Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Dansk Energi - priskontrol af forsyningspligtpriser
Energitilsynets sekretariat har den 27. september 2006 truffet afgørelse vedrørende priskontrollen af de forsyningspligtige elprodukter for 4. kvartal 2006, jf. elforsyningslovens § 72.

Dansk Energi har den 24. oktober 2006 på vegne af 12 virksomheder med forsyningspligtbevilling påklaget sekretariatets afgørelse til Energiklagenævnet. Dansk Energi gør i sin klage gældende, at sekretariatets afgørelser er ugyldige fordi:

1) Der ikke er den fornødne hjemmel til, at Energitilsynet kan fastsætte kvartalspriser med bindende virkning for hver enkelt forsyningspligtvirksomhed.

2) At Energitilsynets metode til priskontrollen ikke er forenelig med elforsyningslovens § 72.

1.2. Energimidt - måling og afregning af elproduktion fra vandkraftanlæg
En ejer af et mindre vandkraftanlæg (< 25 kW) har indbragt en klage over sekretariatets afgørelse af 23. august 2006 angående abonnements- og rådighedsopkrævning for Energiklagenævnet.

Abonnements- og rådighedsbetalingen skal vurderes i henhold til § 69 i elforsyningsloven, hvorefter prisen for kollektive selskabers ydelser fastsættes under hensyn til de nødvendige omkostninger.

Sagen var først afgjort af Energistyrelsen den 30. august 2005. Styrelsen afgjorde, at der er hjemmel til at opkræve PSO betalinger, og herunder rådighedsbetaling, Sagen blev herefter indbragt for Energitilsynet under henvisning til Energistyrelsens afgørelse, hvoraf videre fremgik:

"En eventuel klage over EnergiMidts fastsættelse af tarifferne skal rettes til energitilsynet."

Sekretariatet lagde i sin afgørelse til grund, at klagen angik spørgsmålet om rimeligheden af størrelsen af betalingerne for at have vandkraftanlægget tilsluttet, jf. elforsyningslovens § 69.

Det var imidlertid uklart, hvilke opkrævninger, der mere specifikt klagedes over, hvorfor sekretariatet vurderede alle betalingers størrelse. Da PSO betalingerne ligger fast, angik klagen efter sekretariatets opfattelse herefter de resterende betalinger, dvs. abonnements- og rådighedsbetalingen.

Sekretariatet bemærkede angående abonnements- og rådighedsbetalingen, at tilsynet for tiden vurderer størrelsen af elselskabernes tilsvarende opkrævninger for vindmøller. Dette arbejde forventes at ville kunne bidrage til at danne grundlag for tilsynets mulighed for at vurdere hvilket niveau, der er rimeligt for vandkraft. Tilsynet har for nuværende derfor ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for nærmere at kunne vurdere disse omkostningers størrelse.

Det bemærkedes imidlertid, at abonnementsbetalingen i det her omhandlede vandkraftanlæg kunne være meget lavere, dvs. på kun 166 kr. for skabelonafregning mod 3.528 kr. for timemåling, som klageren havde valgt. Begge priser er gældende fra 1. januar 2006.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke anledning til at foretage sig videre for nuværende.

Endelig beklagedes den lange sagsbehandlingstid, der dels skyldtes, at oplysningen af sagen fordrede gentagne høringer af parterne, dels overvejelserne om at igangsætte en undersøgelse af abonnementsbetalingen og øvrige betalinger for at have vindmøller tilsluttet.

1.3. Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S - klage over prisloft
Som omtalt under pkt. 1.2.i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. november 2006 har Aars Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. påklaget Energitilsynets prisloft for forsyningen for Energiklagenævnet. Sekretariatet har nu også modtaget en klage til Energiklagenævnet fra Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S (VHS).

VHS klager over, at Måbjergværket A/S er indplaceret i gruppen naturgas. VHS finder, at Måbjergværket skal i gruppen baseret på biomasse.

Sekretariatet har ikke taget stilling affaldsforbrændingsanlæggenes indplacering. Indplaceringen er sket på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen. Sekretariatet drøfter i øjeblikket med Energistyrelsen, hvordan klagesagerne skal håndteres.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Smørum Kraftvarme a.m.b.a. klage over afgørelse om aktindsigt. Delvis stadfæstelse delvis afvisning
Smørum Kraftvarme a.m.b.a. klagede den 1. november 2006 til Energiklagenævnet over, at Energitilsynet uden selskabets samtykke havde givet to journalister fra henholdsvis Danmarks Radio og Jyllandsposten aktindsigt i stikprøvedata vedrørende selskabet. Smørum Kraftvarmeværk anførte, at det fulgte af lov om offentlighed i forvaltningen, at Energitilsynet burde have indhentet samtykke hos selskabet til at give aktindsigt, og at Energitilsynet burde have fremsat supplerende oplysninger i forbindelse med aktindsigten.

Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at imødekomme selskabet vedrørende første led i klagen med den begrundelse, at der ikke i lov om offentlighed i forvaltningen er fastsat bestemmelser om, at forvaltningsmyndigheden skal indhente samtykke fra den, som oplysningerne angår. 

Energiklagenævnet afviste andet led i klagen med den begrundelse, at spørgsmålet om hvorvidt Energitilsynet burde have givet supplerende oplysninger i forbindelse med tilsynets afgørelser om aktindsigt, ikke havde karakter af en afgørelse efter lov om varmeforsyning eller lov om offentlighed i forvaltningen. Nævnet bemærkede, at Energitilsynet i hvert fald med hensyn til Danmarks Radio opfordrede selskabet til selv at sende yderlige oplysninger til en af Danmarks Radios journalister.

2.2. E. ON Varme - aktindsigt i oplysninger om Slagslunde Kraftvarmeværkafvisning
E. ON Varme Danmark A/S klagede den 1. august 2006 til Energiklagenævnet over, at Energitilsynet havde fundet, at E. ON Varme er omfattet af offentlighedsloven, og at selskabet derfor skulle behandle en anmodning om aktindsigt fra en forbruger under Slagslunde Fjernvarmeværk.

Forbrugeren ønskede aktindsigt i en række dokumenter indeholdende de regnskabsmæssige oplysninger, der har ligget til grund for tariffastsættelsen i Slagslunde Fjernvarmeværk.

Energitilsynet havde fundet, at E:ON Varme var omfattet af reglerne i offentlighedsloven, og at E. ON Varme derfor skulle tage stilling til anmodningen om aktindsigt.

Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans for afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Energiklagenævnet fandt på grundlag af de oplysninger, der fremgik af sagen, at de dokumenter forbrugeren ønskede aktindsigt i, angår spørgsmål om hvorledes prisen for køb og levering af varme er fastsat i et kontraktsforhold mellem E. ON Varme og forbrugeren. En klage over disse forhold vil have karakter af en civilretlig tvist, som Energitilsynet efter den 1. november 2004 ikke har kompetence til at behandle, men som skal behandles af Ankenævnet på Energiområdet.

Energiklagenævnet er ikke rekursinstans for Ankenævnet på Energiområdet, hvorfor Energiklagenævnet afviste at behandle klagen fra E. ON Varme.


3. Formandsafgørelser 

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Videbæk Varmeforsyning - tilslutningsbidrag
Sekretariatet har afgjort en klage over Videbæk Energiforsynings opkrævning af tilslutningsbidrag.

Sagen drejede sig om tilslutning til Videbæk Varmeforsyning af et tidligere plejehjem, der nu ombygges til plejecenter ved ombygning af 23 eksisterende plejehjempladser til plejeboliger og tilbygning af 10 nye plejeboliger, således at plejecentret kommer til at bestå af 33 plejeboliger og tilhørende fællesarealer/servicearealer.

Videbæk Varmeforsyning har ved beregningen af investeringsbidraget for det ombyggede plejecenter fratrukket det investeringsbidrag, der i sin tid blev betalt for plejehjemmet til den nugældende takst.

Varmeforsyningen har beregnet investeringsbidraget således, at der skal betales investeringsbidrag for 33 ældreboliger og herudover investeringsbidrag pr. m2 fællesareal. 

Som hjemmel for opkrævningen af investeringsbidraget for ældreboligerne og fællesarealet havde Videbæk Varmeforsyning henvist til sit takstblad, som er anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register. Af takstbladet fremgår, at tilslutningsafgiften for ældreboliger er 8.500 kr. eksklusive moms. Som hjemmel til opkrævning af investeringsbidrag for fællesarealer har Videbæk varmeforsyning henvist til takstbladets bestemmelser om, at der for "Erhverv/industri" opkræves et investeringsbidrag på 110 kr. m2.

Videbæk Varmeforsynings opkrævning af investeringsbidrag er hjemlet i 2.6 og 2.7 i forsyningens leveringsbetingelser, der er anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register.

Sekretariatet fandt, at da der i forsyningens takstblad er fastsat takst for tilslutning af ældreboliger/lejligheder kan det ikke anses for urimeligt, at Videbæk Energiforsyning har opkrævet tilslutningsafgift for 33 ældreboliger, idet det er oplyst i sagen, at det oprindeligt betalte tilslutningsbidrag er fratrukket til den nugældende takst.

For så vidt angår opkrævning af tilslutningsbidrag for fælles- og servicearealer fandt sekretariatet ikke, at taksten for opkrævningen af tilslutningsbidrag for erhverv og industri kunne anses for at omfatte fælles- og servicearealer i et plejecenter. Der er her tale om arealer i en institution som, sekretariatet formoder, drives af kommunen, og der er således ikke tale om hverken industri eller erhverv.

Såfremt Videbæk Varmeforsyning ønsker at have mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag for fællesarealer, som de omhandlede, må forsyningens takstblad ændres således, at der indføres en takst for tilslutningsbidrag for fælles/servicearealer eller taksten for Erhverv og industri må udvides til også at gælde tilslutning af fælles/servicearealer.

4.2. Elforsyningspligtsager 2002-2004
ETS har nu afsluttet efterreguleringssagerne vedrørende perioden 2002 - 2004 for de forsyningspligtige elselskaber. Sekretariatet har haft 59 uafsluttede sager vedrørende perioden, der har afventet resultatet af de ankesager, der er blevet rejst af selskaberne.

Klagenævnet har i løbet af året afgjort en række af disse sager, således at der nu foreligger en rimeligt omfattende praksis. Samtidig er det fastlagt i loven, at efterreguleringen af de forsyningspligtige elselskaber efter den tidligere regulering skal være afsluttet inden udgangen af 2006.

Resultatet af de afsluttede sager er vist i nedenstående tabel. Tabellen viser efterreguleringen i henholdsvis Vest- og Østdanmark opgjort på EFL § 72 (rimeligt overskud) og EfL § 46 (nødvendige omkostninger).

Vestdanmark/DK1

2002

Mio. DKK

2003

Mio. DKK

2004

Mio. DKK

I alt

Mio. DKK

EfL § 72

-12,298

-51,086

-29,496

-86,440

Efl § 46

-12,843

-23,457

-20,978

-49,151

I alt

-25,141

-74,543

-50,474

-150,158

 

 

 

 

 

Østdanmark/DK2

 

 

 

 

Efl § 72

19,867

-75,751

-46,188

-102,072

Efl § 46

-3,551

-26,515

-12,299

-42,365

I alt

16,316

-102,266

-58,487

-144,437

 

 

 

 

 

Samlet

-8,825

-176,809

-108,961

-294,595

Som det fremgår af tabellen skal selskaberne samlet tilbageføre knap 300 mio. DKK til forbrugerne. Sekretariatet har meddelt selskaberne, at efterreguleringsbeløbet snarest skal tilbageføres til forbrugerne således, at hele beløbet er tilbageført til forbrugerne via forsyningspligtpriserne inden udgangen af 2007. Der er samtidig gjort opmærksom på, at Energitilsynet vil foretage en endelig opgørelse af tilbageføringen i forbindelse med priskontrollen for 2. kvartal 2008, hvor den realiserede afsætning i 4. kvartal 2007 er kendt.


5. Høringssvar

Der er ikke afgivet høringssvar siden sidste udgave af Meddelelser.


6. Internationale forhold

6.1. ERGEG anbefalinger til forbedret marked samt nye EU-regler om flaskehalshåndtering og energiprisstatistik
Det nye bilag til Rådsforordning 1228/2003 om grænseoverskridende el-handel er trådt i kraft den 1. december 2006. Bilaget har været på vej længe - baseret på et forslag fra den rådgivende gruppe af regulatorer, ERGEG. Bilaget specificerer kravene til flaskehalshåndtering på transmissionsforbindelser mellem landene og til den regulatoriske kontrol heraf. Driften af transmissionsforbindelserne mellem Danmark og nabolandene lever umiddelbart op til de krav, der skal være opfyldt pr. 1. januar 2007. Arbejdet inden for ERGEGs Regionale Initiativ skal yderligere udvikle en koordineret flaskehalshåndtering, inkl. sikring af den nødvendige gennemsigtighed for markedsaktørerne. Det skal også gøre klar til, at man kan opfylde kravene om, at markedsaktørerne fra 1. januar 2008 kan ændre planer for den grænseoverskridende handel inden for driftsdøgnet med henblik på at systemet og de enkelte aktører kan begrænse udgifterne i forbindelse med ubalancer.

De nye regler vil givetvis også medføre behov for et mere operationelt samarbejde med nabolandenes regulerende myndigheder.

ERGEG har netop offentliggjort en vurdering af energimarkedets udvikling, som indeholder en række anbefalinger til Kommissionen. Vurderingen er baseret på den årlige indsamling af oplysninger hos de nationale regulerende myndigheder bl.a. til brug for Kommissionens såkaldte "Benchmarkingrapport". Materialet kan findes på www.ergeg.org.

ERGEG konstaterer, at der fortsat er betydelige begrænsninger i markedets funktionalitet og at det endog er tegn på tilbageslag i visse lande, hvor nationalt fokus på forsyningssikkerhed og udvikling af vertikalt integrerede selskaber med karakter af "national champions" hæmmer konkurrencen. Konkret foreslår ERGEG især:

  • EU lovgivning med skrappere regler for unbundling - ideelt set ejermæssig undbundling
  • EU lovgivning med minimumskrav om gennemsigtighed i engrosmarkederne
  • Sikring af regulerende myndigheders uafhængighed og sanktionsmuligheder. Yderligere må myndighedernes opgaveporteføljer harmoniseres som grundlag for et tættere operationelt samarbejde
  • National regulering af energipriser i konkurrencemarkedet bør ophøre eller i det mindste gøres "markedsorienterede"
  • Det regionale initiativ må sikres øget politisk støtte

ERGEG offentliggjorde samtidig en rapport om de regulerende myndigheders opgaver, hvor man overordnet påpeger nødvendigheden af, at der eksisterer passende regulatoriske "powers and competences" ikke blot på nationalt niveau, men også på EU niveau. Rapporten indeholder ikke anbefalinger om, hvordan dette nærmere skal organiseres.

EU-energiministrenes rådsmøde den 23. november fokuserede på Kommissionens handlingsplan om energieffektivisering, som blev kort omtalt i orienteringen til november-mødet i Tilsynet. Der var ingen støtte til det danske ønske om at gøre sparemålene bindende. Det blev også understreget, at energiområdet vil have høj prioritet under det kommende halvårs tyske formandskab. Yderligere fornemmes der en ny åbenhed overfor udbygning med kulfyret (med CO2-rensning) og nuklear kraftværkskapacitet.

Kommissionen er ved at ajourføre de specifikke regler i rådsdirektivet fra 1990 (90/377) om gennemsigtighed i priserne for el og gas til større forbrugere. Ændringerne skal tage højde for de ændrede prisforhold og forhold omkring indsamling af data, som konkurrencemarkedet har betydet. Planerne indgår allerede i samarbejdet mellem Energitilsynets sekretariat, Energistyrelsen, Danmarks Statistik, Energinet.dk og Dansk Energi om udvikling og koordination af energiprisstatistikken. På Energistyrelsens opfordring repræsenterede Energitilsynets Sekretariat Danmark ved det møde den 5. december i Bruxelles, hvor ændringerne blev endeligt fastlagt for snarest at blive publiceret i form af en Kommissions-afgørelse ("komitologi-procedure"). Under ERGEGs Regionale Initiativ (el ? Nordeuropa) var der den 29. november første møde i "Implementation Group" om transmissionsforbindelserne SwePol og Baltic Cable. De er specielle ved at have kommercielle markedsaktører som ejere, og i praksis er det kun disse ejere, der benytter forbindelserne. Det er meget tvivlsomt om dette er i overensstemmelse med EU-retten, og arbejdet vil da også fokusere på at få etableret mere generel adgang til disse forbindelser.

I det regionale initiativ på gas (Nord-Nordvest Europa) er der oprettet seks arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne tager hånd om følgende problemstillinger: Primære og sekundære markeder, gennemsigtighed, balancering, samarbejde mellem regulatorer, analyse af hubs og gaskvalitet. Der er indenfor disse områder udviklet spørgeskemaer for at belyse de problemer aktørerne ser på markedet.

Der var møder i CEER General Assembly og i ERGEG 5.-6. december. Der var drøftelser om status for det Regionale Initiativ, godkendelse af en lang række arbejdsgruppe-rapporter udarbejdet i løbet af året samt godkendelse af arbejdsplanen for 2007. Et centralt emne er for samarbejde og evt. for etablering af en eller anden form for EU tilsynsmyndigheder med ansvar for markedsspørgsmål på tværs af grænserne, som den danske regering har stillet eksplicit forslag om at etablere.

Også i NordREG-samarbejdet er arbejdsplanen for 2007 ved at falde på plads. Der var møde i "Board" den 30. november. Som beskrevet i orienteringer til tidligere Tilsynsmøder er en række af arbejdsopgaverne initieret af Nordisk Ministerråd. Disse opgaver skal allerede være færdiggjort i foråret 2007. Den 15. december går NordREGs hjemmeside - www.nordicenergyregulators.org

 - "i luften". Den systemmæssige del varetages af den svenske regulerende myndighed, mens det faglige ansvar fra 1. januar 2007 overgår til Energitilsynets Sekretariat i forbindelse med at Finn Dehlbæk bliver formand for NordREG.


7. Andre forhold

7.1. Ajourføring af standardgebyrer på el - gas og varme
På sit møde den 26. september 2005 tog Energitilsynet en række standardgebyrer til efterretning udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre forsyningsarter og medarbejdere fra Energitilsynets sekretariat. Standardgebyrerne, der er fælles for alle tre forsyningsarter, kan ses på Energitilsynets hjemmeside.

Energitilsynet vedtog endvidere, at disse gebyrer skulle være gældende for resten af 2005 og hele 2006. Herefter ville gebyrerne kunne tages op til forhandling med brancherne.

På et møde den 28.november 2006 i Energitilsynets sekretariat med repræsentanter for de tre forsyningsarter, blev der opnået enighed om, at lade gebyrerne være uændrede i 2007.

I foråret 2007 vil en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for forsyningsarterne og medarbejdere fra Energitilsynets sekretariat tage spørgsmålet om en regulering af gebyrerne pr. 1. januar 2008 op til undersøgelse.

Energitilsynets hjemmeside vil blive rettet, således at det fremgår, at de i 2005 vedtagne standardgebyrer også er gældende i 2007.  

7.2. Statistik over sager påklaget til Energiklagenævnet pr 12-12- 2006
Energiklagenævnet har truffet 2 nye afgørelser siden statistikken i meddelelser til november-mødet. 

Tabel I - EKN behandlinger i 2006 - Opgjort pr. 12/12 2006 

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2003

2004

2005

2006

I alt

1. klagebehandling afvist

 

 

2

1

3

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

 

0

3. stadfæstet

 

4

4

1

9

4. hjemvist (helt eller delvis)

1

1

 

0

2

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

2

 

2

afgjorte i alt (3-5)

1

5

6

1

13

afsluttede i alt (1-5)

1

5

8

2

16

omstødelsesprocent I *)

0%

20%

33%

0%

31%

Der er indbragt 3 nye sager siden statistikken i meddelelser til november-mødet. Disse er indarbejdet i tabel II nedenfor. 

Tabel II - Udfald af afgørelser - Opgjort pr. 12/12 2006 

 afgørelsesår  i  ET / ETS

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

 

indbragte

29

43

59

60

65

50

32

338

afsluttede

29

43

59

59

59

21

2

272

under behandling

0

0

0

2

6

29

30

67

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

4

1

24

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

0

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

36

11

1

160

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

8

6

1

0

26

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

4

0

40

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

51

49

16

1

226

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

59

59

22

2

273

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

30%

24%

28%

0%

27%

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO