Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 DONG - klage over omkostninger ved afbrydelse af gasforsyning - sekretariatsafgørelse påklaget af Andelsboligforeningen
Energitilsynets sekretariat har afgjort en klage over DONG´s krav om betaling ved afbrydelse af gasforsyning.

Klagen var indgivet af en andelsboligforening der tidligere har været tilsluttet naturgasnettet, men nu har fået tilladelse fra kommunen til at overgå til fjernvarmeforsyning. Klagen vedrørte den pris DONG forlanger for afbrydelse af naturgasforsyningen til de 20 huse i andelsboligforeningen.

Andelsboligforeningen fremførte, at foreningen først fik oplyst fra DONG, at det ville koste 1.035 kr. pr. hus at afbryde naturgasforsyningen. DONG´s skriftlige tilbud af 22. marts 2005 på afbrydelse af naturgasforsyningen lyder imidlertid på 3.200 pr. gasstik og 500 kr. for nedtagelse af gasskab på installationen. Prisen bliver således 3.700 kr. pr. installation.

Energitilsynet meddelte herefter klageren, at tilsynet i henhold til sin kompetence kan bedømme spørgsmålet om, hvorvidt DONG´s leveringsbetingelser generelt kan betragtes som urimelige i henhold til naturgasloven for så vidt angår bestemmelserne om afbrydelse af gasstik.

Spørgsmålet om DONG´s konkrete anvendelse af disse leveringsbetingelser over for andelsboligforeningen  skal efter den 1. november 2004 bedømmes af det private brancheankenævn Ankenævnet på Energiområdet. Klageren indbragte herefter sagens konkrete spørgsmål for Ankenævnet på Energiområdet. Ankenævnet afgørelse afventede Energitilsynets afgørelse.

DONG´s nugældende tariffer for ændring af eksisterende stikledning, gældende fra den 1. januar 2004, er anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register. Bestemmelserne fremgår endvidere af DONG´s hjemmeside under DONG LedningsArbejde.

Ved fastsættelsen af DONG´s tarif er benyttet det såkaldte "frimærkeprincip", hvor tariffen fastsættes i henhold til den gennemsnitlige rimelige omkostning ved den pågældende foranstaltning. Frimærkeprincippet er nemt administrerbart og må derfor omkostningsmæssigt anses for en fordel for forbrugerne.

I henhold til Energitilsynets praksis kan forsyningsvirksomheder vælge enten at fastsætte tariffer for de enkelte ydelser, således at disse fastsættes som den gennemsnitlige rimelige omkostning ved den pågældende foranstaltning eller vælge i hvert enkelt tilfælde at opkræve de faktiske omkostninger ved foranstaltningen. "Frimærketariffen" opkræves uanset om de faktiske omkostninger i det konkrete tilfælde ville være større eller mindre end "frimærketariffen".

Den praksis er stadfæstet af Energiklagenævnet i afgørelse af 24. september 2004, vedrørende Aalborg Kommune forsyningsvirksomhederne.

Energitilsynets sekretariat fandt ikke, at DONG´s tarif for afbrydelse af eksisterende gasledning kunne anses for at overstige de gennemsnitlige rimelige omkostninger ved den pågældende foranstaltning, når henses til, hvad tariffen inkluderer og til de betydelige sikkerhedsmæssige krav, der skal opfyldes ved arbejde med naturgasledninger.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet. Ankenævnet på Energiområdets afgørelse af den konkrete sag afventer Energiklagenævnets afgørelse.

1.2 Klager over sekretariatets afgørelse vedr. NESA Varmes forhøjelse af varmepriserne - Sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
En forbruger har den 29. august 2005 indbragt Energitilsynets afgørelse af 3. august 2005 for Energiklagenævnet. Sagen vedrørte varmepriserne ved Frederikssund Kraftvarmeværk, herunder  en tarifændring, hvorefter den faste afgift skulle baseres på en m2-afgift. Frederikssund Kraftvarmeværk ejes af NESA Varme. Ankenævnet på Energiområdet havde den 10. maj 2005 afgjort, at en ændring i en uopsigelig fjernvarmekontrakt skulle varsles med mindst 6 måneders forudgående varsel.

Da den foreslåede tarifændring, hvorefter den faste afgift baseres på en m2-afgift er i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier for beregning, og da NESA Varme i overensstemmelse med Ankenævnet på Energiområdets afgørelse i den konkrete sag havde varslet en ændring af bestemmelserne om tarifændring for Frederikssund Kraftvarmeværk, således at ikrafttrædelsen blev udsat med 3 år, fandt Energitilsynet ikke, at NESA Varmes fremgangsmåde i sagen kunne betragtes som urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

1.3 Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A. har klaget afgørelse om afregningspriserne for halmvarme - Tilsynsafgørelse påklaget af Kolind Halmvarmeværk
I mødet den 29. august 2005 behandledes Energitilsynet under dagsordenens pkt. 8 "Kolind Halmvarmeværk - klage fra Kolind Fjernvarmeværk  over afregningspriserne." Tilsynet fandt, at Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A.'s afregningspriser for halmvarme var urimelige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 og 5.

I den forbindelse tog tilsynet bl.a. stilling til, hvilke omkostninger for halm fra andelshaverne i halmvarmeværket der kunne indregnes i varmepriserne. Tilsynet begrænsede disse til de gennemsnitlige priser for halm i Dansk Fjernvarmes brændselsstatistik

Desuden påpegede tilsynet, at Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A. skulle beregne afregningspriserne i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip og overføre ét regnskabsårs over-/underdækning i prisberegningen til det efterfølgende regnskabsår og godkendte, at der kunne indregnes et overskud, der svarer til en forrentning i 2005 på 6,28 pct. p.a. af den indskudte andelskapital i afregningspriserne.

Endelig afviste tilsynet at godkende, at der på det foreliggende grundlag kunne indregnes henlæggelser til nedrivning af anlægget.

Advokat Erik de Fønss har på vegne af Kolind Halmvarmeværk A.M.B.A. ved brev af 27. september 2005 klaget over tilsynets afgørelse til Energiklagenævnet. Klagen drejer sig om alle de tre punkter i tilsynets afgørelse, som er gået halmvarmeværket imod.

1.4 Københavns Energi - afvikling af gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser i gasprisen - Tilsynsafgørelse påklaget af Københavns Energi
Ved afgørelse af 29. august 2005 godkendte Energitilsynet, at Københavns Energis gasforsyning i prisen på bygas kunne afvikle gælden til Københavns Kommune vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser i en periode op til år 2010. Energitilsynet godkendte, at gældsafviklingen om fornødent kunne ske ved at udskyde andre omkostningers indregning i bygasprisen i form af en fremførelse af underdækning. 

Københavns Energi har ved brev af 26. september 2005 indbragt Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet.

Københavns Energi ønsker blandt andet at kunne indregne gældsafviklingen over en periode på 20 år.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Klage over Energitilsynets afgørelse af 31. marts 2005 om adgang til benyttelse af Naturgas Fyns distributionsnet - Naturgas Fyn har trukket sin klage til EKN
Energitilsynet pålagde i afgørelsen Naturgas Fyn, at anmelde og offentliggøre sine betingelser for samfakturering for naturgasleverandøren i medfør af NGFL § 40, § 18, stk. 2, § 20, § 42a og § 47 b.

Naturgas Fyns advokat fandt, at en anmeldelse og offentliggørelse af Naturgas Fyns betingelser for samfakturering savnede hjemmel i de konkrete bestemmelser, herunder bl.a. at en ordlydsfortolkning og en formålsfortolkning af bestemmelserne sammenholdt med Naturgas Fyns bevilling førte til, at samfaktureringsbetingelser ikke er omfattet. Naturgas Fyns advokats fandt heller ikke, at det var meningsfuldt at udarbejde generelle betingelser for samfakturering, fordi betingelsernes indhold vil afhænge af de konkrete aftalte forhold.

Energitilsynets sekretariat afgav klageindlæg i sagen, med en fortolkning af de omhandlede bestemmelser, herunder specielt kravene om objektivitet, gennemsigtighed og ikke diskrimination i naturgasforsyningslovens § 18, stk. 2. Sekretariat oplyste også, at en offentliggørelse efter sekretariatets vurdering ikke krævede udarbejdelse af generelle betingelser for samfakturering, men alene oplysning om at ydelsen tilbydes, samt oplysninger om de elementer, som vil indgå ved forhandling af en individuel aftale.

Naturgas Fyns advokat oplyste herefter, at Naturgas Fyn - såfremt man kunne blive enig med sekretariatet om en tekst til anmeldelse og offentliggørelse - ville trække sin klage tilbage. Sekretariatet har efterfølgende være i dialog med Naturgas Fyns advokat om en relevant tekst, og Naturgas Fyn har rettet deres tekstforslag ind efter sekretariatets anvisninger.

Naturgas Fyn har herefter trukket sin klage til Energiklagenævnet tilbage.

2.2 Scanenergi Elsalg A/S - indregning i forsyningspligtprisen af tab/gevinst på tidligere indgåede elhandelskontrakter - Scanenergi har trukket klagen
Scanenergi Elsalg A/S har ved email af 28. september 2005 til Energiklagenævnet ønsket at trække klage af 10. marts 2005 tilbage. Energiklagenævnet foretager sig ikke videre i sagen.

Selskabet havde klaget over sekretariatets afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at tillade indregning af ikke-rettidigt anmeldte elhandelskontrakter indgået frem til 31. december 2004 til levering i 2005 og frem, jf. overgangsbestemmelsen i elforsyningsloven (L494) § 4, stk. 4. De pågældende kontrakter var på klagetidspunktet tabsgivende, målt i forhold til grundlastprisen på Nord Pool - dvs. kontrakterne var indkøbt til en højere pris, end den daværende gennemsnitlige grundlastpris for en tilsvarende leveringsperiode.

Imidlertid viste grundlastprisen på Nord Pool sig at være stigende hen over foråret og sommeren 2005, hvilket betød, at de pågældende kontrakter udviklede sig til at være gevinstgivende, og såfremt selskabet fik medhold i klagen, skulle denne gevinst således fraregnes i selskabets forsyningspligtpriser. I erkendelse heraf valgte selskabet at trække klagen for at undgå risikoen for evt. at få medhold i Energiklagenævnet.

2.3 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse uanset uoplyst forpligtelse - Sekretariatsafgørelsen stadfæstet
Energiklagenævnet har 13.oktober 2005 stadfæstet en sekretariatsafgørelse i sagen Sdr. Herreds Kraftvarmeværker - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse uanset uoplyst forpligtelse, jf. nærmere pkt. 4.1 i Bilag til referat fra mødet d. 30.marts 2005. 

Som det fremgik heraf klagede en forbruger over værkets krav om opkrævet udtrædelsesgodtgørelse efter erhvervelse af en ejendom på en tvangsauktion, selvom klager ikke var andelshaver i værket og selvom værkets vedtægter ikke var tinglyst.

Nævnet fandt med henvisning til bl.a. det materiale som var grundlaget for tvangsauktionen, til at fjernvarmeinstallation er en synlig indretning, til at udtrædelsesgodtgørelse er et sædvanligt krav i værkers vedtægter, samt til tinglovens § 1, at det var uforeneligt med sagens omstændigheder at antage, at klager havde været i en sådan god tro, at værkets vedtægter kunne betragtes som urimelige efter varmeforsyningsloven bestemmelser.

Ang. det forhold, at klager ikke var andelshaver fandt nævnet, at det af vedtægterne fremgår, at levering til ikke-andelshavere kan ske på vilkår som til andelshavere. Klager havde herudover et retskrav på fjernvarmelevering efter værkets vedtægter efter erhvervelse af ejendommen.

Endeligt fandt nævnet ikke anledning til at tilsidesætte tilsynets vurdering af de økonomiske forhold og den ledigblevne kapacitet, hvorefter værket derfor kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse af klager.

2.4 En forbruger klager over afslag på ansøgning om dispensation for manglende afkøling - Sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 13. oktober 2005 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005. Sagen var indbragt for Energiklagenævnet den 6. marts 2005 af klageren.

I afgørelsen af 15. februar 2005 fandt Energitilsynet, at det ikke var urimeligt efter varmeforsyningsloven, at TRE-FOR havde indført en afkølingstarif, og at selskabet i den forbindelse havde afslået Kurt Krog Pedersens ansøgning om dispensation for manglende afkøling.

Det fremgik af TRE-FOR´s tekniske bestemmelser, at fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet ved stikledningens start skulle være mellem 60 og 85 grader celsius, og at brugerne skulle afkøle fjernvarmevandet med minimum 25 grader celsius.

I overensstemmelse med Energiklagenævnets praksis kunne et krav om en gennemsnitlig afkøling på 25 grader celsius over et forbrugsår som udgangspunkt anses som sagligt og dermed ikke urimeligt. Endvidere fandt nævnet det ikke påvist, at den gennemsnitlige fremløbstemperatur ved stikledningens start skulle være mindre end 60 grader celsius, hvorfor der ikke kunne dispenseres fra afkølingskravet.

2.5 Aalborg Fjernvarmeforsyning - en forbruger klager over fjernvarmeregning efter rørskade - Tilsynsafgørelse ophævet
Energiklagenævnet har 13.oktober 2005 ophævet Energitilsynets afgørelse i sagen Aalborg Fjernvarmeforsyning - en forbruger klager over fjernvarmeregning efter rørskade, jf. nærmere pkt. 5 i Referat fra Energitilsynets møde d. 28. marts 2005. 

Energitilsynet vedtog i sin afgørelse, at meddele klager og Aalborg Fjernvarmeforsyning, at Energitilsynet finder, at klagers betaling for varmeåret 2003/2004 bør fastlægges som et (graddage) beregnet forbrug på grundlag af en periode uden fejl på anlægget, og at det findes urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt klager pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår hvori lækagen blev konstateret.

Baggrunden herfor var at en forbruger havde klaget til Energitilsynet over værkets krav om opkrævet betaling for tabt spædevand samt for hele det målte fjernvarmeforbrug i forbindelse med en rørskade.

Energiklagenævnet henviser til, at leveringsbetingelserne anviser, at brugeren har pligt til vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallationer og er ansvarlig for at der ikke sker vandspild fra anlægget. Måleren er ikke tilsluttet et fjernaflæsningssystem, men kontrolaflæses årligt. Der eksisterer ikke pligt til at etablere fjernaflæsning eller til at kontrolaflæse målerne. Brugeren er derfor den nærmeste til at føre tilsyn med varmeforbruget. Værket havde endvidere ikke været vidende om det høje forbrug som følge af rørskaden, og kunne derfor ikke have informeret kunden herom. Da leveringsbetingelserne samtidig anviser, at der skal betales for den varme som er målt forbrugt, skal forbrugeren derfor betalte for det målte forbrug.

Nævnet henviser supplerende til, at iflg. leveringsbetingelserne er forbrugeren ansvarlig for spildt spædevand. Værket har ikke haft mulighed for teknisk at fastslå, at forbrugeren havde et tab på ca. 1000 m3. Forbrugeren kunne ved at følge sit forbrug have opdaget, at noget var galt og dermed rørskaden, hvorved spædevandstabet ville være begrænset, hvorfor forbrugeren endvidere pålægges at betale for tabt spædevand.

Kendelsen fastslår, at en forsyning ikke altid er vidende om og har mulighed for at informer kunden om et atypisk forbrug. I en tidligere sag fra Gas- og Varmeprisudvalget (14. februar 1994) havde forsyningen derimod mulighed for, at følge forbruget i ejendommen idet der blev datalogget kvartalsvis. Gas- og Varmeprisudvalget fandt det i denne sag derfor urimeligt at forsyningen som den "stærke part", med henvisning til leveringsbestemmelserne, lod kunden betale for merforbruget når forsyningen havde været nærmest til at følge udviklingen men undladt dette.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Klage over Tarm Varmværks tilslutningsbidragEt byggefirma som skal bygge rækkehuse har klaget til ET over Tarm Varmeværks tilslutningsbidrag (kombineret investerings- og stikledningsbidrag). Klager spørger om værket må anvende en fast takst for parcelhuse, og samtidig opkræve de faktiske udgifter for rækkehuse/lejligheder. Klager finder, at der de senere år er opført dobbelt så mange rækkehuse som parcelhuse i Tarm, hvorfor der også burde eksistere et standardtilslutningsbidrag for rækkehuse. Videre anføres, at de faktiske tilslutningsomkostninger for parcelhuse må være højere end anvist i tarifbladet, hvorved der gives rabat til parcelhuse ved at opkræve de faktiske omkostninger ved tilslutning af rækkehuse.

Værket påpegede, at der anvendes en standardsats for tilslutningsbidraget for parcelhuse, idet størsteparten af tilslutninger i byen er parcelhuse og derfor kan beregnes en gennemsnitlig pris herfor. Bidraget for rækkehuse er iflg. Takstbladet fastsat til de faktiske omkostninger, da værket kun har få af disse tilslutninger.  Alle udgifter for de enkelte tilslutninger bliver dækket, således at ingen forbruger opnår økonomiske fordele på andre forbrugeres vegne. De sidste 5 år er foretaget 149 tilslutninger (14 rækkehuse, 34 etagebyggeri, 4 butikker samt 97 parcelhuse). Der er ikke muligt at beregne en realistisk gns.pris ud for fx tilslutning af 50 rækkehuse/lejligheder, hvis de reelt kun fordeler sig på 3-4 projekter.  

ETS fandt, at det ikke i den konkrete sag forekommer at være urimeligt at opkræve de faktiske konstaterbare omkostninger for sjældnere forekommende byggerier end for alm. Forekommende byggerier, der afregnes efter et tariferet bidrag, jf. vfl. § 20, stk. 5. Men ETS fandt samtidig, at det forekom at være urimeligt, at de faktiske konstaterbare omkostninger ved tilslutning af rækkehuse skulle være højere end det tariferede tilslutningsbidrag for parcelhuse, idet de tariferede bidrag på sigt også skal give dækning for de gennemsnitlige faktiske omkostninger ved tilslutningerne, jf.vfl.s § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4.

ETS henviste til, at tilsynets viden og erfaring tilsiger, at det normalt ikke vil være dyrere at tilslutte rækkehuse frem for et gennemsnitligt parcelhuse, da der alt andet lige må antages at være visse stordriftsfordele ved at tilslutte flere boliger (som fx rækkehuse) samtidigt. Dette illustreres også ved, at tilslutningsbidrag, der er udformet som standardbidrag ofte vil være lavere for rækkehuse end for fx parcelhuse.

ETS vil indkalde Tarm Varmeværk til et møde mhp. At få afklaret værkets prisfastsættelse af tilslutningsbidrag. Værket kan herefter blive anmodet om at anmelde det omkostningsmæssige grundlag for det i takstbladet anførte standardinvesteringsbidrag til tilsynet, jf. vfl.s § 21, stk. 1.

4.2 Afregning af varme fra halmtilsatsfyring på Studstrupværket
Spørgsmålet om prisfastsættelsen for varme ved halmtilsatsfyring ved leverancer fra Studstrupværket (Elsam A/S) til Århus Kommunale Værker har været behandlet i Energitilsynet i mødet den 3. februar 2003 "Elsam, Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm" og i mødet den 26. april 2004 " Elsam A/S - afregning af varme fra halmtilsats-fyring i Århus og Odense".

Tilsynets afgørelse af 26. april 2004 blev indbragt for Energiklagenævnet, der ved afgørelse af 11. april 2005 bl.a. pålagde parterne inden 6 måneder at udarbejde en prisberegningsmodel.

Parterne har nu oplyst, at de er ved at indgå en tillægsaftale om priserne for varme ved halmtilsatsfyring. Aftalen er tillæg til den såkaldte Hovedaftale af 28. december 1998 mellem parterne.

Det fremgår af aftaleteksten, at aftalen "er i øvrigt et resultat af indgående forhandlinger mellem parterne, hvor modstående hensyn og interesser er tilstræbt løst på en for begge parter acceptabel måde, således at der både tages hensyn til lovmæssige krav som fastlagt af de involverede myndigheder... men samtidig er tilstræbt en afklaring af en række skønsmæssige og bevismæssigt til en vis grad usikre faktorer."

Der er tale om et samlet kompromis om prisfastsættelsen for tiden fra 1. januar 2002. Prisen er frem til og med 2005 endeligt aftalt til 49,00 kr. per GJ. Fra 2006 er aftalt en acontopris på 45,00 kr. per GJ, som reguleres med udviklingen i en række omkostningselementer.

Der er opnået enighed om en række konfliktpunkter - betaling for driftsgener ved afbrænding af halm, merudgifter ved drift og vedligeholdelse og det nødvendige indkøb af dyrere lavalkalikul mv. Der er også enighed om deling af udgifter til NOx anlæg.

Så vidt det kan bedømmes, sker prisreguleringen efter det samme princip, som i hovedaftalen om leverance af varme. Der er tale om en aftale mellem ligeværdige parter, som har givet og taget på en måde, som begge parter er tilfredse med. Det er sekretariatets opfattelse, at aftalen på den baggrund kan tages til efterretning.

4.3 POST DANMARK - aflæsning af energimålere
POST DANMARK har i foråret 2005 afviklet et forsøg med måleraflæsning af el i Energi Danmark ESS´s område afgrænset til husstande i Padborg. Forsøget gik ud på at postaflæse målerstanden, samt at få registreret placeringen af måleren og rapportere dette til ESS.

POST DANMARKs aflæsning og registrering blev foretaget under den normale omdeling af post. POST DANMARK fik i denne forbindelse aflæst 92 % af samtlige målere i området, hvor ESS’s egen hitrate kun ligger på 40 - 50 %.

POST DANMARK har på denne baggrund forespurgt Energitilsynets sekretariat om muligheden for ligeledes at indføre postaflæsning på gas - og fjernvarmeområdet, samt på samtlige elmålere. POST DANMARK tilbyder at udføre måleraflæsning og efterfølgende rapportering for en indikativ pris på 10 kr. pr. udvendig måler og 18 kr. pr. indvendig måler.

Energitilsynets sekretariat har herefter foretaget en vurdering af, hvorvidt en sådan ordning vil være i overensstemmelse med energilovgivningen.

Energiforsyningslovene stiller ikke krav til selskabernes aflæsningsformer, hvorfor det i første omgang må være op til selskaberne selv at fastsætte kravene. Selskaberne skal dog iagttage overholdelsen af naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2, varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 og elforsyningslovens § 77, stk. 1, hvorefter priser og leveringsbetingelser ikke må være urimelige, samt elforsyningslovens § 6, stk. 4, hvorefter de kollektive elselskaber skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.

Hvis energiselskaberne indgår aftaler om aflæsning med POST DANMARK eller andre, indebærer dette, at energiselskaberne overlader udførelsen af deres arbejde til en selvstændig virkende tredjemand (entreprisekontrakt). Denne selvstændige virkende tredjemand vil i udførelsen af opgaven optræde som fuldmægtig for energiselskaberne. Selskaberne bærer efter gældende erstatningsregler i entrepriseforhold og ud fra fuldmagtssynspunkter et erstatningsansvar for den selvstændigt virkende tredjemands fejl over for forbrugerne, idet selskaberne ikke kan fralægge sig dette ansvar. Selskaberne er således stadig ansvarlige for, at arbejdet udføres korrekt, uanset hvem der foretager aflæsningen, og selskaberne hæfter solidarisk med POST DANMARK over for forbrugerne for eventuelle fejl.

I forbindelse med POST DANMARKs udførelse af måleraflæsningerne tilsiger forbrugerbeskyttelseshensyn, at følgende retningslinier følges:

A) Kunden skal forudgående informeres om tidspunktet eller perioden for aflæsningen. Aflæsningen må således som udgangspunkt kun ske efter en forud fastlagt plan, som forbrugeren er bekendt med, eller efter nærmere aftale med forbrugeren.

B) Kunden bør umiddelbart efter, at aflæsningen har fundet sted informeres om aflæsningsresultatet.

C) Det forudsættes, at de kunder, der fortsat ønsker at kunne foretage selvaflæsning, stadig har mulighed herfor.

D) Anvendelsen af POST DANMARK som aflæser, skal være beskrevet i forsyningsvirksomhedens leveringsbetingelser, og leveringsbetingelserne skal være anmeldt til Energitilsynet for at kunne gøres gældende.

E) De aflæste data må ikke af forsyningsvirksomheden bruges eller videregives til tredjemand i strid med persondataloven eller anden lignende lovgivning.

Sammenfattende vil det som udgangspunkt ikke være i strid med energiforsyningslovene, at POST DANMARK eller andre udbydere foretager måleraflæsningerne som alternativ til selskabernes egne aflæsninger, så længe ovennævnte retningslinier respekteres og bestemmelserne i elforsyningslovens § 77, stk. 1, § 6, stk. 4, varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2 overholdes.

Problemstillingen vedrørende måleraflæsning kan ligeledes blive aktuel fremover, hvis andre private ser sig i stand til at tilbyde lignende service eller evt. underbyde POST DANMARK. Energitilsynet finder, at sådanne ordninger vil være et omkostningsmæssigt godt alternativ til selskabernes egne aflæsningsgebyrer.


5. Høringssvar

Der er ikke fra sekretariatet afgivet høringssvar siden sidste udgave af Meddelelser.


6. Andre forhold

6.1 Uddelinger fra og vederlag ved afståelse af elvirksomhedEnergitilsynet har udtalt til Energistyrelsen, at uddelinger fra og vederlag ved afståelse af elvirksomhed som udøves som en del af kommunalforvaltningen, anses for omfattet af § 37 stk. 1, og dermed omfattet af registrerings- og indberetningspligten med henblik på Indenrigs- og Sundhedsministeriets reduktion af bloktilskud.

Dette gælder, uanset hvor beløbet placeres, inden kommunen vælger at overføre det til anden virksomhed, eksempelvis spildevand, så længe Kommunen har retten til at bestemme over beløbets placering med henblik på den senere anvendelse udenfor elvirksomheden.

Endelig bemærkedes det i denne sammenhæng, at der p.t. verserer en sag for Energiklagenævnet, om hvor vidt Nykøbing Falster kommunes afståelse af deres "virksomhed" med 33 transformergrunde, lagerbeholdning, biler og andet løsøre i forbindelse med kommunens salg af sin elnetvirksomhed er omfattet af § 37.

6.2 Rapport om el-leverandørskifte i norden
Sekretariatet har deltaget i en NordREG-arbejdsgruppe kaldet "NordREG Customer Switching Working Group". Gruppen har analyseret en række af de forhold som i dag påvirker et frit el-leverandørskifte i Norden.

I oktober 2005 har arbejdsgruppen offentliggjort rapporten "Supplier switching in the Nordic countries - Current practices and recommendations for the future development."

Denne rapport indeholder en overordnet beskrivelse af de fem nordiske landes elmarkeder.

Endvidere indeholder rapporten en gennemgang af en række af de problemstillinger, som i dag besværliggører et effektivt el-leverandørskifte for forbrugerne på det nordiske detailmarked for elektricitet samt nogle anbefalinger til løsning af disse problemstillinger.

Endelig anviser rapporten kort nogle best practice-forslag i form af nogle generelle minimumskrav, som bør opfyldes, for at et frit leverandørvalg kan gennemføres på detailmarkedsniveau.

Rapporten blev forinden behandlet på NordREG-mødet den 30. september 2005, hvor Energitilsynets sekretariat var repræsenteret.

Rapportens anbefalinger videreføres i den fortsættende arbejdsgruppe "NordREG Retail Markets Working Group", der skal følge op den ovennævnte netop offentliggjorte rapport om supplier switching. Den nye arbejdsgruppe skal fremkomme med mere konkrete forslag, der følger op på anbefalingerne i den netop udgivne rapport allerede til det kommende NordREG Board-møde, som afholdes den 22. og 23.11.05 i Oslo.

Endvidere skal den fortsættende arbejdsgruppe fokusere yderligere på mulighederne for at etablere et integreret nordisk detailmarked for elektricitet, herunder grundigere identificere de forhold som i dag forhindrer dette i Norden.

Den offentliggjorte rapport "Supplier switching in the Nordic countries - Current practices and recommendations for the future development."

findes på Energitilsynets hjemmeside under "Publikationer", "Øvrigt". Det er hensigten, at rapporten skal være tilgængelig på alle de nordiske energiregulatorers hjemmesider.

6.3 Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 19/10 2005)Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i indeværende år. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 293 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 252 klager og at 41 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Her er omstødelsesprocenten 18 (8/45).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 19/10 2005 

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

Afgørelsesår i ET/ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

1. klagebehandling afvist

-

-

-

-

3

1

4

2. afsluttet uden bedømmelse

-

-

-

4

3

2

9

3. stadfæstet

-

-

1

2

21

4

28

4. hjemvist
(helt eller delvist

-

-

-

-

2

-

2

5. ophævet eller ændret (do)

-

-

-

-

4

2

6

Afgjorte i alt (3 – 5)

-

-

1

2

27

6

36

Afsluttede i alt (1 – 5)

-

-

1

6

33

9

49

Omstødelsesprocent I*)

-

-

0%

0%

20%

25%

18%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste) 


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 19/10 2005

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

Afgørelsesår i ET/ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Indbragte

29

43

59

60

65

37

293

Afsluttede

29

43

59

58

54

9

252

Under behandling

0

0

0

2

11

28

41

Resultat af Energiklage-nævnets behandling

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

1

20

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

4

148

4. hjemvist (helt eller delvist)

3

1

7

7

5

0

23

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

2

38

Afgjorte i alt (3 – 5)

22

36

51

50

44

6

209

Afsluttede i alt (1 – 5)

29

43

59

58

54

9

252

Omstødelsesprocent I*)

29%

13%

35%

29%

24%

25%

26%


6.4  Elprisstatistik september 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i september 2005 er vedlagt.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO