl om, hvorvidt fastfrysningen af priserne for brug af nettene ikke blot gælder for netselskaber, der overtages af et andet selskab, men også for et selskab som Energinet.dk, der køber aktiver fra andre selskaber.


6. Internationale forhold

6.1. Nye opgaver på vej fra EU - Kommissionen og Nordisk Ministerråd
Arbejdet inden for ERGEGs regionale initiativ er nu i gang efter sommerferien. På elområdet var der møde den 31. august i Regional Coordinating Committee (RCC) i den nordeuropæiske region, som Energitilsynets Sekretariat (Finn Dehlbæk) er koordinator for. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, der over det næste års tid skal arbejde med forslag til harmonisering af flaskehalshåndteringen på transmissionsforbindelserne mellem Norden og Kontinentaleuropa (2 grupper) og med forslag til harmonisering af de informationer, der gives til markedsaktørerne om bl.a. aktuelle kapacitetsforhold på nettene og i produktionsanlæggene ("transparens"). Yderligere blev der opnået enighed om en tidsplan frem til 2010, der også omfatter en række andre emner: Intra-day handel, regulerkraftmarked, transmissionsinvesteringer og integration af vind i systemet.

På gasområdet har den hollandske koordinator for den nordeuropæiske region sat gang i en række aktiviteter, hvoraf Energitilsynets sekretariat står for arbejdet med udvikling af "hubs" (børser). Ved en række møder i Haag i begyndelsen af oktober vil regionens arbejde for alvor blive sat i gang.

En betydelig del af arbejdet i de regionale initiativer tager udgangspunkt i, hvordan man "mest harmoniseret" lever op til de retningslinier på forskellige områder, som dels udarbejdes i ERGEG (frivilligt), dels udmøntes videre i EU-forordninger (umiddelbart bindende). "Guidelines on Congestion Management" forventes at få bindende virkning fra januar 2007 - nogle elementer dog med senere dead-line. "Guidelines on Inter TSO Compensation" kan der som nævnt i Meddelelser til seneste møde ikke opnås enighed om på nuværende tidspunkt, men arbejdet fortsætter. Endelig er ?Guidelines of Good Practice on Information Management and Transparency ?." Færdiggjort, og det overvejes i ERGEG, om man skal opfordre Kommissionen til at gøre retningslinierne bindende. Det er i øvrigt karakteristisk, at alle regelsættene indebærer nye opgaver for de nationale regulatorer, som sekretariatet løbende prøver at skaffe sig et overblik over, hvad vil betyde i praksis. Det kan tilføjes, at kontorchef Lars Kjølbye fra Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (DGComp) i et indlæg i Den Danske Energiretsforening den 11. september oplyste, at generaldirektoratet vil lægge op til, at der udformes et lovmæssigt grundlag for energiregulatorernes internationale samarbejde svarende til, hvad der findes på konkurrenceområdet.

"Firenze Forum", der er det overordnede debatforum om elmarkedets udvikling fandt sted 7.-8. september. Fra Sekreatriatet deltog Finn Dehlbæk og Bente Danielsen. En del aktører fandt, at det fortsat går for langsomt med at få harmoniseret rammerne for elmarkedet. Men generelt er der tilslutning til ERGEGs og Kommissionens initiativer for at harmonisere reglerne og tilslutning til det Regionale Initiativ.

Nordisk Ministerråds erhvervs-, energi- og regionalministre mødtes i Bodø den 8. september. Der var støtte til de udredninger, som NordREG og Nordel havde udarbejdet, og retningslinierne for arbejdet det næste års tid blev lagt med følgende "anbefalinger":

Det utredes hvorvidt og hvordan et mer harmonisert regulatorisk rammeverk i forhold til de systemansvarlige kan bidra til ytterligere effektivisering av markedet.

Oppgaver som er definert utenfor systemansvarets kjerneoppgaver skal finansieres transparent og utenom systemtariffen.

Det utredes hvorvidt og hvordan en felles nordisk langsiktig løsning for å sikre tilstrekkelig investering i topplastkapasitet kan utformes.

En felles nordisk plattform for balansetjenester utredes videre. Felles nordiske prinsipper for flaskehalshåndtering bes etablert snarest. Dette er vesentlig for det videre nordiske samarbeidet og for forsyningssikkerheten i markedet.

Et felles nordisk sluttbrukermarked utredes videre. Utgangspunktet skal være et nordisk samfunnsøkonomisk lønnsomt perspektiv.

Produkter og tjenester som fremmer aktiv forbrukerfleksibilitet i elspotmarkedet skal utredes.

Sluttbrukernes insentiv til fleksibel tilpasning av sitt strømforbruk skal videreutvikles med konkrete tiltak.

Muligheten for samordning av markedsovervåkningen av det nordiske regulerkraftmarkedet med overvåkningen av Elspot, Elbas og det finansielle elmarkedet skal utredes. Utredningen bør fokusere markedets behov for full informasjon og hvordan dette kan sikres.

Flemming G. Nielsen, ENS, der er formand for Nordisk Ministerråds Elmarkedsgruppe, har efterfølgende oplyst, at det videre arbejde på grundlag af "anbefalingerne" vil blive initieret med et møde med i hvert fald Nordel og NordREG den 12. oktober. Dette har speciel interesse for Energitilsynets Sekretariat, da Finn Dehlbæk i 2007 efter det sædvanlig turnusmønster vil være formand for NordREG og sekretariatsfunktionen følger med.


7. Andre forhold

7.1. Elsam påbydes at opfylde sit tilsagn fra Elsam/NESA-fusionen (fra Meddelelser fra direktøren til Konkurrencerådets møde den 30. august 2006)
Konkurrencestyrelsen har udstedt et påbud til Elsam - der er en del af DONG Energy - for at sikre, at selskabet opfylder sit tilsagn fra Elsam/NESA-fusionen om at sælge sine decentrale kraftvarmeværker. Det skyldes, at Elsam ikke ønsker at gennemføre salget, selvom den udpegede trustee har modtaget købstilbud. Ifølge Elsam er de tilbudte priser for lave. Trustee vurderer, at tilbuddene afspejler markedsprisen for værkerne. Da der ifølge tilsagnet ikke er nogen minimumspris, påbydes Elsam at sælge værkerne til én af de to købere inden en nærmere fastsat dato, jf. konkurrencelovens § 12e, stk.3.

Elsams tilsagn om at sælge 230 MW gasfyret decentral kraftvarmeproduktionskapacitet indgik i den " tilsagnspakke", som Konkurrencerådet gjorde til vilkår for godkendelse af Elsam/NESA-fusionen, jf. konkurrencelovens § 12e, stk. 1. Frasalget skulle ske efter en særlig procedure, jf. nedenfor.

I fase 1 var Elsam berettiget til selv at forestå salget i en nærmere fastsat periode. Elsam solgte i denne periode decentrale værker med en samlet produktionskapacitet på ca. 200 MW. Elsams indtjening på disse salg var et millionbeløb.

I fase 2 udpegede styrelsen - i samråd med Elsam ? en trustee, der skulle varetage salget af de resterende værker. Trustee havde en periode til at gennemføre salget, og " ... der er ingen minimumspris", jf. tilsagnets punkt 1.

Inden udløbet af perioden meddeler trustee, at to potentielle købere havde afgivet købstilbud på de resterende værker. Trustee vurderer, at de to købstilbud vil kunne indbringe Elsam et salgsprovenu, og at en købsaftale kan være underskrevet inden for en kort periode. Samtidigt tilkendegiver Elsam over for styrelsen og trustee, at selskabet ikke vil fortsætte forhandlingerne med de to potentielle købere. Ifølge Elsam er de tilbudte priser for lave.

Elsam ønsker i stedet, at salget skulle gå ind i tilsagnets fase 3, hvor Elsam kan beholde de resterende værker, mod at håndtering og salg af elproduktionen på værkerne overdrages til en tredjemand.

Styrelsen vurderer ikke, at betingelserne for at overgå til fase 3 er opfyldt. Det skyldes, at de foreliggende købstilbud - ifølge trustee - udtrykker markedsprisen for de resterende værker. Da der ifølge tilsagnet ikke er nogen minimumspris, udstedte styrelsen den 11. juli 2006 et påbud til Elsam, jf. konkurrencelovens § 12e, stk. 3. Styrelsen påbød Elsam aktivt at bistå trustee under realitetsforhandlinger med de to tilbudsgivere med henblik på, at der senest en nærmere fastsat dato kan foreligge en endelig og ubetinget salgsaftale om de resterende værker.

Elsam har klaget over styrelsens påbud til Konkurrenceankenævnet.

7.2. Behandling af over-/underdækninger efter varmeforsyningsloven
Efter varmeforsyningslovens regler skal fjernvarmeværkerne fastsætte deres priser på grundlag af deres budgetter, således at varmekunderne på forhånd kender de priser, som de vil komme til at betale for det kommende års leverancer af varme. De ubalancer, der eventuelt opstår, indgår efter praksis i budgetlægningen og dermed i priserne i det efterfølgende år. Varmekundens priser vil således ikke kunne forhøjes med tilbagevirkende kraft.

Ved en overdækning kan fjernvarmeværket dog alternativt vælge at udbetale overdækningen i forbindelse med årsafregningen.

Energitilsynets afgørelser er fremadrettede. Varmeforsyningsloven giver hjemmel til at pålægge fjernvarmeværket at bringe et urimeligt forhold til ophør, hvilket betyder, at afgørelsen er konstaterende for fortiden, men alene har virkning for fremtiden.

Hvis en fjernvarmeforsyning ulovligt ikke har indregnet en overdækning i det følgende års varmepriser (eller evt. udbetalt den), kan Energitilsynet give fjernvarmeværket pålæg om at bringe det ulovlige forhold til ophør, således at overdækningen kommer tilbage til varmekunderne gennem en ændring ag de fremtidige priser.

Energitilsynet har ikke kompetence til at pålægge et fjernvarmeværk at tilbagebetale en overdækning til forbrugere, som på et tidligere tidspunkt har været varmekunder. Begrundelsen er:

At pålæg om tilbagebetaling er en bebyrdende forvaltningsakt. Der er ikke i varmeforsyningsloven en klar hjemmel til at udstede pålæg om tilbagebetaling, at Energiklagenævnet har fastslået, at spørgsmålet om tilbagebetaling henhører under domstolene, og at det er sædvanligt, at tilsvarende nævn ikke er tillagt kompetence til at pålægge tilbagebetaling med den virkning, at manglende efterlevelse er sanktioneret.

7.3. Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet/sekretariatet (pr. 14. september 2006)
Energiklagenævnet har ikke truffet afgørelser de seneste 11 uger, og der er derfor ingen ændringer i statistikken i forhold til den statistik opgjort pr. 8. august 2006, der blev sendt til medlemmerne i august.

Tabel II

 

Afgørelsesår  i  ET / ETS

Antal ankesager:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

indbragte

29

43

59

60

65

50

25

331

afsluttede

29

43

59

59

59

21

0

270

under behandling

0

0

0

2

6

29

25

62

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

0

23

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

36

11

0

159

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

8

6

1

0

26

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

4

0

40

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

51

49

16

0

225

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

59

59

22

0

271

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

30%

24%

28%

0%

27%

Som bilag til Meddelelser er vedlagt: Statistik over afgørelser fra Energiklagenævnet første halvår 2006, fordelt efter afgørelsesmåde (stadfæstet, omgjort, hjemvist og afvist eller frafaldet) opgjort i antal og procentvis fordeling.

7.4. Elprisstatistik
Elprisstatistik for tredje kvartal 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser. 

[1] Petajoule = ca. 30 mill. MWh. Anvendes som måleenhed for energiforbruget hos store kunder som byer og store industrier eller for den samlede produktion hos kommercielle energiproduktionsanlæg.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO