Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1.  Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. SEAS-NVE - krav om betaling af årsregning som betingelse for overgang til månedsafregning
Den 11. oktober 2004 traf Center for Energi afgørelse i en sag, hvor en forbruger hos SEAS havde klaget over, at SEAS ikke ville lade ham overgå til månedsafregning, før end han havde betalt en forfalden årsafregning. Endvidere blev der klaget over, at SEAS ikke havde godskrevet klageren et beløb, som han hævdede var betalt, men som SEAS ikke kunne se var indgået hos selskabet.

Center for Energi fandt ikke, at det kunne anses for urimeligt, at SEAS stillede krav om, at klageren skulle betale en forfalden årsafregning, før han kunne overgå til månedsafregning. Center for Energi lagde yderligere vægt på, at SEAS havde oplyst, at såfremt klageren kan fremlægge kvitteringer for betalte beløb, vil disse blive godskrevet ham, og at SEAS ved møde med klageren havde gennemgået samtlige registrerede betalinger og klagerens kvitteringer og derved havde søgt at komme til enighed om det skyldige beløbs størrelse. Center for Energi fandt på denne baggrund ikke, at SEAS´ fremgangsmåde kunne betragtes som urimelig. I afgørelsen var givet klagevejledning.

Den 11. januar 2006 anmodede klageren Energiklagenævnet om, at behandle en klage over afgørelsen.

Den 11. marts 2006 har Energiklagenævnets fungerende formand meddelt klageren, at Energiklagenævnet vil behandle sagen, da det ikke kan udelukkes, at Center for Energis bemærkning om, at SEAS vil godskrive beløbet, såfremt klageren kan fremlægge kvitteringer i første omgang kan have bibragt klageren det indtryk, at der ikke kunne klages over afgørelsen.  

1.2. Vejen Varmeværk og Vejen Kraftvarmeværk - substitutionspris
På sit møde den 27. februar 2006 behandlede Energitilsynet Vejen Varmeværk AmbA's klage over den pris, som varmeværket betaler til Vejen Kraftvarmeværk A/S i 2004/5.

Energitilsynet vedtog, at meddele Vejen Varmeværk AmbA og Vejen Kraftvarmeværk A/S:

  • at substitutionsprisprincippet kan bruges ved afregningen for varmeleverancer fra kraftvarmeværket til varmeværket. Dvs. at der skal afregnes til den laveste pris, enten til den omkostningsbestemte pris på Vejen Kraftvarmeværk A/S eller til Vejen Varmeværk AmbA's substitutionspris.
  • at substitutionsprisen skal opgøres på grundlag af Vejen Varmeværk AmbA's omkostninger ved at erstatte hele varmeproduktionen fra Vejen Kraftvarmeværk A/S med varme fra de forskellige kilder, som varmeværket råder over. Heri indgår flisanlægget med en kapacitet på 7 MW. Der kan ikke foretages delvis substitution.
  • at substitutionsprisen skal opgøres som Vejen Varmeværk AmbA's gennemsnitlige omkostninger inklusive kapitalomkostninger ved en produktion, som erstatter hele varmeproduktionen hos Vejen Kraftvarmeværk A/S. Opgørelsen foretages på årsbasis.

Denne afgørelse er af Vejen Varmeværk blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. Vojens Fjernvarme - forbrugerindflydelse
Under pkt. 4.3. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat på Energitilsynets møde den 27. marts 2006 blev omtalt en afgørelse om forbrugerindflydelse i Vojens Varmeværk truffet af Center for Energi.

Center for Energi fandt ikke, at vedtægterne for Vojens Fjernvarme for så vidt angår bestyrelsessammensætning og tildeling af stemmer ved generalforsamlingen i rimeligt omfang afspejlede antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Sekretariatet meddelte på denne baggrund selskabet, at vedtægterne var urimelige.

Sekretariatet anmodede Vojens Fjernvarme om senest i forbindelse med den næste ordinære generalforsamling, som ifølge vedtægterne skal afholdes inden den 15. september 2006, at ændre vedtægterne, således at disse i rimeligt omfang sikrer de forskellige grupper af forbrugere en ligelig indflydelse.

Sekretariatet meddelte endvidere Vojens Fjernvarme, at hvis selskabet ikke imødekommer anmodningen inden for den nævnte frist, vil sagen blive forelagt Energitilsynet med henblik på udstedelse af et pålæg til Vojens Fjernvarme.

Vojens Varmeværk har indbragt spørgsmålet om tidspunktet for ændringen af vedtægterne for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Thy Højspændingsværk - investeringer i fibernet bredbånd
Energiklagenævnet har den 28. marts 2006 stadfæstet en afgørelse truffet af Center for Energi, hvori der ikke fandtes at kunne rette indvendinger imod, at Thy Højspændingsværk A/S havde investeret sit provenu af salg af Elsam aktier i fibernet bredbånd.

Center for Energi lagde til grund, at elselskaberne siden den 1. januar 2005 frit har kunnet råde over deres egenkapital og har haft mulighed for at anvende denne til formål, som deres kompetente forsamlinger ønsker herunder investeringer i bredbånd.

Energiklagenævnet lagde vægt på, at investeringen var sket for egne midler fra salget af Elsam aktier. Endvidere fandt nævnet at investeringen ikke var i strid med elforsyningslovens § 46, stk. 1, om at aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder skal indgås på markedsbestemte vilkår, og at investeringen i overensstemmelse med elforsyningslovens § 47, stk. 3, var sket gennem et selskab med begrænset ansvar, der er udskilt fra den kollektive elforsyningsvirksomhed.

2.2.  Energi Hobro Net A/S - krav om sikkerhed for transportbetalinger ved leverandørskifte
Energiklagenævnet har den 28. marts 2006 stadfæstet en afgørelse truffet af Center for Energi, hvori det ikke fandtes urimeligt, at Energi Hobro Net stillede krav om sikkerhed for betaling af fremtidige transportydelser som betingelse for at genoptage forsyningen til en forbruger, hvis forsyning var afbrudt pga. restance, og som ønskede at skifte leverandør for den frie el.

Det fremgik af sagen, at klager forud for afbrydelsen ikke havde betalt sine acontoregninger under henvisning til, at de byggede på et fejlagtigt skønnet forbrug.

Nævnet bemærkede, at sagen drejede sig om adgangen til leverandørskifte, idet spørgsmålet om opkrævninger og strømafbrydelse henhører under Ankenævnet for Energiområdet og domstolene. Sagen havde været forelagt Ankenævnet på Energiområdet, der havde afvist klagen, idet sagen tidligere var afgjort ved dom.

Nævnet fandt, at en forsyningsvirksomhed kan stille krav om betaling af depositum som sikkerhed for fremtidig levering, når forbrugeren umiddelbart forud for kravets stillelse gentagne gange har overskredet de almindelige betalingsfrister, hvorfor nævnet ikke fandt Energi Hobro nets A/S´ krav om depositum urimeligt.

2.3. Odense Kraftvarmeværk - godtgørelse af forringet kapacitetsudnyttelse
Energiklagenævnet har hjemvist Energitilsynets afgørelse i mødet den 25. oktober 2004 om godtgørelse for forringet kapacitetsudnyttelse. Indbringelsen for klagenævnet er omtalt i meddelelser til mødet den 13. december 2004.

Sagen drejede sig om en tvist mellem på den ene side Odense Renovationsselskab A/S m.fl. (affaldsleverandørerne) og på den anden side Elsam A/S og det 100 pct. Elsam-ejede Odense Kraftvarmeværk A/S om kraftvarmeværkets krav om, at affaldsleverandørerne ved leverancer af affald til forbrænding skulle betale et særligt pristillæg. Tillægget var godtgørelse for den forringede kapacitetsudnyttelse på Fynsværket, som var en følge af opførelsen af Odense Kraftvarmeværk i 1993.

Tilsynet fandt, at godtgørelsen var i strid med elforsyningslovens § 75, stk. 3 og § 58, stk. 1 samt varmeforsyningslovens § 20, da der ikke var tale om en reel indregningsberettiget omkostning.

Energiklagenævnet anfører indledningsvis, at baggrunden for sagen - lige som for flere andre sager om affaldsforbrændingsanlæg, som nævnet har behandlet - synes at være, at parternes aftalegrundlag er utilstrækkeligt.  Klagenævnet finder, at sådanne sager primært må løses ved domstolene eller voldgift, og at Energitilsynet og Energiklagenævnet skal indskrænke sig til spørgsmål, der utvivlsomt hører under myndighedens pligtmæssige kompetence.

Klagenævnet finder, at godtgørelsen har været en klar og kendelig forudsætning ved etableringen af værket og anser godtgørelsen for at være en nødvendig omkostning. Klagenævnet finder derfor, at Energitilsynet skal tage stilling til, hvor længe Fynsværket (Elsam A/S) skal godtgøres for den manglende udnyttelse af kapaciteten på værket. Desuden finder nævnet, at Energitilsynet skal afgøre, om størrelsen af godtgørelsen er udtryk for en nødvendig omkostning.

2.4. Østjysk Energi - ændring af betalingsbetingelser
Energiklagenævnet har den 31. marts 2006 ophævet en afgørelse truffet af Center for Energi vedrørende Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser over for storkunder, herunder Broadcast Service Danmark A/S.

Center for Energi fandt, at ændringen af betalingsbetingelserne ikke, som fremført af Østjysk Energi, betød en ændring fra bagudbetaling til forudbetaling med den virkning, at tabet på debitorer formindskedes.  Center for Energi fandt derimod, at der var tale om en depositumslignende forudbetaling, der ikke var omkostningsmæssigt begrundet, hvor ændringen af betalingsbetingelserne måtte anses for urimelige i henhold til elforsyningsloven.

Energiklagenævnet lagde til grund, at der ved ændringen var tale om en ændring af den gennemsnitlige kredittid fra 45 dage til 15 dage, men nævnet fandt ikke, at dette kunne betragtes som en depositumslignende opkrævning, idet alle betalinger også fremover først ville forfalde efter det faktiske forbrug, og a contobetalingerne ville løbende blive ændret i takt med en ændring af det faktiske forbrug i de foregående måneder.

På denne baggrund fandt nævnet ikke, at den skete ændring af betalingsbetingelserne kunne anses for urimelig.

2.5. TRE-FOR Elforsyning og Energi Nord Forsyning A/S - efterregulering for 2002
Energiklagenævnet har med afgørelser af 23. marts 2006 og 28. marts 2006 stadfæstet Energitilsynets afgørelser af 8. oktober 2004 og 1. november 2004 vedr. efterreguleringen for 2002 af henholdsvis TRE-FOR Elforsyning A/S og Energi Nord Forsyning A/S.

For TRE-FOR Elforsyning A/S indebærer Energitilsynets afgørelse af 8. oktober 2004 en efterregulering for 2002 på 4,872 mio. DKK, og for Energi Nord Elforsyning A/S indebærer afgørelsen af 1. november 2004 en efterregulering på 4,086 mio. DKK. Begge afgørelser er truffet ud fra en konkret vurdering om, at forsyningspligtselskaberne ikke havde ageret effektivt, herunder at de el-indkøbsaftaler, selskaberne havde indgået med koncernforbundne elhandelsselskaber, ikke var indgået på markedsbestemte vilkår.

Energiklagenævnets afgørelser er af særdeles principiel karakter, idet disse to afgørelser er de første, der stadfæster Energitilsynets afgørelser om, at udveksling af ydelser mellem koncernforbundne selskaber ikke er sket på markedsbestemte vilkår. Således etablerer Energiklagenævnets afgørelser vigtig præcedens for Energitilsynets efterfølgende afgørelser vedrørende udveksling af ydelser mellem koncernforbundne selskaber i forbindelse med efterreguleringen af forsyningspligtselskaberne for perioden 2002-2004.

Energiklagenævnet har nu behandlet og stadfæstet Energitilsynets afgørelser i 5 af de i alt 8 sager vedr. efterreguleringen for 2002, der er blevet indbragt for klagenævnet.

2.6. NRGI NET A/S - investeringsbidrag
Energiklagenævnet har den 31. marts 2006 stadfæstet en afgørelse truffet af Center for Energi, hvori det ikke fandtes urimeligt, at NRGI Net A/S havde opkrævet det gældende investeringsbidrag for tilslutning af en lejlighed, hvor der tidligere havde været indrettet klubværelser.

Klageren havde henvist til, at indretningen af lejligheden ikke i sig selv behøvede at medføre et øget leveringsomfang, da der også før ombygningen blev brugt strøm i klubværelserne, og at dette forbrug var taget i betragtning, da den oprindelige eltilslutning fandt sted. Der var derfor alene tale om etablering af en særskilt måler, som ikke burde udløse krav om betaling af investeringsbidrag.

Nævnet lagde vægt på, at det var ubestridt, at der ved den oprindelige tilslutning var betalt for de oprindelige 10 lejligheder i ejendommen. 

Nævnet fandt derfor, at der ved etableringen af lejligheden er tale om et nyt kundeforhold over for NRGI, idet lejligheden efter udskillelsen med et særskilt matrikelnummer har fået egen elmåler med deraf afledt eget afregningsregnskab, hvorfor kravet om betaling af investeringsbidrag for lejligheder ikke kunne betragtes som urimeligt.

2.7. Slagslunde Varmeværk - udtrædelsesgodtgørelse
E.ON Varme A/S har for Energiklagenævnet indbragt tre afgørelser, hvori Center for Energi fandt, at det måtte anses for urimeligt af opkræve udtrædelsesgodtgørelse af tre forbrugere, der ønskede at udtræde af Slagslunde Kraftvarmeværk.

E.ON Varme havde i alle tre sager anmodet om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, således at forbrugerne ikke kunne kræve, at E.ON Varme accepterede en udtræden, uden at selskabet kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse.

Energiklagenævnet foretog høring af Energitilsynet i spørgsmålet. Center for Energi anførte, at konsekvensen af at tillægge klagen opsættende virkning er, at udtrædelsesgodtgørelse kunne opkræves hos de udtrædende forbrugere. Center for Energi fandt, at klagen ikke burde tillægges opsættende virkning, da Slagslunde Kraftvarmeværk måtte anses for bedre økonomisk rustet til at afvente en afgørelse af sagen i Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets formand har den 31. marts 2006 besluttet at de tre klager ikke skal tillægges opsættende virkning.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelse af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Hou Kraftvarmeværk - tarifering af fast afgift
Center for Energi har truffet afgørelse om, at det må anses for urimeligt, at Hou Kraftvarmeværk faste tarifbidrag på 6000 kr./år hidtil har været ens for alle forbrugere i forsyningsområdet, uanset forbrugernes mulige belastning af fjernvarmenettet.

Center for Energi anmodede værket om inden 4 uger om at fremsende forslag til ændring af værkets leveringsbetingelser, således at de af værket opkrævede faste bidrag over en periode på max. tre år differentieres i henhold til forbrugernes mulige belastning af fjernvarmenettet.

Afgørelsen skyldes ikke nogen klage, men at sekretariatet i en sag om udtrædelsesgodtgørelse var blevet opmærksom på det efter varmeforsyningsloven urimelige forhold.

Hou Kraftvarmeværk har oplyst, at værket vil ændre tariferingen af det faste bidrag i forlængelse et bestyrelsesmøde i maj dette år, således at virkningen træder i kraft den 1. juli 2006. I det omfang tarifændringen indebærer, at forbrugernes totale varmeregning kan forventes at stige med mere end 10%, vil værket indfase ordningen over 3 år. I modsat fald kan det forventes, at ændringerne træder i kraft med fuld virkning fra 1. juli 2006.

Sekretariatet har efterfølgende erindret værket om, at det nye tarifblad skal anmeldes til tilsynet.

5. Høringssvar

5.1. Bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter
Center for Energi har den 18. april 2006 meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om målerinstrumenter samt udkast til separate bekendtgørelser om Måleteknisk kontrol med måleudstyr der anvendes til måling af forbrug af luftformig gas, måling af elforbrug og måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg.

Den Danske Akkrediterings - og Metrologifond (DANAK) skal foretage markedsovervågning og føre tilsyn med at bekendtgørelsernes bestemmelser overholdes.

Bekendtgørelserne træder i kraft den 30. oktober 2006.


6. Internationale forhold

6.1. Åbningsskrivelser om manglende eller forkert implementering af direktiverne om el - og gasmarkederne
EU-kommissionen sendte den 4. april såkaldte "åbningsskrivelser" til 17 af 25 medlemslande vedrørende manglende eller forkert implementering af direktiverne om el- og gasmarkederne. En "åbningsskrivelse" er første trin i en proces, der kan i sidste ende kan føre til en retssag ved EF-domstolen, hvis landet ikke inden har levet op til direktivernes krav.

En gennemgang af de forhold, som Kommissionen påtaler, viser, at manglende "unbundling" af transmissions- og distributionsaktiviteter fra konkurrenceudsatte aktiviteter, er det område, hvor manglerne er størst. Et andet punkt er regulering af energipriserne på en måde, som bidrager til at sætte konkurrencen ud af kraft. Flere lande har tydeligvis ikke givet de regulerende myndigheder tilstrækkelig kompetence til effektivt at kunne udføre deres opgaver. Og i en række tilfælde "spøger" gamle langsigtede kontrakter fra før liberaliseringen, hvor energien fortsat får en særlig prioritet ved adgangen til nettene.

For Danmark er den korte bemærkning i Kommissionens oversigt vedrørende både el og gas: "National implementing measures in conformity with the Community Directive".

På det Europæiske Råds (regeringschefer) møde den 23.-24. marts var energien et hovedpunkt. Debatemnet var "en europæisk energipolitik". Baggrunden var på den ene side helt aktuelt de internationale energiprisstigninger og russernes kortvarige nægtelse af gas-leverancer til Ukraine. Det andet element er, at EU-traktaterne ikke indeholder nogen formel hjemmel til at føre fælles EU-energipolitik - et forhold man så småt søgte at rette op på i det havarerede forslag til en ny forfatningstraktat. Yderligere ser Kommissionen med dens formand i spidsen i stigende grad energipolitikken som det "lokomotiv", der dels kan bidrage til en øget integration inden for EU, dels til en øget integration med andre lande i EUs omgivelser.

Det er i sig selv markant, at regeringscheferne overhovedet vælger at diskutere mulighederne for en fælles energipolitik. Der er også mange pæne ord i det østrigske formandskabs konklusioner, men der er ikke hermed banet vej for at landene vil overlade energipolitikken til EU-systemet! Der synes dog bred tilslutning til at optræde en bloc over for verdens store energi-leverandør lande, ligesom betydningen af nationalt at sprede sine energiforsyninger så meget som muligt understreges. Det indre energimarked skal realiseres hurtigt, og det skal bl.a. drives frem af et øget samarbejde mellem landenes regulerende myndigheder og landenes systemansvarlige selskaber. I øvrigt fokuseres der meget på øget energieffektivitet og fremme af vedvarende energi.

Kommissionens Grønbog om en fælles energipolitik var et vigtigt input til debatten. Grønbogens indhold er beskrevet i materialet til seneste Tilsynsmøde. Alle har nu frem til 24. september til at kommentere Grønbogen. I den forbindelse har Energistyrelsen sendt Grønbogen i høring med høringsfrist 1. maj.

Der holdes første møde i styregruppen (Regional Coordinating Committee) for "Regional Electricity Initiative - Northern Europe" den 28. april. Som forberedelse til mødet har Finn Dehlbæk og Peter Hoffmann bl.a. haft møder med den tyske og den polske regulator som supplement til drøftelserne i NordREG. Der er også etableret dialog om projektet med bl.a. Energistyrelsen, Eurelectric, Energinet.dk, Nord Pool, Dansk Energi og Dansk Elhandel. Dialogen vil fortsætte som et vigtigt element i projektet og dialogen vil efter behov blive udvidet til andre aktør-grupper.


7.   Andre forhold

7.1. Elprisstatistik
Elprisstatistik for april 2006 er vedlagt som bilag til Meddelelser

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO